Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem initialt J og udtale i dansk retskrivning
Endnu en undersøgelse af dansk.
Archive for the ‘Videnskab og lign.’ Category
Jeg vile lige minde mine læsere om det fantastiske lingviske værktøj som min programmør ven har lavet til mig, men som er frit tilgængeligt for alle.
Dictionary Analysis Tool (DAT)
Med det kan man et hav af forskellige ting med ordbøger. Tjek det ud. Fx, har du nogensinde undret sig over hvor mange ord der egentligt er i dansk med et bogstav? Det er ganske nemt at finde ud af.
Nu var jeg en tur på Roskilde, og da jeg var derovre læste jeg naturligvis også i festivalavisen (Orange Press), og deri læste jeg diverse anmeldelser af diverse bands. Jeg kom til at tænke på hvordan de faktisk kommer frem til hvor god en koncert er. Jeg gætter umiddelbart på, at de blot sender en journalist med mere eller mindre relevant baggrundsviden til koncerten hvor han så tager del i den, og derefter laver en bedømmelse. Dette virker til at være en temmelig ringe måde at afgøre om der var tale om en god koncert eller ej, omend der er måder der er endnu dårligere (såsom at sende en person uden relevant baggrundsviden). Jeg tænker på om man ikke kunne gå en smule mere videnskabeligt til værks. Her er et meget spekulativt eksempel.
Man vil gerne finde ud af hvor vild en koncert var, altså hvor meget ‘gang i den der var’. Jeg tænker at man må kunne måle dette på diverse måder. En ide er at placere nogle kameraer rundt omkring som dækker hele koncertpladsen. Bagefter analyserer man filmen og finder et eller andet tal for hvor meget bevægelse der var på billederne. Umiddelbart kan man dog ikke bare bruge normal film, da sådan noget som scenelys vil gøre en forskel. Jeg tænker om man ikke kan bruge en eller anden teknologi der gør at man kan se varme. Ideen er at varmen repræsenterer personer og kan man således se om varmen flytter sig. Derefter kan man udregne et eller andet sammenligningstal.
En anden ide er at måle snit temperaturen på udvalgte steder (fx midt i pitten), og sammenligne den med den temperaturen den dag på det samme tidspunkt. Ideen er at jo mere folk bevæger sig, jo varmere bliver der omkring dem pga. varmeafgivelse. Udfra dette ville man få et eller andet tal som kan bruges til at angive aktivitetsniveauet.
Selvom de metoder jeg beskriver ovenover ikke dur, så ville det stadig være interessant at gå mere videnskabeligt til værks end blot have nogle mennesker foretage en intuitiv vurdering af koncerten. Ideen er naturligvis at undgå observer bias etc..
Opdatering 6.8.10
Jeg havde lavet en større tanketorsk i forbindelse med denne undersøgelse. Det påvirker dog ikke resultaterne herunder. Det drejer sig om det totale antal ord i dansk. Jeg havde taget summen af alle ord med A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø og Å. Dette tæller jo nogle af ordene flere gange! Det rigtige tal er 62,832. Jeg har også ændret titlen, så den ligner titlen på den anden undersøgelse.
——————————————————————————————————————————————————————————————
Igen en .pdf fil.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokal og stavemåde i dansk retskrivning
Flere detaljer.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokal og stavemåde i dansk retskrivning
Resultatskema.
Pga. for mange illustrationer er den i .pdf format.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem stavemåde og vokal i dansk retskrivning
Bilag:
Jeg har været i gang med at lave en del undersøgelser af hvilke vokaler de forskellige bogstaver er forbundet med. Dette arbejde er jeg i skrivende stund 56% (=5/9) færdig med første fase af. Undersøgelsen af vokalerne udtale er kvantitativ (i modsætning til alle andre undersøgelser jeg har kunne finde). Her nedenunder ses et eksempel på mine resultater. Her er det A der er blevet undersøgt, og som det kan ses er det bogstav kun forbundet med to forskellige vokaler på dansk.
Udgives i .pdf grundet illustrationer.
En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person
Nu hvor man studerer evolutionær psykologi (evo. psyk.) (Wiki) (David M. Buss, 1999, Evolutionary Psychology), så kan man ikke lade være med at opdage ting i sin hverdag som måske har en evo. psyk. forklaring. I dette tilfælde har jeg tænkt på make-up brug hos kvinder. Nuvel er de kvinder jeg snakker med ikke nogen repræsentativ målgruppe, jeg snakker for det meste med yngre medlemmer af det modsatte køn (”piger”). Hvis man snakker med kvinder generelt om make-up, så bemærker de ofte, at de ikke bruger ret meget. Nogle gange helt uden at jeg har spurgt om det.
