Busted Movie Site Pleads For Cash To Fight Feds

Pop-legender i krig mod kopi-bands

Jeg synes ellers at Led Zeppelin Jam gav en rigtig god koncert dengang jeg så dem i Viborg for et par år siden. Jeg var da ikke i tvivl om at det var et kopi-band, hvordan i alverden skulle man dog være i tvivl når Led Zeppelin har været opløst i mange år, og at dette band’s navn er noget andet end blot ”Led Zeppelin”?

Når Abba blev opløst for mange år siden, hvordan kan nogle så være i tvivl om om det at det rigtige band? Især når navnet jo også er ændret til noget andet end bare “Abba”. Dette er endnu et eksempel på uhensigtsmæssig brug af den nuværende copyright-lovgivning. Her dog i Sverige men med konsekvenser for et dansk band, ser det ud til. Desuden er overskriften misvisende da artiklen ikke nævner noget om at tidl. medlemmer af Abba brokker sig, kun deres pladeselskab. Hvad er motivet? Penge, penge, penge! Hvis der ikke er nogen kopi-bands af Abba, så køber folk nok (måske) flere cd’er/downloads på iTunes. Det kunne man i hvert fald forestille sig at pladeselskabet tror. Ellers kunne det være en styrkedemonstration som blot gøres fordi at det er muligt juridisk.

PS. Jeg ved ikke hvorfor at linjeafstanden bliver ændret til 1 fra 1.5. Det er irriterende.

Immerse yourself in the energetic, innovative and potentially illegal world of mash-up media with RiP: A remix manifesto. Let web activist Brett Gaylor and musician Greg Gillis, better known as Girl Talk, serve as your digital tour guides on a probing investigation into how culture builds upon culture in the information age.

Biomedical engineer turned live-performance sensation Girl Talk, has received immense commercial and critical success for his mind-blowing sample-based music. Utilizing technical expertise and a ferocious creative streak, Girl Talk repositions popular music to create a wild and edgy dialogue between artists from all genres and eras. But are his practices legal? Do his methods of frenetic appropriation embrace collaboration in its purest sense? Or are they infractions of creative integrity and violations of copyright?

You be the judge by watching RiP: A remix manifesto.

Download den nu! Og støt gerne skaberen med en skilling. Personligt gav jeg 50 kr.

Der er to spørgsmål som ofte bliver stilet til medlemmer af Piratpartiet både på nettet (fx newz.dk) og på gåden. Dem vil jeg forsøge at besvare her. Jeg er selv medlem af Piratpartiet (PP) samt Ung Pirat (UP) og deres Århus (Ung Pirat Århus, UPÅ) afdeling hvor jeg er næstformand.

1. Navnet, er det ikke lidt åndssvagt?

Måske. Men det er med til at skabe en masse opmærksomhed. Det er ikke PP’s skyld at folk der stjæler kopierer ting på nettet uden at have fået lov fra rettighedshaveren bliver kaldt for pirater. Ulovlige fildelere verden over har taget navnet Pirat til sig uden PP’s hjælp. Fildeling er heller ikke alt hvad PP’s går op i. Er man usikker på hvad PP står for, så kan man læse PP’s principprogram. At lovliggøre fildeling er blot en implikation af PP’s politik på informationsområdet; Nemlig at frigøre kulturen og stoppe store grådige firmaer i at (forsøge på at) styre kulturen. (For mere information om dette, se juraprofessor Lawrence Lessig‘s bog Free Culture (2004). Den er også udkommet i en dansk udgave med titlen En Fri Kultur. Den kan købes på mange steder på nettet, og findes på biblioteket.

Ligesom at PP’s navn ikke er så sigende for dets politik, så er partiet Venstre’s navn heller ikke så sigende for deres politik. Snarere omvendt, det er jo et højrefløjsparti! Navnet skyldes at Venstre’s medlemmer i folketingssalen sad til venstre (forsimplet forklaring). Dengang var der også et parti der hed Højre, men de er sidenhen blevet til Konservativ Folkeparti.

2. Hvad så hvis nogle fra Piratpartiet sad i folketinget og der skulle stemmes om noget der ikke var et informationsteknologisk spørgsmål?

PP har ingen officiel holdning til en række emner som ligger langt fra informationsområdet. Dette skyldes flere ting. Et, at partiet ikke har nogen grundlæggende ideologi. Dette er ikke nødvendigvis dårligt da ideologier har det med at være statiske og ikke følge med udviklingen. På IT-området er det utrolig vigtigt at man følger med udviklingen, og udviklingen går meget hurtigt på det område. To, at partiet ikke har nogen holdning til det, gør, at det er lettere at samle folk som er for en række ændringer indenfor informationsområdet som PP anser for at være vigtige. Hvis partiet havde en venstre- eller højrefløjspolitik på ikke IT-områder, så ville man ikke kunne samle fx ultra liberale og marxister i et parti.

For at svare på spørgsmålet. Der kan ske minimum to forskellige ting. Et, at medlemmerne af PP stemmer hvad de personligt finder rigtigt. Hvis man fx er rød politisk set, så kan man stemme personligt på en politiker i PP som har røde holdninger, og på samme måde hvis man er blå. To, at alle medlemmer af partiet stemmer for eller imod et eller andet pga. et samarbejde med et andet parti. I dansk politik fungerer det ofte sådan, at man ikke har nogen magt hvis man ikke aftaler at samarbejde med andre partier. PP er indstillet på at samarbejde. Partier der hjælper os med at få beslutninger, som vi synes er vigtige, igennem, er vi villige til at hjælpe med at få truffet de beslutninger igennem som de synes er vigtige. I hvert fald inden for rimeligheden’s grænser.

Så fik det danske Pirat Parti oprettet en ungdomspolitisk organisation. Deres hjemmeside kan ses her. Det ser ganske useriøst ud, og det er det formentlig også. Men er det virkelig så slemt? Formentlig ikke. De andre politiske ungdomsorganisationer er også ganske useriøse, og de går nok mere op i fest og farver. Men dette er også fint. Disse organisationer fungerer som et socialt mødested, og det er godt. Dem der er mere seriøse med det kan altid gå videre. Jeg er i hvert fald ved at læse en del om copyright-problematikken. Jeg har allerede læst Free Culture, og regner med at læse Remix senere, af samme forfatter (Lessig). Jeg ville gerne læse noget pro-copyright materiale også, men jeg har ikke kunnet finde noget.

Den tidligere omtalte bog, “Free Culture” af Lawrence Lessig, findes også i den dansk udgave, “En Fri Kultur”. Dette opdagede jeg da jeg søgte på forfatterens navn på bibliotek.dk.

Bogen kan findes her. Jeg vil igen anbefale folk med interesse i ophavsret-lovgivningen at læse den. Den er ganske informerende.