Bør man forbyde ANTIFA m.v.?

Loven og voldelige organisationer

Grundloven gør det muligt at forbyde organisation som søger at opnå deres mål med vold m.v.:

§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Dette er faktisk det samme som terrorisme, i hvert fald under nogle betydninger.

Wikipedia:

Terrorism is commonly defined as violent acts (or the threat of violent acts) intended to create fear (terror), perpetrated for an economic,[1] religious, political, or ideological goal, and which deliberately target or disregard the safety of non-combatants (e.g., neutralmilitary personnel or civilians). Another common definition sees terrorism as political, ideological or religious violence by non-state actors. Some definitions now include acts of unlawfulviolence and war. The use of similar tactics by criminal organizations for protection rackets or to enforce a code of silence is usually not labeled terrorism, though these same actions may be labeled terrorism when done by a politically motivated group. Usage of the term has also been criticized for its frequent undue equating with Islamism or jihadism, while ignoring non-Islamic organizations or individuals.[2][3] In the international community, terrorism has no legally binding, criminal-law definition.[4][5]

Dictionary.com:

noun
1.
the use of violence and threats to intimidate or coerce, especially for political purposes.
2.
the state of fear and submission produced by terrorism or terrorization.
3.
a terroristic method of governing or of resisting a government.

Den Danske Ordbog:

1. anvendelse af terror for at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål

1a. voldelig, hensynsløs eller chikanerende adfærd over for nogen SPROGBRUG sjældent

Da det således hører under terror, så burde man også kunne anvende terrorlovene, hvilket politiet da også lader til at gøre brug af, i hvert fald nogle gange. Det skal siges at disse love generelt ikke er ønskværdige, da det er alt for vage i deres formuleringer (se fx).

Hvis man kan, bør man så?

Man kan osse tænke taktisk i det, og overveje hvad man ville få ud af det. Lad os antage at man vinder retssagen, ANTIFA m.v., og de bliver forbudt, hvad forskel gør det? De modtager formentlig ikke foreningsstøtte, og hvis de ville, så ville de bare kunne lave en ny forening, som man har set med nazist eller nazist-lignende partier gennem tiden i Tyskland (NPD).

Omvendt, så ville et forbud gøre dem til martyrer for nogle af deres tilhængere og andre udenforstående. Dette ville muligvis give dem en større positive effekt end et forbud ville skade dem.

Af ovenstående grunde støtter jeg generelt ikke forsøg på at forbyde organisationer eller partier. Det er ofte virkningsløst eller kontraproduktivt. Desuden er der en lang historie om diktatorer og et-parti stater som forbyder (andre) partier som led i deres totalitarisme. Love som forbyder partier er ofte vage, hvilket gør det til et fortolkningsspørgsmål om partier skal forbydes. Det minder mig lidt om retssagen mod Sokrates, hvor hans kriminelle handling bestod i at “corrupting the youth and impiety”.

Hvad siger politiet?

Jeg var nysgerrig efter om hvorvidt politiet havde gjort sig nogle tanker i denne retning. Vi har i Danmark ikke tradition for at forbyde partier eller politiske organisationer, og det ville være trist at starte en. Men politiet har rig erfaring med diverse venstrefløjsekstremister som angriber fredelige demonstranter (tilfældigt eksempel).

Omvendt, så har politiet en masse ansatte som er ekstreme regelryttere, og nok ville anvende en lov uanset hvilken effekt den har eller hvad formålet er (forbud mod rusmidler, knivloven, måltal).

I hvert fald skrev jeg dem en email:

[14. december 2013 17:07]

Hej Politi,
Har I overvejet at benytte Grundlovens §78, stk. 2 mod ANTIFA og lign. organisationer som virker ved politisk vold? De har jo gjort arbejdet meget nemt for jer ved selv at beskrive deres handlinger både i bøger og på deres hjemmeside.
I kunne jo bruge den seneste sag i forbindelse med deres chikane af Danish Defence League i København til at indlede en retssag.
§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

Og fik et svar:

[2. januar 2014 kl. 11.02]

Til Emil W. Kirkegaard

Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, bekræfter hermed modtagelsen af Deres mail af 14. december 2013.
Jeg kan oplyse, at Ledelsessekretariatet i øjeblikket har et stort antal sager til behandling. Vi vil dog bestræbe os på at besvare Deres henvendelse indenfor 90 dage fra modtagelsen.
Deres henvendelse bliver behandlet under journalnummer: 0100-60190-00001-13.

Med venlig hilsen

Anette Klausen
Kontorfuldmægtig

Jeg fik aldrig et senere svar, på trods af at der skulle gå maks 90 dage. Der er nu gået 487 dage.

Jeg lærte ikke hvad politiet mente om at forbyde den slags organisationer. Men jeg fik mere evidens for at sende emails til det offentlige ofte er nyttelyst og når det ikke er, så er svartiderne meget langsomme.

Aktindsigt for cykler og ghettotal

Man kan søge aktindsigt hos offentlige myndigheder om at få dem til at udlevere diverse tal de har. Dog tager det dem typisk en million år at svare.

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: kbh@politi.dk
dato: 10. februar 2015 kl. 19.10

Hej Politi,

Jeg søger hermed aktindsigt om at få samme information som I har udleveret til journalisten her:

Det drejer sig oprindelsesland og statsborgerskab for personer som blev varetægtsfængslet i København. Journalisten omtaler tal fra 2013. Jeg søger dog aktindsigt i tal for alle år I har.

Jeg vil gerne have tallene i en regnearkfil (.xls eller .ods).

Formålet er forskning i indvandring i Danmark.
Mvh.
Svar:
fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 11. februar 2015 kl. 09.08

Jeg skal hermed foreløbig bekræfte modtagelsen af Deres henvendelse.

 

Med venlig hilsen

 

Anette Klausen

kontorfuldmægtig

 

 

Juridisk Sektion

Politigården, opgang F, 1. sal, fag 20

1567 København V

Tlf.         +45 3314 1448

Direkte: +45 3521 2517

E-mail:   adk002@politi.dk

Web:      www.politi.dk/koebenhavn

Og:

fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 13. februar 2015 kl. 12.40

Københavns Politi, Juridisk Sektion, bekræfter hermed modtagelsen af Deres mail af 10. februar 2015 hvori De har begæret aktindsigt.

Jeg kan oplyse, at De som udgangspunkt kan forvente, at modtage et svar på henvendelsen indenfor 7 dage fra modtagelsen. Såfremt besvarelsen nødvendiggør indhentelse af arkiverede sager, må sagsbehandlingstiden dog forventes at være op til 4 uger.

Sagen behandles under journalnummer 0100-10170-00271-15

Med venlig hilsen

Lise Nielsen

kontorfuldmægtig

Politigården, opg. F, 1.sal, fag 20

Ledelsessekretariatet

1567 København V

Tlf:          +45 33141448

Direkte +45 35212008

Lokal      (11) 2008

E-mail    lni011@politi.dk

Og endelig 6. marts 2015 kl. 12.20 kom der et svar. Det bestod i en PDF med tallene. Det tog altså i alt ca. 26 dage.

Jeg venter stadig på svar for:

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 2. januar 2015 kl. 22.07
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg kunne godt tænke mig al den data som ligger bag jeres udgivelse “Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014“.

