Klart Sprog, Klart Sind

Jeg har sendt essayet i omløb blandt nogle udvalgte venner. Essayet er på knap 20,000 ord og ca. 65 sider. Hvis du er interesseret i at få del i første udkast, så skriv mig en email: thedfx (snabel-a) gmail.com. Ideen er at jeg opdager nogle fejler og mangler i essayet og når at rette dem inden udgivelse.

Hvis man ikke vidste det, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dem hvor det gør nogen forskel!). Jeg er i hvert fald i gang med at læse dem alle sammen igennem for interessante artikler.

Link.

Og til dem der venter på mit essay om et reformforslag til dansk, så bliver ovenstående til dette i Lyddansk, som det passende hedder.

—

Ves man ekke vedste de, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dæm vor de gør nogen forskæl!). Jaj er i vært fald i gang mæd at læse dæm alle sammen igænnem for enteressante artikler.

Jeg har lige færdiglæst bogen og jeg er temmelig glad for den. Den gennemgår forskellige principper som man kan stave ord efter. Derefter gennemgår den hvordan man faktisk staver danske ord. Derefter gennemgår den forskellige undersøgelser af hvilke stavefejl og andre fejl der bliver lavet på dansk. Derefter gennemgår den et par reformforslag til dansk. Alt sammen på under 100 sider! Kan klart anbefales! Kan lånes på biblioteket.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7405985.stm

Det kan altså godt lade sig gøre at sætte en reformation af et større europæisk sprog i gang.

Før jeg begyndte at studere sprog på mere seriøst plan, så vidste jeg ikke at der var en forskel på fremmedord og låneord. Jeg brugte ordene som synonymer. Men der er tilsyneladende en forskel, i hvert fald i faglig kontekst. Lad os se på hvordan nogle forskellige kilder definerer de to ord.

Dansk Sproglære, 1996, leksikonkapitlet:

Fremmedord. Et indlånt ord der opleves som fremmed, fx “diskjockey”

Låneord. Ord der på et givet tidspunkt er overtaget fra et andet sprog, i modsætning til hjemligt ordstof der kender allerede i sprogets tidligere stadier.

Politikens Nudansk Ordbog, 2005 (torrent):

Fremmedord. Et ord som er kommet ind i et sprog fra et andet sprog, især om ord som stadig føles fremmede, fx café.

Låneord. Et ord som er kommet ind i et sprog fra et andet sprog, fx kaffe og café, og som er fuldt tilpasset det modtagende sprogs struktur.

Engelsk Wikipedia:

[Fremmedord] Foreign word. Non-integrated word from a foreign language, spelt as is, e.g. E café (from French); Sp. whisk(e)y (from English) (*the word whisky/whiskey in fact comes from the Scots or Irish Gaelic phrase “uisce beatha” which means the water of life, “aqua vitae”); E weltanschauung (< G Weltanschauung); It. mouse ‘computer device’ (< E mouse ‘rodent; computer device’).

[Låneord] Loanword. integrated word from a foreign language, orthography adapted for the receiving language, e.g. E music (from French “musique”); Sp. chófer (from French “chauffeur”).

Selvforklarende titel.

Siden indeholder ikke meget nyt end det der allerede står på den engelske side om samme emne (link findes til den ved at følge linket ovenover).

Som jeg tidligere har været inde på, så er jeg modstander af at kalde kalde alle afvigelser fra det normale for fejl eller “fejl”. I bogen Nordens sprog med rødder og fødder som jeg linkede til tidligere finder man en tekstrubrik hvor det tydeligt kan ses, at det er uhensigtsmæssigt at bruge ordene “fejl”, “korrekt” etc. Det er for upraktisk at citere direkte fra dokumentet, da formatterigen således fucker totalt op, så tog jeg et screenshot. Se den tidligere nævnte bog side 28.

Jeg sad og læste lidt sproghistorie om dansk, da jeg stødte på denne hjemmeside. Den er ganske interessant for dem som er til lingvistik eller bare godt vil vide mere om deres eget sprog (gælder også svensk og norsk for mine læsere fra Sverige og Norge).

Som kilder til de informationer som er på siden henviser de til specielt to bøger hvoraf den ene ligger frit (lovligt) på nettet. Den er formentlig også værd at se nærmere på (og findes også på andre nordiske sprog). Egentlig kom jeg ind på hjemmesiden da jeg ledte efter informationer om vokalerne i det danske sprog. Jeg kunne godt tænke mig en oversigt over hvilke vokaler de forskellige bogstaver kan udtrykke samt hvordan man skal skrive disse vokaler med IPA eller et lign. system.

Sprognævn: Vil i fred, stumme h.

Selvom det er en aprilsnar, så er det værd at se nærmere på. Det er ikke fordi at der er noget galt med mange af de argumenter som gives i artiklen.

Ved artiklen var der også en afstemning, og jeg er overrasket over resultatet. Jeg troede at en sådan sprogreform ville være mere kontroversiel, men 26% mener at det er en “God ide” mens 68% synes det er en “Dårlig ide” og 5% ikke “Det ved jeg ikke”. Men det bør bemærkes at det mere er unge mennesker der læser aviserne på nettet, og at resultatet derfor ikke er repræsentativt for den danske befolkning. Da ældre mennesker generelt er mere konservative, så forventer jeg at det rigtige tal for “God ide” ligger længere nede, nok omkring 15-20%, hvilket stadig er overraskende meget.

Der blev også oprettet en debatside til folk som havde lyst til at diskutere emnet. Ikke overraskende var argumenterne for sprogkonservatisme mht. stumt H totalt elendige. Jeg citerer de indlæg som blev citeret af Politiken selv:

“Fin aprilsnar. Jeg hoppede på den indtil udtalelsen om effektiviseringer i det offentlige. Men hvis jeg nu skal tage spørgsmålet alvorligt, så synes jeg, det ville være en skam at fjerne det stumme h. Det ville være grimt og en forfladigelse af vores skriftsprog. Men jeg staver også stadig mayonnaise på den gammeldags måde, så jeg er måske bare tabt fra begyndelsen.”

“Skulle det vise sig ikke at være aprilsnar, så er det tåbeligt og meningsforstyrrende og plat at forsimple det danske sprog med sådanne nye retskrivningsregler”.

Bevares, den med store effektiviseringer i det offentlige var en overdrivelse, men der vil ske små effektivisering på sigt, da man kan udtrykke den samme mening med færre bogstaver. Dette medfører blandt andet at det tager kortere tid at skrive tekst ned med samme betydning, samt at det tager kortere tid at overføre data uden H, og at det fylder mindre. Minimale besparelser, javist, men besparelser på sigt. På sigt fordi at folk lige skal vænne sig til det, og at i starten vil der sikkert ske en mindre forringelse.

Uheldigvis er Dansk Sprognævn meget konservative, så vi skal ikke regne med at se nogle fra-oven-støttede forbedringer af det danske sprog foreløbigt. Jeg citerer fra afslørings artiklen:

“Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, forsikrer, at de foreslåede ændringer »ingen gang har på jord«:

»Det stumme h foran v-ord er indarbejdet i ganske få, men til gengæld ganske hyppige ord, så det ville være alt for indgribende, hvis vores anbefaling stod til troende. Og faktisk er det ikke noget, der i praksis er årsag til mange stavefejl«, siger sprogdirektøren og tilføjer:

»Der vil givetvis være lingvister, der vil støtte den falske anbefaling, men det ligger slet ikke i sprognævnets natur at lave så radikalt om på stavningen. Her er vi meget konservative«, beroliger Sabine Kirchmeier-Andersen.”

Jeg vil umiddelbart gætte på at hun har ret i at det ikke forårsager mange stavefejl, men det er stadig dumt. Det virker svært at samle data for hvor mange stavefejl sådanne stavemåder faktisk resulterer i. Jeg bliver nok nødt til at kontakte Dansk Lærerforening for at spørge om de har udgivet noget data om det, ellers må jeg nøjes med at kontakte enkelte lærere hvorefter at min information bliver en anelse anekdotisk.

“Sprogprofessor Jørn Lund medvirkede også i aprilsnar-artiklen, og han er enig i, at sprognævnets ‘anbefalinger’ ville være helt urealistiske.

»For det første ville det skabe store generationsforskelle. Vi er jo vant til det stumme h, og generelt er det umuligt at ændre i sprogets hyppigste gloser, fordi det vil gøre ordbillederne helt fremmede for de fleste. Efter et par måneder i skolen vænner langt de fleste sig til det stumme h, så der er ingen grund til at lave det om«.

»For det andet ville en implementering af de falske anbefalinger hindre adgangen til vores litterære kulturarv. Vi kan jo se, hvordan de få ændringer, der blev gennemført i 1948 (navneord skulle ikke længere staves med stort, bolle-å erstattede aa, og kunde, skulde og vilde skulle staves kunne, skulle og ville, red) betyder, at nogle gymnasieelever bliver meget ulykkelige, hvis de skal læse en tekst af ældre dato, hvor navneordene står med stort. Så tænk på, hvad det her forslag ville betyde. Det ville langt overgå majonæse/mayonaise-konflikten«, siger Jørn Lund.”

Store generationsforskelle? Det tvivler jeg stærkt på. Især efter at han selv pointerer, at langt de fleste vænner sig til det stumme H efter et par måneder i skolen. Det ville ligeledes tage et par måneder, eller måske år hvis det går rigtig langsomt, for brugere af det danske sprog at vænne sig til manglen af H. Det er forkert at, hvis “efter et par måneder i skolen vænner langt de fleste sig til det stumme h, så der er ingen grund til at lave det om”. Der kunne sagtens være alle mulige andre grunde til at lave det om, såsom at det  bryder med det fonetiske princip.

Heller ikke det andet argument (i bred forstand) er særlig godt. Javist, det vil i lille grad hindre adgangen til vores kulturarv. (Dette sker i øvrigt automatisk hele tiden, så vi kan ligeså godt forsøge at styre det i en hensigtsmæssig retning.) Det eksempel han giver er en noget større ændring end denne beskedne fjernelse af det stumme H. Desuden så er det en overdrivelse at nogle gymnasieelever bliver meget ulykkelige over det, medmindre at “nogle” refererer til et så lille antal at det er praktisk ligegyldigt. Desuden kan man jo påpege at gymnasieelever generelt bliver “meget ulykkelige” ligegyldigt hvad man som lærer beder dem om. Men det er rigtigt at det vil overgå majonæse konflikten (jeg vidste ikke at der var nogen konflikt).

Originalt skrevet som et svar til en person ved navn Thomas og min ven Jens Arhøj på Facebook. Gengivet her pga. relevancen for denne blog. Det er som et svar noget Thomas og Arhøj skrev, efter at jeg stavede det “aktionfilm” i stedet for “actionfilm”.

Thomas

Emil

Mjah, Thomas. Hvis vi skal finde ud af hvad der er korrekt dansk, så skal vi målrette søgningen efter danske sider kun. Gjorde du det? Ellers finder du bare ud af hvad der er korrekt på internetsk, som er det sprog man snakker på internettet.

Jeg lavede lidt feltarbejde på Google. Resultaterne er vist herunder.

Results 1 – 10 of about 154,000  Danish pages for “actionfilm”. (0.29 seconds)
Results 1 – 10 of about 30,000  Danish pages for “action film”. (0.07 seconds)

Results 1 – 10 of about 2,520 Danish  pages for “aktionfilm”. (0.23 seconds)
Results 1 – 10 of about 235 Danish  pages for “aktion film”. (0.13 seconds)

Så du har altså ret.

Men jeg tror ikke på, at for alle stavemåder, hvis en stavemåde er korrekt, så bør man bruge den stavemåde. En sådan konservativ holdning finder jeg ikke plausible. Jeg staver fx også “kikke”, som i at kikke på nogen, med K ikke G. Dette gør jeg selvom det er korrekt at skrive det med G. Skægt nok er begge delen i Dansk Sprognævns online-ordbog. Det tyder på, at de gerne vil af med den hårde G lyd og holde den lyd til K. Cf. lignende ord som “kikkert”, ikke “kiggert”.

Som begrundelse for at stave det “aktionfilm” frem for “actionfilm”, så kunne man pointere at bogstavet C er flertydigt og kan have både en K lyd og en S lyd. Denne flertydighed er uhensigtmæssig, og kan fjernes ved at undlade at benytte bogstavet C men i stedet benytte de ikke flertydige bogstaver K og S i stedet. Med den begrundelse bør man også skrive “citron” “sitron” (som mange også gør), “cykel” “sykel”, “actionfilm” “aktionfilm”, etc.

Jeg er generelt ikke glad for at kalde det forkert og rigtigt. Dette er fordi, at der i disse termer ligger en normativ konnotation om at man bør gøre det rigtige. Denne er jeg uenig i i nogle tilfælde, og det bør ikke være noget der per definition bliver smuglet ind.

I stedet kan man benytte neutrale ord som “normal” og “unormal”, da disse netop fanger det man gerne vil udtrykke, netop at de fleste som forsøger at stave ordet “citron” (frugten), gør det sådan som jeg gjorde lige før, og også at de fleste ikke staver det “sitron”, hvilket derfor er unormalt. Det er jo netop det “normal” og “unormal” betyder.

–

Pas på ikke at tage ordene for, ja ordrette , Arhøj. Blot fordi at ordet er actionfilm betyder det ikke, at det inkluderer alle film med aktion i. Tænk på lign. ord som kærlighedsfilm, kærlighedsfilm er heller ikke alle film med kærlighed i. Disse termer designerer i stedet at noget kommer meget til udtryk i en film, fx action eller kærlighed, eller sport etc.

Jeg tillader mig også at poste dette på min blog, da jeg fik nævnt en del tanker her.