For noget tid siden nævnte et norsk medieforsker mig som et eksempel på en pseudoforsker. Det skete tilsyneladende i avisen VG, men kom også til andre aviser:

Jeg kendte ikke til VG indlægget, men jeg opdagede det i KK. Jeg skrev da til KK og fik snakket med en journalist. De ville ikke give mig et interview, men jeg kunne få lov til at skrive et debatindlæg som svar. Udmærket ide. Nedenfor ses det indlæg jeg sendte til avisen. Begrænsningen var 3000 tegn.

I Klassekampen d. 27. Maj kunne man læse en ellers fornuftig artikel om røvertidsskrifter (’predatory journals’) og falsk videnskab (’fake science’). Petter B. Brandtzæg (PBB), medieforsker ved Sintef, nævner mig som eksempel på en ideologisk motiveret pseudoforsker, dog gøres det ikke klart hvilken ideologi jeg skulle være tilhænger af. Hvis PBB havde læst min side, så ville han vide at jeg ikke er tilhænger af nogen politisk ideologi.1

PBB nævner at jeg har påstået at have data som viser at europæere er smartere end indvandrere og muslimer. Det er rigtigt. De stammer fra sessionsprøven ved det danske militær. Tillige fandt en dansk undersøgelse fra 2016 blandt 13,000 børn at børn af ikke-vestlige haltede bagefter danske børn på træk som sprogforståelse, talforståelse, empati og samarbejde. Disse forskelle kunne i mange tilfælde ses allerede når børnene var ½ år og voksede som regel med alderen.2 Forskningen er lavet af bl.a. Aarhus og Syddansk Universitet. Er det også ’fake science’?

PBB nævner at jeg udgiver mange artikler, men det kan vel snarere ses som en ros end kritik. At personer i islam- og indvandrerfjendtlige miljøer er glade for min forskning er irrelevant for validiteten. Venstreorienterede miljøer er som regel glade for forskning som viser, at samfundet er uretfærdigt, men dette kan ikke være en seriøs kritik mod forskningen.

PBB nævner at jeg ofte udgiver artikler i mine egne tidsskrifter (med fagfællebedømmelse). Det er rigtigt. Det skyldes at der ikke findes ordentlige open science alternativer. Jeg er fanatisk tilhænger af open science, deler alle data jeg indsamler samt min analysekode. Jeg opfordrer folk der ikke tror på mine resultater til at analysere dataene selv. Jeg udgiver også nogle gange min forskning i mainstream journaler som Intelligence og til konferencer, men det nævner PBB ikke.3

PBB vurderer at jeg motiveres af mistillid til den etablerede forskning. Ja og nej. Min forskning stemmer fint overens med etablerede forskning på emnet (gruppeforskelle), hvilket enhver der tager sig tid til at sætte sig ind i emnet vil opdage. Gør man det finder man ud af, at der er noget seriøst galt med den måde som medierne omtaler forskningen på. Dette kan ikke overraske, for en undersøgelse fra 2016 blandt norske journalister viste, at 70% ville stemme til venstre for midten og 11% på Miljøpartiet. Lignende resultater ses i alle andre lande jeg har undersøgt, herunder Danmark og Sverige.4

Men det er rigtigt, at der er noget seriøst galt med meget forskning, særligt socialforskning. Forskere har i årtier udført forskning baseret på dårlig statistik (’questionable research practices’), og dette har medført at man ikke kan stole på mange udgivne resultater, den såkaldte replikationskrise.

Det er ofte ikke nemt at finde ud af hvordan verden virker. Der er ingen genveje til at vide hvad man skal tro om kontroversielle emner, man må sætte sig ind i emnet selv. Kan man ikke dette eller er man for doven, så bør man undlade at have en holdning.

4http://teknologipartiet.dk/politisk-bias-i-medierne/

Dette blev godtaget og oversat til norsk. Ikke alle dele af avisen lægges på nettet, men jeg har fået en scannet kopi, som ses nedenfor.

kirkegaard klassekampen 2017

Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af en journalist mere, som måske ville interviewe mig. Også på norsk. Nu ser vi.

Mit nye studie om indvandrergruppers formåen i Danmark og Finland er udkommet. Udgangspunktet var de økonomiske resultater som Finansministeriet fornylig udgav (arkiveret), samt en lignende rapport fra Finland. I den danske rapport var der data for n=32 oprindelseslande, mens den finske kun havde n=11, hvoraf n=9 overlappede dem de danske. Omregnet til Euro per person per år ser sammenhængen således ud:

dk_fi

De danske tal er baseret på alle personer i grupperne og er ikke justeret for alder (jeg skrev til Finansministeriet for at få aldersjusterede tal, men dem ville de ikke give/udregne for mig.). De finske tal er baseret på personer i alderen 20-62 år. Man må således konstatere, at tallene er ikke er helt sammenlignelige, men på trods af at, så var de meget højt korrelerede (r = .89). Forskellene blandt grupperne i Danmark er større end i Finland, hvilket nok skyldes at den danske rapport var meget gennemgribende (adgang til offentlige data i CPR).

