På den første dag kom du gående et sted (i modsætning til at gå et ikke-sted, hvad det så end er) da det uheldige skete, at du fik syreregn i dine øjne, som øjeblikkeligt frarøvede dig dit syn. Det var en sørgelig dag. Men du havde stadig fire sanser tilbage.

På den anden dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, da ulykken skete. En giftslange (opfindsomt navn, en slange der kommer gift ud af. Lidt ligesom en vandslange er en slange med vand? Så hvis man sætter en pumpe ud i havet, har man så en havslange? Og hvad så hvis man opfinder en pumpe der kan pumpe jord og graver den ned i haven? En haveslange?) der havde kamufleret sig som en lugtløs (så den ikke blev opdaget af hunden) lygtepæl sprang frem og bed dig i næsen. Takket være dit høje skrig, kom der hurtigt hjælp og du slap med livet i behold. Uheldigvis overlevede din lugtesans ikke den kraftige slangegift. Men du havde stadig tre sanser tilbage.

På den tredje dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, og din surikat (Timon er en surikat) som hed Monti. Men Hørfunder kunne ikke lide Monti, eller måske kunne den godt lide Monti, i hvert fald løb den efter Monti. Dette resulterede i, at du blev trukket afsted og løb ind i en lygtepæl. Dette gav dig hovedpine og gav dig en hjerneskade (en meget klog fugleart?). Dette gjorde at du udviklede sygdommen Charcot-Marie-Tooth i en særlig version der tog din berøringssans fra dig. Men du havde stadig to sanser tilbage.

På den fjerde dag kom du gående, som nu var blevet svært da du ikke kunne mærke at du gik i dine fødder, sammen med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, og din papegøje, Kemær, på skulderen. Din papegøje fortalte dig hvornår du skulle sige av når der skete noget slemt for dig, men det var meget usandsynligt, at der skulle ske noget med dig. Men dette var åbenbart usandsynlighedernes dag for en jæger troede fejlagtigt, at han måtte skyde din papegøje, så det gjorde han. Men fjolset kunne ikke finde ud af at ramme ordentligt, så han skød papegøjen i foden og den skreg af smerte i flere timer i træk. Da den jo var placeret ved dine ører og skreg så forfærdelig højt blev dine ører ødelagt. Men du havde stadig en sans tilbage.

På den femte dag kom du kørende i din rullestol med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, din papegøje, Kemær, og din elektriske ål, Tørms, der gav strøm til din rullestol. Men, du kom altså kørende da det mest usandsynlige men stadig mulige indfandt sig: Da du ville køre en tur forbi McDonalds og købe mad, betalte du ved hjælp af din papegøje som fløj hen med pengene og tilbage med maden, mens at din surikat og hund skræmte de andre i køen og din status som handikappet gav dig lidt medlidenhed. Da du så fik maden opdagede du, at maden var fordærvet i en uhyrlig grad. Den var så usund, at din smagssans med det samme stoppede med at fungere. Så da havde du ikke flere sanser tilbage.

Reglisme

En historie skrevet i anden person.

Det første der skal se i teksten. Er at den skal starte med en in medias res introduktion. Derefter skal der ske noget. Der skal være korte sætninger. Meget korte sætninger. Masser af action. Og mange punktummer. Men teksten skal ikke blive ved sådan. Den skal langsomt blive roligere. For at gøre spændingskurven lavere. Teksten skal være således, at den består af nogle rigtig lange sætninger som beskriver miljøet, for miljøet er meget vigtigt i den tekst jeg vil skrive. Faktisk skal nogle af sætningerne være så lange, at de fylder flere linjer, da dette vil være den helt rigtige længde for de sætninger, som skal være i den tekst jeg har tænkt mig at skrive en dag hvor jeg har rigtig god tid. Men pludselig skal idyllen afbrydes.

Og teksten kommer til et bestemt punkt. Point of no return. Efter punktet kan man ikke vende tilbage. For der er en stor kløft. Kløften kan ingen krydse. Igen skal der være action i teksten. Derfor korte sætninger. Helst tre ord. I hver sætning. Men teksten skal slutte pludseligt da jeg bliver syg og dør. Deus Ex Machina.

Reglisme

Historien skal handle om sig selv.

Udtales som realisme.

Jeg har fundet på denne nye litteraturbevægelse. Ideen er at man sætter en eller anden absurd begrænsning (deraf ‘regel’) for sin historie, men udover det så er det frit. Helst så frit, at det kan kvalificeres som litterært nonsens. Eksperimentel nonsens kan man kalde det.

Eksempler:

1) Man lærer i dansk, at historier altid enten er skrevet i 1. eller 3. person. (Dansklærere har et smart term for dette: fortællerforhold.) Men, hvad med 2. person? Er det umuligt? Det tror jeg ikke. Jeg har allerede fundet ud af hvordan jeg vil gøre det.

