Hvordan klarer folk fra Bosnien sig i Danmark? Nogle tal

Bloggen Kulturradikalisme Smadrer Danmark påstår at DR manipulerer med hensyn til hvor godt folk fra Bosnien klarer sig i Danmark. Men som er typisk for politiske blogs, så giver den ikke nogle egentlige data om hvor godt de klarer sig i landet. Den skriver:

Som Morten Uhrskov gentagne gange har dokumenteret, så færdiggør langt færre ikke-vestlige efterkommere deres uddannelse sammenlignet med etniske danskere. Procentdelen for efterkommerne er stagneret siden 2011 og er endda faldet en smule.
Om dette også gælder bosnierne vides som sagt ikke, men det er ganske sandsynligt.

Det er irriterende. Derfor besluttede jeg mig for at kikke efter. Bosnien-Herzegovina er inkluderet i mit tidligere publicerede studie, og her klarer de sig ikke særlig godt. Deres samlede S score er på -.78. Der er ingen score for danskere fordi jeg glemte at købe dataene, men der er scorer for andre lande. Hele listen ses nedenfor.

S scoren er et samlet mål for godt godt gruppen klarer sig mht. kriminalitet, indkomst, uddannelse og brug af offentlig forsørgelse. Højere er bedre.

For de teknisk interesserede, så stammer tallet fra en faktoranalyse med alle de socioøkonomiske variabler. Scorerne er således standardiseret til at have et gennemsnit på 0 og standardafgivelse på 1.

Country Score on the general socioeconomic factor
USA 1.61244
Belgium 1.26163
France 1.21555
Canada 1.20867
Switzerland 1.12573
Austria 1.10213
Australia 1.10136
Netherlands 1.07091
Finland 1.02674
Norway 0.9214
Japan 0.90857
Sweden 0.90745
Lithuania 0.90211
Germany 0.88794
Hungary 0.8639
Bulgaria 0.85429
Italy 0.83756
Spain 0.81968
South Africa 0.79153
United Kingdom 0.751
Russia 0.72804
Ukraine 0.72463
Greece 0.71416
Argentina 0.64445
Romania 0.61938
Iceland 0.54589
China 0.5447
Portugal 0.54386
Latvia 0.53251
India 0.51208
Poland 0.40592
Soviet Union 0.31177
Brazil 0.24962
Chile 0.02897
Ghana -0.00465
Israel -0.08693
Indonesia -0.09543
Philippines -0.16204
Kenya -0.19122
Croatia -0.26194
Egypt -0.28731
Tanzania -0.41146
Ethiopia -0.57487
Iran -0.57854
Uganda -0.58149
Bosnia-Hercegovina -0.78319
Vietnam -0.83137
Macadonia -0.86555
Sri Lanka -0.95115
Thailand -0.95542
Algeria -0.95893
Pakistan -1.08631
Tunisia -1.12141
Afghanistan -1.15156
Jordan -1.37048
Yugoslavia -1.43415
Morocco -1.44991
Iraq -1.54085
Yugoslavia, Republic -1.62137
Syria -1.84938
Turkey -1.94332
Somalia -2.06059
Lebanon -2.06574

 

Bemærk at Yugoslavia også ses på listen. Landet er der 2 gange af historiske årsager. Bosnien var en del af Jugoslavien, så dette tal kan nok bruges indirekte. Tallene stemmer nogenlunde fint overens: Bosnien-Herzegoniva: -.78, Jugoslavien #1 -1.43, Jugoslavien #2 -1.62.

For kriminalitet er der tal for danskere. Man kan hente en masse kriminalitetsdata fra Danmarks Statistiks Statistikbanken, hvilket jeg har gjort. Per capita dømte for kriminalitet blandt 15-29-årige for perioden 2000-2013 for personer fra hhv. Bosnien-Herzegovina og Danmark er 7.9% og 10.9%, altså et forhold på 1.39. Dvs. at de er 39% mere kriminelle end danskerne som gruppe. Datasættet er her: bosnien krim. Data fra FOLK2 og STRAFNA1.

Grundet de manglende danske tal, så kan vi sammenligne med svenskerne i stedet, som nok er temmelig ens med danskerne. Tabellen nedenfor viser de rå gennemsnit per variabel og per aldersgruppe.