Næste skridt var at se på i hvor høj grad forskellene mellem grupperne kunne forklares ud fra oprindelseslandenes karakteristika. Her valgte jeg at se på (national) IQ og muslim%. Vi ved fra årtiers forskning at personer med højere intelligens klarer sig bedre i samfundet næsten uanset hvilket område man ser på (uddannelse, indkomst, kriminalitet, offentlig forsørgelse, opsparing, færdselsulykker, militærtjeneste osv.), hvorefter man også må forvente at dette gælder når der er tale om grupper af personer. Muslim% er mere diskutabel, men der er nok tale om en blanding af lav intelligens og modvilje mod at integrere sig i Danmark pga. værdikonflikter og antipati mod udgrupper. Disse kulturelle forskelle er veldokumenteret, også blandt muslimer i Danmark. Uheldigvis findes der ikke omfattende forskning på individ-nivo på trods af at muslimer har levet i Vesteuropa i over 40 år (de såkaldte gæstearbejdere kom hertil i 1970erne). Læseren kan selv spekulere sig frem til hvorfor der ikke findes det.

I alt fald får man 4 figurer, 2 for hvert land, en for IQ og en for muslim%. De ser således ud:

denmark_IQ_fiscal denmark_Muslim_fiscal finland_IQ_fiscal finland_Muslim_fiscal

Altså, i både Danmark og Finland er det temmelig nemt at forklare de væsentligste forskelle mellem grupperne ved at se på oprindelseslandenes IQ og muslim%.

Alle data og analysekoden er naturligvis tilgængelige til dem som er mere nysgerrige.

Har netop sendt følgende email til Kriminalforsorgen:

Hej KF,

På jeres hjemmeside kan man finde statistik over personer i de danske fængsler mht. udlændinge af forskellig slags:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Etnicitet-og-statsborgerskab-7539.aspx

Der er uheldigvis problemer med jeres tal. For det første er jeres tabeller ikke konsistente fra år til år hvad angår hvilke lande der er inkluderede. For det andet inkluderer nogle år slet ikke information om statsborgerskab (fx 2005). For det tredje så tallene ikke tilgængelige i et maskinvenligt format (fx Excel). Det gør analyse besværligt da I således tvinger andre til at bruge tiden på at skrive tallene af eller kopiere dem (måske med held). Det giver ikke meget mening da jeres tal naturligvis stammer fra et maskinvenligt format til at starte med, så hvorfor ligger de ikke tilgængeligt i et sådan format?

Jeg vil derfor gerne efterspørge at I lægger Excel-filer på jeres hjemmeside som løser alle de ovenstående problemer. Det burde relativt nemt kunne gøres. Filen kan derefter blot opdateres en gang om året med de nyeste tal.

Mvh.

Emil

Forsker

Har BCC til nogle folk der går op i åbne data. Det kan da ikke være rigtigt at de ikke kan finde ud af en så simpel opgave. Og jo, det kan det nok godt for SKAT har tidligere præsteret at være ufatteligt tåbelige på samme område.

Hvorfor har DST ikke bare en tabel med disse tal i deres samling?

Tallene er i øvrigt ret interessante. Fx:

kf tabel kf graf

På internettet kan man finde omtale af et svar fra Folketinget hvor man kan se at personer fra Somalia på en måde er omtrent 900% mere kriminelle end danskere. Dokumentet kan hentes her.

Hvordan stemmer det overens med min forskning og den fra Danmarks Statistik (DST)? Jeg har netop haft en udveksling med Lisbeth Lavrsen, som er den ansvarlige person for kriminalitet hos DST.

Emil:

Hej Lisbeth,

Jeg stødte på denne (vedhæftet).

Tallene passer ikke godt overens med jeres tal. I følge mine beregninger baseret på jeres tal ligger Somalia på omtrent +175% ifht. dansk 100, og korrigeret for alder og køn på omtrent +70%. Jeg har brugt tal fra alle år I havde tilgængeligt, så 2000-2014 (minus 2001 og 2003).

I følge jeres egne beregninger i seneste rapport om indvandrere i Danmark ligger tallet på cirka +122% til +231% (side 84), alt efter om man ser på 1. eller 2. generation. I har dog kun brugt tal fra 2015 og ikke justeret for køn men derimod kun set på mænd. Jeg har sat danskere til 100 og brugt data fra begge køn. Vores tal stemmer derfor nok nogenlunde overens såfremt Somaliere lige det år var særligt kriminelle. Vi har begge brugt oprindelsesland, ikke statsborgerskab.

Tallene fra Rigspolitiet er temmelig ekstreme. De finder omtrent +900% for Somalia vs. danskere. Umiddelbart vil jeg gætte på at forskellen består i at de har brugt statsborgerskab og inkluderet personer som ikke har opholdstilladelse i Danmark inkl. illegale, men brugt jeres tal til at dividere med. Da I kun tæller legale personer (og måske på tålt ophold?), så har de brugt en for lav nævner og derfor får de et meget højt tal.

