Om rapporten: Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i danmark

En ny offentlig rapport om ekstremistiske miljøer er blevet omtalt i pressen. Jeg skrev lidt om den på 180grader før at jeg havde læst den. Jeg citerer:

Højreekstremister bruger i højere grad vold end grupper på venstrefløjen, fremgår det af ny rapport fra SFI.

Rapporten fra SFI kortlægger seks højreekstremistiske grupper i Danmark. Danmarks Nationale Front, Danish Defence League, Right Wings, Dansk National Socialistisk Bevægelse, Stop Islamiseringen af Danmark og Bevægelsen Frit Danmark – Folkebevægelsen mod Indvandringen.

Alle seks grupper er nationalistiske grupper, ikke deciderede højreekstremister. Selv gruppen med navnet “Right Wings” lader til at være en national gruppe (se her). En anden af grupperne har ligefrem “socialistisk” i deres navn, hvilket jo giver en ide om hvilken fløj de tilhører.

Omvendt set er alle grupperne på den anden fløj uden tvivl venstrefljøjsgrupper:

På den politiske modfløj har rapporten fra SFI kortlagt fire grupper. Det drejer sig om REDOX, Libertære Socialister, Antifascistisk Aktion og Antifascistisk Netværk. Hvor fjendebilledet for de højreradikale primært er indvandring og truslen mod traditionelle, danske værdier, er fjendebilledet på den ekstreme venstrefløj kapitalisme og imperialisme. Og højrenationalismen.

Jeg har ikke haft tid til at læse rapporten endnu men den findes her for de nysgerrige. Det virker temmelig tvivlsomt at selv de nationalekstreme grupper skulle være mere voldelige end de venstreekstreme, når man tænker på at de sidstnævnte ofte direkte overfalder de førstnævntes demonstrationer.

Nu har jeg så haft tid til at se på rapporten, som kun er 87 sider. Det er ikke helt så slemt som man kunne tro. På side 22 kan man læse:

GRUPPERINGER OG ORGANISATIONER

Centrale aktører inden for miljøerne udgøres af de organisationer og grupperinger, der findes inden for det. En central del af kortlægningen består derfor i at kortlægge de enkelte organisationer og grupperinger i forhold til deres historie, deres ideologiske udgangspunkt, deres organisering og udbredelse samt deres relation til andre grupper i det omfang, det har været muligt at identificere det. Ingen af de organisationer og grupperinger, vi har identificeret, er blevet opløst ved lov. Deres holdninger afviger dog på måder, der kan karakteriseres som antidemokratiske i forhold til denne rapports definitioner.

Som nævnt under diskussionen af miljøer, så er grænsen mellem, hvad der er inden for og uden, for flydende og svær at drage entydigt. Hvilke grupper skal kortlægges inden for de enkelte miljøer? Af kortlægningen fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet. Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med på trods af, at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø, og at enkeltindivider shopper mellem partiet og grupper inden for miljøet. Det er derfor klart, at denne grænse er op til diskussion og har været det igennem kortlægningen.

Det er jo svært at være uenig i. Danskernes Parti har en del tvivlsomme personer bag sig, i hvert fald hvis man skal tro på REDOX’s diverse skriverier om dem. Jeg har selv været medlem, eller hvad det nu hedder, af SUF, så det er bestemt ikke alle deres medlemmer som støtter voldelig revolution eller lign. Man kan også diskutere fairheden af at inkludere Libertære Socialister, hvoraf jeg kender nogle som ikke er voldelige.

Sammenblandingen af højrefløj og nationalisme

En person skrev i kommentarfeltet på 180grader:

Det er en gemen løgn, at ovennævnte grupper skulle være højreekstremistiske. De er alle som een racistiske og nationalistiske socialdemokrater. Jeg vil vædde en månedsløn på, at langt de fleste af dem støtter op om et velfærdssamfund for etniske danskere. Ergo er de socialister/socialdemokrater. Det er en af kulturmarxisternrs absolut største sejre at det lykkedes dem at overbevise folk om, at racister og nazister pr automatik tilhører højrefløjen, når sandheden er at størstedelen af dem er socialister i en eller anden afskygning. Det er til at brække sig over.

Der er en udbredt praksis om at identificere højrefløj med nationalisme, hvilket er grundlaget for deres gruppering. I den forstand ville et parti som Liberal Alliance, det mest økonomisk liberale parti i Folketinget, ikke være en del af højrefløjen. Det er jo noget underligt. Problemet skyldes nok mest at de forsøger at reducere politiske grupper til kun en akse, hvilket giver problemer. Jeg har diskuteret problemet på Internetpartiets side tidligere.