Altså, jeg kunne godt tænke mig data for de fem kriterier* efter alle boligområder i Danmark, ikke bare dem som I viser i jeres faktaark. Jeg kunne godt tænke mig dem for alle de år I har data fra. I har jo publiceret ‘ghettolisten’ i flere år, så det ville være spændende at have data for alle år at sammenligne med.

Formålet er forskning og formidling.

Mvh.
Emil

* De fem kriterier er:
1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år ogderover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alenehar en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboerei samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct.af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Jeg har i dag sendt følgende:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.44
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg vil minde jer om at jeg stadig ikke har fået et svar. Jeg vil derfor gøre opmærksom på at aktindsigt som udgangspunkt har en frist på 7 arbejdsdage. Min forespørgsel blev indsendt 2. Januar. Det er mere end 3 måneder siden. aktindsigtshaandbogen.dk/aktindsigtssagen/quick-guide-med-kommentarer/sagens-afgoerelse/rettidig-behandling-af-aktindsigtsanmodningen-36-stk-2-og-3.html

Hvornår kan jeg forvente at få dataene?

Mvh.

Emil

Og nu jeg var i gang:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: tmf@tmf.kk.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.41
Hej KK,

Jeg vil gerne have aktindsigt i brugen af de omtalte cykler. politiken.dk/indland/ECE2629473/koebenhavn-dropper-prestigeprojekt-bycyklerne-laegges-i-graven/

Siden at cyklerne har GPS m.v., så må I have data for hvor meget de bliver brugt.

Mvh.

Regression mod midten og Odense kommunes jægersoldatkursus

nyhederne.tv2.dk/2015-03-13-jaegersoldat-fordoblede-54-svage-elevers-karakterer-paa-fire-uger

Torsdag aften afsluttede de første 54 9. klasseelever det lynkursus, som Odense Kommune har købt til dem. Resultaterne efter den såkaldte Basecamp 15 er opsigtsvækkende.
I stavning har eleverne i gennemsnit rykket sig fra karakteren 1,7 til 3,87. I læsning er karakteren gået fra 1,37 til 5,75, mens eleverne har flyttet sig fra 3,5 til 7,9 i matematik.
Militærmand står bag
Manden bag kurserne er den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke Leth. Han mener, at det er en kombination af flere ting, der gør, at de unge er i stand til at rykke sig så meget på så kort tid.
– Det er en markant fremgang, vi har set. Det skyldes en blanding af arbejde med de bedste faglige værktøjer og samtidig arbejde med de personlige og sociale kompetencer. Det gør, at de unge kommer til at tro på sig selv, så de kan optage faglig læring, forklarer Nicolai Moltke Leth til DR Fyn.
Der går nogle måneder, inden de unge får test, om kurset så også kan bære, når de skal til afgangseksamen i maj og juni. Indtil da får de unge tilknyttet en mentor, som skal hjælpe dem med at holde de gode takter fra kurset.

Men fænomenet kan også forklares rent statistisk. På engelsk hedder det regression towards the mean (selvfølgelig opdaget af Galton!). Det skyldes at når man laver en måling som ikke har perfekt pålidelighed (dvs. man måler ikke det man gerne vil helt perfekt), og man så udvælger en gruppe baseret på datapunkternes ekstremitet (dvs. de ligger langt fra middel, højt eller lavt), så skyldes en del af deres ekstremitet en tilfældighed. Siden tilfældigheder per definition ikke har nogen sammenhæng med noget andet, så betyder det at hvis man laver en ny måling af samme ting (i skolekarakterer i dette tilfælde), så vil de meget stor sandsynlighed ikke være lige så lave/høje som før. De vil ‘gå mod midten’ fordi at en del af deres lavhed/højhed skyldes en tilfældighed.

Simulering

Vi kan lave en simulering for at vise princippet. Jeg har gjort dette:

  1. Genereret 100 tilfældige normalfordelte tal. Dette er vores rigtige scorer (true scores), som vi ikke kan måle direkte fordi vores målemetode er fejlbehæftet.
  2. Lavet en måling af disse tal hvor jeg har introduceret fejl i målingen.
  3. Lavet en anden måling af disse tal hvor jeg har introduceret fejl i målingen.
  4. Rangeret alle scorerne således at de får et tal fra 1 til 100.
  5. Udregnet forbedringen fra første til anden måling.

Vi kan nu se en illustration af regression mode middel:

regression_mod_middel

Tallene på x-aksen er personens relative placering ved første måling. Tallene på y-aksen er personens forbedring ved anden måling ifht. første måling. Vi ser således en sammenhæng: de personer som klarede sig godt i første måling klarerede sig relative ringere ved anden måling (deres forbedringsværdier er negative, de er rykket ned i den relative placering), mens de personer som klarede sig relativt skidt ved første måling klarede sig relativt bedre ved anden måling (deres forbedringsværdier er positive, de er rykket op i den relative placering). Den røde linje viser den lineære sammenhæng (OLS regression, r=.38). Tallet ved hver prik viser personens placering ved anden måling. Vi kan således se nogle ret store forbedringer hos nogle personer. Personen som lå nr. 1 ved første måling ligger kun nr. 43 ved anden måling (42 pladser ned). Mens at personen som lå nr. 99 ved første måling ligger nr. 63 (36 pladser op) ved anden måling.

Hvis vi vender tilbage til karakterer, så vil man se samme mønster. Meningen med karakterer i et fag er at de skal afspejle personens evne i det fag. Men alle er enige om at karakterer ikke afspejler personeners evner perfekt. I min data er sammenhængen mellem karakterer og personernes rigtige evner r=.81-.82 (første og anden måling). Man måler altså en del forkert når man måler folks evner i et skolefag ved en eksamen. Laver man to målinger, vil disse begge indeholde en del målefejl, men den vil generelt være forskellig fra måling til måling. (Her ignorerer vi at nogle personer er bedre til at gå til eksamen end andre hvilket gør diskussionen mere kompliceret.). Hvis vi ser på sammenhængen mellem vores to målinger så er den .71, hvilket er kendt som test-retest pålideligheden. Jeg har i mit eksempel forsøgt at vælge en realistisk værdi for skolekarakterer. Jeg kunne ikke finde et udgivet tal, så jeg har lavet et gæt.

Vi kan også plotte måling 1 og 2:

test-retest

Fortolkning af data

Regression mod middel-effekten betyder således at man skal være lidt mere varsom med at fortolke kausalitet ud fra data som er selekteret på at score særlig ekstremt. I tilfælde med Odenses jægerkursus, så er eleverne til jægerkurset nok særligt udvalgt fordi at de klarede sig ringe til afgangsprøven. Pga. regression mod middel ville man således forvente at disse elever ville klare sig relativt bedre hvis de tog eksamen igen — helt uden at jægerkurset havde nogen effekt. En forbedring kan således ikke tilskrives jægerkurset alene. Hvis man ville finde ud af hvor meget jægerkurset hjælper, bliver man nødt til at lave et randomiseret kontrolleret forsøg: inddele nogle elever i to grupper tilfældigt (vigtigt!), give den ene gruppe jægerkurset og den anden ingenting. Test derefter begge grupper igen. Forskellen skyldes noget som har med jægerkurset at gøre.

