Tel dæm som ekke har lagt mærke tel de, så er jaj begøndt at skrive på en esperanto blog hær.
-
Jaj har enstalleret 2 drupal systémer på siden. Et tel at håndtere startsiden (emilkirkegaard.dk), og et tel at håndtere lyddansk siden (www.lyddansk.dk æller www.emilkirkegaard.dk/lyddansk).
Jaj var helt frestet tel at skrive “whine” istædet for tuderi i titlen.
www.b.dk/kultur/det-danske-sprog-mister-status
dsn.dk/nyt/nyheder/2012/dansk-sprogs-status-2012
Disse udtalelser har en baggråndsantalgese om at man bør bevare dansk, æller om at dansk er godt æller sådan någet i dæn stil. Well, måske skal man bare lade udveklengen gå sin gang? Jaj er normalt fortaler for at guide styre udveklengens gang når de kommer tel språv. Folk som støtter op om dette sedder i dæn mærkelige situasjon, at di ekke samtidig kan forsvare saj mæd at språv er ‘organisk’ ov bør have lov tel at udvekle saj naturligt når vi taler om reformer a dansk. Så velken en er de, skal vi forsøge at styre udveklengen æller aj?
“Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvordan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremme brugen af engelsk og andre sprog især i uddannelsessystemet.“
Vorfor ekke bare bruge engelsk når dette språv tydeligvis er hovedspråvet som anvændes enden for de fag, typisk naturvidenskab? Dette gør de jo bare næmmere at kommunikere mæd resten a verden som ekke kan dansk.
Dansk kommer uden tvivl tel at blive svækket mendre anvændt i fremtiden. Dette man kan så forsøge at sætte hastigheden ned på mæd diverse teltag. Fx kan man give bøder tel folk som taler engelsk på TV, i aviser etc. Dette er naturligvis en ret fasistisk telgang, mæn siden at politikerne jo er glade for dæn slags, så åndrer de da en at di ekke ser sjangsen hær tel at kontrollere ledt mere.
Ledt mendre begrænsende, så kunne man tvenge folk på universiteterne tel at skrive deres opgaver på dansk. Så vidt jaj ved, så tellader di fleste fakultéter at man kan skrive på engelsk as well. Jaj har i vert fald skrevet næsten alle mine opgaver på engelsk. Dette er praktisk da jaj i så fald ekke skal tel at oversætte diverse termer. Udover at spare maj for tid, så slepper man osse for termer som lyder mærkelige, samt gænerelt uforståelige tækster.
“I 2009 blev der bevilget 1 mio. kr. i tre år til at iværksætte en sprogkampagne
der skal højne danskernes sprogglæde. Kampagnen løber fra efteråret 2009 til maj
2012 og indeholder en lang række underholdende formidlingsaktiviteter der skal få
danskerne til at reflektere over deres sprogbrug og sætte fokus på sproglig mang-
foldighed og tolerance. Kampagnen, som styres af Dansk Sprognævn i samarbejde
med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har
bl.a. budt på en tv-serie om dansk sprog med tilhørende undervisningsmateriale,
Retskrivningsordbogen og råd om korrekt dansk på mobile platforme, sprogkon-
kurrencer, konferencer, sjove sprogtest og aktiviteter i de sociale medier. “ (DSN’s notat)
Gad vide vad formålet var mæd dænne kampanje. Jaj aldrig hørt om dæn, hæller ekke folk jaj lige spurgte hade hørt om dæn. Mæn vi har i vert fald brågt 1 mio. kroner på dæn. Man er jo frestet tel at spørge om danskerne måske var stoppet mæd at snakke tel hinanden ves vi ekke har brågt 1 mio. kroner på dette…?
Jaj forstår hæller ekke vorfor at man vel sætte fokus på “ sproglig mangfoldighed og tolerance”… Burde man så ekke nætop hilse engelsk vælkommen, æller vad? Vad mæd at være mere åben overfor reformerede stavemåder? De må jo siges at være entolerant når man ekke gør de.
“Disse initiativer kan betragtes som en mild form for adfærdsregulering idet man
ved at give information om dansk og ved at øge dansk sprogs bevågenhed i den
offentlige debat vil bevirke at danskerne fortsat vil være glade for og stolte af deres
sprog. “
Mæn vorfor skulle danskerne være stolte over deres språv? De er jo ekke fordi di nulevende danskere har opfåndet, desajnet språvet. Æller fordi at dansk er et godt språv. Dansk er et elændigt språv, lissom engelsk, og gænerelt andre naturlige germanske ov romantiske språv.
“Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at
være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen
i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden
og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt
hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.
Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes
i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog,
dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange
danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.”
Mæn vad nu mæd di andre lande som klarer saj fint uden at tale et andet språv? Påstår DSN virkelig, at NZ, AUS, USA, Kanada (minus Quebec) + diverse smålande… mangler et æller andet? En nasjonal idæntitét måske? Vad mæd di forskællige tysktalende lande. Æller bælgien?
“For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed
deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebat-
ten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis
der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette
udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udeluk-
ket fra at deltage i samfundsdebatten.”
Folk som ekke kan læse engelsk i år 2012 i dansk er di samme folk som ekke ville kunne læse en fysikrapport ves dæn stod på dansk.
“På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin videns-
bærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny
viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik,
historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse
fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men
også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at
analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog,
uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke
længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.”
Måske er dette en go teng. Dær var jo dæn dær åndersøgelse som viste, at folk ræsonnerer bædre når di tænker i et fremmedspråv. Strange indeed.
“Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet.
Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil
dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg
som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som
undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække
flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber.
Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der
kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver
taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt
dansk.”
Dæm ov deres tolknenger. -.-
Ves man skulle måle et språvs status/værdi.. burde man så ekke nætop se på teng som vor praktisk de er? Dette er jo hovedårsagen tel at vælje engelsk. Ekke fordi at de er et godt språv i saj sæl. De er et elændigt språv. Mæn de er godt at kunne engelsk, da man i så fald kan kommunikere mæd store dele a verdens befolkneng.
“Sprognævnet ser følgende risici:
• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan med-
føre at dansk og danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt af elever og
lærere, og at motivationen til at læse og skrive korrekt dansk falder. “
Ja sælføljelig. Vorfor skulle man lære et relativt ubrugeligt språv som dansk ves de ekke var fordi at man skulle bruge de? Folk lærer hæller ekke bastisk bare fordi.
Jaj gider ekke blive ved. Dæn nysgerrige læser kan sæl læse videre. Dette notat kommer formentlig ekke tel at gøre nogen forskæl. Hældigvis for de! Fuck dansk. 
Jeg kan klart anbefale mine sprog-interesserede læsere at følge med i ProfASAr’s film på Youtube.
Eksempel på en film
De normale danske keyboard layout tel Windows kan ekke skrive di spesjælle tajn som fendes i Esperanto: Ĉĉ, Ĵĵ, Ŝŝ, Ĝĝ og Ĥĥ.
Ved jælp a et program Microsoft har lagt ud på nættet, har jaj laver et dansk keyboard layout bare mæd Esperanto tajnene osse. Man skriver tajnene lissom man skriver andre tajn mæd ^. Så vidt jaj ved, så skal man gænstarte kompjuteren for at få de tel at virke.
[04:00:45] Emil – Deleet: rofl
[04:00:50] Emil – Deleet: “Autoeroticism also occurs widely among animals, both male and female. A variety of creative techniques are used, including genital stimulation using the hand or front paw (primates, Lions), foot (Vampire Bats, primates), flipper (Walruses), or tail (Savanna Baboons), sometimes accompanied by stimulation of the nipples (Rhesus Macaques, Bonobos); auto-fellating or licking, sucking and/or nuzzling by a male of his own penis (Common Chimpanzees, Savanna Bonobos, Vervet Monkeys, Squirrel Monkeys, Thinhorn Sheep, Bharal, Aovdad, Dwarf Cavies); stimulation of the penis by flipping or rubbing it against the belly or in its own sheath (White-tailed and Mule Deer, Zebras and Takhi); spontaneous ejaculations (Mountain Sheep, Warthogs, Spotted Hyenas); and stimulation of the genitals using inanimate objects (found in several primates and cetaceans).[24]” [from here]
[04:00:52] Emil – Deleet: srsly
[04:00:57] Emil – Deleet: halen? 
[04:01:15] Emil – Deleet: holy fuk. this shit is beter than fiction!
[04:01:18] Emil – Deleet: stranjer than fiction!
