Archive for the ‘Videnskab og lign.’ Category
politiken.dk/indland/ECE1941066/samfundets-svage-skal-tilgodeses-i-sundhedsvaesnet/
Med andre ord ønsker foreningen, at politikerne i højere grad tænker social ulighed ind i de kliniske retningslinjer, så sundhedsvæsnet bliver bedre til at omfavne alle behov.
»Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring af deres sygdomme og henvender sig til egen læge af sig selv. Andre skal følges helt anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp«, siger Jette Dam-Hansen.
Hun henviser til tal fra Region Hovedstaden, der viser, at 27 procent af borgere med kort uddannelse lider af tre eller flere langvarige sygdomme. Det tilsvarende tal for borgere med lang uddannelse er fem procent.
De er ekke nået nyt at dær er sammenhæng mællem disse. Forskere har fornylit dærfor fået dæn idé at dær er en gæneral fitness fakotor, lissom at dær er en gæneral entælligæns faktor, g.
Jaj sitérer bl.a.:
- Pierce, A., Miller, G, Arden, R., & Gottfredson, L. S. (2009). Why is intelligence correlated with semen quality? Biochemical pathways common to sperm and neuron function and their vulnerability to pleiotropic mutations,Communicative & Integrative Biology, 2(5), 385-387.
Abstract
We recently found positive correlations between human general intelligence and three key indices of semen quality, and hypothesized that these correlations arise through a phenotype-wide ‘general fitness factor’ reflecting overall mutation load. In this addendum we consider some of the biochemical pathways that may act as targets for pleiotropic mutations that disrupt both neuron function and sperm function in parallel. We focus especially on the inter-related roles of polyunsaturated fatty acids, exocytosis, and receptor signaling.
-
In a recent paper we reported a positive association between general intelligence and semen quality in male humans. Specifically, in a sample of 425 Vietnam-era veterans, we found positive correlations between a g factor (representing general intelligence, extracted from factor analysis of five well-validated cognitive tests) and three independent measures of semen quality: sperm concen- tration (r = 0.15, p = 0.002), sperm count (r = 0.19, p = 0.001) and sperm motility (r = 0.14, p = 0.002). None of these correla- tions were mediated by age, body mass index, combat experience in Vietnam, use of alcohol, tobacco, marijuana or hard drugs or days of sexual abstinence before collection of the semen sample. We argued that although these correlations were small in magni- tude, they might be theoretically important for understanding the evolutionary genetics of human phenotypic variation.
From an adaptationist viewpoint, there is little reason to expect a correlation in functional efficiency between two such disparate traits: intelligence depends mainly on brain function and neural development, whereas semen quality depends mainly on testicular function and spermatogenesis. Nonetheless, we hypothesized that there may be pervasive positive correlations among the functional efficiencies of many organ systems because different organs are influenced by overlapping sets of genes. Since most genes are pleio- tropic (affecting several traits in parallel), most mutations are likely to have pleiotropic effects in disrupting several traits in parallel. Potentially, such pleiotropic mutations could produce positive genetic correlations in the functional efficiencies of different organ systems, yielding positive phenotypic correlations in different components of fitness, such as intelligence and fertility.
- Arden, R., Gottfredson, L. S., & Miller, G. (2009). Does a fitness factor contribute to the association between intelligence and health outcomes? Evidence from medical abnormality counts among 3654 US Veterans Intelligence, 37(6), 581-591.