Ved du hvori forskellen består?

Lisbeth:

Hej Emil

Der er nok en række forskellige forhold, der spiller ind:

  1. Så vidt jeg ved, dækker Rigspolitiets begreb ‘Fældende afgørelse’  over anmeldelser hvortil der er truffet en fældende afgørelse. Dvs. hvis flere forhold (anmeldelser) bliver afgjort i én afgørelse, tæller alle forholdene med. Det giver et højere tal hos Rigspolitiet.
  2. Vi opgør ikke afgørelser, men personer. En person kan have haft flere afgørelser. Det giver også et højere tal hos Rigspolitiet.
  3. Rigspolitiet opgør efter statsborgerskab, dvs. personer med oprindelse i Somalia, der har fået dansk statsborgerskab, optræder ikke under Somalia hos Rigspolitiet. Det gør de hos os. Det er faktisk en ret stor andel af personer med oprindelse i Somalia, der har fået dansk statsborgerskab. Se FOLK2. Så Rigspolitiet tælle dermed færre personer med under Somalia, end vi gør.
  4. Jeg er ikke klar over om Rigspolitiet kun tæller personer med dansk personnummer med eller de også har turister, asylansøgere, udlændinge med ulovligt ophold mv. med. Men hvis de gør, giver det selvfølgelig et højere tal hos Rigspolitiet. Og deres nævner bliver så for lille, som du også skriver.
  5. Til gengæld ser det ud til at Rigspolitiets nævner er HELE befolkningen, altså også de 0-14-årige, som jo ikke kan dømmes. Det giver en for høj nævner.

Så det er lidt svært at konkludere noget éntydigt om forholdet mellem Rigspolitiets og vores tal.

Her ses en graf med kriminalitet i Danmark med to forskellige metoder til at justere for alder og køn. Det giver mening at lave denne justering da det ikke giver så meget mening at sammenligne den relative kriminalitet af unge mænd med en general befolkning hvoraf mange er kvinder og mange er ældre.

dk_adj_compare

(Fra Kirkegaard og Becker, in review)

Somalia ligger på omkring 2.1 med den ene metode og 1.7 med den anden metode, altså mellem 110% og 70% mere kriminelle end danskerne selv. Bedste gæt er derfor noget i retning af 90%. Danmarks statistik får et noget højere tal, måske fordi Somaliske kvinder ikke er så kriminelle. Min metode til at justere med tager ikke det unikke antal dømte i betragtning, kun den relative kriminalitet.

Tallet fra Rigspolitiet er derfor ret ekstremt:

krim soma

Den relative rate fås ved at dividere Somalia med Danmark. I gennemsnit er den 9.20, ergo 820% mere kriminelle (det andet tal ovenfor skyldes at jeg bare estimerede uden at regne efter). Det er temmelig meget mere end 90% til 160% (de fleste er 1. generation).

Det er ikke altid nemt at komme til bunds i disse ting. Jeg vil tro at Rigspolitiets tal inkluderer alle personer, også dem som ikke har opholdstilladelse, asylansøgere osv., mens deres befolkningstal kun inkluderer dem med opholdstilladelse. Man kunne estimere om dette er realistisk hvis man havde et nogenlunde gæt på hvor mange personer fra Somalia som er i Danmark og som ikke tælles med. Mørketallet skal være ret stort for at det kan forklare denne ret ekstreme forskel. Hvis der fx var dobbelt så mange personer, så ville den relative kriminalitet kun falde til omkring 410% mere end danskerne.

Som Lisbeth nævner, så tæller Rigspolitiet her fældende afgørelser, ikke dømte. Hvis Somaliere får flere domme i gennemsnit end danskere som dømmes, så ville det også forklare noget af forskellen. DST offentliggør ikke tal for antal domme per oprindelsesland, så jeg kan ikke undersøge emnet.

Bemærk at tallene er fra før den store migrant bølge (2008-2012).

Fornylig udgav jeg et studie sammen med Julius Bjerrekær hvori vi undersøgte præcisionen af danskernes stereotyper om indvandrergrupper i Danmark. Vi undersøgte emnet ved hjælp af et langt spørgeskema hvor vi blandt andet bedte næsten 500 repræsentativt udvalgte personer om at vurdere hvor mange procent af personer fra forskellige oprindelseslande i aldersgruppen 30-39 som var på overførselsindkomst i Danmark. Siden at en af os i 2014 havde købt de faktiske tal fra Danmarks Statistik, så var det muligt at sammenligne folks estimater med virkeligheden. Gør man det får man nogle mål for hvor præcise folks forventninger er om personer fra forskellige indvandrergrupper i Danmark. Med andre ord, deres stereotyper.

Hvis man tager det gennemsnitlige estimat for hver gruppe, så får man danskernes generelle estimat eller samlede stereotyp af denne gruppe. Hvordan forholder disse estimater sig til virkeligheden? Det viser figuren herunder.

estimat_reel

Som det kan ses, så var danskernes stereotyper ikke helt, men temmelig præcise (korrelation på r = .70). For dem som ikke er vant til statistik, så er sammenhængen mellem højde og vægt på omkring r = .50.