I kapitlet om højreradikale (3) kan man finde følgende:

Ifølge Larsen (2012: 5-19) kan højreradikale miljøer i Danmark inddeles i to overordnede strømninger, den nationalsocialistiske og den højrenationale. Nationalsocialistiske grupper arbejder for en revolutionær omvæltning, der skal bane vejen for et racerent og diktatorisk Danmark med Hitlers nazistiske Tyskland som forbillede. Den nationalsocialistiske strømning er lille og uden stor betydning. Den højrenationale strømning er større. Fælles for de højrenationale strømninger er udpræget nationalistiske holdninger, ofte forankret i idéen om ”Danmark” som den vigtigste enhed og værdi samt mistro, fjendtlighed og racisme over for indvandrere og alt, hvad de betragter som ”udansk”. I forhold til nationalsocialisme er der et andet fjendebillede i spil blandt højrenationalister. Hvor nationalsocialismen er præget af antisemitisme, er højrenationale gruppers ideologi i højere grad tilpasset de nutidige globale konflikter og fjendebilleder. Særligt kan vi se, at de har indlejret de dominerende fjendebilleder, der gør sig gældende i Vesten efter 9/11-terrorangrebene i New York, og de betragter islam som en modstander, der må bekæmpes på linje med nazismen.

Altså, rapporten skriver at deciderede (ny)nazister er meget få. Det er jo godt og stemmer overens med min erfaring. Jeg har aldrig mødt en (ny)nazist, men jeg har mødt mange nationalister.

Nationalsocialisternes antisemitisme er således ikke fremherskende i den højrenationale strømning, der i stedet koncentrerer sig om idéen om den islamiske verdens kulturelle og religiøse underlegenhed i forhold til den vestlige verden. Inden for den nationalsocialistiske strømning er de antisemitiske synspunkter bevaret, samtidig med at muslimer og islam er tilføjet som endnu en fjende. Disse grupper synes mindre dominerende i perioden efter 1990’erne, hvor de højrenationale grupper har taget til i omfang (ibid.).

At nazisterne nu osse skulle hade islam er jo en underlig historisk udvikling givet at de gamle nazister var gode venner med muslimerne. Forklaringen er enkel: både nazister og muslimer bryder sig ikke om jøder.

En række handling af nationalister (“højreradikale”) bliver nævnt, fx:

Eksempel 5: Gruppen Right Wings’ klubhus blev udsat for et brandattentat i april 2013. Brandstiftelsen fandt sted få dage efter, at en lokal indvandrerforening, Den Kulturelle Forening, var blevet udsat for hærværk. I forbindelse med hærværket var der blandt andet hængt racistiske klistermærker op i byen og spraymalet på foreningens bygning – med parolerne ”Rejs hjem!” og ”Nej til moskéer!” De racistiske klistermærker (som blev solgt igennem nu nedlagte Vederfølners hjemmeside) blev sat op på butikker ejet af muslimer. Ud over graffiti og klistermærker blev der også hængt grisehoveder op rundt omkring i byen. Ifølge politiet begyndte Right Wings efter attentatet mod deres klubhus at samle sympatisører fra andre dele af det højreradikale miljø i Danmark til en lokal demonstration. Aktivister på den yderste venstrefløj og muslimske unge samledes under demonstrationen, og det kom til nogle opgør med Right Wings-medlemmer. Politiet greb ind og ransagede blandt andet Right Wings’ klubhus, hvor de fandt elefanthuer og emballage til de racistiske klistermærker, som var hængt op under hærværket mod Den Kulturelle Forening.

Og:

Eksempel 6: Danmarks Nationalsocialistiske Forening fremstiller propaganda i form af klistermærker med teksten: ”Raceblanding er folkemord”, ”Racist? Ja!”, ”Bekæmp rød terror” og ”Vågn op”. På den nu inaktive hjemmeside legitimeres vold, hvis det tager form af selvforsvar: ”Men dersom vi bliver mødt med vold, svarer vi igen med vold”.

Det er værd at bemærke at de venstreekstreme bruger samme begrundelse for volden, nemlig at det er selvforsvar. Eneste forskel er hvem det er et selvforsvar mod (islam eller ‘fascisme’). I øvrigt også brugt af George Bush.

Til sidst:

De identificerede grupper er primært højrenationale. Den nationalsocialistiske strømning er i dag mere eller mindre udelukkende repræsenteret af DNSB. De højrenationale grupper ønsker generelt demokratiet bevaret, men i en version forbeholdt etniske danskere. Etniske minoriteter, og særligt personer med muslimsk baggrund, ønskes udsendt fra
landet eller frataget deres demokratiske rettigheder.