En evo. psyk. forklaring kunne være, at kvinder (ubevidst) underdriver deres make-up brug. Hvorfor? Fordi at hvis det et tilfældet, så må resten jo være naturlig skønhed–noget som mænd godt kan lide. Med andre ord, så får de dem selv til at fremstå pænere ved at sige, at de ikke bruger ret meget make-up. Det kunne godt være at kvinder har udviklet generelle adaptioner for at overdrive deres egen skønhed gennem samtaler med mænd. Kvinders skønhed og ungdom (eng. ”youth”) er jo det som mænd går efter.
En alternativ forklaring er, at jeg færdes blandt en ikke repræsentativ gruppe kvinder (eller piger) som generelt ikke bruger meget make-up.
Forklaringerne er ikke eksklusive.
Jeg har lige opdaget, at WP har kategoriseret memetik som pseudovidenskab.1 Kilderne ser ud til at være i orden. En af kilderne er i en bog redigeret af Michael Shermer.2 Jeg vil derfor fjerne memetik fra min videnskabskategori. Dog implicerer det ikke, at memetik derfor generelt er ubrugeligt eller forkert, blot at det ikke er på et videnskabeligt plan (endnu?), og at det ligner videnskab på visse måder. Et problem ved memetik er, at det er så utrolig svært at samle empirisk evidens bortset fra ting som kædebreve. Derfor kan teorien eller ”frameworket” godt have en stor forklaringsværdi.
Memetik bør måske derfor enten sættes under filosofi eller blot have en kategori for sig selv. Det er kan være en såkaldt ”upcoming science”. Det vil tiden vise. Tidligere videnskabelige teorier har også gået under titlen ”pseudovidenskab” fordi, at der ikke var nok evidens bag dem. Senere fandt man noget evidens (fx pga. teknologisk fremskridt der gjorde det lettere at indsamle evidens) og teorierne blev derfor accepteret som rigtig videnskab.
Man kan måske se filosofi som en mere generel undersøgelse af hvad som helst, og som af og til udklækker nye områder som senere bliver accepterede som videnskab. Man bør huske på, at naturvidenskab som det er kendt i dag engang var en del af filosofien; naturfilosofi kaldte man det.
2The Skeptic encyclopedia of pseudoscience, Volume 2, http://books.google.com/books?id=Gr4snwg7iaEC&pg=PA664#v=onepage&q=&f=false
Hvis man ikke kender til The Grandmaster Experiment, så bør man læse artiklen om det hurtigst muligt. Det er en meget interessant ting hvis det er sandt; At man kan opdrage folk til at blive genier. If. artiklen tyder det på, at man kan ændre udviklingen af hjernen hvis man opdrager sine børn i en tidlig alder.
Etik
Men der er også andre interessante aspekter. Et er det etiske i at vælge hvilken retning ens børn skal udvikle sig i. Som det bliver nævnt i artiklen er der muligheden for at børnene bliver oprørske, men det handler vel om at planlægge deres tidlige liv meget nøje. Eksempelvis mht. de yngre piger, gav faren storesøsteren al opmærksomheden mens de spillede skak. De andre fik lov at få opmærksomheden hvis de lærte at spille. Det er let at se, at dette var et genialt træk. (Pun intended.) Børn elsker elsker opmærksomhed fra deres forældre. Måden de fik det på var at lære at spille skak. Selvfølgelig lærte børnene at spille skak. Omvendt, hvorfor skulle forældre ikke have rettigheden til at påvirke deres børn i en eller anden retning? Det gør de altid i praksis.1 Det åbenlyse problem med dette (både det normative forslag om at forældre har den rettighed og det faktum at forældre gør det) er dumme forældre. Typisk eksemplificeret i religiøse forældre. Dog er situationen ikke helt det samme med skak, da skak ikke medfører nogle troer om hvordan verden hænger sammen; Det gør religion. Man kan aldrig tage fejl i noget kritisk i livet ved at lære at spille skak. Det kan man med religion. Religion er naturligvis ikke det eneste, men det er det bedste eksempel. Andre eksempler er politiske holdninger, anti-intellektuelle holdninger og overdreven ydmyghed. Især anti-intellektuelle holdninger og overdreven ydmyghed kan være hinderende for personers udvikling. Hvor mange kender man ikke som har dårligt selvværd og derfor klarer sig dårligt i skolen og andre steder?
Andre bemærkninger
Det er surt, at jeg er blevet for gammel til at blive opdraget til at blive et geni. Det ville være interessant at læse hans bog. Man bør måske overveje nærmere hvad man ønsker at ens børn skal blive gode til eller gå op i.
Kilder
Wikipedia’s artikel om faderen http://en.wikipedia.org/wiki/L%C3%A1szl%C3%B3_Polg%C3%A1r The Grandmaster Experiment, offentliggjort i Psychology Today. http://www.psychologytoday.com/articles/pto-20050614-000002.html 1Ikke ment som en begrundelse for det forrige udsagn. Det ville være en ought-is fejl.