[04:01:26] Jens Arhøj: Indeed
[04:01:41] Jens Arhøj: Fuldstændig pointless knowledge, men fuck, det er grineren
[04:01:46] Emil – Deleet: overhovedet ekke
[04:02:00] Emil – Deleet: de får en tel at tængke på vorfor at vi har di holdnenger tel sæks vi har.
[04:02:12] Emil – Deleet: samt at dær nok er en hel del ånderlig sæks som man ekke hører om
[04:02:30] Emil – Deleet: så du dæn dær Alice in Wonderland: xxx edition?
[04:02:31] Emil – Deleet: grineren
[04:02:43] Jens Arhøj: Nej, har ikke downloadet den
[04:03:05] Jens Arhøj: Wtf, spontaneous ejaculation. Det må fandme være irriterende
[04:03:08] Emil – Deleet:
[04:03:12] Emil – Deleet: vi har de osse
[04:03:14] Emil – Deleet: våde drømme 
[04:03:26] Emil – Deleet: de er i vært fald ekke consius
[04:03:45] Emil – Deleet: jaj har iøvrigt aldrig haft en våd drøm AFAIK
[04:03:53] Jens Arhøj: Jeg har haft én
[04:03:55] Emil – Deleet: mæn står altid op mæd boner.
[04:03:56] Emil – Deleet: ok
[04:03:59] Emil – Deleet: how was that?
[04:04:02] Jens Arhøj: Annoying
[04:04:07] Emil – Deleet: vågnede du ved orgasmo?
[04:04:12] Emil – Deleet: LOL ves de hedder orgasmo
[04:04:16] Emil – Deleet: som dær dær b-film
[04:04:25] Jens Arhøj: I remember it
[04:04:31] Emil – Deleet: lol, de gør de!
[04:04:32] Jens Arhøj: Mener jeg vågnede lige efter orgasme
[04:04:33] Emil – Deleet: orgasmo!
[04:04:36] Jens Arhøj: Lol z
[04:04:49] Emil – Deleet: de gør maj helt kreativ
[04:05:04] Emil – Deleet: disorgasmi?
[04:05:11] Jens Arhøj: Wat
[04:05:21] Emil – Deleet: dis- in several directions doni - to give disdoni - to distribute
[04:05:29] Emil – Deleet: cuming in multiple directions?
[04:05:39] Emil – Deleet: æller at uddele orgasmer
[04:05:53] Emil – Deleet: hahahaha
[04:05:54] Emil – Deleet: ek- (suddenly) begin vidi - to see ekvidi - to glimpse
[04:06:02 | Edited 04:06:13] Emil – Deleet: ekorgasmo = suden orgasm
[04:06:27] Jens Arhøj: Orgasmino = female orgasm 
[04:06:32] Emil – Deleet:
[04:06:39] Emil – Deleet: mal- inverse; opposite bona - good malbona - bad
[04:06:44] Emil – Deleet: malogasmo?
[04:06:46] Emil – Deleet: vad fuk er de?
[04:06:53] Emil – Deleet: mis- not rightly; in error uzi - to use misuzi - to abuse
haha
[04:06:55] Jens Arhøj: Hvad er det modsatte af en orgasme?
[04:06:57] Emil – Deleet: misorgasmo?
[04:07:05] Emil – Deleet: orgasmo ved uhæld?
[04:07:07] Jens Arhøj: Premature?
[04:07:10] Emil – Deleet: y!
[04:07:17] Jens Arhøj: Also
[04:07:24] Jens Arhøj: Jeg slog “spontan” op
[04:07:33] Emil – Deleet: -ad- continuous or repeated action kanti - to sing kantado - singing
multiple orgasms?
[04:07:39] Jens Arhøj: yeah
[04:07:41] Emil – Deleet: srsly, EO er fuking awsom
[04:07:44] Jens Arhøj: ^^
[04:07:50] Emil – Deleet: spontan
[04:07:53] Jens Arhøj: En våd drøm er ikke det samme som en spontan orgasme
[04:07:58] Emil – Deleet: adjæktiv + akusativ
[04:08:03] Emil – Deleet: naj, du har ret
[04:08:08] Emil – Deleet: sort of
[04:08:16] Emil – Deleet: similara?
[04:08:27] Emil – Deleet: simila
[04:08:28] Emil – Deleet: close
[04:08:38] Jens Arhøj: tre
[04:08:46] Emil – Deleet: -an- member Kristo - Christ kristano - Christian
[04:09:02] Emil – Deleet: orgasmano?