Abstract
We suggest that an over-arching ‘fitness factor’ (an index of general genetic quality that predicts survival and reproductive success) partially explains the observed associations between health outcomes and intelligence. As a proof of concept, we tested this idea in a sample of 3654 US Vietnamveterans aged 31–49 who completed five cognitive tests (fromwhich we extracted a g factor), a detailed medical examination, and self-reports concerning lifestyle health risks (such as smoking and drinking). As indices of physical health, we aggregated ‘abnormality counts’ of physician-assessed neurological, morphological, and physiological abnormalities in eight categories: cranial nerves, motor nerves, peripheral sensory nerves, reflexes, head, body, skin condition, and urine tests. Since each abnormality was rare, the abnormality counts showed highly skewed, Poisson-like distributions. The correlation matrix amongst these eight abnormality counts formed only a weak positive manifold and thus yielded only a weak common factor. However, Poisson regressions showed that intelligence was a significant positive predictor of six of the eight abnormality counts, even controlling for diverse lifestyle covariates (age, obesity, combat and toxin exposure owing to service in Vietnam, and use of tobacco, alcohol, marijuana, and hard drugs). These results give preliminary support for the notion of a superordinate fitness factor above intelligence and physical health, which could be further investigated with direct genetic assessments of mutation load across individuals.
-
Prokosch, Mark D., Ronald A. Yeo, and Geoffrey F. Miller. Intelligence tests with higher g-loadings show higher correlations with body symmetry Evidence for a general fitness factor mediated by developmental stability. Intelligence 33.2 (2005): 203-213.
Abstract
Just as body symmetry reveals developmental stability at the morphological level, general intelligence may reveal developmental stability at the level of brain development and cognitive functioning. These two forms of developmental stability may overlap by tapping into a “general fitness factor.” If so, then intellectual tests with higher g-loadings should show higher correlations with a composite measure of body symmetry. We tested this prediction in 78 young males by measuring their left–right symmetry at 10 body points, and by administering five cognitive tests with diverse g-loadings. As predicted, we found a significant (z=3.64, p<0.003) relationship between each test’s rank order g-loading and its body symmetry association. We also found a substantial correlation (r=0.39, p<0.01) between body symmetry and our most highly g-loaded test (Ravens Advanced Progressive Matrices). General intelligence is apparently a valid indicator of general developmental stability and heritable fitness, which may partly explain its social and sexual attractiveness.
Noen forskere har endda foreslået præsis de som læerne forslår i dæn danske artikel.
- Ho, April J., et al. “Obesity is linked with lower brain volume in 700 AD and MCI patients.” Neurobiology of aging 31.8 (2010): 1326-1339.
The present data have a number of interesting applications. One is derived from the field of cognitive epidemiology—a relatively new field of study that examines intelligence-health associations (Deary, 2009). In our current study, Table 1 and Table 2 show that there is a difference in educational level for MCI and AD in both the ADNI (χ21 = 79.2; p = 2.2 × 10−16) and CHS-CS (χ21 = 4.0; p = 0.05) cohorts, with the AD group having a smaller percentage of subjects with more than 12 years of education. This could suggest a hypothetical causal chain whereby a lower educational level is associated with poorer skills for choosing healthy behaviors leading to higher BMI values and lower brain volumes. Clearly, whether or not an individual chooses healthy behaviors depends on many factors — including access to exercise, education, and other cultural factors. General intelligence may also be a contributing factor.
Specifically, general intelligence has been found to contribute to overall educational achievement (Deary et al., 2007). It is unfortunate that a measure of intelligence was not consistently collected in both the datasets analyzed here, as intelligence is the best single predictor of achieved educational level (Deary et al., 2007). This hypothetical causal chain could show that poorer intellectual function leads to a lower level of educational attainment, which may be associated with poorer skills for choosing healthy behaviors, higher BMI values, and thus lower brain volumes. Interestingly, intelligence is itself positively correlated with brain volume (Luders et al., 2009b and McDaniel, 2005).