2) Man lærer ligeledes i dansk, at 3. person fortælleren kan være omniscient, men det har mig bekendt aldrig været tilfældet at 1. personen var omniscient. Kan det lade sig gøre, at skrive en historie med dette?

3) Kan man skrive en historie uden at bruge bestemt artikel?

4) Kan man skrive en historie uden at bruge det samme navneord mere end en gang?

Etc.

Afleveret som dansk stil i 2.g. Jeg har glemt den præcise ordlyd af opgaven, men det var noget med at man skulle skrive sin egen version af Ikarosmyten. Jeg var i nonsens humør den dag, så det var hvad jeg skrev. (Derfor titlen.) Karakter givet: 10. Lærens kommentarer kan findes nederst på siden.

Kong Minos og de syv geder.

Der var engang en gang og for enden af den gang, var der en dør. Og bag den dør, var der en stor lille dreng ved navn Ikaros den frådelige. Men nu syntes Daedalus at Kreta var nederen^5 og derfor ville han nu væk fra hans inverse paradis, hvor han blev holdt fanget af en kærlig og sød konge ved navn Kong Minos. Daedalus havde den tanke, at Kong Minos kunne bestemme whatever og wherever, undtagen i luften.

Derefter gik Daedalus i gang med at bygge eller konstruere eller fremstille eller producere og eller opfinde slash innovere et produkt med den egenskab at kunne flyve rigtig rigtig højt at flyve, højt at falde eller var det omvendt. Anyway, han tog altså nogle fjer og noget lim og lagde to and to sammen. Og Daedalus så at det var godt, derefter hvilede han sig.

Limen var i øvrigt voks, ikke voksfigurer og snoren, som det også var sat sammen ved hjælp af, var lavet af hør – græs eller sådan noget.

Også Ikarus var med til at lave sin egen undergang, og det havde de meget sjov med – to gange. Han kunne ikke rigtig hitte ud af det, men det lykkedes dog alligevel – to gange.

Da de var færdige med at lave fjerdragter i bl.a. rustfrit stål fløj faderen lidt op i luften og gav sin sønnesøns far denne formaning:

“Husk, at når det klør, så klø igen.

Husk, at når vandet løber, så går hanen.

Husk, at når fugle flyver, så hopper hare hopperne.

Men det vigtig af alt er, at alt er, vand, undtagen det som vand ikke er, og husk at flyve ca. midt imellem Solen og vandet, for Solen vil ødelægge din flyveevne og vandet vil ligeså. Og så gav faderen sønnen et par vinger.

Drengen Ikaros kunne vist ikke finde ud af at flyve, derfor græder han, så han ved at hans far vil hjælpe ham. Faren er dog borte og der er trygt og sikkert her nu, og faderen giver sønnen et sidste og første kys, for nu skal ungen ud af reden – go go go!

Mens de flyver hen over jorden og vandet, er der en masse fiskere, plovmænd og hyrder der kikker på dem, og tror at de er himmelske guder.

De flyver forbi Junos, hellige Samos, de er for længst passeret Delos og Paros. De flyver over Libinthos og honningøen, og så bliver Ikaros overmodig og flyver i forvejen, væk fra sin far fordi, at han vil nå himmelens højder.

Men men, da Ikaros nåede nærmere Solen blev der varmere og hans voks, ikke voksfigurer, smeltede sammen med det rustfrie stål, derfor faldt han nu ned i havet det blå mens han forgæves råber på sin far.

“Hulubulu!” kalder personen der ikke længere er far.

“Hulubulu! Ikaros hvor er du henne?” men han er ikke at finde.

Så ser han at der flyder fjer på vande og aner straks sammenhængen. Derpå forbander han sin kunst (med at bygge ting) og opkalder en nærliggende ø efter sin søn.

Lærerens kommentarer:

Jeg fornemmer at du tester min tolerancetærskel…
Men der er faktisk flere gode elementer i din meget frie fortolkning af myten!

På den ene side står den sproglige skødesløshed i dynamisk kontrast til handlingens dramatiske indhold, mens de utraditionelle (og muligvis uovervejede) formuleringer på den anden side skaber en næsten lyrisk sfære der harmonerer fint med primærkildens mytologiske aura… if you know whar I mean?

De tilsyneladende meningsløse pointeringer (fx. af at det IKKE er voksfigurer) etablerer en uigennemskuelig – men dog potentiel dybde i teksten.

Til gengæld giver titlen ingen mening, og de sproglige klichér (som startsætningen – ER det Linie 3??) forfladiger tekstens originalitet.

Det kan udemærket være, at du griner hele vejen hjem!!
Men hvis denne tekst er rystet ud af ærmet, kunne det være RIGTIGT spændende, at se hvad du kan, når du arbejder seriøst med egne litterære tekster!!

