Jeg har netop sendt følgende:

fra: Emil Ole William Kirkegaard the.dfx@gmail.com
til: mail@politiklagemyndigheden.dk
dato: 8. apr. 2014 kl. 03.52
emne: Anmeldelse af Vejle Politi

Hej Afhængige Politiklagemyndighed,

I forbindelse med en sag nævnt her, så anklager jeg hermed Vejle Politi for Straffelovens §125 (bortskaffelse af bevismateriale), §164 (bortskaffelse af bevismateriale med hensigt om falsk anklage), samt §178 (bortskaffelse af bevismateriale med hensigt på at skille nogen fra deres ret).

Nedenfor findes alle tre paragraffer citeret fra Straffeloven:

§ 125. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden,
2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.
Stk. 2. Den, der foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke.

§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.

Stk. 3. Den, der foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.

§ 178. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.

Jeg henviser også til tidligere eksempler på brug af disse love i Vagn Greve m.fl., Kommenteret Straffelov, Speciel del s. 79-80, 174-178 og 216-217.

Emil Ole William Kirkegaard, stud.cand.mag (Aarhus University, linguistics)
Medleder og medstifter af Internetpartiet / Co-director and co-founder of The Internet Party
lyddansk.dk – Det er på tide med en dansk retskrivningsreform.
legaliser.nu – Det er på høje tid at legalisere og regulere euforiserende stoffer.
emilkirkegaard.dk personlig hjemmeside / personal homepage.
Hej Afhængige Politiklagemyndighed,

Jeg søger aktindsigt.

Jeg kunne godt tænke mig data tilbage længere i tiden end dem som er omtalt her: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/26/154815.htm

Jeg vil gerne have alle årene I har data fra.

DR’s tal lader heller ikke til at stemme overens med jeres egen månedsstatistik her: www.politiklagemyndigheden.dk/udgivelser-og-tal/maanedsstatistik

Hvad skyldes uoverensstemmelsen? (1779 vs. 1919).

Jeres hjemmeside har ikke umiddelbart været til meget hjælp med at finde tallene.

Mvh.

Fra 180grader

Tankevækkende….og plotter man MENAP andelen i forhold til stemmer på venstrefløjen vil der sikkert tegne sig en interessant sammenhæng.

Jeg har snydt lidt og bare brugt alle indvandrere samt hvilken borgmester der blev valgt i 2013 til kommunalvalget.

Data er her: docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0AoYWmgpqFzdsdF9Nd01mbVktdm5Zczg5YmNEQ1VDd2c&usp=sheets_web#gid=0

r (indv x rød) N
0.2462906703192 98
r (efter. x rød) N
0.268907054953298 98
r (indv+efter x rød) N
0.261067411142125 98

Effekten skal divideres med .80 for at fjerne effekten af at have målt stemmer på venstrefløjen som tvedelt variable i stedet for kontinuer (jf. Hunter og Schmidt, 2004, s. 36).

Gør man det får man ca. .325. En effekt som vistnok kaldes for middel.

 

Man burde dog gøre begge:

1. Bruge stemmer på venstrefløjen (minus DF) i %

2. Bruge andel indvandrere fra problematiske lande. Fx dem som er mere end 50% kriminelle end ‘etniske’ danskere.

Dvs. disse:

Jordan 8.13092979127135
Kuwait 7.95349091107593
Tunesien 7.42190558208722
Jugoslavien 6.59463054655251
Libanon 6.57335666083479
Pakistan 6.25107181757086
Iran 6.19045842350073
Tyrkiet 6.08388263241959
Marokko 5.70113628524406
Egypten 5.56570220128809
Algeriet 5.16331479104265
Syrien 5.16031113640675
Uganda 5.13959390862944
Irak 4.9343915600306
Israel 4.90585049436362
Makedonien 4.87740497419052
Serbien og Montenegro 4.87269534679544
Nigeria 4.71159029649596
Jugoslavien, Forbundsrepublikken 4.69216550547419
Somalia 4.66479776604564
Rumænien 4.462441789836
Kroatien 4.42309840277002
Tanzania 4.4186324991019
Afghanistan 4.13729670972867
Ghana 4.06377167066169
Bulgarien 3.97487273908805
Chile 3.88355894335655
Etiopien 3.73134328358209

Data fra her: docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0AoYWmgpqFzdsdHY0Q1BSTXNmOXk4MUVEendxUVV3Z2c&usp=drive_web#gid=0

Danmark er 2.45, så 2.45*1.5=3.675.