Disse ting er værd at overveje før at man bruger store summer penge på kurser som måske slet ikke har en effekt, eller kun har en ringe effekt.

I øvrigt er det nonsens at sige, at snakke om fordobling i karakterer da karakterskalaen ikke er en ratiomåling.

Datatabel

Tabellen nedenunder indeholder de tilfældige tal jeg brugte. Hvis du kører min kode får du nogle andre tal, men generelt vil du se noget lign.

Person# Rigtig placering Rangering ved måling 1 Rangering ved måling 2 Forbedring
18 3 1 43 -42
45 8 2 6 -4
86 6 3 11 -8
35 10 4 34 -30
38 15 5 14 -9
58 11 6 40 -34
71 7 7 2 5
56 24 8 16 -8
76 9 9 10 -1
17 28 10 15 -5
20 4 11 3 8
91 13 12 20 -8
88 30 13 56 -43
6 1 14 13 1
9 2 15 1 14
14 19 16 60 -44
36 17 17 31 -14
10 16 18 7 11
53 14 19 8 11
29 29 20 30 -10
7 18 21 58 -37
77 21 22 36 -14
60 31 23 25 -2
98 27 24 27 -3
82 5 25 4 21
8 20 26 12 14
2 12 27 28 -1
5 53 28 55 -27
69 25 29 9 20
90 34 30 5 25
85 33 31 50 -19
41 75 32 61 -29
95 22 33 33 0
78 54 34 51 -17
34 49 35 39 -4
24 50 36 17 19
99 58 37 74 -37
52 26 38 48 -10
27 46 39 19 20
22 73 40 46 -6
28 62 41 32 9
92 86 42 83 -41
79 23 43 47 -4
67 36 44 38 6
63 74 45 65 -20
21 56 46 45 1
97 37 47 24 23
49 87 48 93 -45
74 64 49 84 -35
48 39 50 22 28
83 68 51 59 -8
33 41 52 21 31
40 42 53 23 30
62 82 54 41 13
25 69 55 89 -34
39 71 56 42 14
84 89 57 94 -37
47 40 58 52 6
87 38 59 67 -8
73 45 60 68 -8
1 52 61 26 35
11 77 62 71 -9
30 80 63 49 14
72 72 64 82 -18
4 99 65 98 -33
55 44 66 85 -19
19 59 67 69 -2
32 85 68 72 -4
93 65 69 78 -9
46 93 70 81 -11
64 60 71 80 -9
43 70 72 54 18
100 48 73 37 36
94 35 74 44 30
12 63 75 66 9
59 66 76 62 14
80 67 77 64 13
54 83 78 75 3
37 55 79 53 26
57 32 80 29 51
89 57 81 35 46
81 43 82 57 25
23 76 83 91 -8
26 84 84 77 7
16 61 85 76 9
13 81 86 73 13
68 51 87 70 17
96 95 88 87 1
70 47 89 18 71
42 88 90 95 -5
44 90 91 99 -8
61 94 92 96 -4
75 100 93 100 -7
3 92 94 79 15
31 97 95 88 7
66 91 96 97 -1
50 79 97 92 5
65 96 98 90 8
51 78 99 63 36
15 98 100 86 14

R kode

Koden er skrevet i R. R er et gratis statistiksprog som er relativt nemt at bruge.

#Regression towards the mean
true.scores = rnorm(100) #100 normal datapoints
measurement.1 = true.scores+.7*rnorm(100) #measure, with .1 error introduced
measurement.2 = true.scores+.7*rnorm(100) #measure again, with .1 error introduced

data = cbind(true.scores,measurement.1,measurement.2) #data
round(cor(data),2) #correlations

rank.true = rank(true.scores) #rank data
rank.1 = rank(measurement.1) #
rank.2 = rank(measurement.2) #

data.rank = data.frame(cbind(rank.true,rank.1,rank.2)) #rank data
data.rank["improvement"] = rank.1-rank.2
data.rank = data.rank[order(data.rank[,2]),] #order data by measurement 1

library("lattice")

xyplot(improvement ~ rank.1, data.rank, type=c("p","r"),col.line ="red",
       xlab="Rangering ved første måling",ylab="Forbedring på anden måling",main="Regression mod middel",
       panel=function(x, y, ...) {
         panel.xyplot(x, y, ...);
         ltext(x=x, y=y, labels=data.rank[,"rank.2"], pos=1, offset=1, cex=0.8)
       })
xyplot(rank.2 ~ rank.1, data.rank, type=c("p","r"),col.line ="red",
       xlab="Rangering ved første måling",ylab="Rangering ved anden måling",main="Måling 1 og 2",
       panel=function(x, y, ...) {
         panel.xyplot(x, y, ...);
         ltext(x=x, y=y, labels=rownames(data.rank), pos=1, offset=1, cex=0.8)
       })

 

ANTIFA i Leipzig

Vi var ude at gå for at finde en ny lejlighed til min kæreste. I Leipzig bruger slår man ikke lejligheder op på nettet, man sætter ting i vinduerne og venter på at folk finder dem. DDR…

Men jeg fik taget nogle gode billeder.

IMG_20150224_173822962_HDR IMG_20150224_174316415 IMG_20150224_174631269 IMG_20150224_174637496

Fogh og gruppeeksamenerne

I en time i noget humaniorapladder nævnte læreren noget interessant, nemlig at Fogh havde afskaffet gruppeeksamener af historiske personlige årsager og ikke rigtig evidens. Det lød jo lidt for vild en påstand, så jeg googlede det. Men den er god nok!

Da Anders Fogh Rasmussens VK-regering gik til angreb på gruppeeksamen, skyldtes det statsministerens sociale komplekser mere end rationelle overvejelser. Det afslører han i et interview med Berlingske Tidende. I interviewet bliver Fogh spurgt, om det er lykkedes hans regering at skabe holdningsændringer i værdikampen. Her svare statsministeren, afskaffelsen af gruppeeksamen. og han fortsætter: … ‘Sandheden er jo, at de, der er født og opvokset med en guldske i munden eller måske en guldske i overført betydning … (nårh ja!)

Og han fortsætter: … fordi de er vokset op i et akademisk hjem med masser af bøger på reolen, ja de kan normalt snakke fanden et øre af. De er velformulerede, kan alle de fine udtryk og kan snakke lærer og censor ud af lokalet. Mens den, der kommer fra et hjem, hvor der er en mindre boglig tradition, slider sig til hver eneste ting og opnår et rigtigt flot resultat, måske ikke ligefrem er den, der står først, når man skal fremlægge til eksamen. Slideren skal have retten til at blive testet på det, vedkommende kan, i stedet for at blive tromlet ned af de der akademikerebørn, der bare kan det hele …’ Men hvad havde Fogh så i munden da han blev født? En skubopper måske – overført betydning gudskelov.

Hvorfor folk ikke gider bidrage til Wikipedia

Her er et fint eksempel på hvordan regelrytteriet lever i bedste velgående på den danske Wikipedia. Hver bruger har en brugerdiskussionsside (min), hvor man kan diskutere ting. Min var engang tom indtil en eller anden indsatte en “Velkommen til Wikipedia”-hilsen på den. Denne hilsen fylder en del, er grim og giver den ide at jeg er ny til Wikipedia. Da jeg har redigeret Wikipedia i mange år, så er det temmelig ubrugeligt, og derfor fjernede jeg det selvfølgelig.