Afvigelserne er værd at lægge mærke til. Fx var der en kraftig underestimering af hvor mange personer fra Kuwait som modtager overførselsindkomst. En del afrikanske lande, fx Nigeria, klarer sig meget bedre end forventet. Det kunne måske hænge sammen med at folk brugte hjemlandets rigdom til at estimere ud fra, noget vi fandt evidens for i vores analyse.

Nogle indvandrergrupper i Danmark er i overvældende grad muslimske og disse grupper diskuteres ivrigt i medierne og på sociale medier. Nogle mener at danskerne har for negative stereotyper overfor muslimer, andre mener at de er for positive. Hvem har ret? Her er det værd at huske på at muslimske grupper generelt ikke klarer sig godt i Danmark, som vist på figuren herunder.

muslim_reel

Spørgsmålet er således mere præcist: har danskerne en bias overfor muslimske grupper? Gætter de systematisk for højt eller for lavt? Det kan man undersøge ved at se på fejlestimatet for hver gruppe og andel muslimer i denne gruppe. Dette vises i figuren herunder.

muslim_fejlestimat

Så, det kan ses at der er en generel negativ bias ovenfor muslimske grupper. En negativ bias betyder at danskerne overordnet set underestimerer antallet af personer på overførselsindkomst fra muslimske grupper. Den gennemsnitlige underestimering er på omkring 10%point.

Overvurderer danskerne generelt forskellene på grupperne? Det kan man undersøge ved at se på hvor store forskellene er på danskernes estimater og hvor store forskellene reelt er. Gør man det, så finder man omvendt at danskerne generelt underestimerer forskellene på grupperne. Estimaterne på forskellene er i gennemsnit 38% for små.

Hvem har mere præcise stereotyper?

Der er stor forskel på hvor præcise stereotyper folk har. Hvem der har præcise stereotyper og hvem har ikke? Selvom vi prøvede et stort antal ideer, så fandt vi generelt ikke at vi kunne forudsige hvem der havde præcise stereotyper og hvem der ikke havde. Der var en lille positiv effekt højere intelligens og længere uddannelse. I nogle få tilfælde havde kritiske holdninger til indvandring en positive sammenhæng med præcision men ofte var der ingen nævneværdig sammenhæng. Heller ikke enighed eller uenighed med Folketingets partier (inkl. DF), personlig erfaring med ghettoer, alder, eller køn havde meget at sige. Vi fik endda folk til at estimere hvor præcise de selv mente deres stereotyper var. Det havde heller ingen sammenhæng med hvor præcise de reelt var!

Der er en delvis undtagelse til det ovenstående. Nationalister havde lidt mere præcise stereotyper om muslimske grupper, men til gengæld var det mere upræcise for andre grupper, så generelt var de ikke nævneværdigt mere præcise.

Der er meget mere i studiet, som man kan læse på engelsk her.

Der er stor variation i arbejdsevnen (work performance) blandt arbejdere indenfor det samme felt. Det gælder uden tvivl også tandlæger. Siden at jeg bl.a. skal have lavet en rodbehandling og der er mange måder en sådan en kan gå galt, så virker det på sin plads at vælge en god tandlæge. Den bedste forudsiger af arbejdsevne er intelligens, men man kan ikke finde IQ data for tandlæger. Måske det simpleste alternativ er at se på hvor de er uddannet. Hvis der er væsentlig forskel på uddannelsesstederne, så kunne man vælge en tandlæge fra det bedre sted. I Danmark lader der (nu) kun til at være to steder hvor man kan læse til tandlæge og de er nogenlunde på samme niveau. Man må forsøge noget andet. En af de gode ting ved internettet er at det gør det nemmere at koordinere mange ting. En af dem er forbrugeres vurderinger af virksomheder, herunder tandlæger. En ide er derfor at samle vurderinger af tandlæger fra en række af kilder og sammenligne.

Det første jeg gjorde var at finde alle tandlæger i Århus indenfor gåafstand fra midtbyen. Det gav en liste på 14 tandlæger. Derefter søgte jeg efter kilder hvor man man finde vurderinger fra (tidligere) kunder. Jeg fandt:

