Archive for the ‘Straf’ Category
—–
En ung kvinde blev fornyligt dømt for at have løjet for retten ved at fremsætte en falsk voldtægtsanklage. Hun blev straffet med 20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste. Avisen kalder det for “dyrt”. Det ville jeg kalde mildt. Jeg blev derfor nysgerrig og satte mig for at undersøge emnet. I denne artikel opsummeres mine fund og betragtninger. Jeg har begrænset mig til voldtægt mellem mænd og kvinder, hvor manden er gerningsmanden. Det er langt det mest normale, men der findes også homoseksuelle voldtægter (specielt i fængslerne), og voldtægter med omvendt kønsfordeling.
Voldtægt generelt
Voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse. Formentlig, så er kvinder fra naturens side skabt til at være særlig følsom overfor denne type vold. Ideen er at kvinderne fratages deres kontrol over hvem de har sex med, og dermed får børn med. Biologisk set er det rigtig dyrt at blive gravid, og hvis man er blevet voldtaget så har man ikke haft kontrol over hvem som har bidraget med sæden. I de fleste tilfælde vil det nok heller ikke være muligt at få resurser fra personen — resurser som er nødvendige når barnet skal vokse op. Nu om dage har man opfundet både prævention og abort, men naturen har ikke opdateret kvinder, så at sige, endnu. De føler derfor stadig at det er en særlig ubehagelig forbrydelse.
Retsmæssigt er voldtægter besværlige. På den ene side bør man helt klart straffe hårdt for voldtægter. På den anden side, så er det svært at bevise at en voldtægt har fundet sted. Det skyldes at man ikke bare kan se på en kvindes underliv om hun er blevet voldtaget eller har haft samtykkende sex. Følgelig er man nødt til at bruge andre former for beviser, særligt vidneudsagn fra kvinden. Men da det er muligt at lyve, så fører det til retssikkerhedsmæssige problemer. Det er en trist situation som man endnu ikke har fundet nogen god løsning på. Modsat hvad mange tror, så virker løgnedektorer ikke særlig godt. I teorien burde det være muligt at se om folk lyver eller ej ved hjælp af hjernescanninger, men teknologien er ikke til det endnu.
Straffen for voldtægt
Hvad er straffen for voldtægt? Straffeloven siger:
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Altså op til 12 år i særligt grove tilfælde. Nuvel er det kun strafferammen, det er også vigtigt at se på lovpraksis. Altså, hvor lang straf får folk normalt. If. Voldtægt Retsbeskyttelse for den krænkede – retssikkerhed for gerningsmanden fra Dansk Forening for Kvinderet, nævnt her, så er retspraksis:
2002: Strafferammen skærpes fra 6 til 8 års fængsel for “normal” voldtægt og fra 10 til 12 års fængsel for særlig grov voldtægt. Efter dette giver en overfaldsvoldtægt typisk 2½ års fængsel, en kontaktvoldtægt 1½år-2½ års fængsel og parvoldtægt 1½ – 1 år og 8 måneders fængsel. (Der er ingen mindste straf.)
Straffen for at lave falske anmeldelser
Hvad er straffen for at anklage nogen for voldtægt på falsk grundlag?
§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.
Stk. 3. Den, der foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.
§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
En relativ høj strafferamme, men hvor lang tid får folk i praksis? Det Kriminalpræventive Råd har udgivet en serie af rapporter om voldtægt i Danmark. Delrapport 2 handler om falske anklager og er frit tilgængelig på hjemmesiden. Heri kan man læse (side 53):
Meget milde domme efter min mening. Strengeste dom er 30 dages ubetinget fængsel, hvilket er sket to gange. Mest normale dom er 30 dages betinget fængsel. De passer meget fint med dem man hører om i medierne.
De giver et eksempel (side 41):
Christina anmelder to fyre for at have begået voldtægt i et køkken på en bar. Mændene anholdes og giver andre forklaringer. Foreholdt deres forklaringer giver hun dem ret og siger, at det var hendes veninde og venindens mor, der ville have det anmeldt. Hele miseren skyldes, at hun ringede til sin veninde og fortalte, at hun var blevet voldtaget. Historien melder intet om, hvorfor hun sagde netop dét til veninden.
Egentlig er hun mest (seksuelt) sammen med den ene anmeldte gerningsmand, og hun har ikke specielt meget lyst til, at den anden deltager, men hun accepterer det, ifølge egne ord. Det er pga. bar-bestyrerens forklaring til politiet, at det overhovedet kommer frem, hvem Christina var sammen med, for Christina selv siger ikke noget til politiet om, hvem det var – og hun udpeger også med vilje et forkert gerningssted.