If this line of reasoning is correct, cognitive epidemiology may provide some insight for public policy (Lubinski, 2009). We have shown that obesity may modify the risk for cognitive impairment because of the link to compromised brain structure. Thus, when proposing behaviors for controlling body fat content, the population distribution of intelligence should also be considered as the relationship between general intelligence and healthy outcomes has been established (Arden et al., 2009 and Lubinski, 2009). Preventing obesity requires healthy behaviors that may already be more evident in better educated people, so healthcare systems may have greater success by developing targeting messages to populations with poorer access to education, or poorer educational attainment. [min æmfase]
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/04/03/224518.htm
Rapport: Romaer ofre for omfattende diskrimination i Europa
-
I otte europæiske lande sætter myndighederne roma-børn i specialskoler for mentalt handicappede. Tvangsforflyttelser af romaer foregår ofte i eksempelvis Rumænien, Frankrig og Italien. Og fra 2008 til 2012 var der mere end 120 voldsomme angreb på den udsatte befolkningsgruppe i blandt andet Ungarn og Tjekkiet.
Sådan lyder nogle af beretningerne i en ny og omfattende rapport fra Amnesty International, der for første gang har fået et egentlig overblik over diskriminationen af romaer i Europa.
Nuvæl er romaerne ekke særli kvikke, så de gir meneng at mange a deres børn havner på skoler for mæntalt handikappede.
Jaj hænviser tel:
Rushton, J. Philippe, Jelena Čvorović, and Trudy Ann Bons. “General mental ability in South Asians Data from three Roma (Gypsy) communities in Serbia” Intelligence 35.1 (2007): 1-12.
Abstract
To examine whether the Roma (Gypsy) population of Serbia, like other South Asian population groups, average lower than
Europeans on g, the general factor of intelligence, we tested 323 16- to 66-year-olds (111 males; 212 females) in three different
communities over a two-year-period on the Raven’s Colored and/or Standard Progressive Matrices and four measures of executive
function. Out of the total of 60 Matrices, the Roma solved an average of 29, placing them at the 3rd percentile on 1993 U.S. norms,
yielding an IQ equivalent of 70. On the executive function tests, the Roma averaged at about the level of Serbian 10-year-olds. The
Matrices showed a small mean sex difference favoring males. External validity was demonstrated by correlating the scores on
Matrices with measures such as cranial capacity (r=0.13, Pb0.01), spousal similarity (r=0.17, Pb0.05), age at birth of first child
(r=0.26, Pb0.01), number of offspring (r=−0.20, Pb0.01), and responsible social attitudes (r=0.10, Pb0.05). Comparisons
with extant data showed that items found difficult or easy by the Roma were those found difficult or easy by White, Indian,
Colored, and Black South African 14- to 16-year-olds and by Black South African undergraduates (rs=0.90). There was no
evidence of any idiosyncratic cultural effect. Instead, Roma/non-Roma differences were found to be most pronounced on g. This
was shown by item-total correlations (estimates of the item’s g loading), which predicted the magnitude of Roma/non-Roma
differences on those same items, regardless of from which sample the item-total correlations were calculated, and by confirmatory
factor analysis. The results indicate the remarkable cross-cultural generalizability of item properties across South Asians,
Europeans, and sub-Saharan Africans and that these reflect g more than culturally specific ways of thinking.
Keywords: General factor; Cross-cultural; Progressive matrices
Også postet på Piratpartiets forum.
—-
Se www.aei.org/article/education/the-age-of-educational-romanticism/
Fra regeringens SU reformudspil kan man læse:
Regeringen har derfor meget ambitiøse og konkrete målsætninger på uddannelsesområdet:
-
95 pct. af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.
-
60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
-
25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
-
Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.
-
Flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
Regeringens visioner og mål på uddannelsesområdet betyder, at investeringer i mennesker har en meget høj prioritet. Selv om vi befinder os i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at prioritere, vil regeringen sikre, at flere får en uddannelse, og at kvaliteten og sammenhængen i vores uddannelsessystem bliver markant forbedret.
Nu er jeg en gammeldags realist, og tænker: kan det overhovedet lade sig gøre mht. de mennesker man har at arbejde med?
