En udmærket og kort introduktion til emnerne i titlen.
En lille bemærkning.
”Efter 5 findes p, t, k slet ikke i udtalen, her har vi altid b, d, g, men man
kan kun skrive p, t, k (jf. side 29):” (s. 55)
Det er forkert. Der er et enkelt ord med SG- nemlig ”sgu”. Dog meget ofte skrevet ”sku”, måske netop fordi at det er det eneste ord som afviger fra vores praksis som Erik Hansen skriver om.
Måske skyldes dette at han snakker om en ældre version af RO.
Læs: DR.dk – “Vil afskaffe ulogiske talnavne”
Dette lyder meget godt. Det passer glimrende med det essay som jeg skrev for lang tid siden. Jeg har kontaktet forskeren for at høre nærmere.
Læs DR.dk’s “Samme fejl i 30 år – vi lære(r) det aldrig”
Det rigtig interessante er at i nogle tilfælde skriver det ‘forkerte’ (som ikke står i RetO) oftere end det ‘rigtige’ (står i RetO). Dette er bemærkelsesværdigt! Måske er dansk på vej væk fra nutids-r. Man kunne jo spørge sig selv hvilken funktion det har i sproget, bortset fra at folk laver fejl i det. Det minder mig om situationen med “ad”/”af” hvor man fint kunne indføre et fælles “a” (som lyddansk gør).
Jeg kan i øvrigt nævne at jeg har snakket med Dansklærerforeningen ang. mit reformforslag (Lyddansk). De har tilsyneladende tænkt sig at læse det igennem og har sagt at de vil svare indenfor 3 uger eller sådan noget. Det skal blive interessant at se hvad de synes. Jeg gætter på at de synes at det er for radikalt, og endda på de forkerte punkter! Lyddansk løser jo ikke problemerne med nutids-r.
Mit projekt er modent nok til at se offentlighedens lys. Projektet er på ca. 48 normalsider (a 2400 tegn per side), og på ca. 21,000 ord. God læselyst.
Jeg har sendt essayet i omløb blandt nogle udvalgte venner. Essayet er på knap 20,000 ord og ca. 65 sider. Hvis du er interesseret i at få del i første udkast, så skriv mig en email: thedfx (snabel-a) gmail.com. Ideen er at jeg opdager nogle fejler og mangler i essayet og når at rette dem inden udgivelse.
Hvis man ikke vidste det, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dem hvor det gør nogen forskel!). Jeg er i hvert fald i gang med at læse dem alle sammen igennem for interessante artikler.
Og til dem der venter på mit essay om et reformforslag til dansk, så bliver ovenstående til dette i Lyddansk, som det passende hedder.
—
Ves man ekke vedste de, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dæm vor de gør nogen forskæl!). Jaj er i vært fald i gang mæd at læse dæm alle sammen igænnem for enteressante artikler.
Jeg har lige færdiglæst bogen og jeg er temmelig glad for den. Den gennemgår forskellige principper som man kan stave ord efter. Derefter gennemgår den hvordan man faktisk staver danske ord. Derefter gennemgår den forskellige undersøgelser af hvilke stavefejl og andre fejl der bliver lavet på dansk. Derefter gennemgår den et par reformforslag til dansk. Alt sammen på under 100 sider! Kan klart anbefales! Kan lånes på biblioteket.
news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7405985.stm
Det kan altså godt lade sig gøre at sætte en reformation af et større europæisk sprog i gang.
Se denne side. Hvis tingene virkelig står til som det skrives der, så er engelsk (og dansk) virkelig i værre forfatning end jeg troede. Pludselig får man helt ondt af indvandrerne som tvinges til at lære dansk!