  • tandbud.dk
  • Krak
  • Trustpilot
  • Facebook
  • Google

Der var masser af manglende data og relativt lidt data for de tandlæger som der var data om. Jeg noterede gennemsnitsscoren på 1-10 skala og antal vurderinger fra hver kilde i en datafil. Herefter kunne jeg analysere tallene. På grund af de mangelfulde tal, så må man lave nogle antagelser. Et af dem angår vægtningen af de forskellige kilder. Jeg valgte at vægte dem lige med undtagelse af tundbud.dk, som jeg helt ekskluderede. Denne side havde meget lidt data (kun 3 datapunkter), og dataene var mistænksomme: alle tre tandlæger med data havde en perfekt score og havde præcis 6 vurderinger. Det ligner data som er autogenereret. Udregner man herunder et gennemsnit for tandlægerne baseret på de resterende kilder får man følgende resultat:

tandlæge score n k
Godt Smil Århus 9.50 1533 2
Tandlæge Hanne Simonsen 10.00 2 2
TandlægeCentret Clemens Torv 7.41 21 4
Tandlægerne I Vesterbrogade 10.00 13 2
Tandlægerne John B. Nielsen og Elisabeth Riber 10.00 1 1
Tandlægerne Stjernepladsen I/S 10.00 3 1
Tandlægerne V. Tina Skovlund Nielsen 9.50 6 2
Tandlægerne ved Rådhuset 9.40 17 1

 

hvor score er den gennemsnitlige score, n er antallet af vurderinger, og k er antallet af kilder til vurderinger.

Hvorfor har Godt Smil så mange anmeldelser? Det skyldes at det er Danmarks største tandlægekæde. De andre klinikker er selvstændige. Det giver os endnu et analyseproblem, nemlig hvordan Godt Smil’s Århus klinik forholder sig ifht. kvaliteten af kædens andre klinikker. Siden at Århus er Danmarks næststørste by, og jeg tillader mig at antage at kvaliteten er højere i større byer, så tyder det på, at vi nok godt kan antage at tallet er nogenlunde sigende.

Fortolkningen er stadig problematisk fordi der er så stor variation i antallet af vurderinger. Et lille antal vurderinger betyder at det observerede gennemsnit er svært at fortolke. Hvis man kun har fx 3 vurderinger, så er gennemsnittet ikke ret sigende. Et lidt lavere gennemsnit med et højere antal vurderinger er mere sigende.

En fordel ved større kæder er at de er gennemtestede, nok har bedre faciliteter, og kan forventes at have større tilknyttet ekspertise såfremt den slags er nødvendigt. Jeg valgte således at ringe til Godt Smil. De havde dog en ventetid på over 2 måneder, hvilket var uacceptabelt. Det næstbedste valg er enten Vesterbrogade (10/10 med n=13) eller Rådhuset (9.4/10 med n=17). Jeg valgte den sidste og fik en tid indenfor 2 uger.

Det skal siges at jeg også sammenlignede priser. Det viser sig dog at der er prisstyring kartel på de almindeligste behandlinger, så der er ingen relevant variation mellem tandlægerne.

Jeg poster denne her fordi der stadig ingen er som har opsat et aktindsigtportal.

Jeg har per dags dato sendt aktindsigter til Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen. Det sker på baggrund af dette citat:

Asylsøgere fra nordafrikanske lande som Marokko, Algeriet og Tunesien er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Det viser tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen for perioden fra 2014 til første halvår af 2016.

Hviderusland og Georgien topper listen over nationaliteter, der relativt set oftest bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven. Men derefter følger fire nordafrikanske lande. som bl.a. omfatter tyveri og vold.

For hver 100 asylsøgere fra Algeriet er der rejst 115 sigtelser, mens tallet er 98 for Marokko. Marokkanere tegner sig i absolutte tal for flest sigtelser af alle.

Til sammenligning var der under 3 sigtelser pr. 100 asylsøgere fra store asyllande som Syrien og Eritrea.

Det lyder jo spændende, men der er som sædvanligt ingen kilder. Derfor:

Jeg søger hermed om aktindsigt i de data som ligger til grund for denne artikel:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE9032897/nordafrikanske-asylsoegere-dominerer-opgoerelse-over-sigtelser/

Jeg gør opmærksom på at jeg gerne vil modtage dataene i regneark format (fx XLSX). Der er præcedens for at offentlige myndigheder skal sende data i et maskinlæseligt format, jf. http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/skat-nej-til-data-adgang/

Mvh.
Emil

Succes!

Først sendte de mig alligevel en PDF, selvom jeg udtrykkeligt havde bedt om en excel fil. I andet forsøg fik jeg en DOCX fil. Det er godt nok…

kriminalitet-blandt-asylansogere-danmark

Internt på Open Knowledge Denmark maillisten, skriver en person som kommentar til mit forslag til en aktindsigtportal:

Det lyder godt, jeg kan godt programmere lidt i Python men har ikke særligt godt styr på det. Har læst dit forslag fra bloggen og tænker om man ikke kan automatisere nogle af tingene mere, så man ex ikke skal uploade besvarelserne til aktindsigt men det kan foregå automatisk fra en mailserver kun lavet til aktindsigtmails.

I mit forslag skrev jeg:

Den optimale løsning ville være at det offentlige selv lavede en central platform hvor alle aktindsigter blev noteret i og hvor man kunne gøre tingene offentlige hvis man ville (som den som søger). Men nu ved vi godt hvordan det plejer at gå med offentlige IT-projekter, så den ide må nok opgives. I hvert fald er der ingen offentlig portal lige nu.

Lad mig beskrive nogle forskellige scenarier: fra drømmeland til virkelighed.