[04:09:07] Emil – Deleet: en som får orgasmoj?
[04:09:23] Jens Arhøj: Ved ikke om det er samme betydning
[04:09:32] Emil – Deleet: -ar- many taken as a whole arbo - tree arbaro - forest
orgasmaro
combined orgasm?
[04:09:46] Jens Arhøj: Hvad faen er det?
[04:09:50] Emil – Deleet: duno
[04:10:08] Emil – Deleet: -ebl- can be done legi - to read legebla - legible
orgasmebla = fap-able
[04:10:15] Jens Arhøj: xD
[04:10:16] Emil – Deleet:
[04:10:23] Jens Arhøj: Tio estas orgasmebla
[04:10:25 | Edited 04:10:41] Emil – Deleet: -ec- quality as an abstract idea
[04:10:27] Emil – Deleet: O_o
[04:10:40] Jens Arhøj: Not even sure what means
[04:10:44] Emil – Deleet: nothing prob
[04:10:51] Emil – Deleet: -eg- very large; very strongly varma - warm varmega - hot
[04:10:52] Emil – Deleet:
[04:10:55] Emil – Deleet: i see wher this is going!
[04:10:58] Jens Arhøj: xD
[04:11:00] Emil – Deleet: power fap!
[04:11:07] Emil – Deleet: orgasmega
[04:11:09] Emil – Deleet: LOL
[04:11:10] Emil – Deleet: MEGA!
[04:11:11] Emil – Deleet: :D:D:D:D
[04:11:27] Jens Arhøj: Also, orgasmego
[04:11:35] Emil – Deleet: a power-fap
[04:11:37] Jens Arhøj: No
[04:11:42] Jens Arhøj: Strong orgasm
[04:11:45] Emil – Deleet: nå na
[04:11:46] Emil – Deleet: 
[04:11:47] Emil – Deleet: close
[04:11:50] Emil – Deleet: power orgasm
[04:11:53 | Edited 04:12:02] Emil – Deleet: sounds strong
[04:12:00] Jens Arhøj: Forta orgasmo ^^
[04:12:09] Emil – Deleet: -ej- place kuiri - cook kuirejo - kitchen
[04:12:16] Emil – Deleet: wanking area?
[04:12:21] Jens Arhøj: Fap cave
[04:12:22] Emil – Deleet: = seng?
[04:12:30] Emil – Deleet: -end- must be done legi - to read legenda - must be read
[04:12:31] Emil – Deleet: hehehehe
[04:12:33] Jens Arhøj: Lol
[04:12:34] Emil – Deleet: must fap to this
[04:12:48] Emil – Deleet: -estr- person who guides, rules, presides lernejo - school lernejestro - principal/head teacher
[04:12:49] Emil – Deleet: hah
[04:13:04] Emil – Deleet: faktisk, så fendes dær sådan nogle grupper for kvender som har svært ved at få orgasmo
[04:13:06] Emil – Deleet: helt srsly
[04:13:14] Jens Arhøj: Not surprised
[04:13:16] Emil – Deleet: og i di grupper er dær mæd garanti en vajleder
[04:13:19] Jens Arhøj: Yeah
[04:13:25] Emil – Deleet: orgasmestro
[04:13:27] Emil – Deleet: hahahaha
[04:13:28] Emil – Deleet: mestro!
[04:13:28] Emil – Deleet:
[04:13:36] Jens Arhøj: Lyder næsten som en supervillain xD
[04:13:46] Emil – Deleet: jaj tængker FR meistro
[04:13:51] Jens Arhøj: y
[04:13:56] Jens Arhøj: *maestro
[04:14:01] Emil – Deleet: y
[04:14:12] Emil – Deleet: www.youtube.com/watch?v=iffJ893lg5Y
[04:14:24] Jens Arhøj: Han er awesome
[04:14:30] Emil – Deleet: tre bona!
[04:14:34] Jens Arhøj: Vere
[04:14:45] Emil – Deleet: bonega
[04:14:54] Emil – Deleet: awesome = bonega
[04:15:11] Jens Arhøj: Slang affix?