Intelligens
Siden at intelligens er den bedste faktor til at forudsige uddannelsesmæssige ting, og man ved relativt meget om det, så er det naturligvis indlysende at se på det. Til at kvantificere intelligens, så bruger man normalt IQ-tal, med gennemsnittet 100 og standardafvigelsen 15. Disse tal er for den hvide befolkning.
Til at modellere situationen, så har jeg valgt en simpel model. Modellen overestimerer gennemsnits-IQ (finder øvre grænse), og underestimerer minimums-IQ.
Modellen er, at alle personer over en kritisk IQ-værdi kan klare studiet, og at alle under ikke kan. Virkeligheden er ikke så simpel, omend der findes en kritisk IQ-værdi således at over den, så kommer >50% igennem, og under <50%, dog uden at der er en klar grænse. For mere om den slags analyser, se Gordon (1997).
Hvis vi forestiller os en uddannelse som har 100 som kritisk IQ-værdi i modellen, så vil det se således ud:
Halvdelen af befolkningen er over den kritiske værdi, halvdelen er under. Præcis som forventet når man har valgt den gennemsnitlige IQ som kritisk værdi.
Gennemsnits-IQ
Det er mere besværligt at udregne gennemsnittet. Man kan ikke bare tage midtpunktet mellem 100 (kritisk værdi) og ‘topværdien’, for der er ikke noget teoretisk maksimum på en normalfordeling.
For noget tid siden fandt jeg en matematisk metode til at finde gennemsnits-IQ for et IQ-interval. Kort fortalt, så har jeg inddelt normalfordelingen i en række intervaller på 5, og udregnet hvor stor del af arealet findes under kurven indenfor det interval. Derefter jeg har udregnet gennemsnittet af intervallet. Arealet under intervallet fungerer som vægtningen for gennemsnittet for intervallet. Metoden er ikke helt perfekt, men den giver næsten korrekte tal. Jo mindre intervaller (dvs. jo flere) man inddeler data i, jo mere præcise resultater får man. Metoden samt data findes her.
Fra percentil til IQ
Nuvel skal vi den anden vej i analysen. Vi vil finde kritisk IQ og gennemsnits-IQ ud fra en percentil, ikke omvendt. En hurtig løsning er at bruge denne normalfordeling-udregner. De percentiler som regeringen har brugt er 95, 60, og 25. Ved at bruge udregneren kommer man frem til at det svarer til kritiske IQ-værdier på hhv. 75, 96, og 110. Altså, i modellen, så får at 95% af en årgang kan komme igennem en uddannelse, så må IQ-kravet ikke overstige 75. Grafisk, så ser det således ud:
For 96 og 110 IQ, således:
I min metode har jeg brugt intervaller på 5, hvilket gør at man ikke kan bruge den til at finde 96 præcis, men bliver nødt til at bruge 95 i stedet. Det giver en fejlkilde, da man således inkluderer en smule for mange personer (omkring 2.5%point). Men de gennemsnitlige IQ-værdier for hhv. kritisk værdi 75, 95, og 110 bliver således hhv. 101.6, 109, og 119. Altså, udfra modellen, så er den gennemsnitlige IQ for personer med IQ>75 101.6. Dette skulle ikke overraske så meget, da gennemsnittet for befolkningen jo er 100, og at >75 IQ-gruppen inkluderer næsten hele befolkningen (95%).
Implikationer
Mht ungdomuddannelserne, så hvis man vel fortsætte med at:
- bruge ikke-individualiseret undervisning aka. one size fits all-modellen, som man bruger lige nu i folkeskolen og på gymnasierne
- vil inkludere næsten hele årgangen (95%)
- undervise til den gennemsnitlige elev
så bliver man nødt til at undervise på en niveau som svarer næsten til folkeskolens. Det er ikke helt det samme, da menneskers IQ stiger op til at man er ca. 20 år. Men talentmassen af personerne er ca. samme som den som findes i folkeskolen. Her jeg har ekskluderet personer i specialklassen, som ofte involverer retarderede (<70 IQ) personer. Gruppen af retarderede personer udgør ca. 2.3% af befolkningen.