Sister: Alice…! Will you kindly pay attention to your history lesson?

Alice: I’m sorry, but how can one possibly pay attention to a book with no pictures in it?

Sister: My dear child, there are a great many good books in this world without pictures.

Alice: In this world perhaps. But in my world, the books would be nothing but pictures.

Sister: Your world? Huh, what nonsense. Now…

Alice: Nonsense?

Sister: Once more. From the beginning.

Alice: That’s it, Dinah! If I had a world of my own, everything would be nonsense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t. And contrariwise, what it is, it wouldn’t be, and what it wouldn’t be, it would. You see?

Dinah: Meow!

Alice: In my world, you wouldn’t say ‘meow’. You’d say ‘Yes, miss Alice’.

Dinah: Meow!

scifiscripts.name2host.com/cartoon/AliceScript.htm

Jeg elsker litterært nonsense!

Det ovenstående kan i øvrigt tolkes som et argument:

1. Hvis dette er min verden, så siger Dinah (standardnavnet i PVK mod til HL/HL2. Jeg tvivler på en sammenhæng.) ikke Meow. (Sjovt hvordan, at dyrelyde som er ens i verden staves forskelligt på forskellige sprog.)

2. Dinah siger Meow.

3. Dette er ikke min verden.

Førstedagen

Døren stod på klem til køkkenet og skuffen Peter var netop kommet på plads under køkkenbordet, hvis navn var Thomas. Alle beboerne i køkkenet, som de selv yndede at kalde køkkenland, hvilede ud efter dagens anstrengelser. Det havde nemlig været en rigtig hård dag for mange af dem.

Thomas udbrød “Ih hvor føler jeg mig dog flad i dag.”

Dertil svarede Peter “Jeg kender godt følelsen kammerat.– Hvor ville jeg dog ønske at blive brugt igen. Det sårer mig blot at blive gemt væk ind under bordet og ikke blive brugt”

“Åh, det skal nok komme igen en dag. Det lover jeg dig!” Sagde Thomas. Og således snakkede de ikke mere om den sag. Men Peter og Thomas var skam ikke de eneste køkkenlændere, nej, der var også skabet Anders og selveste køkkenlampen Sigurd, som var helt oppe ved loftet. Hun nød selv at anse sig som dronning af Køkkenland. De fleste af de andre var ligeglade med om hun ville tiltales dronning eller ej. Formentlig af den grund, at det ingen forskel for dem gjorde, da hun jo alligevel ikke ville komme ned derfra og gøre noget ved dem som ikke overholdte hendes majestæts regler.

I dag havde herskerne spist i køkkenet og lavet mad der, hvilket de gjorde næsten hver dag.

“Det er som om, at de har glemt at købe ind” sagde Anders.

“Det er jeg så sandelig enig med” sagde køleskabet Marie, som var den næsthøjeste i køkkenet. Hun lavede nogle gange sjov med at hun var en sneprinsesse.

“Jeg føler mig helt tom, og det kan jeg ikke lide” sukkede Anders, “jeg ville dog ønske at de ville fylde mig op igen”

“Det er noget værre noget, med de herskere” sagde sneprinsessen Marie. “Hvis de ikke snart gør noget ved det, så går jeg kold!” Skreg hun. Og således endte samtalen med at de begge surmulede. Det var nattens sidste samtale. Og det blev dag, og det blev aften på andendagen.

Andendagen

Da herskerne havde forladt Køkkenland og alt endeligt åndede fred og ro, så sagde Sigurd, som havde haft en dårlig dag

“Grr. Jeg så sur på de herskere i dag. De har tændt og slukket mig i dag uden ende! Det er ligesom at være en hund som skal løbe frem og tilbage efter en pind uden ende. Jeg holder det ikke ud! De er nogle forbandede lyseslukkere!”

“Så så, deres majestæt” sagde Peter, som forsøgte at lindre hendes vrede lidt ved at tiltale hende pænt “I morgen bliver atter en dag, og der vil du blive behandlet godt igen. Dette er en kun en midterfase. Du bør i stedet være glad for, at de ikke har byttet dig ud med en af de dersens lysstofrør” Den sidste sætning var lige lidt mere end Sigurd kunne holde til. Hun brød ud i raseri, men ingen hørte efter længere. Hun var nemlig et forfærdeligt vrøvlehoveder når hun blev sur, og det var ikke til at finde hoved og hale i det hun sagde.

“Jeg så skuffet over heller ikke at være blevet brugt i dag” sagde Peter til Thomas.

“Åh, det skal nok gå” sagde hunden Fister, som i dag var på besøg i Køkkenland.

“Det kan du sagtens sige” svarede Peter uden magen stemme “Du bliver gået med hver dag”.

“Der kan jeg ikke sige dig imod, kære Peter” svarede Fister og forsøgte at trøste Peter lidt. “Men, i morgen er der atter en dag, og det kan være, at din lykke bliver gjort der”.