Variable BIH SWE Forhold BIH/SWE
All_crime_age_15_19 5.14 4.65 1.10
All_crime_age_20_29 7.43 1.88 3.96
Income_15_19 22798 14899 1.53
Income_20_29 128748 104174 1.24
Income_30_39 207897 315331 0.66
Income_40_49 175189 354418 0.49
Income_50_59 106065 334434 0.32
Income_60 15211 112447 0.14
Basic_school_15_19 0.88 0.94 0.93
Basic_school_20_29 0.26 0.09 2.72
Basic_school_30_39 0.24 0.06 3.77
Basic_school_40_49 0.17 0.09 1.78
Basic_school_50_59 0.19 0.19 1.04
Basic_school_60plus 0.22 0.20 1.12
Long_tert_edu_20_29 0.05 0.18 0.27
Long_tert_edu_30_39 0.08 0.29 0.27
Long_tert_edu_40_49 0.05 0.17 0.30
Long_tert_edu_50_59 0.06 0.12 0.50
Long_tert_edu_60plus 0.07 0.11 0.69
Social_benefits_16_19 4.19 4.56 0.92
Social_benefits_20_29 21.05 6.25 3.37
Social_benefits_30_39 37.51 15.65 2.40
Social_benefits_40_49 51.47 17.31 2.97
Social_benefits_50_59 72.66 23.52 3.09
Social_benefits_60plus 96.79 48.87 1.98

 

For hver variabelgruppe kan vi sammenligne bosnierne med svenskerne.

Vi ser at de er en del mere kriminelle, særligt blandt de lidt ældre. Det store udsving på tværs af aldersgrupperne skyldes nok en tilfældighed.

De tjener en god del mere end svenskerne mens de er unge, nok fordi at de kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men fra 30 års alderen og fremefter tjener svenskerne meget mere end dem.

De to kategorier er uddannelse er 1) dem som kun har grundskolen, og 2) dem som har færdiggjort en videregående uddannelse. Det er den sidste kategori som er relevant for DRs påståede succeshistorie. Svenskerne klarer sig meget bedre. Især blandt de yngre, hvilket er det modsatte af hvad man ville forvente hvis tingene blev bedre med tiden.

Tallene for brug af offentlig forsørgelse viser også et tydeligt mønster: bortset fra de 16-19-årige, så bruger folk fra Bosnien og Herzegovina meget oftere velfærdsydelser end svenskerne.

Mere information om variablerne findes i supplementeringsmaterialet for studiet.

Men vi kan vist godt konkludere at integration af Bosniere (heller) ikke er en succeshistorie.

Bør man forbyde ANTIFA m.v.?

Loven og voldelige organisationer

Grundloven gør det muligt at forbyde organisation som søger at opnå deres mål med vold m.v.:

§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Dette er faktisk det samme som terrorisme, i hvert fald under nogle betydninger.

Wikipedia:

Terrorism is commonly defined as violent acts (or the threat of violent acts) intended to create fear (terror), perpetrated for an economic,[1] religious, political, or ideological goal, and which deliberately target or disregard the safety of non-combatants (e.g., neutralmilitary personnel or civilians). Another common definition sees terrorism as political, ideological or religious violence by non-state actors. Some definitions now include acts of unlawfulviolence and war. The use of similar tactics by criminal organizations for protection rackets or to enforce a code of silence is usually not labeled terrorism, though these same actions may be labeled terrorism when done by a politically motivated group. Usage of the term has also been criticized for its frequent undue equating with Islamism or jihadism, while ignoring non-Islamic organizations or individuals.[2][3] In the international community, terrorism has no legally binding, criminal-law definition.[4][5]

Dictionary.com:

noun
1.
the use of violence and threats to intimidate or coerce, especially for political purposes.
2.
the state of fear and submission produced by terrorism or terrorization.
3.
a terroristic method of governing or of resisting a government.

Den Danske Ordbog:

1. anvendelse af terror for at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål

1a. voldelig, hensynsløs eller chikanerende adfærd over for nogen SPROGBRUG sjældent

Da det således hører under terror, så burde man også kunne anvende terrorlovene, hvilket politiet da også lader til at gøre brug af, i hvert fald nogle gange. Det skal siges at disse love generelt ikke er ønskværdige, da det er alt for vage i deres formuleringer (se fx).

Hvis man kan, bør man så?

Man kan osse tænke taktisk i det, og overveje hvad man ville få ud af det. Lad os antage at man vinder retssagen, ANTIFA m.v., og de bliver forbudt, hvad forskel gør det? De modtager formentlig ikke foreningsstøtte, og hvis de ville, så ville de bare kunne lave en ny forening, som man har set med nazist eller nazist-lignende partier gennem tiden i Tyskland (NPD).

Omvendt, så ville et forbud gøre dem til martyrer for nogle af deres tilhængere og andre udenforstående. Dette ville muligvis give dem en større positive effekt end et forbud ville skade dem.

Af ovenstående grunde støtter jeg generelt ikke forsøg på at forbyde organisationer eller partier. Det er ofte virkningsløst eller kontraproduktivt. Desuden er der en lang historie om diktatorer og et-parti stater som forbyder (andre) partier som led i deres totalitarisme. Love som forbyder partier er ofte vage, hvilket gør det til et fortolkningsspørgsmål om partier skal forbydes. Det minder mig lidt om retssagen mod Sokrates, hvor hans kriminelle handling bestod i at “corrupting the youth and impiety”.

Hvad siger politiet?