 

Mht højkriminelle lande:

docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0AoYWmgpqFzdsdDYxNTJVOGNDWVJkWUpCVkFVVVlPeVE&usp=sheets_web#gid=0

Resultatet var det samme som før.

I en tidligere nyhed her på 180grader kom det frem at Odense kommune havde brugt en større formue på at forsøge at integrere indvandrere.

Odense Kommune bruger millioner i Vollsmose, men resultaterne er få. Borgmesteren erkender, at indsatsen har slået fejl.

Der bruges mange hundrede millioner kroner i Vollsmose. Men resultaterne af de mange penge er svære at få øje på.
Sådan lyder vurderingen af det arbejde, som Odense Kommune lige nu laver i Vollsmose.

Det skriver Fyens Stiftstidende mandag.
Budgetterne for de mange indsatser og projekter i Vollsmose fremgår af en baggrundsrapport fra rådgivingsvirksomheden Marselisborg, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. Den endelige rapport viste, at kun 12 ud af 57 indsatser og projekter lever op til den nye strategi for Vollsmose, som Odense Byråd har vedtaget.

Jeg har skrevet til kommunen og fået aktindsigt i rapporterne også. De er her hvis nogen er mere nysgerrig:

- Marselisborg rapportMarselisborg rapport_OCR

- Marselisborg, baggrundsrapport – Onepager-Kvalitativ-vurderingMarselisborg, baggrundsrapport – Onepager-Kvalitativ-vurdering OCR

Fx kan man læse:

Analyserne har desuden fremhævet, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i Vollsmose, når det kommer til tryghed, kriminalitet, uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad gennem de seneste  12 år. (s. 5).

160293

Forleden skrev en britisk journalist om nogle knapt så positive ting ved Danmark. www.theguardian.com/world/2014/jan/27/scandinavian-miracle-brutal-truth-denmark-norway-sweden (af Michael Booth).

Detektor har åbenbart lavet et faktatjek af den, og påstår derefter at den er “var fuld af fejl”. Jeg forventede en sober gennemgang, men blev meget skuffet!

-

Påstand 1: Andet største forbrug af antidepressiv

- De hævder at være de lykkeligste mennesker i verden, men hvorfor ikke nævne det faktum, at de ligger nummer to, kun overgået af Island, når det kommer til at forbruge antidepressiv medicin?“True, they claim to be the happiest people in the world, but why no mention of the fact they are second only to Iceland when it comes to consuming anti- depressants?”

Danskernes forbrug af antidepressiv medicin er højt. Men Michael Booth overdriver, når han placerer Danmark som nummer to. Ifølge de seneste tal fra OECD indtager Danmark nemlig en fjerdeplads.

DR nævner ikke at Booth rent faktisk linkede til kilden. Booths eneste fejl bestod i at linke til OECD’s rapport fra 2012 i stedet for 2013-udgaven. I 2012-udgaven er Danmark ganske rigtigt nummer 2.

En temmelig lille fejl.

Det stadig høje forbrug af antidepressiv medicin har en god forklaring. I Danmark bruger man nemlig ikke kun antidepressiv medicin mod depressionen.

Det fortæller professor ved Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet Poul Videbech.

- Vi bruger det også mod angst, og vi bruger det i visse tilfælde mod smertebehandling, siger han.

Blandt andet har antidepressiverne erstattet andre typer medicin, som stadig benyttes flittigt i andre land.

- I Norge bruger man meget mere det, som hedder benzodiazepiner mod angst. Og det er vi for længst holdt op med at gøre i Danmark, fordi der er en masse ulemper og bivirkninger. Derfor kan man ikke rigtigt bruge medicinalstatistikken til noget, siger Poul Videbech.

Derudover kan brugen af antidepressiver ifølge eksperten heller ikke bruges til at sige noget om, hvor lykkelige eller ulykkelige danskerne er:

- Det er noget pjat. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Depressionsforekomsten i Danmark – den er nogenlunde på niveau med i alle andre vestlige lande og i øvrigt også i andre kulturer.

Okay, men alt sammen irrelevant.