De fleste af dem kan vel ikke siges at være direkte antidemokratiske, da de jo ønsker et demokrati. Det et til forskel fra fx nazister som ønsker en diktator (jf. førerprincippet). De kan nok siges at være totalitære hvis de ønsker at udvise alle muslimer, dvs. at udvise folk efter religiøs overbevisning. Eller racistiske hvis de ønsker at udvise efter racemæssig baggrund som Danskernes Parti gør:

Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.

Selvom de to holdninger sikkert findes hos mange af de samme personer, så er de forskellige. Der findes givetvis en række genetisk danske eller ‘vestlige’ (hvad mon er inkluderet der? Er Polen vestlig nok? hvad med Rusland?) konvertitter til Islam. Skal de ud? Hvad med ateister eller kristne flygtninge fra ikke-danske/ikke-’vestlige’ lande?

Størrelsen på de nationale ekstremister:

Det højreradikale miljø, vi har kortlagt i dette kapitel, er spredt ud over hele landet, men i nogle tilfælde lokalt forankrede. Der er således identificeret grupper i de af landets politikredse. Et fravær af højreradikale grupper i enkelte kredse betyder dog ikke et fravær af et miljø. Som nævnt ovenfor kan fraværet skyldes, at der i undersøgelsesperioden ikke blev identificeret aktive grupper i de pågældende kredse. Denne kortlægning vurderer forsigtigt de højreradikale grupper til at have mellem 5-50 medlemmer hver især.

Fra kapilet om venstreekstreme (eller venstreradikale):

Der er ingen tilgængelige oplysninger om AFA’s størrelse. Organisationen kan samle omkring 500 demonstranter, men dette skønnes ikke at være udtryk for medlemstallet, da AFA typisk blot er arrangør, og en bred skare af personer møder op til arrangementerne. Der er en ligelig kønsfordeling ved arrangementerne, og de fleste er mellem 20-30 år. AFA’s base er placeret i København, men organisationen står for arrangering af og deltagelse i demonstrationer over hele landet. AFA beskriver ikke gruppens organisering, men linker på deres hjemmeside til en lang række antifascistiske organisationer, som interesserede opfordres til at sætte sig i kontakt med. AFA arbejder sammen med venstrefløjsorganisationer over hele landet. Aktionsformerne bestemmes af de konkrete deltagere og afhænger af sag og sted.

500 til demonstrationer. SIAD kunne siges at kunne stille maks. 50. Altså vi snakker et størrelsesordensforhold på mindst 10x. Det skulle gerne blive afspejlet i voldeligheden.

Rekruttering sker både via netværk, ved arrangementer, koncerter, fester og demonstrationer samt via internettet. Der er tale om en lille og elitær gruppe, hvis medlemmer ofte rekrutteres fra den øvrige venstrefløj efter en vurdering af deres troværdighed og brugbarhed (Larsen, 2011: 25). Samtidig er det også klart, at AFA sjældent har fuld kontrol med de handlinger, der udføres til de arrangementer, de organiserer. Ifølge interviews med aktivister tilknyttet AFA legitimeres eventuelle voldelige aktiviteter med, at de handler i selvforsvar. 12På deres hjemmeside tager AFA afstand fra vold. Som i tilfældet med andre grupper og organiseringer kortlagt i denne rapport er der således en modsætning mellem gruppens officielle holdning til vold og enkeltmedlemmers individuelle handlinger.

Samme begrundelse som hos de andre: selvforsvar. Det er vist en genganger hos voldelige personer generelt.

Aktioner:

Eksempel 1: Ved SIAD’s demonstration ”Vi er alle jøder” på Søtorvet i København i februar 2013 arrangerede AFA en ”larme-moddemonstration” med det formål at overdøve SIAD. Ud over benyttelse af larmende genstande blev demonstrationen sine steder mere konfrontatorisk, hvor kanonslag og romerlys blev affyret mod de uniformerede betjente. Cirka 30 blev anholdt.

Eksempel 2: Datamaterialet peger på, at aktivister associeret med AFA var primusmotor i begivenhederne 31. marts 2012, hvor DDL’s anti-jihad-demonstration i Aarhus blev angrebet og endte i gadeuroligheder og masseanholdelser.

Disse var osse oppe i pressen dengang.

