Klart Sprog, Klart Sind

Nu hvor mit store arbejde på en dansk sprogreform nærmer sig sin afslutning, så har jeg fundet en del mere tid til at skrive om andre ting. Især også fordi at jeg ikke længere behøver at plage migselv med irriterende vikararbejde for at skaffe penge til huslejen. Jeg løb mig faktisk en tur i dag (i går) hvor jeg kom på en masse ting jeg skulle skrive om. MEN! Så glemte jeg det hele da jeg kom ud af badet. Oh well. Mon ikke at jeg kommer i tanker om det i løbet af de næste per dage. Det viser naturligvis hvor vigtigt det er at skrive notater, men det kunne jeg jo ikke gøre mens jeg løb og jeg ville ikke stoppe da jeg var ved at slå en rekord. 4200 m på 29m 6s blev det til. En forbedring på ca. 30 sek. ifht. forrige bedste tid på samme strækning.

Jeg har ryddet lidt op i de forskellige kategorier, tilføjet nogle flere til emner jeg skriver relativt meget om (fx politik om paternalisme, specifikt stoflovgivningen). Desuden har jeg samlet de forskellige videnskabelige kategorier under en hovedkategori. Dette blev bl.a. også gjort fordi, at min blog er blevet tilføjet på en liste over danske videnskabelige blogs. Det kom egentlig som en overraskelse, da jeg ikke selv mener at skrive meget om videnskab, eller forsøger at videnskab’isere min filosofi. Dog skriver jeg jo engang i mellem om evolutionær biologi/psykologi som jo er videnskab, og en del af det jeg skriver om sprog må gå under betegnelsen lingvistik (vist også en videnskab).

Her er også noget opdateret statistik for emilkirkegaard.dk (og ikke for emilkirkegaard.com eller deleet.dk, som begge henviser til førstnævnte).

I øvrigt kan jeg fortælle at en meget stor del af søgninger som resulterer i et besøg til min side omhandler “selvmordsmetoder”, som jeg skrev en enkelt artikel om. Hvis jeg ville have tons vis af besøg, så skulle jeg sådan set bare skrive noget mere om selvmord, noget jeg da også har planlagt (dog ikke af den årsag) dog ikke om metoder, men om det etiske ved situationen. Jeg er vist radikalt positivt indstillet overfor selvmord ifht. mange andre, jeg er især influeret af Hume og Seneca.

Den manglende aktivitet her skyldes ikke at jeg ikke skriver mine tanker ned, men skyldes at jeg arbejder på et større projekt – et reformforslag af dansk retskrivning. Pt. har jeg skrevet omkring 40 sider men jeg er ikke færdig endnu. Når jeg har sikret mig kvaliteten af projektet, så udgiver jeg det naturligvis her på bloggen. I kan se frem til at jeg udgiver nogle studier af det danske sprog som jeg har foretaget og vil foretage i forbindelse med projektet.

Min blog er under opdeling i en dansk og en engelsk del. Dette er den danske del. Den engelske findes her.

Der er muligvis nogle problemer med diverse ting under opdelingen. Den gamle side er stadig tilgængelig på det gamle domæne. I fremtiden vil dette domæne pege på emilkirkegaard.dk.

Nogle kommentarer:

Side 126

Dennett bruger en enorm mængde bogplads til citater som tilsyneladende ikke har noget med det han skriver om at gøre. Nogle af dem er dog alligevel interessante:
The astronomer’s rule of thumb:
if you don’t write it down,
it didn’t happen.

Clifford Stoll, The Cuckoo’s Egg, 1989

Dette ser ud til at være en tidlig version af internetreglen:

Screenshot or it didn’t happen.¹

Side 150

Dennett er ikke særlig striks med sin logikterminologi eller terminologi generelt. Han snakker helst metaforisk, og nogle gange så er det uklart hvad i alverden han egentlig mener. Et eksempel på dårlig terminologibrug er, at han konkluderer at noget er logisk umuligt at vide, fordi at man er epistemisk begrænset af visse fysiske ting. Dette er forkert.

Side 208

Dennett påstår, at memolution² er begrænset til en art, mennesker. Dette er forkert. Memolution sker også hos aber og andre dyr.³ Et interessant tilfælde er også blevet opdaget hos krager.⁴

Side 403

Dennett laver et rigtigt godt argument mod epifænomentalisme om qualia. Jeg parafraserer:

Hvis qualia epifænomentalisme er sand, så har qualia ingen effekt på den fysiske verden. Alt hvad der ingen effekt har på den fysiske verden kan ikke måles af noget udstyr. Men dualisten vil måske indvende, at han har brugt et ikke-fysisk redskab til at måle qualia. Hvis dette er sandt, så kommer man også i store problemer. For hvis qualia kan måles af sindet, og sindet derefter får en holdning om dette qualia, så kan denne holdning om qualia ikke påvirke verden, thi det ville være en selvmodsigelse per definitionen af qualia. Altså, hvis en person ingen qualia havde, så ville stadig personen tro, at han havde qualia! (osv.) Alt sammen hvis vi antager at qualia er epifænomenalistisk.