Samme bruger, Cgt, som havde spammet min profil begyndte derefter en redigeringskrig med mig om at indsætte mere spam på min side. Personen er åbenbart højt i Wikipediahierarkiet og så blev jeg banned i en uge. Symptomatisk for den slags foretagender. De tiltrækker altid personer som går mere op i regler end reelle bidrag. De sidder således og refresher siden med seneste ændringer for at se overvåge om alt er foregået efter bogen. Da Wikipedias regelsæt er stort, så kan man ca. altid finde et eller andet ved en redigering som kan kritiseres efter en eller anden vag-regel.

Engang i mellem går jeg ind og sletter spammen for at se om de har fundet sig noget bedre at tage sig til. Det lader det bestemt ikke til. Der er nu mindst tre af disse personer, den ene er blevet forfremmet af den anden lader det til — de har ovenikøbet kaldt titlen for “patruljant” :D.

Listen over ekstreme regelryttere på dansk Wikipedia:

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Cgt

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:ParanoidLemmings

da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Zoizit

Paternalisme

Udover at spilde andres tid, så kendetegner regelryttere sig ved at de ikke tror at andre forstår reglerne. Antageligvis baseret på den ræsonnering, at hvis andre forstod reglerne, så ville de følge dem. De har fx skrevet:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt, da du vil blive blokeret, hvis du fortsætter med at opføre dig sådant. —Cgtdk (diskussionbidrag) 28. okt 2012, 00:55 (CEST)

Og hans sockpuppet- eller efteraberprofil:

Vi har flere gange fortalt dig, at det ikke er tilladt at fjerne indlæg fra ens brugerdiskussionsside. Det ser dog ikke ud til, at du forstår dette, hvilket er yderst beklageligt. Zoizit (diskussion) 9. mar 2015, 15:16 (CET)

Dette er på trods af at jeg skrev tidligere:

Gå væk med jeres bureaukrati. Det er jo klart at der bliver færre som skriver på Wikipedia, når I har så irriterende og ligegyldige regler.(skrev Deleet (disk. • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hvilket naturligvis betyder at jeg kender til reglen og er ligeglad med den. Men men!

Det, her nytter ikke noget. Emnet, ang. diskussionsletning er blevet taget op af div. ip-adresser og brugere adskillige gange. Hvis, du vil kan du altid prøve at tage debatten op igen, og se om du kan få samlet konsensus om at få ændret reglen. Personligt tror jeg ikke at man egentlig er interesseret i at bidrage seriøst, hvis man ikke engang kan finde ud af at lade denne ene lille side være, uanset om reglen er der eller ejTrade (diskussion) 10. okt 2012, 19:41 (CEST)

Ja så, hvis man ikke overholder en tydeligvis regel i et tydeligvis ligegyldigt tilfælde, så er man ikke interesseret i at bidrage seriøst. Eller man kunne kikke i min historik på engelsk Wikipedia og se at jeg har lavet masser af bidrag gennem tiden.

Heldigvis er de ikke onde:

Kære Deleet. Som du tidligere har fået at vide, har dansk Wikipedia en politik om, at indlæg på brugerdiskussionssider ikke må slettes. Hvis du mener, at denne politik bør ændres, er du velkommen til at stille et ændringsforslag på Landsbybrønden, men indtil et sådant forslag er vedtaget, gælder den nuværende politik. Men kan du ikke bare arkivere din brugerdiskussionsside i stedet? Hvis du ønsker det, gør jeg det gerne for dig. Vi er ikke ude på at genere dig.Cgt (diskussion) 9. mar 2015, 15:20 (CET)

Jeg tror dem (jf. Hanlons ragekniv). Deres adfærd er bare kontraproduktiv.

Heldigvis kan man lave lidt sjov. :)

lidt sjov

Indvandrere som kom til Sverige i 2004: 10 år senere

www.dn.se/nyheter/sverige/tio-ar-senare-har-varannan-mindre-an-13-000-i-manaden-1/

En stor svensk avis har åbenbart valgt at trodse selvcensuren og omtale problemer med indvandring. De har set på alle indvandrere som kom til Sverige i 2004, hvilket drejer sig om ca. 25k personer. Dem har de inddelt i 4 kategorier og beregnet deres medianindkomst. Det er lidt svært at læse svensk, men som jeg læser det er der 2 asylkategorier, 1 arbejdskategori og en restkategori. Indkomsterne i asylgrupperne er langt de laveste, under 50% af den svenske median på 27.3k/md. På den positive side, så kan ser man at de 153 ud af ca. 25k som kom dertil for at arbejde klarer sig rigtig godt. Deres indkomst er i retning af 80% større end den gennemsnitlige svensker. Flere af dem, tak! :)

Man kan også se andel på overførselsindkomst (“økonomisk støtte”): 31% og 20% for de 2 asylgrupper, 0% (!) for arbejdergruppen, og 9% for restgruppen.

Der er også andre ting af interesse:

I december förra året publicerade Statistiska centralbyrån en rapport om invandrares etablering på arbetsmarknaden. Studien fick stor uppmärksamhet och fokuserade på personer som kom under åren 1997 till 1999. Resultatet visade att två av tre flyktingar var i arbete efter tio år. DN:s genomgång visar dock att måttet som används, ”andel förvärvsarbetande”, är generöst. Metoden är förvisso etablerad och används även internationellt, men för att räknas som förvärvsarbetande räcker det med att personerna arbetar i genomsnitt en timme i veckan under november månad.

De har altså talt personer som “i arbejde” hvis de har arbejdet i gennemsnit 1 time om ugen i november. Det kaldes vist at sætte en lavt mål.

Med kriminalitet hører man den sædvanlige forklaring om fattigdom:

Orsaken till att invandrare förekommer ofta i brottsstatistiken beror framför allt på att de är fattigare och lever under sämre socio- ekonomiska förhållanden än infödda svenskar, enligt forskning från Stockholms universitet.

Men vi ved jo godt at det ikke kan være hele årsagen. Danmarks Statistik offentliggør hvert år en rapport hvor de udregner kriminalitetsindeks korrigeret for alder og socioøkonomisk status (SØS). Den seneste (2014) ser sådan her ud:

krim og SØS

Da mænd laver 90% af kriminalitet, så er den tallene for kvinder ikke så vigtige. Hvis alder og SØS skulle være hele forklaringen, så skulle tallene for indvandrere og danskere være ens ved deres I alt1 linje, men det er de ikke. Efterkommere er noget i retning af +122%point mere kriminelle end dem i kategorien ‘etnisk danskere’ (inkluderer en del udlændinge). Hvad værre er, tallene er værre for 2. generation end 1. generation. Problemerne med kriminalitet bliver ikke mindre, men større i 2. generation. Det bliver spændende at se med 3. generation. Det skal siges at 2. generation klarer sig bedre i uddannelsessystemet end 1. generation. Læs rapporten!