Det offentlige laver deres egen åbne portal og alle aktindsigter foregår via den automatisk.

I det mest usandsynlige scenario laver det offentlige sin egen åbne portal. Koden ligger på Github og alle aktindsigter skal fremover køre via deres system. Systemet har åben adgang til anonyme statistikker via API som kan bruges til forskning og bare generelt at holde øje med om tingene virker som de skal. Det offentlige formår på magisk vis at bygge en sådan portal op relativt hurtigt og billigt. Der er en overgangsperiode til at skifte til den nye portal på fx 1 år. Når man laver en aktindsigt, så kan man markere den som offentlig hvilket betyder at alle andre også kan få adgang til at se al kommunikation vedrørende og alt materiale udleveret.

Nogle private laver en åben portal og det offentlige bruger den

I det lidt mere sandsynlige scenario laver nogle private i stedet portalen, og det offentlige bruger den i varierende grad. Dvs. at det er muligt for nogen fra det offentlige at logge ind på systemet og besvare en aktindsigt. Overgangsperioden er på mange år fordi ingen regler tvinger det offentlige til at bruge den, og siden at den er på private hænder (non-profit), så er det også juridisk tvivlsomt om man kan gøre det. Man kan godt sende aktindsigter til det offentlige via portalen, men de svarer som regel ikke på dem via portalen, så man skal manuelt oploade deres svar.

Nogle private laver en åben portal og det offentlige ignorerer den

Her antages det at portalen primært er med til at holde styr på aktindsigterne, og ikke at man kan modtage aktindsigter via portalen. Hvis man da får et svar fra det offentlige før man dør, så sendes svaret typisk per epost eller sneglepost og man skal selv lægge det ind i systemet.

Jeg havde designet mit forslag til scenario #3, men det skulle relativt simpelt kunne tilpasses #2 hvis det offentlige er villige til at gøre det. Det tror jeg dog næppe. Jeg vil gætte på at man i næsten alle tilfælde ville få svar via epost/sneglemail eller email hvis man er meget heldig, selvom man udtrykkeligt har bedt om at få svar via systemet.

Men hvis man skulle lave noget til scenario #2: En ide ville være at sige at de skal svare til en bestemt email, og at alle emails modtaget til denne antages at komme fra systemet som svar på denne aktindsigt. Her ville man generere en ny semi-tilfældig email-adresse til hver aktindsigt, fx akt_20_12_16_kljbwe@aktindsigtportalen.dk. En mail til en aktindsigt som blev sendt den 20. december 2016. De sidste tilfældige bogstaver er blot tilføjet for at andre ikke kan svare på det offentliges vegne ved at sende emails. Det ville de nemt kunne hvis emailen blot var akt_20_12_16@aktindsigtportalen.dk og i øvrigt ville der være flere aktindsigter fra den samme dato, så man skulle alligevel tilføje noget. Alternativt kunne man opsætte godkendte svarmail-lister, men så skulle man holde styr på hvilke emails folk har i det offentlige, eller i hvert fald hvilke domæner de sender fra. Det er en mulighed.

Information omtaler, Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske , en ny rapport som har set på forskelle på børn fordelt på forskellige kategorier som alder, moderens uddannelse, om forældrene er sammenlevende og oprindelsesland. Rapporten hedder Børns tidlige udvikling og læring og er nem at finde på Google.

Rapporten er skrevet i typisk blank slate manér. Der er ingen omtale af gener eller arvelighed, skønt det er velkendt at disse træk er meget arvelige og at arveligheden gør observerede korrelationer mellem fx moderens uddannelsesbaggrund og børnenes træk umulige at fortolke. Rapporten nævner selv problemet, kind of:

Derudover belyser undersøgelsen også betydningen af familiebaggrund (moderens uddannelse, familiestatus og etnisk oprindelse) for udviklingen på forskellige alderstrin. Det er vigtigt at huske, at vi alene ser på sammenhænge (korrelationer), ikke årsagssammenhænge, og at de enkelte baggrundsfaktorer ikke er uafhængige af hinanden.

Trods det er rapporten som regel skrevet på en måde som inviterer kausale fortolkninger og de anvendte analyser antager implicit blank slate modeller (begår dermed det som kaldes den sociologiske fejlslutning).