[04:15:27] Emil – Deleet: naj, strong
[04:15:29] Emil – Deleet: -ig- cause something to be labori - to work laborigi - to put someone to work
hmm
[04:15:39] Emil – Deleet: orgasmigas
[04:15:46 | Edited 04:15:49] Emil – Deleet: to caus an orgasm
[04:16:07] Jens Arhøj:
[04:16:19] Emil – Deleet: -il- instrument, tool tranĉi - to cut tranĉilo - knife
[04:16:34] Emil – Deleet: orgasmilo
instrument for orgasm
[04:16:41] Emil – Deleet: slang for “hånd”?
[04:16:51] Jens Arhøj: Orgasminilo = dildo
[04:16:55] Emil – Deleet: hahahaha
[04:16:56] Emil – Deleet: y
[04:17:04 | Edited 04:17:08] Emil – Deleet: æller vad man (kven?) nu bruger
[04:17:12] Jens Arhøj: y
[04:17:37] Emil – Deleet: -ism- way of thought, belief system
[04:17:48] Emil – Deleet: orgasmismo?
[04:18:02] Emil – Deleet: -ist- practitioner of a profession, continued hobby or way of thinking
heh
[04:18:12] Emil – Deleet: orgasmisto
a fapper
[04:18:14] Jens Arhøj: xD
[04:18:40] Emil – Deleet: -obl- multiplication; times
orgasmoblo
multi-fap
[04:18:46] Jens Arhøj: ^^
[04:19:09] Emil – Deleet: -uj- container
hmm
[04:19:19] Emil – Deleet: orgasmujo
orgasm container? wat
[04:19:23] Jens Arhøj: Sok?
[04:19:26] Emil – Deleet: piger?
[04:19:29] Jens Arhøj: Lol
[04:19:46] Emil – Deleet: vi har lavet dæn en gang
[04:19:52] Emil – Deleet: mæd spermo
[04:20:18] Emil – Deleet: hmm, næ, ĉuro er slang
[04:20:34] Emil – Deleet: ĉurujo = cum-dumpster
En artikel om hvordan man ekke behøver at frøgte at dansk bliver tel engelsk æller forsvender fra Danmark lige forløbigt. Interviewet er profæssor Henrik Galberg Jacobsen.
Jaj er ledt sent ude mæd at poste et lengk tel dænne artikel, men fandt alligevæl at de var de værd. Jaj ville dog være ledt mere glad ves dær var andre mulige språg at lære end tysk og fransk, især fransk da dette ekke er voldsomt brugbart. Tysk har en begrænset brugbarhed ifht. grænsehandel, mæn dette bliver mendre æftersom at tyskere osse bliver bædre tel engelsk. De ville være majet enterssant ves børn fx kunne lære esperanto. Nu kunne man åndre saj: vorfor esperanto? A flere grånde. 1) De er motherfucking cool. 2) Folk som har lært esperanto lærer hurtigere andre språg. Læs Wikipedia om Esperanto, især avsnittet “Education”. Særlig enteressant er åndersøgelsen mæd at man bliver bædre tel fransk ved at bruge et år på esperanto og dæræfter 3 år på fransk end på at bruge 4 år på fransk. 3) De er godt at kunne assosiere saj mæd folk som kan esperanto da disse er på et någet højere nivo i snit. Vad får maj tel at tro de? Antallet a artikler på hhv. dansk Wikipedia (ca. 151k) og esperanto Wikipedia (ca. 147k), altså, di har ca. lige majet endhold målt i antal artikler. Mæn tængk dæræfter på vor få mænnesker som snakker esperanto (især som 1. språg) samt at dær ekke er et offisiælt esperanto land, så man kan ekke bare skrive artikler om teng som små landsbyer og lign. (eks.).
En udmærket og kort introduktion til emnerne i titlen.
En lille bemærkning.
”Efter 5 findes p, t, k slet ikke i udtalen, her har vi altid b, d, g, men man
kan kun skrive p, t, k (jf. side 29):” (s. 55)
Det er forkert. Der er et enkelt ord med SG- nemlig ”sgu”. Dog meget ofte skrevet ”sku”, måske netop fordi at det er det eneste ord som afviger fra vores praksis som Erik Hansen skriver om.
Måske skyldes dette at han snakker om en ældre version af RO.
Læs: DR.dk – “Vil afskaffe ulogiske talnavne”
Dette lyder meget godt. Det passer glimrende med det essay som jeg skrev for lang tid siden. Jeg har kontaktet forskeren for at høre nærmere.