Side 428

I en fodnote fortæller Dennett, at han ikke forstår problemet med hvor den første viden kommer fra. Hans forståelse af viden betyder tilsyneladende noget i retning af information. (Skal hverken være sand eller begrundet?)

Hvordan kan en filosof IKKE forstå regres argumentet? Det er i sig selv uforståeligt!

Side 448

Dennett indrømmer, at hans påstand er tomme skeptiske ord hvis han ikke har en teori at implicere den fra, men hans begrundelse består i, at han heller ikke kan modbevise, at svampe kunne være intergalatiske rumskibe der spionerer på os. Dette er en formel fejlslutning kaldet argument from ignorance.

Punkter:

• Lang (468 sider). Virker unødvendig lang. Dennett er langsom til at kommunikere hans pointer/ideer til læseren. Måske fordi, at han ikke skriver primært til filosoffer man til lægmænd.
• Ikke særlig logisk. I den forstand, at terminologianvendelsen er elendig.
• Ikke særlig analytisk. Dennett vil hellere tænke i metaforer end i bogstavelige betydninger.
• Mange gode observationer om alt muligt. Indeholder en del viden der giver en: “Cool! Det vidste jeg ikke” oplevelse.

1Forklaring: http://www.urbandictionary.com/define.php?term=Screenshots%20or%20it%20didn%27t%20happen
Lister med reglerne, gengivet: http://www.urbandictionary.com/define.php?term=rules+of+the+internet – se regel 11
En original liste: http://encyclopediadramatica.com/Rules_Of_The_Internet – se regel 32

2Sammentrækning af mem og evolution. Virker åbenlys. Man kunne gøre det samme for biologisk evolution – biolution, men det er ikke nødvendigt fordi, at evolution alene antages til at betyde biologisk evolution i stedet for generel evolution (The Evolutionary Algorithm).

3Se Susan Blackmore’s The Meme Machine

4Se denne meget interessante tale: http://www.ted.com/index.php/talks/joshua_klein_on_the_intelligence_of_crows.html

Abstrakt

En videreførelse af min tidligere analyse af spørgsmål og svar.¹ Jeg behandler to spørgsmål: 1) Kan man konstruere en grammatisk form for alle spørgsmål? 2) Har spørgsmål sandhedsværdier?

Kan man konstruere en form for alle spørgsmål?

us ≡ universel spørgsmålsform

x ≡ kategoriord/kategoriled

y ≡ prædikat/relation den søgte ting har

us: Hvilken/hvilket/hvilke x y?

Kategorier

I normalsproget bruger man kategoriord/kategoriled. Spørgsmålene kan omformuleres til at ikke have noget kategoriord. (Se under ‘Omformulering’.) Her er nogle kategoriord: Mand, person, land, år, bus, gas, ting.

Eksempler på spørgsmål genereret ud fra us: Hvilken kejser blev født i 1837? Hvilket hus ligger tættest på nordpolen?

Note: Prima facie skulle man tro, at alle kategoriord er navneord. Men kategoriledet kan godt være mere kompliceret i.e. et/en andet prædikat/relation e.g. ‘Kendt dansk kvinde’, ‘Tysk Hollywood stjerne’.

Har spørgsmål sandhedsværdier/er de domme?

Alt hvad der er enten sandt eller falsk, er en dom og alle domme er enten sande eller falske.

Nogle domme implicerer, at det ville være “forkert” at stille et spørgsmål. E.g. hvis det er sandt, at jeg ingen kone har, så er det “forkert” at stille spørgsmålet: hvordan har din kone det? (loaded question fallacy). Hvis vi tillader os, at overføre denne forkerthed til spørgsmålet, så har spørgsmål sandhedsværdier.

Nogle spørgsmål implicerer nogle domme. E.g. “Hvad hedder din mor?” implicerer: 1) Du har en mor, og 2) Din mor har et navn.

Konklusion

Spørgsmål opfører sig som domme på to måder: 1) Kan være forkerte givet nogle domme, 2) Kan implicere nogle domme. Den eneste mulige grund jeg kan finde til ikke at betragte spørgsmål som domme, er, at det ikke passer særlig godt med normalsproget. Men dette er ikke vigtigt for analytisk filosofi. Analytisk filosofi ville “være” glad for et mere logisk sprog! Lad os derfor fremover betragte spørgsmål som domme.