Ikke-intelligens faktorer og konklusion
I den ovenstående analyse har jeg kun set på intelligens, men der er andre faktorer. Der er ADHD/hyperaktivitet, som gør det svært at tage en uddannelse (typisk for drenge). Dertil kommer blindhed, døvhed og andre lign. handicaps.
Generelt, så når man beslutter at n% af en årgang skal igennem en uddannelse med nuværende system, så får at det kan lade sig gøre, så er man nødt til at gøre en eller flere af følgende:
- sænke niveauet, dvs. sænke kravet til hvor meget man skal have lært for at bestå uddannelsen
- gøre uddannelsen længere, hvilket giver længere tid til at lære informationen
- bruge flere penge per elev, i praksis diverse hjælpeordninger
At tro noget andet er at være virkelighedsfjern.
Litteratur m.m.
Robert A. Gordon. (1997) Everyday life as an intelligence test: Effects of intelligence and intelligence context. Intelligence, Volume 24, Issue 1, January–February 1997, Pages 203–320.
Jaj læste fornylit en PHD avhandleng om seasteading. Hæri nævner forfatteren at en a gråndene tel at man før æller siden blir nød tel at bygge ‘på’ havet (flydende byer) er, at gråndpriserne stier i byerne så majet at de er billiere at bygge i havet.
Så langt er man åbenbart kommet i København, Danmark!
politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1847434/tusinder-protesterer-over-ny-havnebydel-i-koebenhavn/
Mht. min tidliere post.
Jaj har fået et svar fra Åndervisnengsministeriet. De er et overraskende godt svar.
Reference: 141.98K.391
Kære Emil
Tak for din mail. Vi kender ikke til data om lærerne og elevernes politiske holdninger og kender heller ikke til dansk forskning om spørgsmålet. Der er danske forskere, der forsker i politisk holdningsdannelse f.eks. Rune Slothuus, Aarhus Universitet, som du evt. kan spørge. .
Derudover er muligvis lavet forskning inden for emnet internationalt f.eks. Hess, Diana E. : How do Teachers’ Political Views Influence Teaching about controversial Issues? Social Education, v69, n1, p. 47, januar-februar 2005 eller Pajares, Frank M (1992): Teachers’ Beliefs and Educational Research: Cleaning Up a Messy Construct. Review of Educational Research, vol. 62, nr. 3, pp. 307-332.
Mvh.
Jon Jespersen
______________________________
Chefkonsulent Jon Jespersen
Ministeriet for Børn og Undervisning
Departementet
Kontor for Reform af Folkeskolen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf.: 3392 5000, Direkte Tlf.: 3392 5668
Fax: 3392 5302, E-mail: Jon.Jespersen@uvm.dk
Spændende!
Di to referangser han nævner virker dov ek relevante, mæn ves man har løst så er di hær:
How do Teachers’ Political Views Influence Teaching about controversial Issues
Teachers’ Beliefs and Educational Research Cleaning Up a Messy Construct
-
Den danske forsker som han nævner er ham her. Jaj har sændt ham en email.
»Det er en tilsnigelse, for samlet set er arbejderbørn i gennemsnit en smule længere tid om studierne,« siger Esben Anton Schultz, der dog mener, at det største problem med SU-systemet er, at alt for få unge fra ufaglærte hjem ikke kommer ind på SU-berettigede uddannelser, især de lange videregående uddannelser.
Vrøvl. De er nærmere at vi forsøer at uddanne for mange mænsker i liegyldie uddannelser. Ekke alle mænsker er smarte nok tel at gå på universitétet ves dette skal foregå på de tradisjonælle nivo.