Christina er 20 år, uden job, har spiseforstyrrelse og epilepsi. Hun har ingen kæreste, men er forelsket i en anden fyr. Denne fyr får intet at vide om anmeldelsen. Hun indrømmer senere, at hun overfor fyrene talte om, at hun godt kunne tænke sig sex med dem, og at hun var meget ”våd”, hvorfor hun ofte måtte gå på toilettet og tørre sig f.eks. under deres koncert (de er musikere på en bar). Hun fortæller dog også (i overensstemmelse med A og B), at hun siger fra, da B forsøger at trænge ind i hende. Hun siger, at hun ikke vil mere, men at samlejet fortsætter alligevel (modsat hvad B siger). Hun indrømmer dog, at stort set alt hvad fyrene har sagt er rigtigt, bl.a. at hun sidder i baren og kysser med A efterfølgende. Af rapporten fremgår, at hun under telefonsamtale med sin veninde siger, at ”hun havde været sammen med 2 mænd, og at de havde været hårde ved hende. Hun havde endvidere oplyst, at hun var blevet voldtaget. Det var således (venindens navn udeladt) og dennes mor, der havde presset forurettede til at foretage anmeldelse af forholdet. Forurettede oplyste, at hun egentlig bare ikke havde haft lyst til, at” B ” (navn udeladt) skulle have været med. Hun havde dog alligevel accepteret dette. Forurettede understregede, at der IKKE havde været tale om voldtægt.”
Christina undersøges på Center for Voldtægstofre. Ved afhøringen er hendes veninde samt dennes mor til stede. Hun idømmes betinget fængsel i 30 dage samt samfundstjeneste, prøve tid 1 år jf. Straffelovens §§ 164-165 i en tilståelsessag.
Omfanget af voldtægter, voldtægtsanmeldelser, og falske anklager
If. ovennævnte rapport, så anmeldes der ca. 500 voldtægter om året i Danmark. Tallet har ligget nogenlunde fast i en årrække. Hvad med falske anklager? Fra samme rapport:
Analysen viser, at falsk anmeldelse efter disse kriterier udgør 100 af de 1.364 sager, dvs. 7,3% I en tredjedel af sagerne dømmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldtægt, en tred-jedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder.
Altså, det vurderes at ca. 7% af anklager om voldtægt er falske i Danmark. Der er ikke lavet voldsomt meget forskning om emnet, og de studier som er lavet varierer meget i deres konklusioner, fra 1 til 90%. Men de fleste er enige i et tal som ligger i omegnen af det ovenstående. Hvis man snakker med politifolk, så lader de til at tro, at tallet er højere:
Under udarbejdelsen af undersøgelsen har der ofte været kontakt til politikredse landet over. Af samtaler med en del betjente fremgik det, at der findes en tilsyneladende ret udbredt opfattelse gående ud på, at antallet af falske anmeldelser af voldtægt er meget højt. Adskillige af de adspurgte mente bl.a., at der er tale om ”rigtig mange” falske anmeldelser. Nogle sagde ”halvdelen” – og en enkelt udtrykte det i samtalen således: ”Du ved godt, at næsten alle anmeldelser om voldtægt er falske, ikke?”. Modsætningsvis var der én betjent, der gav udtryk for, at han bestemt ikke mente, der var mange falske anmeldelser.
Antallet af voldtægter er ukendt, men helt sikkert højere da ikke alle voldtægter anmeldes, og at der er relativt få falske anklager. I en fodnote nævnes det at “2.000 kvinder årligt (2003) er udsat for tvangssamleje, og at cirka halvdelen af disse kvinder har oplevet tvangssamlejet som voldtægt.”.
Det skal lige bemærkes, at ikke alle som bliver dømt for falsk anklage faktisk har lavet en falsk anklage. Det anslås at 7 ud af 100 er falske falske anklager. Sagerne er ofte komplicerede, se fx sagen om “Maria” på side 13. Der er en del sager om indvandrerpiger som bliver truet af deres familie og evt. voldtaget af et familiemedlem og derfor trækker voldtægtsanklagerne tilbage for at undgå problemer. Eller bare at kulturen siger at det er forkert at have sex før ægteskabet. Her tænker jeg særligt på sagen om Jasmin s. 14-15. Det er nogle meget ulykkelige sager.
Motiver til falske anklager
Hvorfor laver kvinder falske anklager? Det kunne der være mange forskellige grunde til. I sektion 2.6 side 40-49 ser forskerne nærmere på hvorfor kvinder anmelder falske voldtægter. Nedenstående oversigt er fra rapporten.
Som det kan ses, så er opmærksomhedsbehov åbenbart et ret normalt motiv. Forfatterne giver et eksempel:
Anette, (24 år, pædagogmedhjælper) er med kæreste og venner til havnefest. De får alle noget at drikke, og da hun aftenen før fik et epilepsi-anfald, går hun denne aften tidligt tilbage til teltet. Kæresten vil ikke med. Én af veninderne kommer tilbage til teltet med sin kæreste, og de hører Anette græde. Adspurgt om hvorfor hun græder, fortæller Anette, at hun er blevet overfaldet og forsøgt voldtaget. De henter kæresten, og han anmelder straks forholdet til poli-tiet. Anette siger hele tiden, hun ikke vil anmelde det. Hun giver signalement af gerningsmanden: kasket, øreringe, stor, stønner overdrevet meget, er meget fuld, men siger i øvrigt at der ikke skete noget. