Jeg har lige opdaget, at WP har kategoriseret memetik som pseudovidenskab.¹ Kilderne ser ud til at være i orden. En af kilderne er i en bog redigeret af Michael Shermer.² Jeg vil derfor fjerne memetik fra min videnskabskategori. Dog implicerer det ikke, at memetik derfor generelt er ubrugeligt eller forkert, blot at det ikke er på et videnskabeligt plan (endnu?), og at det ligner videnskab på visse måder. Et problem ved memetik er, at det er så utrolig svært at samle empirisk evidens bortset fra ting som kædebreve. Derfor kan teorien eller ”frameworket” godt have en stor forklaringsværdi.

Memetik bør måske derfor enten sættes under filosofi eller blot have en kategori for sig selv. Det er kan være en såkaldt ”upcoming science”. Det vil tiden vise. Tidligere videnskabelige teorier har også gået under titlen ”pseudovidenskab” fordi, at der ikke var nok evidens bag dem. Senere fandt man noget evidens (fx pga. teknologisk fremskridt der gjorde det lettere at indsamle evidens) og teorierne blev derfor accepteret som rigtig videnskab.

Man kan måske se filosofi som en mere generel undersøgelse af hvad som helst, og som af og til udklækker nye områder som senere bliver accepterede som videnskab. Man bør huske på, at naturvidenskab som det er kendt i dag engang var en del af filosofien; naturfilosofi kaldte man det.

Hvilke egenskaber gør memer attraktive? Altså, gør at de lettere “fanger” interessen? Et træk der måske gør memer mere attraktive er kontroversilitet. Altså, at der er uenighed om ideernes sandhed. Måske bliver memer ligefrem mere attraktive jo flere mennesker der er imod (tror de er forkerte) dem. Det kommer dog meget an på hvem der er imod dem. Effekten synes at være størst hvis det er det etablerede system der er imod dem. Dette kan hjælpe med at forklare bl.a. hvorfor alverdens konspirationsteorier er så populære: De gør direkte imod hvad det herskende system “siger”.

Det kan også være, at det er det medfølgende mem om, at man ved noget vigtigt, som resten af verden ikke ved, der gør memerne attraktive. Dette leder os til: Måske gør en følelse af overlegenhed memer mere attraktive? At et mem implicerer, at man selv er i “vindergruppen”. Et eksempel på dette er forskellige racisme/nazisme memer (vinderracen).

En teori der er særlig attraktiv er psykologisk egoisme. Denne teori er ekstrem kontroversiel fordi , at den implicerer, at de fleste mennesker (ultimativt) kun tænker på sig selv når de træffer deres valg. At den er usand er ikke så vigtigt for de fleste mennesker, for de undersøger aldrig sagerne mere end nogle få tanker.

Introduktion

Ideen er at flytte min filosofiside over på et andet domæne; opdele min hjemmeside i to: en egocentrisk og en filosofisk. Den egocentriske bliver Deleet.dk/EmilKirkegaard.dk. Til den filosofiske skal jeg bruge et nyt domæne og et navn til dette. Jeg leder efter ideer til et sådant navn. Det er som regel en god ide, at lade være med at forhaste sig i tilfælde af at man “falder over” et bedre navn end det man prima facie valgte. Jeg vil derfor vente lidt med at sætte projektet i gang.

Begrundelsen for, at opdele siden er at visse brugere har udtrykt, at min fremtrædende personlighed kan virke forstyrrende for de tanker jeg forsøger at behandle. Det betragtes som useriøst. (Jeg er enig.) Samtidig tillader en side dedikeret til mig selv, at denne kan blive endnu mere egocentrisk. Det er min plan, at begge sider skal have links til hinanden.

Mens at jeg giver navnefinderiet en smule tid, så kan jeg jo passende analysere situationen. (Sjovt nok.)

Hvad kræves der af et godt navn?

Lad mig starte med lidt anekdotisk evidens for hvad et godt navn ikke er: Deleet.dk. Hvorfor? Fordi, at folk ikke kan stave til det–og dette er vigtigt. De kan derimod godt huske det–dette er også vigtigt. Med ‘de’ mener jeg de personer som jeg har i sinde at fortælle om hjemmesiden til.

En anden vigtig faktor, er at folk kan huske det. Det er sværere at huske længere og komplicerede navne, så navnet bør være så simpelt og kort som muligt.