Fra konklusionen

FJENDEBILLEDER

Centralt i forhold til fjendebilleder er det interessant at bemærke, at især de højreradikale og de venstreradikale synes hovedsageligt bundet op i en konflikt med hinanden om etniske minoriteters status i Danmark. De højreradikale grupper er generelt imod tilstedeværelsen af etniske minoriteter, særligt muslimer, som de betragter som en trussel mod det danske demokrati og den danske nationale arv. Som konsekvens heraf arbejder grupperne derfor på at stoppe indvandringen, og hvad de betragter som den igangværende islamisering af Danmark. De venstreradikale gruppers fjendebillede omfatter det højreradikale miljø som repræsentant for racisme, fascisme og nynazisme. De venstreradikale grupper har forsøgt at fordrive grupper eller organisationer på den yderste højrefløj, hvorfor det ikke er overraskende, at det undertiden kommer til både verbale og fysiske sammenstød mellem personer og/eller grupper venstre- og højrefløjen imellem. Når personer fra de to fløje støder sammen, omgives konfrontationen typisk af meget højstemt og aggressiv retorik. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at de ønsker at skade hinanden fysisk. Sammenstødene synes overordnet at have mere symbolsk karakter samt at tilfredsstille et behov for de involverede for at føle hinanden på tænderne. Der forekommer også at have været sammenstød i form af slåskampe mellem medlemmer fra henholdsvis islamistiske og højreradikale grupper, men der er tale om enkeltstående tilfælde.

Hvordan har de dog fået den ide? Hvorfor kaster de angribende demonstranter med kanonslag og sten hvis de ikke ønsker at skade nogen?

Jeg fandt ikke belæg for den påstand at de nationalekstreme skulle være mere voldelige end de venstrerekstreme. Faktisk skriver de:

Inden for de tre miljøer foretages en række handlinger nogle gange kan associeres direkte til bestemte organisationer eller grupperinger. I andre tilfælde er det individer med tilknytning til organisationerne, der udfører handlingerne, og i andre tilfælde drejer det sig om handlinger, der er i tråd med det ideologiske udgangspunkt, ikke mindst i forhold til de af miljøet accepterede fjendebilleder. Alle de grupperinger, der er identificeret i kortlægningen, tager offentlig afstand fra vold. Ikke desto mindre forekommer der voldelige handlinger. Denne kortlægning kan ikke afgøre, i hvilket omfang grupperne står bag. Det overordnede billede af handlinger, der udgår fra det højreradikale miljø, er, at de fortrinsvist er rettet mod etniske minoriteter, som ses som en trussel for det danske samfunds beståen. Enkeltmedlemmers aktiviteter tæller såvel verbale som fysiske angreb. De venstreradikale gruppers handlinger er til gengæld ofte rettet mod de højreradikale grupper, som de søger at kortlægge og udstille for befolkningen. Aktivisternes handlinger omfatter mødeblokering, chikane, kampagner, oplysning, demonstrationer, hærværk, truende adfærd samt fysiske angreb på højrefløjsrepræsentanter samt politi og folkevalgte politikere, som ikke følger den yderste venstrefløjs ideologiske linje. Endelig tegner de kortlagte islamistiske gruppers medlemmer sig i vid udstrækning for handlinger, der på den ene side er henvendt til andre muslimer i form af fx oplysningsvirksomhed, men som på den anden side også tæller racialt baserede handlinger, der er henvendt til den danske majoritet, og som vidner om en dikotomisk verdensopfattelse.

Hvorfor skriver pressen så noget andet?

Uriasposten har osse omtalt rapporten.

Den der rapport som siger at “Hash får unge til at falde fra uddannelser”

JP: Hash får unge til at falde fra uddannelser

Ifølge en rapport fra Center fra Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet er problemet størst på erhvervsuddannelser, hvor ca. 10 pct. af eleverne har et regelmæssigt forbrug af hash.

Ungdomsforsker Birgitte Simonsen har undersøgt brugen af hash på ungdomsuddannelser. Hendes konklusion er, at hash er en del af forklaringen på ca. hver andet frafald på uddannelserne, og at 5-10 pct. af alle elever ryger hash i et omfang, så det påvirker deres skolegang.
»Hash er et overset problem på ungdomsuddannelserne. Det bliver ikke taget alvorligt nok i dag. Men faktum er, at hash gør det meget svært at gå i skole. Du kan ikke komme op om morgenen, du kan ikke koncentrere dig, og du kan ikke huske, hvad du har lært,« siger hun.

Morten (journalisten) får det til at lyde som om at Center for Rusmiddelforskning har lavet rapporten. Men der findes ingen sådan rapport fra 2014 på centrets hjemmeside. Der findes heller ingen Birgitte Simonsen på deres liste over ansatte. Hun findes dog på sin egen side hvor der heller ikke er nogen rapport nævnt. Nå, men vi fandt rapporten på Folketingets hjemmeside.

Rapporten “bygger på interviews med elever, lærere og ledere fordelt geografisk og på forskellige uddannelsesområder og er altså ikke et forsøg på at finde eksakte tal frem om noget så komplekst som forbrug af hash. Ej heller har undersøgelsen haft intentioner om at komme frem til løsningen på problemerne. Vi er i Forum100% blot meget tilfredse med at medvirke til, at problemerne tages op og drøftes åbent, og at denne bog med mange interviews af involverede elever, lærere og ledere kan udgives samtidig med afholdelsen af en konference om emnet. Vi ser dette som et startskud og håber at få mulighed for at arbejde videre med problematikken.”.