I øvrigt, så inkluderer tallene ovenfor alle former for kriminalitet. Hvis man ser på hårdere former for kriminalitet (vold, voldtægt), så er nogle indvandrergrupper flere hundrede%point mere kriminelle end danskerne. Det kan være at jeg skal skrive en post som opsummerer det senere.

Hele artiklen, i tilfælde af at de sletter den:

Tio år senare har varannan mindre än 13 000 i månaden - DN.SE-

 

 

“Nej til rigmandsghettoer”: bor selv i rigmandsghetto med enormt forbrug

www.politiko.dk/b-tinget/nej-til-rigmandsghettoer

Af og til hører man fra venstrefløjen at man skal forsøge at udjævne sociale skæl, fx ved ghettoer og nu rigmandsghettoer. Typisk for disse mennesker er at de selv er rige, bor i et rigt område og har et stort forbrug. Det gælder også Mette Reissmann som skriver:

Studerende, singler, pensionister og børnefamilier med små og almindelige indkomster. Vores større byer skal være til at kunne bosætte sig i for alle – uanset tykkelsen af ens pengepung. Derfor er det godt, at kommunerne har fået et nyt værktøj til at skabe mere blandede boligområder. Folketinget vedtog for en uge siden en lille ændring af planloven med en stor konsekvens for den fremtidige byudvikling.

Det er naivt at tro, at en blandet boligsammensætning kommer af sig selv. Det gør den ikke. Der skal bevidst planlægning til. Uden de nødvendige rammer, vil der blive opført relativt dyre ejerboliger i de større byer. Vi oplever en kraftig prisstigning på boliger i øjeblikket i København, og hvis ikke vi passer på, kan byen end som New York, London og Stockholm City, hvor kun meget velhavende mennesker har råd til at bo. Det København vi kender skal ikke ende som en rigmandsghetto.

Blabla, forskellighed er godt, blandede sammensætninger, inklusion osv.

Hvor bor hun selv? Folketingets egen side oplyser: Østerled 3, 1. th., 2100 København Ø. Kikker man på Google Maps, så ser man at det ligger i Nordkøbenhavn et sted mellem Østerbro og Hellerup, begge rige områder.

hykler

Bruger man bare den mindste tid på at google hende, så finder man:

»Jeg har lige fået et splinternyt racer-rødt køkken, som jeg har sparet op til et par år. I den forbindelse har jeg også fået mit livs første opvaskemaskine. Det hele har kostet 120.000 kroner, og jeg er sikker på, at det er en god pris, for jeg har indhentet tilbud fra utallige køkkenfirmaer og håndværkere«.

»Jeg skal til udlandet en 5-6 gange i løbet af foråret, og det er pure pleasure. Min kæreste og jeg skal til Miami, og senere skal jeg til Genève med min søster og veninde. Og så har vi en fast tradition hvert år i pinsen, hvor vi tager på en mor og barn-tur med min søn, min søster og hendes ældste dreng. I år skal vi til Barcelona. Og så skal jeg sørme også til Thailand med min kæreste og alle vores børn«.

»Jeg går ikke på kompromis med hoteller. Jeg bor helst ikke under 4 stjerner længere. I hvert fald ikke, hvis det er USA. Der bliver man nødt til at komme op på et vist niveau, for ellers ender man på et af de der kakerlak-hoteller med sorte mandehår i badekarret«.

Men vi kan godt se lidt nærmere på hendes område. Jeg søgte fx på lejligheder på Østerbro:

hykler2

Vi kan også søge på samme vej:

hykler3

Det ville jo være rart hvis mennesker som advokerede for boligområder med stor socioøkonomisk forskellighed selv faktisk boede i et sådan område. Ellers kunne man jo mistænke dem for at sige at de vil et, men i virkeligheden vil noget andet.

Kommentarer til “Virkelighedens komplekse klima” (Karl Iver Dahl-Madsen, Ole P. Kristensen og Jens Olaf Pepke Pedersen)

Tre personer har skrevet et indlæg om klimadebatten og det er blevet refereret til på 180grader (konservativ-nationalistisk-liberal debat og nyhedsside). Det er mere seriøst end de sædvanlige man ser på 180grader. Hovedforfatteren, Karl Iver, skriver andre gange nogle udmærkede eller gode indlæg (fx dette) og det sætter ham lidt i afstand til de sædvanlige Dunning-Kruger tilfælde på siden.

Min første kommentar efter at have læst indlægget er:

Nu fik jeg læst hans indlæg. Det er et noget irriterende politisk indlæg hvor der laves et stort antal påstande de fleste uden kilder. Jeg fact-tjekkede et par påstande og de viste sig at være forkerte. Det ville nok kræve en længere kommentar at udpege fejl og uklarheder.

Eller som jeg skrev et andet sted på 180grader:

Personer med mere klare politiske holdninger har det med at tro, at hvis de kan lave en god politisk pointe om et eller andet, så fortæller det også noget om den videnskabelige baggrund for det. Det er desværre ofte ikke sandt. Man kan ikke ad politisk vej analysere sig til hvad det videnskabelige belæg er for noget. Man er nødt til at læse litteraturen selv. Det tror jeg ikke Peter har gidet.

Da 180graders debatfunktioner er dårlige (trådet debat er irriterende og det er dårligt sat op), så tænker jeg at jeg skriver det her i stedet.


Alle citater er fra indlægget hvis andet ikke er angivet.

Den udvidede udgave forsøgte vi at få optaget i Politiken, men desværre hører Politiken til gruppen af medier, der behandler klima ved at: påberåbe sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsnævre debatten og appellere til autoriteter og ønskede derfor ikke at optage kronikken.

Det starter jo ikke godt ud.

“falsk konsensus” refererer antageligvis til diverse studier som finder en meget høj grad af enighed blandt klimaforskere mht. spørgsmålet om menneskets bidrag til global opvarmning. Typisk angriber benægterne Cook’s studie (et eksempel her). Det virker dog ikke så godt da der er et større antal andre studier som giver resultater i samme retning. Hvis man vil afvise påstanden, skal man altså tilbagevise alle disse studier.

Jeg ved ikke rigtigt med de andre påstande. Det ville vist kræve noget mere data end jeg har adgang til. Der er formentlig ingen som har adgang til de relevante data.

Vi skal have klimadebatten tilbage på sporet og lytte mere til videnskaben skriver Ræson’s klimaredaktør, Peter Bjerregaard (PB) i en kronik i Politiken (23/9).
Vi kan kun tilslutte os disse gode hensigter. Problemet er blot, at den offentlige debat i Danmark herunder PB’s kronik ikke giver et retvisende billede af, hvad videnskaben siger om klimaet.
Den ”herskende menings” klimaforståelse, kan kort refereres således:
Klimaet er et exceptionelt stort globalt problem. Det er helt sikkert, at det bliver meget varmere om hundrede år, og at denne opvarmning vil få massive negative konsekvenser på grund af opvarmningen som sådan, og i forbindelse med en forøgelse af ekstreme vejrhændelser. Der er kun en løsning på problemet, nemlig en nedskæring af forbruget af fossile brændstoffer. Den grønne omstilling er gavnlig for den globale økonomi. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent.
Det er desværre forkert fra ende til anden, og ikke hvad videnskaben (FN’s klimapanel: IPCC og den nyeste forskning) siger. Vi vil i denne kronik at bringe klimadebatten tilbage på sporet ved at forsøge at give et retvisende billede af virkelighedens komplekse klima.