Jeg var nysgerrig efter om hvorvidt politiet havde gjort sig nogle tanker i denne retning. Vi har i Danmark ikke tradition for at forbyde partier eller politiske organisationer, og det ville være trist at starte en. Men politiet har rig erfaring med diverse venstrefløjsekstremister som angriber fredelige demonstranter (tilfældigt eksempel).

Omvendt, så har politiet en masse ansatte som er ekstreme regelryttere, og nok ville anvende en lov uanset hvilken effekt den har eller hvad formålet er (forbud mod rusmidler, knivloven, måltal).

I hvert fald skrev jeg dem en email:

[14. december 2013 17:07]

Hej Politi,
Har I overvejet at benytte Grundlovens §78, stk. 2 mod ANTIFA og lign. organisationer som virker ved politisk vold? De har jo gjort arbejdet meget nemt for jer ved selv at beskrive deres handlinger både i bøger og på deres hjemmeside.
I kunne jo bruge den seneste sag i forbindelse med deres chikane af Danish Defence League i København til at indlede en retssag.
§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Og fik et svar:

[2. januar 2014 kl. 11.02]

Til Emil W. Kirkegaard

Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, bekræfter hermed modtagelsen af Deres mail af 14. december 2013.
Jeg kan oplyse, at Ledelsessekretariatet i øjeblikket har et stort antal sager til behandling. Vi vil dog bestræbe os på at besvare Deres henvendelse indenfor 90 dage fra modtagelsen.
Deres henvendelse bliver behandlet under journalnummer: 0100-60190-00001-13.

Med venlig hilsen

Anette Klausen
Kontorfuldmægtig

Jeg fik aldrig et senere svar, på trods af at der skulle gå maks 90 dage. Der er nu gået 487 dage.

Jeg lærte ikke hvad politiet mente om at forbyde den slags organisationer. Men jeg fik mere evidens for at sende emails til det offentlige ofte er nyttelyst og når det ikke er, så er svartiderne meget langsomme.

Aktindsigt for cykler og ghettotal

Man kan søge aktindsigt hos offentlige myndigheder om at få dem til at udlevere diverse tal de har. Dog tager det dem typisk en million år at svare.

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: kbh@politi.dk
dato: 10. februar 2015 kl. 19.10

Hej Politi,

Jeg søger hermed aktindsigt om at få samme information som I har udleveret til journalisten her:

Det drejer sig oprindelsesland og statsborgerskab for personer som blev varetægtsfængslet i København. Journalisten omtaler tal fra 2013. Jeg søger dog aktindsigt i tal for alle år I har.

Jeg vil gerne have tallene i en regnearkfil (.xls eller .ods).

Formålet er forskning i indvandring i Danmark.
Mvh.
Svar:
fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 11. februar 2015 kl. 09.08

Jeg skal hermed foreløbig bekræfte modtagelsen af Deres henvendelse.

 

Med venlig hilsen

 

Anette Klausen

kontorfuldmægtig

 

 

Juridisk Sektion

Politigården, opgang F, 1. sal, fag 20

1567 København V

Tlf.         +45 3314 1448

Direkte: +45 3521 2517

E-mail:   adk002@politi.dk

Web:      www.politi.dk/koebenhavn

Og:

fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 13. februar 2015 kl. 12.40

Københavns Politi, Juridisk Sektion, bekræfter hermed modtagelsen af Deres mail af 10. februar 2015 hvori De har begæret aktindsigt.

Jeg kan oplyse, at De som udgangspunkt kan forvente, at modtage et svar på henvendelsen indenfor 7 dage fra modtagelsen. Såfremt besvarelsen nødvendiggør indhentelse af arkiverede sager, må sagsbehandlingstiden dog forventes at være op til 4 uger.

Sagen behandles under journalnummer 0100-10170-00271-15

Med venlig hilsen

Lise Nielsen

kontorfuldmægtig

Politigården, opg. F, 1.sal, fag 20

Ledelsessekretariatet

1567 København V

Tlf:          +45 33141448

Direkte +45 35212008

Lokal      (11) 2008

E-mail    lni011@politi.dk

Og endelig 6. marts 2015 kl. 12.20 kom der et svar. Det bestod i en PDF med tallene. Det tog altså i alt ca. 26 dage.

Jeg venter stadig på svar for:

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 2. januar 2015 kl. 22.07
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg kunne godt tænke mig al den data som ligger bag jeres udgivelse “Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014“.

Altså, jeg kunne godt tænke mig data for de fem kriterier* efter alle boligområder i Danmark, ikke bare dem som I viser i jeres faktaark. Jeg kunne godt tænke mig dem for alle de år I har data fra. I har jo publiceret ‘ghettolisten’ i flere år, så det ville være spændende at have data for alle år at sammenligne med.

Formålet er forskning og formidling.