Det er med andre ord kvalitativt og ikke videre brugbart til at studere kausalforhold. Hvis man skulle undersøge emnet, så ville den nemmeste metode nok være at tage en del elever, måle deres g (intelligens), forældres socioøkonomiske status, ADHD og andre psykiske problemer samt forbrug af forskellige typer rusmidler inkl. cannabis, alkohol, nikotin, amfetaminer, psykedelika. Hvis forbrug af cannabis har en effekt i multiple regression med alle de andre variable inkluderet, så er hypotesen en del mere plausibel. Et studie som ikke tager g i betragtning ville i meget mindre grad være overbevisende.

Designet overfor er ikke helt optimalt da der kunne være andre baggrundsfaktorer som gjorde forskellen. Man kunne brug genetisk informative designs til at kontrollere for uobserverede årsager. Særligt ville det være interessant at have et discordant twin studie (se fx her og her) hvor man følger enæggede tvillinger som er forskellige i deres forbrug af cannabis. Hvis man finder at de tvillinger som starter med at ryge cannabis/ryger mere er mere tilbøjelige til at droppe ud af en uddannelse, så kan det ikke være pga. genetiske forskelle.

Det er ikke fordi at jeg betvivler at cannabis kan forårsage at nogle dropper ud af skolen. Men omfanget er svært at stå om givet de dårlige data som man bliver præsenteret for.

Repræsentativitet, optagelseskrav og racekvotaer

Fornylig skrev politibetjent Mahmoud El-Hassan i Politiken en artikel som advokerede for lavere optagelseskrav i det danske politi. Mahmouds argumentation går på at ikke-vestlige personer er underrepræsenterede i politiet. Artiklen nævner specifikt tallene 7% og 1.2% som er hhv. deres andel af befolkningen og deres andel af ansatte i politiet. Han skriver:

“Det er afgørende for tilliden til politiet og for opklaringsarbejdet, at flere nydanskere trækker i politiuniformen. Hvis alle betjente er to meter høje jyder med blondt hår og blå øjne, vil mange borgere ikke kunne genkende sig selv i styrken. Det er et af de vigtigste signaler på synlig integration, når nydanskerne kan se en af deres ’egne’ som politimand. Vi må spørge os selv, om de krav, vi stiller for at blive optaget på uddannelsen, er hensigtsmæssige på sigt.”

Altså, det handler om det fælles bedste, nemlig at også borgere fra ikke-vestlige grupper i Danmark kan genkende sig selv hos politiet og dermed have mere respekt for lovens lange arm. Det kunne godt tænkes at det er en reel effekt. Hans anekdoter støtter i hvert fald op om ideen.

Helt specifikt ønsker Mahmoud at der skal slækkes på kravene ifht. tidligere straffe, da disse i højere grad begrænser ikke-vestlige end vestlige for at kunne blive optaget på landets politiskoler. Han er derimod imod racekvoter:

“Jeg er modstander af særbehandling. Man skal stille lige så hårde krav til nydanskere som til etniske danskere.”

Alligevel er det værd at diskutere racekvoter og adgangskrav nærmere.

Formålet med adgangskrav

Hvad er formålet egentlig med optagelseskrav? Hvorfor ikke bare optage alle og enhver på politiskolen? Den meget simple forklaring er at der er et begrænset antal pladser på de fleste uddannelsesinstitutioner. Derfor bliver man nødt til at selektere i hvem der bliver optaget. På danske universiteter gøres dette gennem både karakterer fra gymnasiet og bestemte fag man skal have bestået. Politiskolen lader til at selektere på baggrund af straffeattest og en optagelsesprøve bl.a. i dansk og engelsk. Mere kan læses på politiguiden. Man kan også prøve den skriftlige prøve selv.

Men hvorfor selektere på baggrund af evner og personlig historie? Hvorfor ikke bare vælge folk tilfældigt? En tilfældig udvælgelse ville garantere at de optagne ville være repræsentative ifht. ansøgerne (indenfor statistisk usikkerhed), men ikke nødvendigvis befolkningen som helhed.

Ønsket om at selektere efter noget specifikt i stedet for blot at vælge folk ud tilfældigt er begrundet i at nogle ansøgere egner sig bedre til at blive optaget end andre. Der er særligt tre grunde. For det første, de mindre egnede ansøgere har en højere frafaldsprocent, hvilket betyder at man ville spilde resurser ved at optage tilfældigt ifht. at selektere efter relevante kriterier. Det er særligt relevant når nu at uddannelsen er betalt af skatteyderne. For det andet, de mindre egnede ansøgere, hvis de kommer gennem uddannelsen, ville blive relativt dårligere arbejdere. En dårligere politibetjent ville fx i ringere grad være i stand til at fange lommetyve, opklare indbrud, og begå flere lovbrud som betjent. For det tredje, så har samfundet kun brug for et vist antal politifolk, så det giver ikke mening at uddanne flere end der skal ansættes i politiet.

