Klart Sprog, Klart Sind

Vad må man enli hedde i DK? Ledt a vært. Vi har dæn besønderlie lov om at folk kun må kalde deres børn for et navn ves de står på en godkændt leste over navne. Formentli i et forsø på at ‘beskøtte børnene’ (save the children). Ves man fortæller udlændenge om dænne lov, så røster di på hodet.

Jaj tænkte at de var spændende at kikke på dænne leste, ov sammenline dæn mæ ord i RetO. Vor mange a navnene betyder enli nået?

Lesterne mæ godkændte navne fendes på Familiestyrelsens jæmmeside: www.familiestyrelsen.dk/samliv/navne/soeginavnelister/godkendtefornavne/

Jaj har taet en kopi a RetO tidliere, så dæn brågte jaj tel at sammenline mæ.

Jaj skrev nået hurti kode i Python tel at fende di sammenfaldende ord.

Data ov resultater

danish_dict, find_overlap_names.py (script, omdøb tel .py)

unisex_names – unisex_names_matches

male_names - male_names_matches

female_names – female_names_matches

Eksæmpler på sjove navne:

Unisex: Thy, tin (tin tin?), sultan, storm (x-men?), si, sol, roma, thai, min, le, lo, lam

Male: andre, baron, bias, bror, brynje, cello, femmer, heile, isse, junker, pip, syver

Female: altan, unik, trunte (?!), tit (s gtfo), sultan, nøk, nazi, lama, lava, gyde, gift

[14:47:34] Jens Arhøj – Strawb: Stenet, Politiken har en liste over de 5 mest “skandaløse” TV-optrædener, og en af dem er Simon Kvamm der røg en joint på scenen da han var vært til en prisshow. Wtf
[14:48:10] Emil – Deleet: skandaløse? lol
[14:48:13] Emil – Deleet: fik han en bøde?
[14:48:30] Jens Arhøj – Strawb: Dunno, men ifølge artiklen var det til manges “forargelse”
[14:48:39] Emil – Deleet: dont give a fuck
[14:48:41] Emil – Deleet: mæn
[14:49:37 | Edited 14:49:43] Emil – Deleet: i så fald kan han dømmes æfter straffenlovens “§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.”
[14:49:50] Emil – Deleet: æller
[14:49:56] Emil – Deleet: kommer an på vad uterligt forhold er
[14:50:04] Emil – Deleet: ov vordan man tolker de
[14:50:10] Emil – Deleet: sætnenger er jo syntatisk flertydig -.-
[14:50:37] Emil – Deleet: skal man forstå dæn som:

den som gør mendst en a flg.:
[14:50:53] Emil – Deleet: 1. ved uterligt forhold krænker blufærdigheden
2. giver offentlig forargelse
[14:51:17] Emil – Deleet: æller skal man forstå dæn som:

dæn som ved uterligt forhold gør mendst en a flg.:
1. krænker blufærdigheden
2. giver offentlig forargelse
[14:51:48] Jens Arhøj – Strawb: Den sidste, tror jeg
[14:52:22] Emil – Deleet: jaj er ved at læse en lingvestik båg. Dæri lærer man at sådanne sætnenger er syntaktisk flertydige, pga. deres struktur.

www.b.dk/nationalt/danske-elever-laeser-daarligt-fordi-de-ikke-gider

Jo jo, vad mæd nogle andre teorier?

IQ

Dær er en klar sammenhæng mællem IQ ov en persons ævne tel at lære at læse/skrive. Mæd et så besværligt skræftspråg som de dansk har, så er de ekke alle som er smarte nok tel at lære de, i vert fald ekke mædmendre at vi bruger enorme mængder penge på di svage elever. Disse penge må nødvændigvis tages fra andre elever æller andre stæder i samfåndet. Vi må nøje overvaje om dette er pengene værd.

Ortografien

“Finnish is written with the Swedish variant of the Latin alphabet that includes the distinct characters Ä and Ö, and also several characters not used in Finnish (including for example C, Q, X, Z, Ž, and Å). The Finnish orthography follows the phoneme principle: each phoneme (meaningful sound) of the language corresponds to exactly one grapheme (independent letter), and each grapheme represents almost exactly one phoneme. This enables an easy spelling and facilitates reading and writing acquisition. The rule of thumb for Finnish orthography is: write as you read, read as you write. However, morphemes retain their spelling despite sandhi.” (Wiki)

Læsere a dænne blog kan nok godt rajne ud vor jaj gerne vel hæn mæd dette.