1Kaldes for erotetisk logik af det engelske erotetic logic. Det term får dog en til at få associationer til erotik. Se denne kilde for at få et overblik over de forskellige slags logik:

http://www.earlham.edu/~peters/courses/logsys/nonstbib.htm#erotetic

Jeg læste denne novelle af Isaac Asimov fra 1956. Den kan anbefales.

Jeg har ikke tænkt mig, at kaste mig ud i nogen lang analyse eller tolkning. Jeg vil blot notere nogle ting.

1. Gud

“Let there be light” er den første sætning som Gud siger i Biblen. Siden at CAC (cosmic analog computer) er foreningen af alle menneskers bevidstheder og en meget kraftfuld computer, så er Gud dette. Måske gik Gud til grunde ved skabelsen?

2. Malthusisk Katastrofe

“Our energy requirements are going up in geometric progression even faster than our population.”

Det ligner en reference til Malthusian catastrophe.

3. Self-defeating udtalelser

“I’m not thinking.”

En såkaldt self-defeating udtalelse. Fordi: Hvis S udtaler noget, så tænker S. S udtaler noget. Ergo, S tænker. Så udtalelser som den ovenover implicerer sin egen falskhed.

4. Børn?

Hvorfor bliver de ved med at formere sig hvis de er udødelige?

5. Befolkningstilvækst

“Now the population doubles every ten years”

Den matematiske formel for dette er:

y=x*2^(n/10)

y ≡ nyt befolkningstal

x ≡ gammelt befolkningstal

n ≡ antal år der er gået mellem x og y

Eksempel

En startpopulation på 10 mennesker; x=10. Vi ønsker at finde populationen efter 10 år; n=10. Dette skal give 20 hvis formlen er korrekt.

Vi sætter tallene ind:

y=10*2^(10/10)

Alle tal divideret med sig selv, giver 1; n/n=1. Dette gøres for (10/10):

y=10*2^1

Alle tal opløftet i 1 giver sig selv; n=n^1. Dette gøres for 2^1.

y=10*2

Vi reducerer ved at gange. Dette gøres for 10*2:

y=20

Hurra!

Ideen

I en kemiish time forleden fortalte læren, at man i absolut alkohol, som bruges til kemi og fysik, puttede benzen i for at det ikke kan drikkes. Jeg tænkte, at man måske kunne destillere dette fra eller omvendt og slog kogepunkterne op. Dog viste det sig, at kogepunkterne ligger under to grader fra hinanden. Dette vil give en meget dårlig destillation.

En af mine kammerater foreslog, meget kløgtigt, at man gik den anden vej og forsøgte at fryse et af stofferne ud. Derfor slog jeg frysepunkterne op for benzen og ethanol. De viste sig, at ligge meget langt fra hinanden; næsten 200 grader fra hinanden.

Ideen er naturligvis nu, at købe noget absolut ethanol og putte det i fryseren, hvor temperaturen vil blive sænket tilstrækkeligt til at benzen fryser. Derefter skal den sorteres fra.

Jeg tvivler på, at det virker. De har formentlig tænkt sig godt om før, at de valgte det stof som denatureringsmiddel.

Data

Disse er hentet fra Databog Fysik Kemi.

Egentlig skrevet som bilag til en teknologirapport, men jeg poster det her, da det kan være af interesse.

—-

Da jeg ved at dette vil komme op, skriver jeg forsvaret nu. Forsvaret vil bestå af to dele: (1) en tilbagevisning af kendte argumenter imod Wikipedia som en pålidelig kilde, og (2) et argument for at Wikipedia er en pålidelig kilde.

Del 1

Følgende er det mest normale argument for at Wikipedia er en dårlig kilde. Wikipedia er en dårlig kilde, fordi alle kan gå ind og ændre det der står. Jeg hævder at begge præmisser er tvivlsomme. Lad os skrive argumentet mere formelt op:

1. Hvis Wikipedia kan redigeres af alle, så er det en upålidelig kilde.

2. Wikipedia kan redigeres af alle.

3. Ergo, Wikipedia er en upålidelig kilde. (1, 2, MP)

Argumentet er gyldigt, men er det holdbart? Det kommer an på om (1) og (2) er sande.

Lad os se på præmis (1). Hvorfor er det sandt? Formentlig fordi at så kunne alle skrive, og det som de ville skrive, ville ofte indeholde fejl eller direkte være hærværk. Det er muligvis korrekt at mange mennesker tager fejl om mange ting, men det er også sandsynligt at folk som ikke ved noget om det, ikke vil bruge tiden på at skrive noget om det. For det meste skrives artiklerne af folk med interesse i emnet, og disse har en meget lavere fejlrate.