“Det håber jeg så sandelig på”, sagde Peter, nu i lidt bedre mode.

“Jeg går lige over og snakker med Marie og så kommer jeg igen” Og så gik Fister over til Marie for at sige

“Har du mere medister?” Jeg bare helt vild med det.

Metatanker

Og sådan kunne jeg blive ved med at skrive en historie i et tema som mest alt minder om H. C. Andersen. Det vil jeg imidlertid ikke. Men jeg vil nævne nogle andre stupide ting jeg kunne have skrevet om.

Hvad med en fatsvag fatning i loftet?

En ovn som føler sig tom indeni (naturligvis mens at den er tom).

En bil der kører rundt på loftet fordi at den er helt oppe at køre?

Varm olie på en pande som føler sig i en tilstand af brændende kærlighed?

En bil som skal stave til ‘Peter’ og synes at det er lige ud af landevejen?

En onkel som døde af legesyge?

Drengen som gik ud for at finde tiden som havde gået sin vej?

Søren som undrede sig over om det ville være dumt at være overvægtig hvis ens liv hang i en tynd tråd?

Hvis man er i nød, hvilken nød er det så? Hvorfor er nøden så stor eller en så lille?

… Ad infinitum et deus ex machina!

Emil:

baby = meget lille menneske
jeg er ligeglad med den anden definition
i.e. <36 mdr
eller hvad det er
står der “under 36″ eller “I love sex”?

—————————————–

Morten:

jep jep, hvis bar du gider at sende dokument til mig, så vil jeg være glad indtil videre

Emil:

^^
jamen
der er så langt hen til bærbaren..

Morten:

haha, hold da op, jeg vil skyde på at der er 2 meter

Emil:

A = F * s
og der er laaaangt
ergo A = F * laaaangt

Morten:

haha right

Emil:

og da jeg ikke er særlig stærk, så skal jeg bruge mange kræfter på at flytte mig
ergo
A = mange kræfter * laaaaangt
Det er let at se at A bliver stor.

Denne sandhed er mig indlysende, men visse personer som jeg ikke vil nævne ved navn her, er uenige. Jeg har en tro på, at det er deres kognitive dissonans der er skyld i det. Men jeg har alligevel besluttet, efter længere tids overvejelse om det var tiden værd, at skrive et udførligt bevis for ovenstående.

Emil er en fyrste

Den gode danske ordbog, Politikens Nudansk Ordbog, giver denne definition af fyrste:

en mandlig regent, især i mindre stat; også om medlem af et regerende kongehus el. om forskellige landes højeste adel

Denne definition er i virkeligheden to kriterier og nogle leksikalske bemærkninger

1. Det skal være en mand
2. Det skal være en regent
3. Ofte i en mindre stat
4. Ofte om et medlem af et regerende kongehus
5. Ofte om et lands højeste adel

Det er klart for enhver og unægtelig at Emil er en mand. Hans fødselsdag er 10. maj 1989, og datoen i dag er den 30. maj 2008. Derfor er Emil mindst 19 år.

En regent er naturligvis en der regerer. Emil har nogle undersåtter, og giver dem ordre som de udfører. Dermed er det tydeligt at Emil er en regent.

Den glimragende ordbog fra før definerer stat til:

et område som udgør en selvstændig politisk enhed under et fælles styre

Emil har styringen på hans værelse og derfor må det han styrer være en stat. Det er et fællesstyre idet, at Victor også har stemmeret ved nogle folkevalg.

Emil er naturligvis selv et medlem af det regerende kongehus som styrer hans stat.

Sidst, men ikke mindst, så er Emil den højeste adel af hans land. Du tænker måske at jeg sætter land lig med stat når de ikke er det, men dette er falsk. Den superbe ord fra Politiken er igen på Emil’s side, da den skriver at land og stat er synonymer.

Det er hermed tydeliggjort at Emil er en fyrste.

Emil er ond

Der er mange gode grunde til at tro, at Emil er ond. En af dem er uanfægteligt at Emil kun er sammen med en pige. De andre piger er jaloux på Emil’s kæreste, Louise, og da det er Emil der forårsager denne situation, så forårsager Emil noget ondt, thi jalousi er ondt–det ved alle.

Og hvis det ikke var nok

Hvis ovenstående skulle være for langt at læse, så er her en kort opsummering af argumentet.

De andre benægter at jeg er en ond fyrste. Men at benægte noget, er at nægte at være enig selvom man ved at man tager fejl. Dermed ved de godt, at jeg er en ond fyrste, de er bare irriterende. Ergo er jeg en ond fyrste. Den gode læser har opdaget, at man således rationelt kan bevise en masse med dette argument og det er så sandt som det er sagt! Det er så sandelig en ganske udsøgt argument, når det kan bruges det mange formål!