Mvh.
Emil

* De fem kriterier er:
1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år ogderover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alenehar en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboerei samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct.af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Jeg har i dag sendt følgende:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.44
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg vil minde jer om at jeg stadig ikke har fået et svar. Jeg vil derfor gøre opmærksom på at aktindsigt som udgangspunkt har en frist på 7 arbejdsdage. Min forespørgsel blev indsendt 2. Januar. Det er mere end 3 måneder siden. aktindsigtshaandbogen.dk/aktindsigtssagen/quick-guide-med-kommentarer/sagens-afgoerelse/rettidig-behandling-af-aktindsigtsanmodningen-36-stk-2-og-3.html

Hvornår kan jeg forvente at få dataene?

Mvh.

Emil

Og nu jeg var i gang:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: tmf@tmf.kk.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.41
Hej KK,

Jeg vil gerne have aktindsigt i brugen af de omtalte cykler. politiken.dk/indland/ECE2629473/koebenhavn-dropper-prestigeprojekt-bycyklerne-laegges-i-graven/

Siden at cyklerne har GPS m.v., så må I have data for hvor meget de bliver brugt.

Mvh.

Regression mod midten og Odense kommunes jægersoldatkursus

nyhederne.tv2.dk/2015-03-13-jaegersoldat-fordoblede-54-svage-elevers-karakterer-paa-fire-uger

Torsdag aften afsluttede de første 54 9. klasseelever det lynkursus, som Odense Kommune har købt til dem. Resultaterne efter den såkaldte Basecamp 15 er opsigtsvækkende.
I stavning har eleverne i gennemsnit rykket sig fra karakteren 1,7 til 3,87. I læsning er karakteren gået fra 1,37 til 5,75, mens eleverne har flyttet sig fra 3,5 til 7,9 i matematik.
Militærmand står bag
Manden bag kurserne er den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke Leth. Han mener, at det er en kombination af flere ting, der gør, at de unge er i stand til at rykke sig så meget på så kort tid.
– Det er en markant fremgang, vi har set. Det skyldes en blanding af arbejde med de bedste faglige værktøjer og samtidig arbejde med de personlige og sociale kompetencer. Det gør, at de unge kommer til at tro på sig selv, så de kan optage faglig læring, forklarer Nicolai Moltke Leth til DR Fyn.
Der går nogle måneder, inden de unge får test, om kurset så også kan bære, når de skal til afgangseksamen i maj og juni. Indtil da får de unge tilknyttet en mentor, som skal hjælpe dem med at holde de gode takter fra kurset.

Men fænomenet kan også forklares rent statistisk. På engelsk hedder det regression towards the mean (selvfølgelig opdaget af Galton!). Det skyldes at når man laver en måling som ikke har perfekt pålidelighed (dvs. man måler ikke det man gerne vil helt perfekt), og man så udvælger en gruppe baseret på datapunkternes ekstremitet (dvs. de ligger langt fra middel, højt eller lavt), så skyldes en del af deres ekstremitet en tilfældighed. Siden tilfældigheder per definition ikke har nogen sammenhæng med noget andet, så betyder det at hvis man laver en ny måling af samme ting (i skolekarakterer i dette tilfælde), så vil de meget stor sandsynlighed ikke være lige så lave/høje som før. De vil ‘gå mod midten’ fordi at en del af deres lavhed/højhed skyldes en tilfældighed.

Simulering

Vi kan lave en simulering for at vise princippet. Jeg har gjort dette:

  1. Genereret 100 tilfældige normalfordelte tal. Dette er vores rigtige scorer (true scores), som vi ikke kan måle direkte fordi vores målemetode er fejlbehæftet.
  2. Lavet en måling af disse tal hvor jeg har introduceret fejl i målingen.
  3. Lavet en anden måling af disse tal hvor jeg har introduceret fejl i målingen.
  4. Rangeret alle scorerne således at de får et tal fra 1 til 100.
  5. Udregnet forbedringen fra første til anden måling.

Vi kan nu se en illustration af regression mode middel:

regression_mod_middel

Tallene på x-aksen er personens relative placering ved første måling. Tallene på y-aksen er personens forbedring ved anden måling ifht. første måling. Vi ser således en sammenhæng: de personer som klarede sig godt i første måling klarerede sig relative ringere ved anden måling (deres forbedringsværdier er negative, de er rykket ned i den relative placering), mens de personer som klarede sig relativt skidt ved første måling klarede sig relativt bedre ved anden måling (deres forbedringsværdier er positive, de er rykket op i den relative placering). Den røde linje viser den lineære sammenhæng (OLS regression, r=.38). Tallet ved hver prik viser personens placering ved anden måling. Vi kan således se nogle ret store forbedringer hos nogle personer. Personen som lå nr. 1 ved første måling ligger kun nr. 43 ved anden måling (42 pladser ned). Mens at personen som lå nr. 99 ved første måling ligger nr. 63 (36 pladser op) ved anden måling.