Forkert fra ende til anden? Betyder det at alle påstandene er forkerte eller hvad? “exceptionelt” lader til at være et for stærkt ord, men et stort problem det er det. Det samme gælder “meget varmere”, hvordan skal det tolkes? “massive”? Det er for vagt. Det er ikke en fair opsummering af forskningen. Det er muligvis en fair opsummering af nogle politikeres holdninger, men dem om dem.

“Den grønne omstilling er gavnlig for den globale økonomi.”. Den er jeg villig til at sige er forkert. Jeg ser ikke hvordan massive markedstilskud til urentable industrier skal føre til et økonomisk gode. Men at argumentere for det ville nok tage os for langt væk fra emnet og over i uklart makroøkonomi.

Det er enhver lobbyists drøm at gøre sit anliggende exceptionelt, dvs. til et problem, der kræver opmærksomhed før alle andre, og som skal løses hurtigst muligt lige meget, hvad det koster. Det må siges, at være lykkedes for klimaanliggendet i en sådan grad, at selv grønne NGO’er nu skumler over, at deres praktiske løsninger på naturens akutte problemer bliver skubbet væk af den dominerende klimastorebror.
Klima er langt fra et exceptionelt problem. Det vil ifølge IPCC koste mellem 0,2-2 % af det globale BNP om hundrede år, hvor BNP i øvrigt er ca. 10 gange større. Der er mange akutte udfordringer (fattigdom, manglende drikkevand & sanitet, luftforurening, ungdomsarbejdsløshed, sygdomme som ebola og borgerkrig) som har langt større negative konsekvenser for menneskenes velfærd.

Dette er formentlig rigtigt nok. Der er dog ingen kilde på påstanden om IPCCs vurdering af BNP prisen. Jeg kunne ikke umiddelbart finde en kilde på det tal. Jeg fandt et tal som siger 1-3.7% af væksten i 2030 givet +2º. Tallet her siger 1-5% GDP for 4º. Tallene er nævnt i denne avisartikel, men deres link er til en forkert side. Det siges dog at det er i øvrigt #2. Hvis man ser på IPCCs side, så er der 4 rapporter i den seneste omgang (AR5). Rapport #3 hedder “Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability”. Jeg skimmede deres summary for policymakers og fandt kilden til tallet på side 20:

Global economic impacts from climate change are difficult to estimate. Economic impact estimates completed over the past 20 years vary in their coverage of subsets of economic sectors and depend on a large number of assumptions, many of which are disputable, and many estimates do not account for catastrophic changes, tipping points, and many other factors. 59With these recognized limitations, the incomplete estimates of global annual economic losses for additional temperature increases of ~2°C are between 0.2 and 2.0% of income (±1 standard deviation around the mean) (medium evidence, medium agreement). Losses are more likely than notto be greater, rather than smaller, than this range (limited evidence, high agreement). Additionally, there are large differences between and within countries. Losses accelerate with greater warming (limited evidence, high agreement), but few quantitative estimates have been completed for additional warming around 3°C or above. Estimates of the incremental economic impact of emitting carbon dioxide lie between a few dollars and several hundreds of dollars per tonne of carbon 60 (robust evidence, medium agreement). Estimates vary strongly with the assumed damage function and discount rate. 61

Så Karl Iver havde det rigtige interval. Han snakker dog om “om hundrede år”, hvilket altså forudsætter at +2º er stigningen om 100 år. Hvis man læser i samme kilde, så ser man på side 11, at der er to modeller for stigningen i 2100 er ca. +4º og ca. +1º, ikke +2º. De to fremskrivninger omhandler hvilken model som bruges: RCP8.5 som er en “business as usual”-model, og RCP2.6 som er “store nedskæringer i drivhusgas-udslippet. Wikipedia forklarer dem her. Karl Iver lader til at have valgt snittet af de to middelmodeller (RCP4.5 og RCP6.0), som giver +2º. Det er svært at sige, men jeg tror ikke det mindste på RCP2.6-modellen. Men om det bliver 4.5 eller 8.5 er jeg ikke så sikker på.

IPCC_stigning_fremtid

Det er rigtigt, at hurtige klimaændringer vil kunne forstærke nogen af de ovennævnte problemer, men det er lige så rigtigt, at hvis fattigdommen i udviklingslandene forsvandt, vil det blive ganske overskueligt at tilpasse sig de klimaændringer, som kommer uanset menneskelig påvirkning. Hvilket betyder, at klimaløsninger, der svækker den økonomiske vækst i fattige lande, virker stik imod hensigten.

Det er nok rigtigt. Men fattigdom skyldes primært intelligensforskelle mellem landene/folkene og kan ikke bare sådan lige fjernes. Der er masser af forskning i udviklingsbistand og det virker ikke særlig godt.

Det er uden for diskussion, at klimaet altid har ændret sig og at det i de seneste 50 år er blevet varmere. Ligeledes er det indiskutabelt, at menneskene i nyere tid har en finger med i spillet. Landbruget, som har fjernet enorme skovarealer, skaber klimaændringer. Alle vores store byer er meget varmere og har en anden type nedbør end uberørt natur.

Udledning af CO2 vil – alt andet lige – medføre en beskeden opvarmning på 1 grad pr. fordobling af CO2 indholdet i atmosfæren. Vanddamp i atmosfæren vil forstærke virkningen af CO2, men der er meget stor usikkerhed om, hvor stor denne effekt er. IPCC angiver selv et interval for den såkaldte klimafølsomhed på 1,5-4,5 grader for en fordobling af CO2, altså en usikkerhed på en faktor 3.

Beregninger af klimafølsomheden på grundlag af historiske målinger har en tendens til at give lave værdier og den allernyeste beregning (Lewis & Curry) giver en klimafølsomhed på 1.3-2.5 med en median på 1.6 grader. Selv i den høje ende er dette om ikke uvæsentligt, så i det mindste overskueligt i betragtning af at denne ændring først vil slå igennem om flere hundrede år. I den lave ende er det et ikke-problem.

Første og anden paragraf er nok rigtige. Der er dog ingen kilde på deres tal fra IPCC (igen).

De omtaler “den allernyeste beregning (Lewis & Curry)”. Der er ingen nærmere angivelse, men Curry er formentlig Judith Curry, en flittigt anvendt forsker i benægterkulturen. Hun lader til at være kvik og en smule kontrær, fine egenskaber for en forsker. Kilden er :

Lewis, N., & Curry, J. A. (2014). The implications for climate sensitivity of AR5 forcing and heat uptake estimates. Climate Dynamics, 1-15.

Den er ganske rigtigt ny, kun 1 citation lige nu. Tallene er rigtige (antaget at de snakker om linje, se Table 4.

curry

Første paragraf:

The sensitivity of the Earth‟s climate to increasing concentrations of carbon dioxide (CO2) is at the heart of the scientific debate on anthropogenic climate change. Climate sensitivity is a metric that is used to summarize the global surface temperature response to an externally imposed radiativ e forcing. The term „equilibrium climate sensitivity‟ (ECS) refers to the equilibrium change in surface temperature to a doubling of atmospheric CO 2 concentration. A shorter-term measure of sensitivity, „transient climate response‟ (TCR), represents the extent of global warming at the time of the CO 2 doubling following a linear increase in CO2 forcing over a period of 70 years.