Konklusion

Beviset er hermed fuldført.

Karakter givet: Det har jeg glemt, 8-10

Afleveret som dansk fristil i 10. Tag jer i agt for fejl (som altid).

Det hele begyndte en maj nat, da Emil var 1 år og 3 dage 3 timer og 7 sekunder gammel.

Dengang var Emil en meget livlig dreng, hvilket han stadig er, men denne dag gik Emil rundt i huset og stenede og vidste ikke hvad han skulle lave. Så derfor besluttede han at kaste et blik på reolhylden og så straks at hans moder, Hanne, havde valgt at vælge, at det hun egentlig godt ville, og hun havde besluttet at tage en bog om Kæmper med hjem til lille Emil, som dog ikke var så lille igen, han var ret stor af en baby på 1 år, 3 dage, 3 timer og 7 sekunder. Lille store Emil tog bogen ned fra hylden og begyndte straks med det samme, lige på sekundet at læse i den helt og aldeles nye bog som netop var blevet taget med hjem fra Hannes arbejde, noget som blev kaldt Nørhaven, men egentlig hed Nordhaven, navnet var blevet lavet om fordi andre lande ikke forstod at udtale bogstavet “Ø” og det var derfor blevet udskiftet.

At læse er at lære

For det meste i hvert fald. Lille store Emil havde allerede med der samme åbnet bogen og kigget på den ualmindelig, meget, ekstraordinært og kraftigt tomme side 1 i bogen. Altså teknisk set var den jo ikke side 1, det var forsiden / omslaget jo, men dem der havde designet bogen havde af anden mystisk grund valgt at kalde den side nummer 1. Anyways, back to the story.

Det var som om det var et déjà vu fordi side 2 var jo også tom, højst mærkværdigt. Lille store Emil tog nu et kig på den side som var blevet nummeret side nummer 3. Efter en grundig analyse af siden kunne lille store Emil konkludere at siden slet ikke var udnyttet nok, i forhold til at regnskove i massevis bliver fældet, for at jorden der hvor de var skal kunne dyrkes til landbrug, men jorden holder kunne nogle få år pga. den udnyttes for groft. Altså på dansk var der kun omkring en titel på siden og så lidt mere. På side nummer 4 vendte den onde drøm tilbage, igen var siden overhovedet ikke brugt, skandaløst. Det helt samme gældte så for side nummer 5, uberettiget udnyttelse af papir. På side 6 mere kendt som side nummer 7. Begyndte selve introduktionen til bogen, lille store Emil begyndte selvfølgelig straks at analysere siden omhyggeligt for indhold. Til sin store skuffelse kunne lille store Emil ikke finde andet indhold, end at siden indeholdte en kort kommentar fra ham der havde skrevet bogen i tidernes morgen, aka. forfatteren. Forfatteren til denne, indtil videre kæmpe failure of total doom of en fiasko bog, var en mand ved navn Lasse El Ellis Thomassen.

Kommentaren gik ud på at Lasse blablabla, som ovennævnt. Gav en stor tak til sine mange tilhængere og tak til dem der havde valgt at vælge og som gerne ville og derfor har købt hans bog. Emil Udstødte selvfølgelig en høj muhahaha latter efter at have forstået kommentarens indhold først, sikke en kæmpe nar, lille store Emil havde jo slet ikke betalt for bogen, den havde han jo fået af hans mor fra hendes arbejde. Lille store Emil tog sig et kig på første side i historien, denne side hedder også side nummer 8 eller nummer 9 fra begyndelsen. Efter at lille store Emil havde nøje undersøgt siden, fandt han hurtigt ud af, definitionen af hurtigt i denne historie er under 10 min, eller halv hurtigt ud af at bogen ikke var på dansk med derimod på vikingsk, det siges at hvis Erik den Røde levede i dag og tog til Island, kunne han snakke flydende med Islands beboere, sproget har simpelthen ikke udviklet sig siden viking tiden, også kaldt Islands i nudansk. Men heldigvis var det sådan at super lille store Emil sagtens kunne, nemt, uden at anstrenge sig det mindste og helt uden problemer læse i bogen selvom det stod på et mindst 1000 år gammelt sprog. I 982 rejste Erik den Røde fra Island, det gjorde han af den indlysende grund at han var blevet bortvist for adskillige drab i stride med andre Islandske beboere.

Det der egentlig stod på historie side nummer 1 i bogen var Erik den Rødes livshistorie, sikke dog en uinteressant historie, lille kloge store Emil kendte selvfølge alt til historien om Erik den Røde, det var barnemad for ham. Siden man snakker om når man snakker om historie side nummer 2 er slet ikke på Islandsk, den var på det endnu ældre sprog, Latin. Latin var dog imidlertid heller ej et problem for overgeni Emil. Emil havde året før studeret diverse oldnordiske sprog på Københavns universitet. På siden stod der fortællingen om en mand ved navn Hernando Cortez. Denne berømte mand som siges at være den mand der besejrede det mægtige Azteker rige i og omkring år 1519.