Skolelæreruddannelsen

TL;DR skolelæreruddannelsen i Fenland er mega nice.

www.huffingtonpost.com/justin-snider/keys-to-finnish-education_b_836802.html

I USA tel sammenligneng er dæn rimelig dårlig. Dette kan man se ved at dæn teltrækker dåmme mænnesker. Cf. Gene Expression’s data, se “Elementary Education”. Jaj gætter på at någet lign. er telfældet i Danmark. Jaj har sjældent mødt en kvik lærer/lærer-studerende.

Lengk.

Di nævner de ekke, mæn de er tæmmelig åbentlyst at finnerne klarer de signifikant bædre end alle andre i norden. Why? Deres språg er superior. Afskaf skandinavisk, endfør fensk?

Lengk.

Jaj er ledt sent ude mæd at poste et lengk tel dænne artikel, men fandt alligevæl at de var de værd. Jaj ville dog være ledt mere glad ves dær var andre mulige språg at lære end tysk og fransk, især fransk da dette ekke er voldsomt brugbart. Tysk har en begrænset brugbarhed ifht. grænsehandel, mæn dette bliver mendre æftersom at tyskere osse bliver bædre tel engelsk. De ville være majet enterssant ves børn fx kunne lære esperanto. Nu kunne man åndre saj: vorfor esperanto? A flere grånde. 1) De er motherfucking cool. 2) Folk som har lært esperanto lærer hurtigere andre språg. Læs Wikipedia om Esperanto, især avsnittet “Education”. Særlig enteressant er åndersøgelsen mæd at man bliver bædre tel fransk ved at bruge et år på esperanto og dæræfter 3 år på fransk end på at bruge 4 år på fransk. 3) De er godt at kunne assosiere saj mæd folk som kan esperanto da disse er på et någet højere nivo i snit. Vad får maj tel at tro de? Antallet a artikler på hhv. dansk Wikipedia (ca. 151k) og esperanto Wikipedia (ca. 147k), altså, di har ca. lige majet endhold målt i antal artikler. Mæn tængk dæræfter på vor få mænnesker som snakker esperanto (især som 1. språg) samt at dær ekke er et offisiælt esperanto land, så man kan ekke bare skrive artikler om teng som små landsbyer og lign. (eks.).

Læs.

Jaj har osse skrævet tel en a forskerne bag åndersøgelsen for at få fat i sælve rapporten. Avisen har, majet typisk, ekke lengket tel åndersøgelsen æller bare universitetets side æller forskerens side.

Jeg kan klart anbefale mine sprog-interesserede læsere at følge med i ProfASAr’s film på Youtube.

Hans hjemmeside.

Hans Youtube kanal.

Eksempel på en film.

Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem initialt J og udtale i dansk retskrivning

Endnu en undersøgelse af dansk.

Flere detaljer

Jeg vile lige minde mine læsere om det fantastiske lingviske værktøj som min programmør ven har lavet til mig, men som er frit tilgængeligt for alle.

Dictionary Analysis Tool (DAT)

Med det kan man et hav af forskellige ting med ordbøger. Tjek det ud. Fx, har du nogensinde undret sig over hvor mange ord der egentligt er i dansk med et bogstav? Det er ganske nemt at finde ud af.

Opdatering 6.8.10

Jeg havde lavet en større tanketorsk i forbindelse med denne undersøgelse. Det påvirker dog ikke resultaterne herunder. Det drejer sig om det totale antal ord i dansk. Jeg havde taget summen af alle ord med A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø og Å. Dette tæller jo nogle af ordene flere gange! Det rigtige tal er 62,832. Jeg har også ændret titlen, så den ligner titlen på den anden undersøgelse.

——————————————————————————————————————————————————————————————

Igen en .pdf fil.

Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokal og stavemåde i dansk retskrivning

Flere detaljer.

Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem vokal og stavemåde i dansk retskrivning

Resultatskema.