Adgangskrav og gruppeforskelle

Lad os sige at man beslutter sig for at bruge adgangskrav, hvilket man gør i stor stil både i det private og det offentlige (ved optagelse på uddannelsesinstitutioner, ansættelse, værnepligten). Hvis der findes gruppeforskelle indenfor et samfund ifht. egnetheden, så vil en ubiased selektering på basis af egnethed resultere i en urepræsentiv gruppe af valgte ansøgere ifht. alle ansøgere. Hvis ansøgerne samtidig er repræsentative ifht. befolkningen som helhed, så vil det også resultere i en urepræsentativ gruppe valgte ansøgere og i sidste ende arbejdere. Det er præcis det man ser i politiet.

Endvidere, så betyder strengere optagelseskrav at graden af urepræsentativitet vil stige. Det kan illustreres grafisk. Hvis vi for enkelthedens skyld antager at befolkningen består af to grupper, A og B, der findes en gruppeforskel på 10 point af en standardafvigelse mellem dem i egnethed til et givent job, at grupperne er lige store, at personer fra grupperne i lige høj grad søger et job, og at egnethed hos begge grupper er normal fordelt med en standardafvigelse på 15, så vil situationen se ud som vist på figuren nedenfor.

Figuren viser fordelingen af egnethed indenfor de to grupper. Gruppe A er blå og gruppe B er rød. Den sorte linje viser forholdet mellem antal personer fra de to grupper givet et bestemt krav til egnethed og aflæses på den anden y-akse. Jeg har markeret tre mulige minimumskrav til optagelse. Hvis kravet til optagelse er en egnethed på 110 (5 over blås gennemsnit og 15 over røds), så vil forholdet mellem antallet af egnede personer fra A og B være ca. 1.6, eller ca. 60% flere fra blå. En relativt lille forskel. Hvis minimumskravet derimod er 120, så vil forholdet være ca. 2.4, og hvis det er 130, så vil forholdet være ca. 3.8. Vi ser derfor at jo højere minimumskrav man sætter, desto større bliver en gruppeforskel som ellers er relativt lille når man ser på forskellen i gennemsnit.

Hvis vi går tilbage til politiet og de tal som Mahmoud/Politiken nævner, så udgør ikke-vestlige 1.2% i politiet, mens de i samfundet udgør 7%. Dvs. at de er underrepræsenteret ca. 5.8 gange, hvilket kunne være fordi at optagelseskravene er meget hårde til politiskolen. Men det meste af forskellen skyldes nok at mange blev ansat i politiet lang tid før at der kom mange ikke-vestlige til landet. De rigtige tal at se på er antallet af optagne og ansøgere. Rigspolitiet oplyser i artiklen at ca. 6-7% af ansøgere er ikke-vestlige, hvilket betyder at de næsten ansøger i lige så høj grad som vestlige. Grunden til at det kun er næsten er at ikke-vestlige udgør mere end 7% af befolkningen i de yngre aldersgrupper hvorfra ansøgere til politiskolen kommer. Per 2014K3, så udgør ikke-vestlige 9.4% af 20-årige personer i Danmark (DST).

Repræsentativitet, optagelseskrav og gruppekvotaer

Vi har set at jo højere man sætter optagelseskravene, jo større bliver gruppeforskelle blandt de udvalgte ansøgere. Hvis man ønsker en mere repræsentativ fordeling blandt udvalgte ansøgere og man ikke ønsker blot at optage folk tilfældigt, så er der særligt to muligheder: 1) sænke optagelseskravene, og 2) indføre forskellige krav til forskellige grupper, hvilket er det samme som at udøve gruppediskriminering.

Problemerne med at sænke optagelseskravene er at man risikerer at uddanne flere personer end der skal ansættes i politiet, samt at den gennemsnitlige uddannede politimand vil være relativt ringere til sit job end hvis man ikke sænkede kravene.

At indføre gruppekvotaer på baggrund af race (ikke-vestlig oprindelse) er at indføre strukturel racisme hvor medlemmer af nogle racer favoriseres over andre. Den slags er både lovligt og meget udbredt i USA og går under navnet “affirmative action”, så længe at det angår nogle racer og ikke andre. Det er historisk pudsigt at da man valgte at fjerne racismen mod afrikanske amerikanere i løbet af 1960erne, så indførte man i stedet racisme mod europæiske og særligt asiatiske amerikanere.