Hvis vi vender tilbage til karakterer, så vil man se samme mønster. Meningen med karakterer i et fag er at de skal afspejle personens evne i det fag. Men alle er enige om at karakterer ikke afspejler personeners evner perfekt. I min data er sammenhængen mellem karakterer og personernes rigtige evner r=.81-.82 (første og anden måling). Man måler altså en del forkert når man måler folks evner i et skolefag ved en eksamen. Laver man to målinger, vil disse begge indeholde en del målefejl, men den vil generelt være forskellig fra måling til måling. (Her ignorerer vi at nogle personer er bedre til at gå til eksamen end andre hvilket gør diskussionen mere kompliceret.). Hvis vi ser på sammenhængen mellem vores to målinger så er den .71, hvilket er kendt som test-retest pålideligheden. Jeg har i mit eksempel forsøgt at vælge en realistisk værdi for skolekarakterer. Jeg kunne ikke finde et udgivet tal, så jeg har lavet et gæt.

Vi kan også plotte måling 1 og 2:

test-retest

Fortolkning af data

Regression mod middel-effekten betyder således at man skal være lidt mere varsom med at fortolke kausalitet ud fra data som er selekteret på at score særlig ekstremt. I tilfælde med Odenses jægerkursus, så er eleverne til jægerkurset nok særligt udvalgt fordi at de klarede sig ringe til afgangsprøven. Pga. regression mod middel ville man således forvente at disse elever ville klare sig relativt bedre hvis de tog eksamen igen — helt uden at jægerkurset havde nogen effekt. En forbedring kan således ikke tilskrives jægerkurset alene. Hvis man ville finde ud af hvor meget jægerkurset hjælper, bliver man nødt til at lave et randomiseret kontrolleret forsøg: inddele nogle elever i to grupper tilfældigt (vigtigt!), give den ene gruppe jægerkurset og den anden ingenting. Test derefter begge grupper igen. Forskellen skyldes noget som har med jægerkurset at gøre.

Disse ting er værd at overveje før at man bruger store summer penge på kurser som måske slet ikke har en effekt, eller kun har en ringe effekt.

I øvrigt er det nonsens at sige, at snakke om fordobling i karakterer da karakterskalaen ikke er en ratiomåling.

Datatabel

Tabellen nedenunder indeholder de tilfældige tal jeg brugte. Hvis du kører min kode får du nogle andre tal, men generelt vil du se noget lign.

Person# Rigtig placering Rangering ved måling 1 Rangering ved måling 2 Forbedring
18 3 1 43 -42
45 8 2 6 -4
86 6 3 11 -8
35 10 4 34 -30
38 15 5 14 -9
58 11 6 40 -34
71 7 7 2 5
56 24 8 16 -8
76 9 9 10 -1
17 28 10 15 -5
20 4 11 3 8
91 13 12 20 -8
88 30 13 56 -43
6 1 14 13 1
9 2 15 1 14
14 19 16 60 -44
36 17 17 31 -14
10 16 18 7 11
53 14 19 8 11
29 29 20 30 -10
7 18 21 58 -37
77 21 22 36 -14
60 31 23 25 -2
98 27 24 27 -3
82 5 25 4 21
8 20 26 12 14
2 12 27 28 -1
5 53 28 55 -27
69 25 29 9 20
90 34 30 5 25
85 33 31 50 -19
41 75 32 61 -29
95 22 33 33 0
78 54 34 51 -17
34 49 35 39 -4
24 50 36 17 19
99 58 37 74 -37
52 26 38 48 -10
27 46 39 19 20
22 73 40 46 -6
28 62 41 32 9
92 86 42 83 -41
79 23 43 47 -4
67 36 44 38 6
63 74 45 65 -20
21 56 46 45 1
97 37 47 24 23
49 87 48 93 -45
74 64 49 84 -35
48 39 50 22 28
83 68 51 59 -8
33 41 52 21 31
40 42 53 23 30
62 82 54 41 13
25 69 55 89 -34
39 71 56 42 14
84 89 57 94 -37
47 40 58 52 6
87 38 59 67 -8
73 45 60 68 -8
1 52 61 26 35
11 77 62 71 -9
30 80 63 49 14
72 72 64 82 -18
4 99 65 98 -33
55 44 66 85 -19
19 59 67 69 -2
32 85 68 72 -4
93 65 69 78 -9
46 93 70 81 -11
64 60 71 80 -9
43 70 72 54 18
100 48 73 37 36
94 35 74 44 30
12 63 75 66 9
59 66 76 62 14
80 67 77 64 13
54 83 78 75 3
37 55 79 53 26
57 32 80 29 51
89 57 81 35 46
81 43 82 57 25
23 76 83 91 -8
26 84 84 77 7
16 61 85 76 9
13 81 86 73 13
68 51 87 70 17
96 95 88 87 1
70 47 89 18 71
42 88 90 95 -5
44 90 91 99 -8
61 94 92 96 -4
75 100 93 100 -7
3 92 94 79 15
31 97 95 88 7
66 91 96 97 -1
50 79 97 92 5
65 96 98 90 8
51 78 99 63 36
15 98 100 86 14

R kode

Koden er skrevet i R. R er et gratis statistiksprog som er relativt nemt at bruge.