Påstand 2: Højeste gæld i verden

- Danskerne har også det højeste niveau af privat gæld i verden.“The Danes also have the highest level of private debt in the world.”

Ganske rigtigt ligger danskerne ifølge OECD i top, når man sammenligner den samlede gæld pr. indbygger med andre lande.

Det giver dog ingen mening at konkludere noget ud fra dette, fortæller professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

- Det hører med til billedet, at den typiske familie også har nogle værdier. Gælden modsvares af værdien af en lejlighed eller et hus, folkepensionsopsparinger og så videre, siger han.

Ser man i stedet på danskernes nettoformuer, der er den samlede formue fratrukket gælden, ser danskernes økonomi da også langt sundere ud. En opgørelse fra Nationalbanken fra 2011 placerer danskerne på en 11. plads ud af 19 lande.

- Når vi kigger på nettogælden, så er Danmark ikke specielt anderledes end andre lande, siger Torben M. Andersen.

Jeg ved ikke hvor fejlen skulle være. De giver ham jo ret.

Påstand 3: Dårlig produktivitet

- De arbejder også færre timer om året end de fleste i resten af verden. Som et resultat er produktiviteten bekymrende dårlig.“They also work fewer hours per year than most of the rest of the world. As a result, productivity is worryingly sluggish.”

Ifølge OECD ligger Danmark nummer fem på listen over færreste arbejdstimer blandt OECD’s medlemslande.

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Flemming Ibsen overser Michael Booth dog en vigtig pointe om danskernes arbejdstid.

- Der, hvor han fejler, det er jo, når vi ser på vores erhvervsfrekvens – altså hvor mange melder sig egentlig på arbejdsmarkedet i alderen 15-64 år. Og der har vi altså en af verdens højeste erhvervsfrekvenser, siger han.

Danmark får derfor et lav timetal, fordi erhvervsfrekvensen er høj. I lande med en lav erhvervsfrekvens, fx hvor få kvinder er på arbejdsmarkedet, vil de, der arbejder, skulle arbejde flere timer.

- Tager vi det hele med, har han ganske enkelt ikke ret i, at vi arbejder mindre end andre lande, siger Flemming Ibsen.

Ser man på den danske produktivitet, som Michael Booth også kritiserer, ligger Danmark ifølge OECD’s tal på en 7. plads over de mest produktive lande i OECD.

Igen giver de manden ret. Betydningen af resultatet er det de anfægter, men det er jo ikke ligefrem en “faktuel fejl” (hvad er en ufaktuel fejl?)

Påstand 4: Fjerde største økologiske fodaftryk

- De har det fjerde største økologiske fodaftryk pr. indbygger i verden.“They have the fourth largest per capita ecological footprint in the world.”

I rapporten “Living Planet Report”, som er udgivet Verdensnaturfonden i 2012, rangerer Danmark ganske rigtigt på en fjerdeplads.

Men det lader ikke til, at Michael Booth har set eller hørt Detektor. Programmet har nemlig hele to gange tidligere punkteret påstanden om, at Danmark har verdens fjerdestørste økologiske fodaftryk.

John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden og medforfatter til rapporten, sagde dengang sådan om Danmarks placering:

- Om vi ligger på fjedrepladsen, eller om man måske ligger på ottendepladsen, det synes jeg ikke, man kan være sikker på.

Samme melding lyder fra professor Katherine Richardson, som er leder af Bæredygtighedscenteret på Københavns Universitet.

- Det er ikke nogen absolut videnskab. Så vi kan ikke sige ud fra de analyser, om Danmark ligger nummer 10, 6, 11 eller 15. Men vi kan godt sige, at Danmark ligger højt, lyder det fra professoren.

Detektor lader ikke til at have punkteret noget, igen giver de manden ret, men pointerer blot at målingerne ikke er så pålidelige. Fint nok, men ikke relevant til hvad selve målingerne viser.

Påstand 5: DSB tæt på konkurs og tog kører ikke til tiden

- DSB har de seneste år balanceret på randen til konkurs, og man kan regne med, at togene ikke kører til tiden.“The Danish national rail company has skirted bankruptcy in recent years, and the trains most assuredly do not run on time.”

Michael Booth kommer med to påstande om DSB: For det første hævder han, at de er ved at gå konkurs, og for det andet mener han ikke, at togene kører til tiden.