Mht. hærværk, så har Wikipedia mange initiativer som beskytter imod dette, samt at brugere der laver hærværk hurtigt udelukkes fra at kunne redigere igen. Større artikler er også ikke redigerbare for alle, så det er også ofte falsk at det kan ændres af alle.

Endvidere, så er der mange eksperter på områderne som holder øje med artiklerne. Det fungerer ved at hver gang noget laves om ved artiklen, så får man en besked fx per mail.

Ydermere har Wikipedia en ganske effektiv selvkontrol. Mange kritiske brugere markerer artikler uden referencer med en advarsel til andre. Er artiklen markeret med en sådan advarsel, bør man ikke anse informationerne som pålidelige.

Generelt kan det også siges om pålidelighed med leksika, at det ikke er selve leksikonet man bør tage efter, men hvor at de har fået informationerne fra. I normale leksika er det ofte svært at finde ud af hvilken kilde der er brugt, men på Wikipedia kan man finde kilde-oversigten i bunden.

Jeg konkluderer, at præmis (1) bygger på ignorance om hvordan Wikipedia fungerer.

Del 2

Wikipedia er blevet testet af videnskabsmænd for pålidelighed og man har fundet at den var ganske god taget i betragtning. Fx viste en undersøgelse publiceret i Nature, at Wikipedia var næsten lige så god som et meget anerkendt leksikon–Encyclopædia Britannica¹.

Andre undersøgelser har fundet lignende gode (for Wikipedia) resultater. Givet dette konkluderer jeg, at der er grund til at tro at Wikipedia er en pålidelig kilde.

Efter at have hørt flere øl-drikkere påstå, at de kunne smage forskel på en Grøn Tuborg og en Grøn Tuborg Light, så besluttede jeg mig, som den gode empiriker(tilhængerform af empirisme)jeg er, at lave et eksperiment.

Metodologien

Det var klart til at starte med, at forsøget ikke ville blive omfattende, da jeg havde på fornemmelsen at det ville give praktiske problemer og at det var unødvendigt for at falsificere deres påstande. Vi købte to øl, en Grøn Tuborg (herefter GT) og en Grøn Tuborg Light (herefter GTL). Vi kølede dem ned til samme temperatur ved at lade dem stå i det samme køleskab i nogle timer. Vi gav smagspersonen blind for øjnene, således at de ikke kunne se hvad de drak af. De fik lov til at smage på øllen inden og jeg fortalte dem hvad der var hvad.

Derefter fik de en øl i hånden uden at jeg fortalte dem hvilken en det var. Da de havde taget en tår af øllen blev de spurgt hvilken en de mente at det var. Der blev i alt foretaget fem forsøg med to forskellige personer. Forsøgsperson et var Lasse, en mand på 18 år. Forsøgsperson to var Hanne, en kvinde på 48 år. Begge er hyppige alkohol-nydere. Begge personer inspicerede øllene inden forsøget. Resultaterne fremgår af skemaet herunder.

Resultater

Som det kan ses forsøgte jeg at gøre det tilfældigt hvilken øl de skulle smage på, og at de ikke kan skiftevis.

Forklaringsmodeller

Hypotese 1 – Korrekte svar

Den første hypotese var om de kunne smage rigtigt, det kunne de ikke i nogle af de fem forsøg. Denne hypotese er dermed falsificeret. Selv en mindre stærk formulering ville også blive falsificeret thi de svarede forkert fem gange i træk, en hypotese om at de ville gætte rigtigt 80% af tiden er dermed usandsynlig.

Hypotese 2 – Psykologisk forklaring

Begge forsøgspersoner troede at GTL ville smage tyndere, givet at der er mindre alkohol i den. Måske er GT i virkeligheden den tyndeste, dette ville forårsage at de valgte den tyndeste som GT konstant. Det er præcis dette vi finder. Denne model forklarer 100% af data.

Hypotese 3 – Tilfældigt

If. denne model så smager GT og GTL så ens, at det er tilfældigt hvad folk svarer. Det er usandsynligt at alle gættene skulle blive forkerte; man ville forvente ca. 50% korrekte svar if. denne model. Dog er det ikke helt usandsynligt, og denne model kan ikke afskrives pga. forsøgets ringe omfang. Et større forsøg er nødvendigt.

Perspektivering

En lignende undersøgelse blev foretaget på Roskilde Festival 2008. Forsøget blev lavet af festival radioen. De havde to forsøgspersoner, som var “øl-eksperter”. De skulle også smage forskel, men begge fejlede. Dette støtter hypotese 2. Den nærmere metodologi ved forsøget er ukendt.

Konklusion

Givet de data vi fandt, så er det mest sandsynligt at forsøgspersonerne troede at GTL ville smage tyndere, men at GT faktisk smager tyndere, og derfor svarede alle forsøgspersoner forkert. Denne model forklarer også et lignende forsøg, se under perspektivering.