Problemerne med gruppediskriminering er endnu større end dem med at sænke optagelseskravene. Akademiske diskussioner af emnet findes i Herrnstein og Murray (1994, kapitlerne 19-20), Detterman (2000), Jensen (1980). Ligesom med at sænke optagelseskravene for alle grupper, så vil den gennemsnitlige egnethed af uddannede politifolk falde hvis man indfører gruppekvotaer.

Men værre er det at der vil opstå en større forskel på den gennemsnitlige egnethed af vestlige og ikke-vestlige politifolk. Man kan derfor ikke regne med at alle politifolk som udgangspunkt er lige. Det går særligt ud over de personer fra den mindre egnede gruppe som godt ville kunne klare sig på lige vilkår. Det skyldes at andre politifolk og civile ikke kan vide sig sikker på grunden til deres ansættelse; blev de ansat fordi at de var dygtige eller fordi at de tilhørte en bestemt gruppe? Før herskede der ingen tvivl da alle blev selekteret efter de samme adgangskrav.

Sidst, så kan man forvente at en sådan strukturel racisme ville være med til at skabe splid mellem de to grupper. Det er fordi at personer fra den bedre egnede gruppe ville føle sig uretfærdigt behandlet når de blev frasorteret fordi nogen fra den mindre egnede gruppe i stedet blev valgt selvom de var mindre egnede.

Problemerne er generelle uanset hvilken gruppebasis man vil diskriminere efter og gælder også fx køn. Der er således ganske gode grunde til at ikke indføre racekvotaer.

Litteratur

Min artikel i Danskeren

Helmuth Nyborg gjorde mig opmærksom på at Den Danske Forening (DDF) havde trykt min artikel i deres blad Danskeren (Danskeren nr. 1 – 2014). Historien er således. Af egen initiativ undersøgte jeg omtalen af ekstremisme i danske medier. Det var fordi jeg fandt ud af at man som universitetsstuderende havde fri adgang til artikeldatabasen Infomedia, og fordi at de ting som nogle påstod i medierne om journalisternes bias havde en meget lav sandsynlighed for at være rigtigt når man nu ved at journalister er meget venstreorienterede. Derefter hyggede jeg mig egentlig bare med at lave undersøgelsen og så lagde jeg den ud på min side da jeg var færdig. Jeg sendte en email til Den Korte Avis og de omtalte den så.

Ca. 2 måneder senere fik jeg så en email fra en af den fra DDF, som spurgte lidt mere ind til baggrunden for den. Derefter blev det foreslået senere at jeg kunne udgive den i Trykkefrihedsselskabets blad (Sappho) eller DDF’s blad. Hertil svarede jeg at:

Hej [navn]

Jeg er ikke selv nationalist eller konservativ og har ikke de store sympatier for de ideologier, og jeg har ingen interesse i at udgive tekster hos DDF eller TFS. Men min undersøgelse er lagt frit på nettet under en Creative Commons licens, så hvis andre har lyst til at bringe den eller bruge den, så står det dem helt frit. Jeg har jo også lagt data-sættet op, så man kan gå lidt mere i dybden hvis man vil. :)

Jeg undersøgte, som nævnt, blot situationen fordi at jeg ikke troede på de ting som nogle personer påstod i medierne, nemlig at journalisters politiske tilhørsfløj/egne politiske meninger, ikke har nogen nævneværdig effekt på deres arbejde.

Der har i øvrigt været nogle kritikpunkter af den i kommentarsporet på Uriasposten (national-konservativ blog). Jeg har i sinde at følge op på nogle af dem, men har ikke haft tid lige nu, da mine universitetsstudier kræver noget tid og min kæreste fra USA har været på besøg siden d. 17 december.

Mht. journalisterne på mainstream medier, så tror jeg ikke at du skal regne med at de omtaler den. Jeg har dog ikke forsøgt at få dem til at omtale den heller, da jeg kun sendte den til Den Korte Avis og vistnok TFS. For min skyld må du gerne sende den til mainstream medierne, jeg tror dog ikke at de vil tage emnet op. Men man kunne nok med fordel forsøge at skrive et læserbrev om den, eller en kronik. Hvis du hører om nogen som omtaler den, så sig gerne til. :)

Mvh.
Emil

De har så valgt at bringe den, hvilket jeg ikke var klar over. Som sådan er problemet kun at det ser ud som om at jeg selv har indsendt den, når det i virkeligheden er tilfældet at de har bragt en artikel som var lovlig at bringe for alle og enhver. Men det kan da være at ANTIFA holder mere øje med mig nu end før.