Påstanden om IPCC har jeg tjekket. Den er rigtig. Hvis man downloader hele rapporten (1552 sider, 366 MB) om det fysiske basis, Climate Change 2013: The Physical Science Basis, og så søger på ECS, så finder man:

TS.5.3 Quantification of Climate System Response
Estimates of the equilibrium climate sensitivity (ECS) based on observed climate change, climate models and feedback analysis, as well as paleoclimate evidence indicate that ECS is positive, likely in the range 1.5°C to 4.5°C with high confidence, extremely unlikely less than 1°C (high confidence) and very unlikely greater than 6°C (medium confidence). Earth system sensitivity over millennia time scales including long-term feedbacks not typically included in models could be significantly higher than ECS (see TFE.6 for further details). {5.3.1, 10.8; Box 12.2} With high confidencethe transient climate response (TCR) is positive, likely in the range 1°C to 2.5°C and extremely unlikely greater than 3°C, based on observed climate change and climate models (see TFE.6 for further details). {10.8; Box 12.2} [side 81, PDF 97]

En årsag til, at den nyeste forskning viser en lavere klimafølsomhed er, at jordens lufttemperatur ikke er steget i den seneste mindst 15 år[1], selv om CO2 indholdet i atmosfæren i samme periode er steget støt med ca. 10 %[2]. Denne pause, har givet anledning til stor diskussion i klimaforskningen. I lang tid har man forsøgt at ”benægte”, at der var en pause, men efterhånden som pausen blev ved, har man forsøgt at finde forklaringer som, at ”havet har spist varmen”. Meget tyder på, at man simpelthen har antaget en for høj klimafølsomhed, og i hvert fald har IPCC’s klimamodeller ikke kunnet beskrive dette fænomen, men har forudsagt alt for høje temperaturer.

Hvis man ser på et signal med støj, så vil man over kortere perioder kunne finde lokale perioder hvor der ikke er en stigning. Det betyder ikke at global opvarmning er stoppet. Nogen har lavet denne illustration:

Escalator_2012_500

Hans sætning er dog rigtig fin. Den vil jeg huske på i lang tid når det kommer til benægterkulturen. “Havet har spist varmen”. 😀

Den egentlig forklaring er at lufttemperaturen er en meget lille del af Jordens klima rent energimæssigt ca. 1%. Det meste er havet 93%, 3% kontinenter og 3% is som smelter. Se Wikipedia (eller IPCCs tekniske rapport side 40). Se også Skepticalscience’s side om emnet.

Det hele hænger sammen med, at der er stor usikkerhed om, hvor stort det menneskeskabte bidrag er. IPCC har indtil nu antaget, at en stor del af opvarmningen i de seneste 50 år skyldes menneskene. Men pausen i opvarmningen har været en øjenåbner, som nu har fået mange klimaforskere til at anerkende, at der er naturlige årsager med i spillet, f.eks. solen og variationer i oceanerne. Hvis pausen skyldes naturlige årsager, der dæmper varmen, betyder det også, at opvarmningen i 1980’erne og 1990’erne kan være forstærket af naturlige årsager. Konsekvensen af dette er, at det menneskelige bidrag til klimaforandringerne er blevet overdrevet i mange år.

Det er noget vås. Forskerne har hele tiden vidst at disse ting har effekter. Det er ikke noget “pausen” har gjort. Det er også skidt at bruge ordet “antaget” som betyder at man tror noget uden belæg. IPCC har ikke antaget noget da der har været belæg for deres påstande.

Menneskene er konservative. Det viser sig f.eks. ved, at vi tror, at vi lever i den bedste af alle verdener med hensyn til klima. Og at det kun kan blive værre uanset om, det bliver varmere eller koldere eller vådere eller mere tørt. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Alene af den grund, at mennesker nu lever og trives fra Nuuk (ca. nul grader) til Bangkok (ca. 35 grader) og fra Saudi-Arabien (60 mm regn/år) til Bangladesh (6.000 mm regn/år).

Hvem tror det? Han tænker formentlig på status quo bias.

For at vurdere effekten af klimaændringer er man nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete naturgeografiske situation i hver af verdens regioner og i en konkret vurdering af om de forventede virkninger er skadelige eller gavnlige.

Det gør man også. IPCCs rapporter har regionale sektioner. Fx i opsummeringen for implikationerne, side 20 og fremefter.

Det har klimaøkonomerne gjort og de har vist, dog med stor usikkerhed, at opvarmningen indtil nu har været netto gavnlig[3]. Dels ved at formindske antallet af kuldedødsfald og dels ved at øge fødevareproduktionen og skovvæksten, da højere temperaturer og CO2 fremmer plantevæksten. Først når vi overstiger 2 graders opvarmning svinger effekten over til at være netto skadelig. Som den nyeste viden viser, er der lav sandsynlighed for, at vi når over 2 grader.

Henvisningen er til et paper af Tol, også en yndling blandt benægtere. Det kan godt være at opvarmningen har været positiv for menneskeligheden indtil videre (særligt for os i Danmark, da det giver lavere varmeregninger, flere sommerdage osv.), men på sigt bliver det ikke en positiv stigning. Bevares, vi kunne godt bruge måske +2º mere her i det kolde Skandinavien, men andre steder ville det ikke gå så godt. Mere tørke, mangel på drikkevand osv.

Det er heller ikke rigtigt, at den konstaterede opvarmning generelt har medført en stigning i antal og omfang af ekstreme vejrhændelser. IPCC’s rapport om emnet finder således kun begrænset evidens for ændringer i ekstreme vejrhændelser[4].

Det ved jeg nu ikke. De omtaler ofte godt evidens for ændringer nogle steder og dårligt evidens for ændringer andre steder. Den nysgerrige kan jo selv læse rapporten, s. 46 og frem.

Vi kan dog stor sikkerhed fastslå, at Kyoto processen baseret på bindende internationale aftaler om hurtig nedskæring af fossile brændstoffer har slået fejl.
Der er ikke udledt et eneste tons CO2 mindre af den grund. Udledningen er blot flyttet fra de grønne idealister i Europa til blandt andet Kina, som nu er det mest CO2 udledende land i verden og netop har overhalet Europa mht. CO2 udledning per indbygger. Europas økonomi, og dermed verdensøkonomien, lider under denne forkerte politik til størst skade for verdens fattigste mennesker.
Det eneste væsentlige bidrag til en nedsat CO2 udledning er kommet fra en helt anden kant, nemlig fra USA, der ikke har ratificeret Kyoto, men har søgt og fundet billig skifergas i store mængder og derved har reduceret sin udledning, da gas kun udleder det halve af kul. Samtidig er dette nye skifergaseventyr en af de vigtige grunde til, at USA’s økonomi for alvor er i vækst. Denne udvikling viser endvidere, at ideen om knaphed på fossile brændstoffer, og at de nødvendigvis bliver dyrere, ikke passer med virkeligheden.

Kina har lavere CO2 per capita end mange Europæiske lande if. data her. Kina, 3.9, Danmark 12.5. Romænien 5.5. Næsten eller alle EU lande er over Kina.

Jeg ved ikke noget om Kyoto, men skifergas (shale gas) kan man slå op. Da naturgas udleder mindre drivhusgas end kulkraft, så kan det rigtig nok være en udmærket overgang mod den endelige løsning: nuklear.

Det officielle svar på klimaproblemet, nemlig at kommandere anvendelsen af fossile brændstoffer ned, er, som al kommandoøkonomi, alt for dyrt, også i forhold til de forventede klimaskader. Ingen af dagens vedvarende energikilder er i nærheden af at kunne konkurrere med fossile brændstoffer, selv når man inkluderer skadevirkningen fra klimaet. Det skyldes især, at teknologier som vindmøller bogstaveligt talt virker som vinden blæser, og derfor må have et komplet backup system af konventionel energiforsyning stående standby. Det har gjort vedvarende energi afhængige af massiv statsstøtte, som kunne have været anvendt til andre formål. Det er ingen kunst at skabe arbejdspladser med tilskud, men det skader økonomien, idet der mistes adskillige jobs i andre sektorer for hvert grønt job. Det har man erkendt i Spanien, hvor tilskuddene til solceller var så generøse, at opfindsomme spaniere satte dieselgeneratorer op for at levere ”solcellestrøm”. Og tyskerne opdager nu, at en vigtig grund til, at den tyske økonomiske vækst er gået i stå, er de eksorbitante tilskud til vedvarende energi[6].

Kommandoøkonomi lader til at være ca. det samme som planøkonomi i kommunisme (Soviet, Kina).

Hans kommentarer om vedvarende energi er ca. rigtige, jf. www.goodreads.com/book/show/4070074-sustainable-energy—without-the-hot-air

Der er ingen grøn fremtid uden nuklear.

Læger har en god regel, når de møder et helbredsproblem, nemlig først, gør ingen skade. Det kan være inspireret af den periode i den medicinske historie, hvor man behandlede ethvert problem med åreladning med det resultat, at patienterne døde på stribe.

Eller han kunne slå det op. Det er inkluderet i den Hippokratiske Ed.

På samme måde årelader vi nu den globale økonomi ved at bruge beløb på klimatiltag, der langt overstiger de skønnede omkostninger ved klimaændringerne. Især lader vi de fattigste lande i stikken, som har brug for adgang til billige energikilder og dermed økonomisk vækst, som gør dem robuste over for forandringer.

Kina og Indien bygger nuklear i stor stil, hvilket er relativt billigt og ikke bidrager væsentligt til klimaproblemer.

Det er mindst 25 år siden, at vi for første gang hørte, at klimaproblemet var et meget alvorligt problem, og at det var sidste chance for at gøre noget ved det. I disse dage optræder Ban Ki-Moon med den samme advarsel i New York. Vi er der jo endnu, flere, rigere, og med en længere levetid. I de seneste mindst 15 år af de 25 er Jordens lufttemperatur slet ikke steget. Så mon ikke vi har tid nok til at gøre tingene rigtigt i stedet for symbolpolitiske slag i luften og aktioner, der direkte skader verdensøkonomien?

De “sidste chance” han refererer til, indeholder en videre del han ikke inkluderer: nemlig at hvis vi holde stigningen under +2º. Fx:

Ban Ki-moon’s frustration about lack of progress is because politicians know the danger we are in, yet do nothing. World leaders have already agreed that there is no longer any serious scientific argument about the fact that the Earth is heating up and − if no action is taken − will exceed the 2C danger threshold.

Vi foreslår følgende initiativer:
Mere viden. Selv om de mere alvorlige klimaændringer fortoner sig ud i fremtiden, er der stadig en endelig risiko for, at de kan komme. Vi må af den og andre gode grunde vide mere om jordens tilstand og fremtid. Vi kan ikke bruge IPCC længere, da det er problematisk at give et enkelt organ monopol på rådgivning i vigtige anliggender, og fordi IPCC undertrykker den frugtbare og faglige uenighed og har udviklet sig til en uheldig sammenblanding af politik og videnskab. Vi har brug for pluralisme og foreslår, at Danmark bidrager ved oprette et dansk center for human økologi, gerne med udgangspunkt i DTU, som kan belyse det komplekse samspil mellem mennesker og natur med klinisk distance, således at man ikke længere forfalder til simplistiske betragtninger om kun at dreje på CO2 knappen.
Ingen tilskud. Alle produktionstilskud til energi skal væk, herunder naturligvis til fossil energi. Det vil sikre den størst mulige økonomiske vækst, som er den nødvendige forudsætning for, at vi kan løse de fleste besværlige problemer. Det er fornuftigt at beskatte CO2 udledning med et beløb svarende til skadevirkningen, men det gør vi allerede så rigeligt her i landet.
Ny energi. Til gengæld skal der investeres i at udvikle nye energikilder, der er billigere og renere end de nuværende og vi skal bruge energien mere effektivt. Hverken vind, sol eller biomasse, i den form vi kender nu, er holdbare løsninger. Vores velfærd er afhængig af en billig og sikker energiforsyning, og her skal vi anvende alle de energikilder, der er til rådighed, inklusive nye former for kernekraft og til den tid også fusionsenergi. Udviklingen vil tage tid, men til gengæld vil omstillingen gå hurtigt, fordi det kan betale sig.

Hvilket monopol har IPCC? Der er tusindvis af forskere på emnet, og andre har sat deres egne organisationer op. IPCC har intet monopol. IPCC har ikke snakket noget om kun CO2. Deres rapporter er fyldt med alt muligt andet, fx metan fra dyr (prutter og lort). Vi bruger massevis af penge på klimaforskning i forvejen.

At fjerne tilskud til vindmøller m.v. er en fin ide på lang sigt, men det kan give nogle uheldige konsekvenser på kort sigt.

Og ja, self. skal vi bruge nuklear.

Sidst, men ikke mindst skal vi have mangfoldigheden tilbage i klimadebatten. Det er usandt at påstå, at videnskaben har talt og at klimaproblemet er et simpelt velkendt problem med simple billige løsninger. Tværtimod, klima er et komplekst problem, hvor man ved for lidt til at kunne gøre det rigtige, og hvor der ikke med dagens teknologi findes gode løsninger. Et problem af denne karakter løser man ikke ved at påberåbe sig en falsk konsensus, undertrykke ubekvemme synspunkter, indsnævre debatten og appellere til autoriteter. Men derimod ved at åbne for en mangfoldighed af bidrag.

Vi vil derfor slutte med et fromt ønske om, at det kommende Klimaråd bliver et forum for en ægte, åben og mangfoldig debat og ikke bare et gummistempel for en allerede stivnet klimapolitik.

Nuklear er temmelig billigt men kræver at vi går i gang med at bygge med det samme. Det sker ikke i Danmark. Klimavidenskab er ikke så svært at forstå. Overgangen til dyrefrit kød kan kraftigt reducere metanudledningen, men det er stadig for dyrt til masseproduktion.

IPCC er rimelig åbent. Der er 1000vis af bidragsydere og alting foregår relativt åbenbart, peer-reviewet osv.