Endvidere er det en god ide, at navnet har en fangendehed der får det til at stå ud fra mængden af de andre hjemmesider der er i verden. (Man kan se på det som en memisk kamp om overlevelse. Mit mem (hjemmesidenavnet) skal overleve i folks sind. For at det kan det, så skal det på en eller anden måde tiltrække sig mere opmærksomhed end andre konkurrence memer. De egenskaber som gør dette kan samles under et fælles navn: fangenhed) Originalitet er en god ting, men bør ikke overvurderes. En balance mellem originalitet og det kendte er bedst.

Det er også en god ide at det betyder noget, thi det er lettere at huske ting der betyder et eller andet. (Prøv selv at huske en sætning som “Alle mennesker sidder i et blåt hus”; 35 tegn, og en som “Asdjnasd nalqwklsdd dasfasd hg gads”; 35 tegn. Den første er meget lettere at huske.)

Jeg kan godt lide ordspil, så navnet må gerne være et ordspil. Dette hjælper også med at huske det.

Sidst, så bør navnet ikke give forkerte associationer. Mere herom i næste afsnit.

Opsummering. Navnet bør:

1. være så kort og simpelt som muligt
2. være således at man kan stave det til, ud fra udtalen af det
3. være så fangende som muligt.
4. være et ordspil
5. ikke give forkerte associationer

Første ide: Analyfil

Dette var mit første mere seriøse bud. Det jeg så gjorde, var at screene det på nogle mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer. Dette gjorde jeg ved, at sende det med en lille notits om, at de skulle fortælle mig deres prima facie tanker, til en række personer på MSN. (ITMs har gode anvendelser!) Flere af personerne kom dog til at tænke på ‘anal’ (betydende: med røvhullet at gøre) da de læste navnet. Det må betragtes som en dårlig association. (I konteksten: seriøs filosofi.) Endvidere, så er ‘fil’ noget med at man godt kan lide det. (Kærlighed.) Det kunne, derfor, tolkes som, at man elsker røve eller ting der har med røven at gøre. Muligvis en slags pornohjemmeside af en slags.

Idegenerering/brainstorming

Jeg har skrevet en masse ord ned der kom frem i mit sind. De fleste af ideerne er elendige men engang i mellem er der nogle “guldkorn” i mellem.

Når jeg finder på ord, så leder jeg efter noget der overholder kravene (men jeg er ikke alt for kritisk) samt passer med det indhold jeg ønsker at have på siden: analytisk filosofi med hvad der hører herunder: klarhed, sprog, argumenter, logik etc.

Navne på singulære ting

analytok

analytikeren

analytiker

argumentikeren

Uden for kategori

analytico

analytiko

analysa

analyca

analytisme

analytik

analyse

analyso

analyco

analogical

analyticol

analytiskfilosofi

anafilo

filoana

anatik

logilyse

logikoganalyser

logiskanalyse

logiko

logikoanalyticus

analyticus

logikoanalyticos

logikogargumenter

argumento

argumentar

argumental

argumenticos

argumentikos

argumentigo

filosofil

analyfil

argument

argumentet

logiskanalyseren

logikanalytik

logikalytik

klartsprogklartsind

klartsprog

klartsind

ksks

filosofioglogik

Referencer

www.dotomator.com/tips.html

Generelle tips om valg af navne.

Jeg vil klargøre hvad de to begreber betyder.

Memers funktion

Et mems funktion er defineret som den funktion har for brugeren af memet. Brugeren er den person som, ved ræsonnering, vælger at anvende memet. Memer der ikke er valgt gennem ræsonnering har derfor ingen funktion. Memets funktion for brugeren er det som brugeren kan bruge memet til. E.g. at udtrykke en følelse af sorg.

Parallelmemer

Parallelmemer er et flertal af memer hvis funktion er c. den samme. E.g. alle de memer som udtrykker en følelse af sorg.

Abstrakt:

En analyse af memer som udtrykker, at man ønsker at skifte emne.

Læs den her (PDF)

En analyse af to udbredte memer.

Terminologi

Instant messengers er det udbredte term for kommunikationsredskaber som tillader at man får et næsten øjeblikkeligt svar. Vi ønsker at oprette en skelnen mellem tekst- og lyd varianter, henholdvis Instant Text Messengers, ITMs, og Instant Audio Messengers, IAMs.

Med det første mem menes der “hehe” og med det andet mem menes der “lol”.

Eksempler på ITMs er Windows Live Messenger aka. MSN, Google Talkⁱ, telefoner med sms-funktion m.fl.

Eksempler på IAMs er telefoner med tale funktion, Skype, IP-telefoni m.fl.