#Regression towards the mean
true.scores = rnorm(100) #100 normal datapoints
measurement.1 = true.scores+.7*rnorm(100) #measure, with .1 error introduced
measurement.2 = true.scores+.7*rnorm(100) #measure again, with .1 error introduced

data = cbind(true.scores,measurement.1,measurement.2) #data
round(cor(data),2) #correlations

rank.true = rank(true.scores) #rank data
rank.1 = rank(measurement.1) #
rank.2 = rank(measurement.2) #

data.rank = data.frame(cbind(rank.true,rank.1,rank.2)) #rank data
data.rank["improvement"] = rank.1-rank.2
data.rank = data.rank[order(data.rank[,2]),] #order data by measurement 1

library("lattice")

xyplot(improvement ~ rank.1, data.rank, type=c("p","r"),col.line ="red",
       xlab="Rangering ved første måling",ylab="Forbedring på anden måling",main="Regression mod middel",
       panel=function(x, y, ...) {
         panel.xyplot(x, y, ...);
         ltext(x=x, y=y, labels=data.rank[,"rank.2"], pos=1, offset=1, cex=0.8)
       })
xyplot(rank.2 ~ rank.1, data.rank, type=c("p","r"),col.line ="red",
       xlab="Rangering ved første måling",ylab="Rangering ved anden måling",main="Måling 1 og 2",
       panel=function(x, y, ...) {
         panel.xyplot(x, y, ...);
         ltext(x=x, y=y, labels=rownames(data.rank), pos=1, offset=1, cex=0.8)
       })

 

ANTIFA i Leipzig

Vi var ude at gå for at finde en ny lejlighed til min kæreste. I Leipzig bruger slår man ikke lejligheder op på nettet, man sætter ting i vinduerne og venter på at folk finder dem. DDR…

Men jeg fik taget nogle gode billeder.

IMG_20150224_173822962_HDR IMG_20150224_174316415 IMG_20150224_174631269 IMG_20150224_174637496

Fogh og gruppeeksamenerne

I en time i noget humaniorapladder nævnte læreren noget interessant, nemlig at Fogh havde afskaffet gruppeeksamener af historiske personlige årsager og ikke rigtig evidens. Det lød jo lidt for vild en påstand, så jeg googlede det. Men den er god nok!

Da Anders Fogh Rasmussens VK-regering gik til angreb på gruppeeksamen, skyldtes det statsministerens sociale komplekser mere end rationelle overvejelser. Det afslører han i et interview med Berlingske Tidende. I interviewet bliver Fogh spurgt, om det er lykkedes hans regering at skabe holdningsændringer i værdikampen. Her svare statsministeren, afskaffelsen af gruppeeksamen. og han fortsætter: … ‘Sandheden er jo, at de, der er født og opvokset med en guldske i munden eller måske en guldske i overført betydning … (nårh ja!)

Og han fortsætter: … fordi de er vokset op i et akademisk hjem med masser af bøger på reolen, ja de kan normalt snakke fanden et øre af. De er velformulerede, kan alle de fine udtryk og kan snakke lærer og censor ud af lokalet. Mens den, der kommer fra et hjem, hvor der er en mindre boglig tradition, slider sig til hver eneste ting og opnår et rigtigt flot resultat, måske ikke ligefrem er den, der står først, når man skal fremlægge til eksamen. Slideren skal have retten til at blive testet på det, vedkommende kan, i stedet for at blive tromlet ned af de der akademikerebørn, der bare kan det hele …’ Men hvad havde Fogh så i munden da han blev født? En skubopper måske – overført betydning gudskelov.

Hvorfor folk ikke gider bidrage til Wikipedia

Her er et fint eksempel på hvordan regelrytteriet lever i bedste velgående på den danske Wikipedia. Hver bruger har en brugerdiskussionsside (min), hvor man kan diskutere ting. Min var engang tom indtil en eller anden indsatte en “Velkommen til Wikipedia”-hilsen på den. Denne hilsen fylder en del, er grim og giver den ide at jeg er ny til Wikipedia. Da jeg har redigeret Wikipedia i mange år, så er det temmelig ubrugeligt, og derfor fjernede jeg det selvfølgelig.

Samme bruger, Cgt, som havde spammet min profil begyndte derefter en redigeringskrig med mig om at indsætte mere spam på min side. Personen er åbenbart højt i Wikipediahierarkiet og så blev jeg banned i en uge. Symptomatisk for den slags foretagender. De tiltrækker altid personer som går mere op i regler end reelle bidrag. De sidder således og refresher siden med seneste ændringer for at se overvåge om alt er foregået efter bogen. Da Wikipedias regelsæt er stort, så kan man ca. altid finde et eller andet ved en redigering som kan kritiseres efter en eller anden vag-regel.