I forhold til den første påstand, så har Michael Booth ret i, at DSB har haft flere økonomiske kriser i de senere år, men han glemmer en detalje i forhold til, om DSB kan gå konkurs. DSB er nemlig statsejet, så det ville kræve, at staten besluttede at lukke butikken eller at den danske stat gik konkurs.

I forhold til hans anden påstand angående togtiderne, så er der større faktuelle problemer.

Det er Banedanmark, der overvåger togtrafikken og registrerer forsinkelser i Danmark, og i forbindelse med registreringen opdeler de den danske togtrafik i to grupper:

Den ene gruppe, S-togene i og omkring hovedstadsområdet, er ifølge Banedanmarksdefinition rettidige, hvis de ankommer mindre end 2 minutter og 29 sekunder for sent. Og Banedanmarks tal viser, at 94,5 procent af togene kom til tiden i 2013.

Den anden gruppe dækker over den resterende togdrift i Danmark med undtagelse af nogle enkelte lokalbaner. Ifølge Banedanmarks definition er denne gruppe tog rettidige, hvis de er mindre end 4 minutter og 59 sekunder forsinkede. Og i 2013 ankom 91,1 procent af togene i den gruppe til tiden.

Langt størstedelen af de danske tog ankommer altså til tiden. Michael Booth er derfor ude på overdrevet, når han påstår, at man kan regne med, at de danske tog ikke kører til tiden.

Nu skrev han jo ikke at de var ved at gå konkurs. Han skrev at de havde været på randen af konkurs i de seneste år. Altså, at de har været tæt på. Det må vel siges at være korrekt når de ikke har flere penge. At de i praksis ikke kan gå konkurs så nemt da staten jo ejer dem (dvs. du betaler når de er inkompetente) er en anden sag. Det kommer lidt an på fortolkningen af hvad han mente. Jeg tror bare han mente at de ikke kan finde ud af at køre deres virksomhed og ikke har penge på kisten.

Hans påstand med togtiderne er for vag til at blive testet. Man kan dog sammenligne med andre lande, fx Storbritannien selv. Danmarks tog lader til at køre en smule bedre.

86.2% of trains arrived at their destination on time between 13 October 2013 and 9 November 2013 in Great Britain, a decrease from 88.9% for the same period last year (GB total). The GB average headline figure incorporates Public Performance Measure (PPM) averages for operators franchised by devolved administrations (Arriva Trains Wales, First Scotrail, London Overground and Merseyrail), and non-franchised operators (Grand Central, Heathrow Express and Hull Trains), however, the following table covers only DfT franchised operators.

Påstand 6: Hyppigste tilfælde af kræft i verden

- Danskerne har de hyppigste tilfælde af kræft på planeten.“The Danes have the highest cancer rates on the planet.”

Ifølge The World Cancer Research Fund, som indsamler antallet af registrerede kræfttilfælde i verdens lande, ligger Danmark ganske rigtigt nummer et som det land, der har flest registrerede kræfttilfælde pr. indbygger.

Men det betyder ikke, at vi er den befolkningsgruppe, der har mest kræft, fortæller overlæge Hans Storm, der er afdelingschef for Forebyggelse og Dokumentation hos Kræftens Bekæmpelse:

- Den danske befolkning, ligesom mange af de andre europæiske befolkninger, bliver ret gamle. Og vi ved, at kræftsygdommene stiger med alderen og er meget mere alvorlige jo ældre. Mange af de lande, man sammenligner med her, der er middellevetiden nede omkring 55-60 år. Det er altså før kræftsygdommene rigtig opstår. Og det giver jo selvfølgelig nogle skævheder i sådan en sammenligning, siger han.

Dertil kommer, at det danske sundhedsvæsen fanger mange kræfttilfælde i et tidligt stadie fortæller Mette Nørgaard, der leder af den regionale og nationale kræftovervågning på Aarhus Universitetshospital.

- Det er ikke en helt fair påstand, fordi vi i Danmark dels er gode til at registrere alle de tilfælde, vi reelt har. Dels fordi vi måske er gode til at diagnosticere på et tidligere tidspunkt end i lande, hvor der er mindre god adgang til sundhedsvæsnet.”

Igen giver de manden ret. Han har jo bare brugt internationalt anerkendte tal. Har Detektor tænkt sig blot at brokke sig over enhvert datasæt? Intet datasæt er perfekt.