Hernando Cortez

Cortez blev født i den lille Medellín i sydvestlige Spanien i år 1485. Da Cortez blev 18 år sejlede han til øen Hispaniola for derefter at rejse videre til den spanske hovedkvarter i Vest Indien. I lang tid var Cortez blot en normal soldat og farmer indtil han i 1511 sejlede til Diego Velasquez for at hjælpe med at besejre Cuba. Da Juan de Grijalva i 1518 reporterede opdagelsen af Mexico valgte Diego Velasquez at vælge Cortez til at kolonisere Mexico, Diego Velasquez mistænkte hurtigt Cortez for at ikke at adlyde hans ordrer helt efter bogen, men der var det for sent på daværende tidspunkt. Cortez havde allerede samlet en besætning og sat sejl for Mexico. Da han ramte Mexico landede han det sted man kalder for staten af Tabasco i dagens verden, der slås man med mange indianere og tog eksempelvis en Prinsesse til fange, hun blev senere hans Personlige rådgiver. Cortez rejste op af kysten indtil han i april, 1519 kom til det sted der hedder Veracruz. Der gik han direkte i land og brændte skibene efter sig så der ikke var nogen mulighed for at trække sig tilbage.

Han efterlod en lille hær ved kysten, men ellers ledte han sine mænd ind i selve landet. De indianske krigsstammer de mødte havde 300 mand for hver mand Cortez havde, men spaniernes suveræne strategi og våben havde slet overhovedet ingen problem med at nedslagte disse stammer.

Da Cortez i november 1519 kom til Aztekernes hovedstad, Tenochtitlan, som ligger ca. der hvor Mexico City ligger nu, blev han hjerteligt velkommet af den Aztekiske kejser, Montezuma.

Kort efter at Cortez havde oprettet sit hovedkvarter i hjertet af byen, fandt han ud af at nogle Aztekiske stammer havde plyndret hans afbrændte skibe og mænd, dem som var efterladt ved kysten, Cortez blev sur og kommanderede Montezuma til at overgive røverne. Montezuma gjorde hvad Cortez befalede ham og udleverede Cortez røverne, Cortez fik røverne henrettet.. I mens alt dette skete havde Velasquez sent en mindre hær på 1400 mand ned for at arrestere Cortez for forræderi. Cortez vandt dog let over denne lille hær og de overlevende sluttede sig til Cortez bagefter slaget og vendte tilbage til hovedstaden Tenochtitlan. Da Cortez kom tilbage til byen, blev han angrebet af tusindvis af Aztekere. Montezuma blev bragt ud for at berolige sit folk, men de stenede ham og han døde senere af sine kvæstelser. Cortezes hær var omringet af Aztekere og var allerede dømt til helvedes ild, men for Cortez og 3 andre mænd lykkedes det at dræbe den Aztekiske hærfører. Det forvirrede Aztekerne rigtig meget og de begyndte at flygte. Men mindre end 500 mand tilbage Cortez flygtede ud til nogle andre indianer stammer han var venner med, også et år senere angreb han igen Aztekerne, denne gang med skibe. Der dræbte han den nye Aztekiske

Kejser, Guatemoc, det blev enden på det ellers store Azteker rige.

Gider for søren da ikke læse i den bog mere!

Lille store seje Emil lukkede bogen og lagde den fra sig, sikke dog en eminent historie om Cortez, og den fyldte kun en side. Lille super Emil kom til at tænke over ordet “søren”. Ikke så meget selve navnet søren, men mere betydningen af ordet. Mange tror at ordet kun er i funktion som navn, men nej ordet stammer fra gamle dage og betyder Lucifer, Ahriman, Antikrist, Belial, Beelzebub, Fanden, Mørkets fyrste djævelen og på græsk Διάβολος Diábolos. (på engelsk Diablo, herfra mit gamernick, Diablo_FX. Diablo fordi jeg gerne spiller ond i spillet og FX betyder egentlig ikke noget. Den forkortede version af mit gamernick er DFX++, hvor ++ indikere at der mangler noget.)

Andre eksempler på at søren betyder fanden osv. Er i den kendte bandeudtryk, “For fanden da”. Det er her mange voksne brokker sig over deres børns opførsel og beder dem om at sige “For søren da” i stedet. Det er jo i sig selv ligegyldigt om man bruger det ene eller det andet ord. Jeg tror forklaringen findes i Europas middelalderen. Dengang havde kirken jo som bekendt en hel masse magt, og de brugte den flittigt. Kirken mente jo dengang at det var en mindre form for djævle tilbedelse at bande og derfor var det forbudt. Nå men tilbage til historien.

Juice og andre forkert navngivede madvarer.