Engang i mellem går jeg ind og sletter spammen for at se om de har fundet sig noget bedre at tage sig til. Det lader det bestemt ikke til. Der er nu mindst tre af disse personer, den ene er blevet forfremmet af den anden lader det til — de har ovenikøbet kaldt titlen for “patruljant” :D.

Listen over ekstreme regelryttere på dansk Wikipedia:

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Cgt

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:ParanoidLemmings

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Zoizit

Paternalisme

Udover at spilde andres tid, så kendetegner regelryttere sig ved at de ikke tror at andre forstår reglerne. Antageligvis baseret på den ræsonnering, at hvis andre forstod reglerne, så ville de følge dem. De har fx skrevet:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt, da du vil blive blokeret, hvis du fortsætter med at opføre dig sådant. —Cgtdk (diskussionbidrag) 28. okt 2012, 00:55 (CEST)

Og hans sockpuppet- eller efteraberprofil:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt. Zoizit (diskussion) 9. mar 2015, 15:16 (CET)

Dette er på trods af at jeg skrev tidligere:

Gå væk med jeres bureaukrati. Det er jo klart at der bliver færre som skriver på Wikipedia, når I har så irriterende og ligegyldige regler.(skrev Deleet (disk. • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hvilket naturligvis betyder at jeg kender til reglen og er ligeglad med den. Men men!

Det, her nytter ikke noget. Emnet, ang. diskussionsletning er blevet taget op af div. ip-adresser og brugere adskillige gange. Hvis, du vil kan du altid prøve at tage debatten op igen, og se om du kan få samlet konsensus om at få ændret reglen. Personligt tror jeg ikke at man egentlig er interesseret i at bidrage seriøst, hvis man ikke engang kan finde ud af at lade denne ene lille side være, uanset om reglen er der eller ejTrade (diskussion) 10. okt 2012, 19:41 (CEST)

Ja så, hvis man ikke overholder en tydeligvis regel i et tydeligvis ligegyldigt tilfælde, så er man ikke interesseret i at bidrage seriøst. Eller man kunne kikke i min historik på engelsk Wikipedia og se at jeg har lavet masser af bidrag gennem tiden.

Heldigvis er de ikke onde:

Kære Deleet. Som du tidligere har fået at vide, har dansk Wikipedia en politik om, at indlæg på brugerdiskussionssider ikke må slettes. Hvis du mener, at denne politik bør ændres, er du velkommen til at stille et ændringsforslag på Landsbybrønden, men indtil et sådant forslag er vedtaget, gælder den nuværende politik. Men kan du ikke bare arkivere din brugerdiskussionsside i stedet? Hvis du ønsker det, gør jeg det gerne for dig. Vi er ikke ude på at genere dig.Cgt (diskussion) 9. mar 2015, 15:20 (CET)

Jeg tror dem (jf. Hanlons ragekniv). Deres adfærd er bare kontraproduktiv.

Heldigvis kan man lave lidt sjov. :)

lidt sjov

Indvandrere som kom til Sverige i 2004: 10 år senere

www.dn.se/nyheter/sverige/tio-ar-senare-har-varannan-mindre-an-13-000-i-manaden-1/

En stor svensk avis har åbenbart valgt at trodse selvcensuren og omtale problemer med indvandring. De har set på alle indvandrere som kom til Sverige i 2004, hvilket drejer sig om ca. 25k personer. Dem har de inddelt i 4 kategorier og beregnet deres medianindkomst. Det er lidt svært at læse svensk, men som jeg læser det er der 2 asylkategorier, 1 arbejdskategori og en restkategori. Indkomsterne i asylgrupperne er langt de laveste, under 50% af den svenske median på 27.3k/md. På den positive side, så kan ser man at de 153 ud af ca. 25k som kom dertil for at arbejde klarer sig rigtig godt. Deres indkomst er i retning af 80% større end den gennemsnitlige svensker. Flere af dem, tak! :)

Man kan også se andel på overførselsindkomst (“økonomisk støtte”): 31% og 20% for de 2 asylgrupper, 0% (!) for arbejdergruppen, og 9% for restgruppen.

Der er også andre ting af interesse:

I december förra året publicerade Statistiska centralbyrån en rapport om invandrares etablering på arbetsmarknaden. Studien fick stor uppmärksamhet och fokuserade på personer som kom under åren 1997 till 1999. Resultatet visade att två av tre flyktingar var i arbete efter tio år. DN:s genomgång visar dock att måttet som används, ”andel förvärvsarbetande”, är generöst. Metoden är förvisso etablerad och används även internationellt, men för att räknas som förvärvsarbetande räcker det med att personerna arbetar i genomsnitt en timme i veckan under november månad.

De har altså talt personer som “i arbejde” hvis de har arbejdet i gennemsnit 1 time om ugen i november. Det kaldes vist at sætte en lavt mål.