-
»Der er ingen, der har sagt, at vi skal skære i SU’en, men det er da interessant, at det ikke nødvendigvis er antallet af hyldemeter i bogreolen i barndomshjemmet, der har betydning for, om man kommer hurtigt igennem,« siger Sofie Carsten Nielsen.
dær er entet godt evidæns for at de skulle ha nået mæd antal bøer dærjæmme at gøre. de er bar en proxy for forældrenes o elevens g-faktor. g-faktor er dæn bædste predictor a disse teng.
-
Som jaj skrev i min kommentar:
De mere intelligente elever kommer hurtigere gennem studiet. Det er ikke overraskende. Akademikerbørn er smartere end ikke-akademikerbørn. Det kan ikke komme som nogen overraskelse for nogen som ved noget om intelligensforskning.
no surprise.
Jeg har lige sendt denne email til undervisningsministeriet.
——–
Hej UVM,
Den Korte Avis bragte denne artikel: denkorteavis.dk/lead/mange-danske-skolelaerere-mener-som-annette-vilhelmsen/
Deri udlægger forfatteren en teori om at lærernes politiske ståsted påvirker elevernes. De henviser til en statistik (uden kilde) om at de fleste lærere er venstreorienterede. Det lader til at være sandt, undersøgelsen er også nævnt her: www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/01/24170629.htm
Teorien kan måske fint illustreres sådan her: goo.gl/2Yn64
Altså, røde lærere forårsager gennem en række faktorer at eleverne bliver røde. Det kunne i teorien godt være rigtigt. Det er et empirisk spørgsmål, som man bør undersøge.
Kender I til noget materiale som man kan teste teorien med? Den mest direkte test jeg kan finde på, er at se på elevernes politiske holdninger ifht. deres lærers politiske holdning. Men det kræver data om både elever og lærere. Sådanne data findes måske ikke. Er I bekendt med relevant data? Eller måske en forsker som ved mere om emnet?
En anden test ville være at samle en række forskellige lærere, og bede dem om at vurdere samme opgave. Man kan således variere opgaven så den bliver mere eller mindre blå, og så hvordan det påvirker lærernes vurdering. Optimalt set, så ville man også samle information mht. lærernes politiske ståsted.
——–
Email til Den Korte Avis.
——–
Hej Korte Avis,
Jeg har på baggrund af jeres artikel om emnet i titlen på emailen skrevet en email til undervisningsministeriet for at spørge dem om de kender til noget relevant data vi kan teste teorien med. Min email kan læses her: emilkirkegaard.dk/da/?
Nu får vi se.
Vad må man enli hedde i DK? Ledt a vært. Vi har dæn besønderlie lov om at folk kun må kalde deres børn for et navn ves de står på en godkændt leste over navne. Formentli i et forsø på at ‘beskøtte børnene’ (save the children). Ves man fortæller udlændenge om dænne lov, så røster di på hodet.
Jaj tænkte at de var spændende at kikke på dænne leste, ov sammenline dæn mæ ord i RetO. Vor mange a navnene betyder enli nået?
Lesterne mæ godkændte navne fendes på Familiestyrelsens jæmmeside: www.familiestyrelsen.dk/samliv/navne/soeginavnelister/godkendtefornavne/
Jaj har taet en kopi a RetO tidliere, så dæn brågte jaj tel at sammenline mæ.
Jaj skrev nået hurti kode i Python tel at fende di sammenfaldende ord.
Data ov resultater
danish_dict, find_overlap_names.py (script, omdøb tel .py)
unisex_names – unisex_names_matches
male_names - male_names_matches
female_names – female_names_matches
Eksæmpler på sjove navne:
Unisex: Thy, tin (tin tin?), sultan, storm (x-men?), si, sol, roma, thai, min, le, lo, lam
Male: andre, baron, bias, bror, brynje, cello, femmer, heile, isse, junker, pip, syver
Female: altan, unik, trunte (?!), tit (s gtfo), sultan, nøk, nazi, lama, lava, gyde, gift