Brugergruppe

Med brugergruppe menes der hvem der er direkte påvirket af memet. Der er tale om to grupper fordi det er et parallelmem.ⁱⁱ

Brugergruppen til det første er følelsesmæssige personer. Mest typisk piger i alderen 12-20 år, i mindre grad drenge i samme aldre. Mest typisk hos personer som kan kvalificeres som poppede, i.e. som følger hovedstrømningerne i kulturen.

Brugergruppen til det andet er nørdede personer. Typisk drenge, som anvender computere hyppigt. Muligvis mere udbredt i nogle spilgenrer end andre, empirisk undersøgelse er nødvendig. E.g. det kan tænkes at det er mere udbredt i MMO-genren.

Memerne har samme funktion. De kan bruges til at 1) udtrykke at man har set beskeden, 2) udtrykke at man er “glad” i bred forstand og 3) udtrykke at man griner. Den 3. er funktionsækvilavent med “haha”. Det er den første funktion af memerne som er interessant og som vi analyserer videre. Den mest typiske anvendelse bruger funktion 1 og 2.

Hvorfor de spredes

For at forstå hvorfor at memerne spredes, så skal man kende til et andet mem, det mem som er at man bør svare øjeblikkeligt på ITMs. Det betyder i praksis, at hvis nogen skriver til dig på et ITM, så bør du svare med det samme. Men fordi at de færreste af mennesker, og især dem i målgruppen, tænker så hurtigt at de kan skabe eller formulere et anstændigt svar, så må de skrive noget andet indtil det. Det som kan skrives når man ikke med det samme kan finde på et svar, er de to memer som analyseres her.

Alternative memer

For at udtrykke at man har læst beskeden kan “k” bruges. Den har andre funktioner e.g. at mange opfatter den som negativ.

Til at udtrykke at man er “glad”, så kan “:)” anvendes. Den er består af færre tegn. Derfor skal man på de fleste nyere telefon modeller trykke færre gange. Nogle nyere telefoner har grafiske smilies. Disse er antiproduktive fordi at smilies funktion er at få en til at forestille sig vedkommende smile. Det er lettere med en ikke-grafisk smiley. Bruger man en ældre telefon kan det være besværligt at lave tegnene i grafiske smilies. I stedet kan man anvende “smiler”.

Relevante memer og perspektivering

En forklaring på hvorfor at “hehe” og “lol” i deres 1. og 2. betydninger har spredt sig så meget, skyldes et andet mem, som det tidligere blev nævnt. Oprindelsen til dette mem er muligvis, at eftersom at ITMs blev populære, så begyndte man at føre samtaler over dem. Med samtaler menes der specifikt en kommunikationsform som før foregik mellem to mennesker, som var tæt nok på hinanden til at bruge lyd som medie. Men da det blev muligt, at få et øjeblikkeligt svar ved tekstmedier (i modsætning til ikke-øjeblikkeligt svar tekstmedier, som brev og email i nogen grad), så overførte man samtalen til ITMs.

Effekterne af samtaler vha. ITMs er formentlig mange, men her er nogle af dem som er interessante. Pga. at man konstant skal være klar til at svare på en tekstbesked, så er man konstant nødt til at overvåge sit kommunikationsredskab, som er mobiltelefonen. Dette gør, at man ikke kan rette opmærksomheden uafbrudt andre steder. Et sådant sted er skolen, hvor der er store problemer med elever som bliver forstyrret af deres samtaler på SMS.

Konklusion

Memerne er blevet forklaret, deres egenskaber beskrevet og deres indflydelse på samfundet skitseret.

iSe min artikel om Gtalk og MSN her, link.

iiJeg udbytter dette term i en fremtidig artikel.

Anbefalet læsning:

The Meme Machine (2000)

Viruses of the mind (1991), Richard Dawkins, link.

Mange memer som er meget effektive til at blive spredt har nogle fælles egenskaber, som kan identificeres. Computer vira er en god analogi. Den har den egenskab at kopiere sig selv ved kontakt med en computer. Memer med lignende egenskaber er kædebreve. De har som regel to forskellige men ikke eksklusive måder at få sig selv videresendt på:

1. At lokke med en fordel til den person der gør det.
2. At virke som om, at det ville hjælpe andre at modtage den.

(1) er sådan noget som at ens profil ikke blive spæret pga. at netværket lukker, eller at give point eller anden interface-agtig fordel til brugeren.

(2) er igen at netværket lukker hvis man ikke gør noget, eller at man skal betale hvis man ikke gør noget. Personen ønsker at sine venners profiler ikke skal blive lukket og sender den bogmodigt videre. Det smarte ved dette, er at den kun kræver at ramme en usmart person per netværk af mennesker for at blive spredt til alle. Når den således bliver sendt til alle, rammer den sandsynligvis en eller flere modtagelige personer som igen sender den videre ad infinitum.