Efter at have læst den spændende bog og tænkt sig lidt om ang. satan, ville lille kloge store Emil gerne have noget at spise, så han gik ud i køkkenet. Ude i køkkenet fandt lille kloge Emil i køleskabet en karton juice hvorpå det stod skrevet. “Rigtig Juice”. Lille Emil tænkte straks at dette nok var en løgn og besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Først gik han en tur ind i stuen og kiggede efter en objektiv bog med informationer om hvordan rigtig juice egentlig skal laves. I Lademanns lille leksikon fandt Emil god information. Lille, men meget kloge Emil vidste nu at Juice betyder rent frugtsaft og ikke andet. Alt andet væske måtte identificeres som saftevand. På Juicen havde lille smarte Emil læst at Juicen er fremstillet af koncentreret frugtjuice. Med koncentreret menes der at man har presset fx æbler og filtreret væsken derfra og derefter kogt vandet væk fra væsken. Derefter var der tilsat vand, hvilket fortæller lille kloge seje smarte Emil at juicen ikke kan være rigtig juice i den forstand, men saftevand med frugtsmag. Da juice er rent frugtsaft og ikke andet, må der ikke tilsættes vand. Efter at have fastslået at det at forkert juice, skrev lille, men super smarte, Emil en seddel til sin mor, Hanne, ang. juicen og bedte hende købe et andet mærke næste gang hun skulle købe ind. Efter at have skrevet en kort seddel på under 100 ord til sin mor om sin konklusion, skrev smarte Emil et klagebrev på sin Amiga 500 til producenten af den pågældende forkert navngivet juice om at han ville true med at ligge sag an imod dem, hvis de ikke omdøber deres varer. Navneomdøbningen skulle træde i kraft senest den 1. august. Hvilket gav dem en frist på næsten 3 måneder. kloge Emil har fødselsdag den 10. maj. 1989.

Amiga 500

Efter at have skrevet disse meddelelser tog kloge sig et glas juice, det kunne godt være at juicen var forkert navngivet, men den var altså stadig en meget god juice. Emil gik igen ind til sin Amiga for at slette klagebrevet til juiceprodukcenten, da tanken slag ham. Hvad nu hvis han engang blev træt af juicen? Så kunne han altid indsende klagen. Smart. Efter at have overvejet at slettet brevet, kom Emil til at tanke nærmere over ordet “Amiga 500″. Det lød umiddelbart lidt som Italiensk, Amigo for ven eller esperanto Amiko for ven. Emil gik ind i stuen fandt et leksikon frem og slog Amiga op. Lille Emil havde dog taget en lidt fejl her. Selve ordet Amiga er spansk og betyder kæreste eller pigeven. Amiga 500 er for resten fra 1987 hvor den var tænkt som afløser for den populære Commodore 64. Commodore 64 som også er kendt som “brødkassen” på grund af dens udseende. Selve Commodore 64 indeholder en 8-bits 6510-mikroprocessor, har 20 Kb rom og 64 Kb ram.

Emil tænkte kort for sig selv, RAM, Random Access Memory, som på dansk kan oversættes til noget lignende Midlertidig hukommelse. Denne type hukommelse kan passende sammenlignes med os selv, nemlig menneskets korttidshukommelse. RAM fungerer på samme måde som vores egen korttidshukommelse man lagrer hurtigt de midlertidige informationer og gemmer senere det vigtige informationer til langtidshukommelsen. Langtidshukommelsen kan derfor sammenlignes meget med en computers harddisk eller CD-ROM (Compact Disc – Read Only Memory). En computers RAM bliver slettet når man slukker for den ligeledes gør vores korttidshukommelse når vi slukker(sover). Commodore 64 har dog også en anden slags hukommelse end RAM, nemlig ROM. ROM som står for Read Only Memory eller skrive beskyttet hukommelse. Det kan fx bruges til vigtige operativsystem data som ikke skal slettes eller laves om på, det kan sammenlignes med vores rygrad, hvor der ligger informationer og fx at hjertet skal slå og at man skal huske at trække vejret. ROM er blevet videreudviklet siden Commodore 64s tid, i dag bruger man en udviklet form for ROM til kameraer og mp3-afspillere.

En fortjent pause.

Efter at have brugt mange hjerne celler på at tænke de enorme tanker om computernes historie er Emil blevet godt træt og beslutter sig derfor med det samme om at tage en kort pause i form af noget velfortjent søvn. Emil gik ind på sit værelse og sov roligt i adskillige timer.

Mens lille Emil sover, arbejder hans hjerne på lavt tryk, men den arbejder dog. Først skal de vigtige og informative data fra korttidshukommelsen lagres over i langtidshukommelsen for at blive gemt til et senere tidspunkt. Mens dette sker drømmer lille Emil om at han en skønne dag vil blive en stor og anerkendt forsker eller professor. Med uddannelser i cand.phy og cand.tei. (phy = physics = fysik, tei = teist = tro).