Med kriminalitet hører man den sædvanlige forklaring om fattigdom:

Orsaken till att invandrare förekommer ofta i brottsstatistiken beror framför allt på att de är fattigare och lever under sämre socio- ekonomiska förhållanden än infödda svenskar, enligt forskning från Stockholms universitet.

Men vi ved jo godt at det ikke kan være hele årsagen. Danmarks Statistik offentliggør hvert år en rapport hvor de udregner kriminalitetsindeks korrigeret for alder og socioøkonomisk status (SØS). Den seneste (2014) ser sådan her ud:

krim og SØS

Da mænd laver 90% af kriminalitet, så er den tallene for kvinder ikke så vigtige. Hvis alder og SØS skulle være hele forklaringen, så skulle tallene for indvandrere og danskere være ens ved deres I alt1 linje, men det er de ikke. Efterkommere er noget i retning af +122%point mere kriminelle end dem i kategorien ‘etnisk danskere’ (inkluderer en del udlændinge). Hvad værre er, tallene er værre for 2. generation end 1. generation. Problemerne med kriminalitet bliver ikke mindre, men større i 2. generation. Det bliver spændende at se med 3. generation. Det skal siges at 2. generation klarer sig bedre i uddannelsessystemet end 1. generation. Læs rapporten!

I øvrigt, så inkluderer tallene ovenfor alle former for kriminalitet. Hvis man ser på hårdere former for kriminalitet (vold, voldtægt), så er nogle indvandrergrupper flere hundrede%point mere kriminelle end danskerne. Det kan være at jeg skal skrive en post som opsummerer det senere.

Hele artiklen, i tilfælde af at de sletter den:

Tio år senare har varannan mindre än 13 000 i månaden - DN.SE-

 

 

“Nej til rigmandsghettoer”: bor selv i rigmandsghetto med enormt forbrug

www.politiko.dk/b-tinget/nej-til-rigmandsghettoer

Af og til hører man fra venstrefløjen at man skal forsøge at udjævne sociale skæl, fx ved ghettoer og nu rigmandsghettoer. Typisk for disse mennesker er at de selv er rige, bor i et rigt område og har et stort forbrug. Det gælder også Mette Reissmann som skriver:

Studerende, singler, pensionister og børnefamilier med små og almindelige indkomster. Vores større byer skal være til at kunne bosætte sig i for alle – uanset tykkelsen af ens pengepung. Derfor er det godt, at kommunerne har fået et nyt værktøj til at skabe mere blandede boligområder. Folketinget vedtog for en uge siden en lille ændring af planloven med en stor konsekvens for den fremtidige byudvikling.

Det er naivt at tro, at en blandet boligsammensætning kommer af sig selv. Det gør den ikke. Der skal bevidst planlægning til. Uden de nødvendige rammer, vil der blive opført relativt dyre ejerboliger i de større byer. Vi oplever en kraftig prisstigning på boliger i øjeblikket i København, og hvis ikke vi passer på, kan byen end som New York, London og Stockholm City, hvor kun meget velhavende mennesker har råd til at bo. Det København vi kender skal ikke ende som en rigmandsghetto.

Blabla, forskellighed er godt, blandede sammensætninger, inklusion osv.

Hvor bor hun selv? Folketingets egen side oplyser: Østerled 3, 1. th., 2100 København Ø. Kikker man på Google Maps, så ser man at det ligger i Nordkøbenhavn et sted mellem Østerbro og Hellerup, begge rige områder.

hykler

Bruger man bare den mindste tid på at google hende, så finder man:

»Jeg har lige fået et splinternyt racer-rødt køkken, som jeg har sparet op til et par år. I den forbindelse har jeg også fået mit livs første opvaskemaskine. Det hele har kostet 120.000 kroner, og jeg er sikker på, at det er en god pris, for jeg har indhentet tilbud fra utallige køkkenfirmaer og håndværkere«.

»Jeg skal til udlandet en 5-6 gange i løbet af foråret, og det er pure pleasure. Min kæreste og jeg skal til Miami, og senere skal jeg til Genève med min søster og veninde. Og så har vi en fast tradition hvert år i pinsen, hvor vi tager på en mor og barn-tur med min søn, min søster og hendes ældste dreng. I år skal vi til Barcelona. Og så skal jeg sørme også til Thailand med min kæreste og alle vores børn«.

»Jeg går ikke på kompromis med hoteller. Jeg bor helst ikke under 4 stjerner længere. I hvert fald ikke, hvis det er USA. Der bliver man nødt til at komme op på et vist niveau, for ellers ender man på et af de der kakerlak-hoteller med sorte mandehår i badekarret«.

Men vi kan godt se lidt nærmere på hendes område. Jeg søgte fx på lejligheder på Østerbro:

hykler2

Vi kan også søge på samme vej:

hykler3

Det ville jo være rart hvis mennesker som advokerede for boligområder med stor socioøkonomisk forskellighed selv faktisk boede i et sådan område. Ellers kunne man jo mistænke dem for at sige at de vil et, men i virkeligheden vil noget andet.