Det empiriske udgangspunkt for rapporten er stærkt:

Hvilke data bygger rapportens analyser på?
De data, som forskningsrapporten bygger på, er indsamlet som led i følgeforskningen til udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. I alt 14 kommuner deltager i programmet med tilsammen ca. 13.000 børn fordelt på 400 dagplejere i 65 legestuegrupper samt 140 institutioner, herunder vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Programmet er igangsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) i perioden 2014 – 2017 med det formål at udvikle og afprøve indsatser og pædagogiske redskaber til at støtte det pædagogiske personale i en tilrettelagt og reflekteret praksis, som bidrager til at styrke børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddene.

g-faktoren som ikke bliver nævnt

Rapporten omtaler mange gange at der er positive sammenhænge mellem de forskellige kompetencer de måler. Det er på trods af at de har brugt metoder som fjerner disse forskelle (partielle korrelationer hvor man har fjernet sammenhængen med kontrolvariabler). Andre ting bliver nævnt som er utroligt åbenlyse for nogen som har læst differentialpsykologi:

Ovenstående betyder noget for børnenes skolegang og livsmuligheder på sigt. Såvel dansk som international forskning viser, at socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer tidligt i livet påvirker senere læring i skolen. En sammenfatning af sammenhænge mellem tidlige kompetencer i børnehaven til 2. klasse, baseret på en såkaldt metaanalyse af 70 undersøgelser (dvs. en sammenfattende analyse af tidligere undersøgelser med samme fokus), viser fx en moderat sammenhæng mellem tidlige sproglige og tidlige matematiske kompetencer og senere tilsvarende faglige kompetencer i skolen, mens der er en svag sammenhæng mellem socioemotionelle kompetencer i dagtilbuddet og tilsvarende mål i skolen (La Paro & Pianta, 2000). En anden metaanalyse baseret på 299 undersøgelser, der alene fokuserer på sproglige kompetencer viser, at børns sproglige kompetencer inden skolestart er en stærk indikator for, hvordan børn lærer at læse og stave, når de kommer i skole (National Early Literacy Panel, 2008).
Et nyt dansk studie, der har undersøgt sammenhængen mellem ordforrådsudviklingen hos 2.120 børn mellem 16 og 30 måneder og deres senere læse- og matematikkompetencer målt i nationale læsetest i 6. klasse, viser, at størstedelen af de børn, der havde et lille ordforråd i de tidlige år, ligger under middel i læsning i 6. klasse (Bleses, Makransky, Dale, Højen, Aktürk Ari & Vach, 2016). Der er også en sammenhæng mellem ordforråd og nationale test i matematik, om end den er svagere. Og tilsvarende viser amerikanske studier, at børnenes tidlige matematiske kompetencer har betydning for tilegnelsen af tidlige matematiske kompetencer i grundskolen (Clements & Sarama, 2008).

Med andre ord: generel intelligens forudsiger fremtiden og der er diverse sammenhænge af evner (“kompetencer”) på tværs af type af tests.

Forskellene

Rapporten omhandler forskelle på tre områder: 1) socioemotionelle, 2) sproglige, 3) matematiske. De måles på forskellige måde og har forskellige subdimensioner

Figurerne skriver “dansk” vs. “ikke-vestlig”, hvilket kan synes at være en underlig skelnen da data for vestlige således må formodes at blive ignoreret. Det er ikke tilfældet. Figurerne er forkerte da “dansk” faktisk betyder “vestlige”. De skriver ikke hvordan personerne præcist er kategoriseret, så det er nok noget i retning af vestlig = Europa + områder engelsktalende personer har besat dvs. USA, Canada, Australien, New Zealand). Det er vigtigt fordi en meget inklusiv gruppe af vestlige betyder at forskellene minimeres. Vestlig inkluderer fx Bulgarien. Omvendt set inkluderer ikke-vestlig velfungerende asiatiske lande som Japan.

Socioemotionelle

Det socioemotionelle omhandler primært to ting:

Empati beskriver udvikling af evnen til at skelne mellem sig selv og andre personer, og dermed evnen til at kommunikere egne følelser, afkode andres følelser og sætte sig ind i andre personers følelser.
Selvregulering & Samarbejde beskriver barnets interesse for at udforske sin omverden samt beskriver barnets evne til at regulere og tilpasse sin adfærd til omgivelserne. Derigennem bliver barnets interaktion med omverden stimuleret og raffineret. Dette medfører udviklingen af adaptive færdigheder og samarbejdsevne, der fremmer samspillet mellem barn og omverden i dagligdagen.

Vi springer primært over de forskelle som har med alder og forældrekarakteristika at gøre da disse er relativt uinteressante. Eksempel:

figur3

Forskellene på oprindelse ser således ud:

figur7 figur8

De er ret store. Over 2.5 års forskel. Det kan man se ved at sammenligne scoren for de ikke-vestlige på 5.5 år vs. de vestlige på 3 år. Der er ikke paritet, så forskelle i udviklingen er over 2 år.

Ikke inkluderet i brødteksten, men som kan findes i bilaget er forskellene på de tidligere aldre:

figur56 figur57 figur58 figur59

Altså, forskellene kan ses mere eller mindre fra fødsel (fra 0.5 år og opefter).

Jeg ved ikke hvorfor de har brugt 3 forskellige figurer på noget der burde være 1 figur: forskellene fra 0.5 til 5.5 år.

Sproglige

De sproglige evner måles forskelligt for forskellige aldersgrupper, men inkluderer velkendte tests som ordforråd. Det betyder nok ikke så meget præcis hvilken test man bruger, skønt ordforråd plejer at have en meget høj g-loading, så den er generelt at foretrække.