Begge disse findes i utal på bl.a. på Arto, Facebook, MySpace, MSN etc. Det er muligt at finde mange af sådanne memer som man kan studere nærmere for at lede efter flere fælles egenskaber på denne side, link.

Jeg tænker, at der mangler terminologi i memetik, så lad os kalde den gruppe af egenskaber hos et mem, som gør at det kopieres mere for BE-egenskaber (belief encouraging). Det kan enten være i sammenspil med andre typiske memer eller en indre egenskab. Den første ses i (1) og (2), i den første har memet’s BE-egenskaber et sammenspil med egoisme mem(er) hos personen, og i (2) har den et sammenspil med utilitarisme- og næstekærligheds-memer.

Danmark er måske ikke noget nationalistisk land, hvis man ser bort fra den yderste højrefløj dvs. Dansk Folkeparti. Men alligevel har vi beholdt nogle traditioner siden engang, måske romantikken, som er decideret nationalistiske. Et eksempel som jeg kom til at tænke over her den anden dag er fødselsdagen.

Det skyldes at jeg var til en fest I København–ikke at placeringen har noget at sige, så vidt jeg ved–hvor der stod flag ud til vejen. Dette er ganske normalt. Men hvorfor er det helt præcist at man viser flaget når man har fødselsdag? Hvis flaget bruges for at ære landet, hvorfor æres landet så, når en bestemt borger burde æres?

Kort sagt: Hvad i alverden har fødselsdage med Danmark at gøre?

Det er måske en sag for memetik at svare på…

Givet evidentialisme i en generel form.

Kan subjektive holdninger begrundes?

Hvad er en subjektiv holdning?

Subjektiv defineres som sinds-uafhængigt. Men alle holdninger er i et sind og kan ikke være udenfor et sind. Med den forståelse, så er alle holdninger subjektive. Men det er ikke det man normalt mener med en subjektiv holdning.

Måske menes der en holdning om noget, hvis sandhed afhænger af et subjekt; hvis sandhed er subjektiv. Men hvordan kan sandheden af noget være subjektivt? Lad os se på en udtalelse som næsten alle ville være enige om er af subjektiv karakter:

S. Jeg kan godt lide spaghetti.

Alt efter hvem der mener det, så skifter ‘jeg’ betydning, og i den forstand er det subjektivt. I kontrast ville sætningen:

Q: Emil kan godt lide spaghetti.

Være af objektiv karakter, thi den er ikke relativ efter hvem der tænker på den; hvem der har holdningen. Vi vender tilbage til hovedspørgsmålet. Jeg tror, at vi har begået en fejl ved analysen af hvad en subjektiv holdning er, vi har overset en anden relevant betydning.

Vi kan se betydningen ved at stille et mere præcists spørgsmål. Er jeg begrundet i min tro på at kunne lide spaghetti? Jeg kan ikke prima facie komme på nogen blot principiel mulighed for at begrunde et sådant udsagn. Hvis det ikke er begrundet, så må det være ubegrundet. Dette medfører dog nogle dybdegående konsekvenser.

Som eksempel kan vi se på politik, mere specifikt liberalisme. Liberalismens kærneværdi er frihed. Men her støder man på problemet. Hvorfor? Der ser ikke ud til at være nogen ikke spørgsmålstiggende begrundelse.¹ At kunne lide frihed er dermed ikke begrundet, dette medfører at alle tanker som bygger videre på at frihed er godt; frihed er ønskeligt har et ubegrundet præmis. Politik er blevet subjektivt.

1Begging the question oversat. Måske skulle jeg bruge latin betegnelsen i fremtiden for at mindske forvirring.

Har I nogensinde langt mærke til alle de tegn buschauffører laver til hinanden når de kører forbi hinanden?

Et job som chauffør er interessant at studere af denne årsag: Man har stort set ingen samtaler på jobbet (“ingen samtale med chaufføren under kørslen).

Hvis vi antager, at man har en slags indre lyst til at kommunikere et eller andet antal minutter eller ord om dagen, som flere undersøgelser tyder på, og vi ved at chauffører ikke får opfyldt deres på jobbet, så ville vi forvente at finde, at de enten: 1, finder en anden måde at kommunikere på eller 2, snakke rigtig meget når de kommer hjem for at få opfyldt behovet.

Den sidste kan vi undersøge ved at spørge chaufførernes sambo(er). Den første er min iagttagelse.