At vågne med et sæt 1 minut for ens vækkeur skulle have ringet.

Er noget mange mennesker kender til, mange mennesker inkluderer også lille Emil fordi det netop sker for ham i dag. Nogle mener at det skyldes stress eller måske frygten fra vækkeurets lyd der får mange til at vågne med et sæt. Der kunne også være tale om en daglig rytme, som man har tilvænnet sin krop, det kunne også være en blanding og eller slet ingen af delene, vi ved det ikke præcist. Det er jo det videnskab er, det bedste gæt. Så på en måde kan man sige at diverse daglige religioner er en forældet videnskab. Skabt for at holde ro og orden på samfundet og også for at give mange mennesker en forklaring på nogle af livets store spørgsmål:

“Hvorfor er vi her?”

“Hvordan er vi blevet skabt?”

“Hvad er meningen med livet?”

Det er spørgsmål som man med garanti aldrig får en endeligt svar på i den nærmeste fremtid. Man kan sige det er spild af tid at tænke over dem, men jeg syntes nu at alle burde skænke alle spørgsmålene en tanke i ny og næ. Man kan måske ikke tænke sig frem til et svar, men man kan lære at forstå andre menneskers tro eller overbevisning. Men pointen med det var at lille Emil lige havde vågnet og kl. var 6 om aftenen. Lille Emil havde sovet hele dagen væk, hvilket ikke var planlagt at han skulle vågne så sent. Hvis man tænker lidt over det, søvn kan man vel ikke få for meget af egentlig? Det er måske kedeligt i længden, set udefra, men det mærker man jo ikke når man sover, for når man sover tænker bevidstheden ikke. Men alligevel, hvis man sov i flere år ville man nok føle at en del af ens liv er gået tabt uden at man selv var der, det er lidt ligesom hvis man konstant ryger hash hverdag, så virker ens korttidshukommelse ikke og man glemmer hurtigt den forrige dag. Især hvis dagene ligner meget hinanden kunne man nemt forveksle en dag med en kopi af dagen bare med nyt navn.

Aftensmad og mere søvn.

Efter at igen have tænkt som meget om, var det på tide at få noget i skrotten. Så lille Emil ringede til sin mor, Hanne, og hun kom straks hjem fra arbejde for at give lille Emil noget mad at spise, for han var stadig for lille til at nå tingene på hylderne, ingen tvivl om at han kunne lave maden, hvis han bare var stor nok. Da hans mor kom hjem, var lille Emil dog faldet i søvn ude i køkkenet. De sidste kræftanstregelser med at snakke i telefon havde fået han slået omkuld.

Der var engang to ord, eller memer, eller begge, som begge var sammensatte af to andre ord, thi de var et ordplex og eller et memplex. En dag skete det, at de ligesom salte mødtes i en vandskål eller – balje, og derfor blev nødt til at skifte partner. Heldigvis var ingen af dem tungtopløselige, og de kunne derfor godt komme op af svømmehallen. Deres gamle navne, var Perhaps og Maybe. Men efter at have byttet partnerord og måske partnermem, så blev de til Perbe og Mayhaps. Per og May betyder begge muligvis p eller ◊ p.

Men nu var det sådan, at de de gamle memer havde en tvillingbror og -søster. Disse undslap vandets omdannelse, fordi at de ved hjælp af guddommelig invention var blevet vandskyende. Men da folk som er gift har samme efternavn, så følger det, at Perbe og Maybe er gift. Vi husker at be betyder (at) være, altså eksistens. Derfor må begge af disse være mulige eksistenser.

Er det muligt, at at det er muligt at Perbe og Maybe bruge dagen på at bede?

Det var lideledes tilfældet at Mayhaps og Perhaps var gift. Men da disse befandt sig i en utrolig hede, så var de opløst i ioner. Således blev de kendt som May Haps og Per Haps. Da at hapse noget, er at stjæle det, og de begge hedder Haps, så må de begge være tyve. Men hvilken slags tyve? Jo, deres foran var jo Per og May som ganske vist er gode danske navne, men vi husker tillige at det betyder muligt. Derfor er de begge mulige tyve, eller potentielle tyve.

Man undres naturligvis om de er logisk potentielle eller fysisk potentielle tyve, men dette vides ikke af forfatteren, thi han er kun logisk omniscient–han ved kun det, som er logisk muligt for ham at vide. Men, da vi nu ved, at de er potentielle gifte tyve, så ved vi også, at de har et barn, for det har gifte jo som regel. Og da regler altid gælder, så må det logisk følge, at de også altid må have et barn. Barnets navn er Ronja, hvilket jo er indlysende, da begge forældre er tyve og et synonym for tyve er røvere. Og Ronja er en ægte røverdatter!