Resultater for de 3-5.5-årige:

figur16 figur15

figur71figur72

For de 0.5-2.5-årige:

figur69 figur70

Tilfældige udsving taget i betragtning, så er forskellene meget konsistente over tid. Forskellene i ordforråd er temmelig store. De vestlige er over 2 år foran i aldersgruppen 3-5 år. De kan ses allerede fra ca. 1 års-alderen. Forskellene for rim er lidt mindre end 2 år, men skyldes nok at det er en nemmere (mindre g-loadet) test. Per Spearmans hypotese vil vi forvente de største forskelle på de bedste tests.

Matematiske

Den matematiske test har to dimensioner: geometri og talforståelse, og de måles via 8 forskellige subtests.

Der er tilsyneladende kun resultater for de 3-5.5-årige:

figur20figur76

Forskellene i matematiske evner er ret små, lidt over et halvt år. Et fund som er konsistent med sproglige bias i målingerne. Hvis forældrene ikke taler dansk, så giver det jo fin mening at børnene er bagud i dansk også selvom de er lige så smarte som de danske. Det kræver en nøjere undersøgelse at finde ud af.

Sammenlagt

  • Man kan se tydelige forskelle på vestlige vs. ikke vestlige i alle næsten aldersgrupper og på alle tests.
  • Forskellene kan ses fra de tidligste aldre, fx 1 år. De kan dermed ikke forklares med skoler, pædagoger, skolelærere osv.
  • Forskellene er størst på de vigtigste tests. Fx er forskellen på ordforråd over 2 år i aldersgruppen 3-5. Vestlige børn på 3 år har større ordforråd end ikke-vestlige på 5 år.
  • De nævner ikke ét ord om arvelighed.
  • De giver ingen d-scorer, så det er lidt svært at vurdere forskellene. Heller ingen standardafvigelser, så man kan ikke udregne d-scorerne. Jeg har lavet gæt baseret på forskellen i udviklingsår, jf. mental alder.
  • Der er ingen faktoranalyse som finder g-faktoren, men den bliver dog nævnt indirekte i et af deres afsnit fordi de bliver ved med at finde positive korrelationer mellem deres tests. Også selvom de har brugt partielle korrelationer.
  • Tallene kan bruges til at studere Spearmans hypotese, men det kræver at de giver adgang til dem.
  • Tallene kræver i alt fald en genanalyse for at udregne forskellene i d-værdier og på g-faktoren.

Jeg har netop sendt denne email:

Emil O. W. Kirkegaard <the.dfx@gmail.com> Mon, Jun 13, 2016 at 2:22 AM
To: post@statsforvaltningen.dk

Jeg søger hermed aktindsigt i denne sag, særligt om hvad der er sket siden 2012.

Jeg vil også gerne have et estimat på de samlede omkostninger per år (eller per måned) med denne praksis med at printe e-mails ud og køre dem med lastbil.

Med venlig hilsen,

Emil

Automatisk svar:

post@statsforvaltningen.dk <post@statsforvaltningen.dk> Mon, Jun 13, 2016 at 2:23 AM
Reply-To: “post@statsforvaltningen.dk” <post@statsforvaltningen.dk>
To: “the.dfx@gmail.com” <the.dfx@gmail.com>

**Automatisk kvittering for modtagelse af din e-mail**

Dette er en kvittering for, at Statsforvaltningen har modtaget din email. Din e-mail vil blive behandlet hurtigst muligt. Denne e-mail kan ikke besvares.

Efter reglerne i Persondataloven må vi ikke sende e-mails til dig med personfølsomme oplysninger, medmindre e-mailen kan signeres og krypteres. Vi kan kun sende signerede og krypterede e-mails som svar på en allerede signeret og krypteret e-mail. En e-mail signeres og krypteres ikke automatisk, hvis du sender en almindelig e-mail til os til post@statsforvaltningen.dk. Vi svarer dig derfor ikke pr. e-mail, men sender vores breve til dig som almindelig post, medmindre du har sendt din e-mail krypteret.

Hvis du gerne vil have din post fra os i din dokumentboks, skal du sende en besked til os fra din dokumentboks på borger.dk.

Hvis din henvendelse vedrører De Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnene vil e-mailen blive videresendt til Ankestyrelsen, da sagsbehandlingen af klager på disse områder pr. 1. juli 2013 overgik til Ankestyrelsen, som blev klageinstans.

Husk at skrive dit navn, adresse, eventuelt telefonnummer og journalnummer, hvis du allerede har en sag i Statsforvaltningen. På Statsforvaltningens hjemmeside www.statsforvaltningen.dk kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål, finde
ansøgningsblanketter, m.m.

Venlig hilsen
Statsforvaltningen

At de vil sende et papirbrev tyder jo ikke godt. Hvorfor ikke bare sende mig en krypteret besked med min offentlige PGP-nøgle? Jeg er sikker på at jeg kunne finde på andre løsninger som er sikre nok og ikke kræver at man bruger 8 kroner i porto og en konvolut, og tid på at sende et papirbrev.