Påstand 7: Fattigdom er fordoblet

- Andelen af personer under fattigdomsgrænsen er fordoblet i løbet af det seneste årti.“The proportion of people below the poverty line has doubled over the last decade.”

Hvis man bruger den danske fattigdomsgrænse har Michael Booth ret i, at antallet af personer, der lever under fattigdomsgrænsen, er fordoblet det seneste årti.

Ifølge den danske fattigdomsgrænse er en person fattig, hvis vedkommende tre år i træk har en indkomst, der ligger 50 procent under den såkaldte medianindkomst.

I 1999 lå 16.000 danskere under denne grænse, mens antallet i 2010 var steget til 42.000 personer. Altså en stigning på cirka 2,5 gang.

Men bruger man i stedet den europæiske fattigdomsgrænse, som de europæiske lande normalt måles ud fra, tegner der sig et andet billede.

Ifølge den har man risiko for fattigdom, hvis man i ét år har en indkomst, der ligger 60 procent under medianindkomsten. Og den viser, at der er sket en stigning på mindre end 12 procent i gruppen af personer, som har risiko for fattigdom. Altså langt fra en fordobling.

Heller ikke OECD’s tal viser en fordobling, men derimod blot en stigning på 18 procent.

Om andelen af personer under fattigdomsgrænsen er fordoblet i løbet af det seneste årti, er altså et spørgsmål om, hvilken grænse man kigger på.

Igen har manden brugt en anerkendt kilde og havde brugt den rigtigt. At han så ikke brugte den Detektor synes om, er vel noget andet. Og hvis man brugte nogle af de andre, så ville man måske få et tredje svar. Det er ikke nogen decideret fejl, men et kildevalg.

Påstand 8: Danske skoleelever dårligere end britiske

- Ifølge OECD’s Programme for International Student Assessment (Pisa) halter de danske skoler selv bagefter de britiske.“According to the OECD’s Programme for International Student Assessment rankings (Pisa), Denmark’s schools lag behind even the UK’s.”

Den seneste Pisa-rapport fra 2013 viste dødt løb mellem Danmark og Storbritannien i fagene matematik og læsning. Resultatet var nemlig så tæt, at den såkaldte statistiske usikkerhed gjorde, at der ikke var nogen reel forskel mellem de to lande.

I naturfag klarer de britiske elever sig dog en anelse bedre end de danske. Danmark får 498, mens Storbritannien får 514.

Ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Århus Universitet, Niels Egelund, er forskellen signifikant. Han mener dog ikke englændernes forspring i naturfag kan bruges til at sige, at briterne er bedre i skolen end danskerne.

- Jeg synes det vil være lidt fattigt at sige: på baggrund af målinger i naturfag, så kan vi sige, at Storbritannien ligger over. Jeg vil hellere udtrykke det på den måde, at vi ligger stort set ens,” siger han.

Læs hele Michael Booths svar til Detektor her.

Igen har manden ret. Danmark ligger jo under UK i PISA-undersøgelsen. Den statistiske usikkerhed gør ikke, at man kan sige at der er ikke er nogen forskel. Den gør at man ikke kan sige med sikkerhed at der er en forskel. Men if. rangeringen er DK utvivlsomt under UK. Samtidig, så hvis man lagde resultaterne sammen i en pulje (de korrelerer alligevel meget højt, pga. g-faktor), så er hele forskellen formentlig signifikant.

Email
Hej RFF,Den omtalte undersøgelse her: jyllands-posten.dk/indland/ECE6449723/5000-nye-ikke-vestlige-indvandrere-koster-2-1-mia/

Den kunne jeg ikke finde på jeres side? Kan I sende den til mig?

PS. Jeres email fra forsiden, forskningsenhenden@rff.dk, virker ikke.

Mvh

Svar

Kære Emil

Her følger analysen

Vh

Arbejdspapir_30_Final

NB_Januar2014_Indvandring_WEB

 

Hvis nogen er nysgerrig, så findes de nu der. :)

Givet at en ny meningsmåling viser at et flertal af danskerne er klar til at afskaffe licens, så virker det på sin plads at analysere situationen lidt nærmere.

 

 

I stil med min tidligere diskussion af bøgernes fremtid, så kommer tiden nu til medierne. Jeg har længe tænkt over emnet og har læst ca. alting som mainstream medierne (MSM) har skrevet om emnet gennem flere år. Jeg blev inspireret af den altid interessante blog Information Processing som omtalte en anden artikel om emnet. Den opsummerer nogenlunde situationen. Men ellers så er her en ultrakort version:

  • MSMs indtjening falder år for år.
  • Årsagen er at folk skifter væk fra papir til internettet som medie.
  • Dette kan ikke laves om.
  • MSM udfører en meget vigtig samfundsrolle.
  • Reklamering kan ikke betale for udgifterne til MSM.
  • Såfremt man ønsker at beholde MSM eller noget lign., så skal man finde en ny finansieringsmetode.
  • Betalingsmurer virker ikke.
  • Donationer er ikke tilstrækkelige, heller ikke sammen med reklamer.
  • Noget af det arbejde som udføres af MSM kan ikke udføres på frivillig plan i folks fritid men er samfundsmæssigt vigtigt.

Planen er ikke at argumentere for disse påstande her, men blot eksplicit skrive de antagelser som analysen og modellen her bygger på.

Så, hvad skal kan der gøres?

Ingen handling

Man kan vælge at gøre ingenting. I så fald vil MSM formindskes/forsvinde år for år mens at mindre medier vil tage over i en vis grad, også frivillige kan fint tage over på mange områder, fx at skrive populærvidenskab, blogs, m.v.. Disse har dog ikke resurserne til at lave visse former for dyr journalistik som er vigtigt for samfundet. Jeg betragter det som et dårligt udfald.

Udvide den kollektive finansering

Der er flere måder det kan gøres på. Hvis man er tilhænger af den slags, så kan det nok gøres gennem basic income systemer hvis man ellers kan få et sådant system til at virke (jeg har mine tvivl).

Lige nu ser vi allerede en form for kollektiv finansiering — licens, men det er en meget dårlig en af slagsen. Folk kan ikke vælge om de vil støtte DR eller ej, så hvis man mener at DR gør et dårligt stykke arbejde for prisen, så er der intet valg. Det er et problem som der er med offentlige finansierede modeller som ikke har en slags løsning indbygget — det fører altid til ineffektivitet eller det som er værre. Sådan nogle er jeg bestemt ikke fan af. Heller ikke den generelle mediestøtte som passer dårligt til internettiden.

En kombination af statsstøtte og frihed? Mediestøtte 2.0

Men jeg har et alternativt forslag. Behold statsstøtten til medier, men indfør valgmuligheder for borgeren. Ideen er:

  • En lille del af alle menneskers skat går til medier. Dette er tvunget.
  • Man kan selv bestemme hvilke medier man gerne vil støtte. Dette kan opdeles i så mange dele man har lyst til. Man logger blot ind med NemID eller lign. på en statslig side og vælger de medier man vil støtte.
  • Man fastlåser sin støtte for et år eller nogle måneder ad gangen.
  • Alle kan skrive sig selv eller deres medie på listen over medier som kan modtage støtte. Der opsættes diverse forskellige systemer til at sortere i disse. Fx baseret på mediernes alexa rank eller Google Rank.

På den måde undgår man at folk tvinges til at støtte et elendigt medie uden at kunne vælge fra. Man undgår samtidig at der ikke bliver penge til at lave dyr, men nødvendig journalistik overhovedet. Overgangen til løsningen er simpel. I en periode (5 år fx) nedskæres støtten til licens og mediestøtten og overføres til denne liste i stedet.

Man kan også justere det generelle mediebeløb ved at spørge folk hvert n’te år om de mener, at landet skal bruge flere penge på medier, færre, eller samme som nu. Et sådant system ville også fjerne beslutningen fra politikernes hænder og de kan derfor ikke korruperes/bestikkes/’overtales af lobbyister’.

Eksempel på systemet

Nedenfor ses en grafisk oversigt. Først betaler hver borger et beløb til mediepuljen. Derefter sker der en fordeling af beløbbet i puljen baseret på folks ønsker om hvilke medier de vil støtte. Til sidst sendes pengene til medierne.

Lad os tage et eksempel. Forestil jer et MiniDanmark med kun 12 indbyggere og 5 medier. Mediestøtten er 500 kroner per person per år, sammenlagt 6000 kroner. Alle personerne har angivet deres præferencer i procent. Derefter deles hver persons bidrag ifht. vedkommendes præferencer, og der tages en sum for hvert medie. Nedenfor har jeg opdigtet nogle tal for at illustrere ideen.

 

Mange muligheder for at justere systemet

Systemet som beskrevet ovenfor kan justeres på utrolig mange måder. Der er er mange forskellige måder at finde et tal som giver noget om folks gennemsnitlige præferencer. Nogle metode vil favorisere store medier, andre vil favorisere små medier. Metoden ovenfor er neutral i denne forstand.

Man kan justere mediestøtten som skal betales af forskellige grupper, således kunne man sætte den ned for studerende eller pensionister. I mit eksempel betaler alle lige meget.

Der er også spørgsmålet om hvad man skal gøre når folk ikke har angivet nogle præferencer. I praksis ville man da nok bare uddele deres bidrag til de medier som andre har valgt at støtte, præcis ligesom når folk ikke stemmer i et demokrati.

Siden at alle kan oprette en medie, så vil der være nogle som vil snyde. De vil således oprette et snyde-medie, og så give al deres mediestøtte til dem selv. På den måde betaler de reelt intet i mediestøtte. Der er flere måder at holde øje med dette på. Fx kunne man gøre det ulovligt at støtte et medie som man selv arbejder for. En anden mulighed er at gøre så medier som ikke modtager støtte fra mere end fx 10 personer, slet ikke modtager noget støtte. I så fald skulle snydere til at slå sig sammen i grupper og det ville gøre det noget nemmere at opdage. Man kunne også sætte krav til medierne, så kun medier som levede op til disse krav kunne modtage støtte.

Pga. omtalen af dette dokument, så har jeg spurgt Rigspolitiet om jeg måtte få det… og det måtte jeg godt. Så her er det.

A Kundgørelse II nr. 32 Politiets legitimation

Så nu er I altså fri for at skulle linke til Folketingets omtale af dokumentet.

Og her er en søgbar version:

A Kundgørelse II nr. 32 Politiets legitimation OCR

Og her er det relevante mht. at fremvise legitimation efter forespørgsel:

8.  En  polititjenestemand  i  civil  beklædning,  der  i  tjenstlig  anledning  retter
henvendelse  til  en  person,  skal  inden  ærindet  fremføres  som  hovedregel  sikre
sig,  at  den  pågældende  er  klar  over,  at  han  er  politimand.  Dette  kan  ske  ved
forevisning  af  legitimationskort  eller  ved  klart  at  gøre  pågældende  bekendt
dermed.

Legitimationskortet skal altid forevises på opfordring.

9.  En  uniformeret  polititjenestemand  skal  på  opfordring  legitimere  sig  med
legitimationskort,  medmindre  opfordringen  sker  under  anholdelse  eller
uroligheder eller fremsættes  af en  person,  der er spirituspåvirket,  provokerende
eller stærkt uligevægtig.

10.  En  polititjenestemand  skal  på opfordring af nogen,  han  kommer i forbindelse
med i tjenstlig anledning, opgive charge, navn og tjenestested.
Fremsættes  opfordringen  under de  i  punkt 9  omhandlede  omstændigheder,  kan
denne regel  dog fraviges,  men  den pågældende skal i disse situationer henvises
til  polititjenestemandens  tjenestested,  som  derfor  snarest  må  underrettes  om
forholdet.

11.  Når en  polititjenestemand  i tjenstlig  anledning  overværer offentlig forlystelse,
skal  han  på  opfordring  af  repræsentanter  for  arrangøren  forevise
legitimationskort og oplyse anledningen til sin tilstedeværelse.
Såfremt  det  under  hensyn  til  den  konkrete  opgave  ikke  er  formålstjenligt  at
oplyse  om  anledningen til  tilstedeværelsen,  skal  den  pågældende  henvises til  at
forelægge  dette  spørgsmål  for  vedkommende  Politimester  (Politidirektøren  i
København).

Jeg har lavet et lille studie af kriminaliteten af indvandrergrupper i Danmark.

Statistiske forudsigere for kriminalitet blandt danske indvandrergrupper
Kriminalitetshyppigheder blandt indvandrergrupper blev forsøgt forudset ud fra forskellige variable om gruppernes hjemlande. Islam, IQ, og højde viste sig at være rigtig gode forudsigere. I samlede multiple regression-modeller var R omkring .8, som ellers er uhørt højt i social science.