I øvrigt så jeg, da jeg googlede artiklen i forbindelse med at skrive dette indlæg, at Nationaldemokraten som vistnok er Danskernes Parti’s avis også har omtalt den. Det er der heller ikke noget underligt i. Som regel så omtaler stærkt politiske medier jo historier som er positive overfor dem selv.

Indvandrere er IKKE bedre til at gennemføre gymnasieuddannelser

(Også postet på 180grader)

Unge med ikke-vestlig baggrund fuldfører i højere grad end etniske danskere de gymnasiale uddannelser, de er begyndt på, viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden.

Bortset lige fra at undersøgelsen faltisk ikke viser det. Læser man efter (s. 166) så ser man resultatet kommer fra en meget stor multiple regressionsmodel, hvor man har justeret for 18 andre variabler (!). Det er velkendt at når man bruger så mange så bliver resultaterne svære at forklare og rimelig ustabile.

 

Hvis man vil have de ikke-justerede tal, dem som altså viser hvordan virkeligheden ser ud, så kan man læse kapitlet om uddannelser i Danmarks Statistiks rapport om indvandrere.

Danskerne i bund mht. frafaldsprocent. Underligt nok er vestlige indvandrere mere tilbøjelige til at falde fra. Måske det er fordi at tallene inkluderer personer på udveksling som jo rejser hjem efter 1 års studier? DST skriver:

Vestlige indvandrere har de klart højeste frafald blandt både mænd og
kvinder  med  24  og  28  pct.  De  meget  høje  frafald  på  stx  for  vestlige
indvandrere kan hænge sammen med, at mange vestlige indvandrere i
den  relevante  aldersgruppe  har  en  tilknytning  til  et  andet  vestligt
land, og deres frafald fra en dansk stx kan dække over en tilbagevandring til landet de indvandrede fra.

Men ikkevestlige er i hvert fald mere tilbøjelige end danskere.

 

 

Jeg skrev primært det her indlæg for at undgå en ny mytedannelse om indvandrere i uddannelsessystemet. Det er jo før set at politikerne har det med at gentage den slags igen og igen og igen og …

Spørgsmål til Antorini om indvandrernes kvikhed

Jeg har netop sendt denne email. Du kan også selv prøve. www.uvm.dk/Om-os/Ministeren

Hvis du citeres for:

Vi ved, at unge, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, eller som har forældre med anden etnisk baggrund end dansk, har sværere ved at klare sig igennem en ungdomsuddannelse, selv om de er lige så kvikke som deres kammerater. Derfor er der brug for et socialt taxameter, så vi kan hjælpe dem, som har brug for en ekstra indsats,” siger hun.

Det lyder jo mildest talt vildt hvis der findes danske data om det. Jeg forsker i området og vil meget gerne se dine kilder. Det er velkendt at indvandrere som gruppe i Danmark IKKE er lige så kvikke som de indfødte. Målinger fra Sessionsprøven viser at ikke-vestlige indvandrere har en gennemsnits IQ på omkring 86 ifht. dansk+vestlige indvandreres IQ 100 (i 2003). Se bl.a.:

  1. Emil O. W. Kirkegaard. Predicting Immigrant IQ from their Countries of Origin, and Lynn’s National IQs: A Case Study from Denmark. (download) Mankind Quarterly Vol. 54, No. 2 (Winter 2013).
  2. Emil O. W. Kirkegaard. John Fuerst. Educational attainment, income, use of social benefits, crime rate and the general socioeconomic factor among 71 immmigrant groups in Denmark. Open Differential Psychology. 2014.

Mvh.
Emil

Stemmeprocenten og intelligens

Jeg har sendt følgende email til forskeren.
Jeg så din kommentar her: www.dr.dk/Nyheder/Politik/EP14/Artikler/2014/05/27/135749.htm?rss=true

Du skal nok ikke regne med at uddannelse har så stor betydning i sig selv. Det er snarere at intelligens (g) og andre arvelige personlighedstræk som får folk til at stemme mere og få bedre uddannelser. Dvs. de har en fælles bagvedliggende årsag.

Se bl.a.:

Deary, I. J., Batty, G. D., & Gale, C. R. (2008). Childhood intelligence predicts voter turnout, voting preferences, and political involvement in adulthood: The 1970 British Cohort Study. Intelligence, 36(6), 548-555.

Fowler, J. H., Baker, L. A., & Dawes, C. T. (2008). Genetic variation in political participation. American Political Science Review, 102(02), 233-248.
Arveligheden blev estimeret til 53-72%. Det er formentlig et underestimat da man ikke har taget højde for målefejl.

Mvh

Kilderne til min kronik i Folkets Avis

Jeg har skrevet lidt om det med generel intelligens og indvandringen.

www.folkets.dk/node/245

Kilderne som bliver nævnt er: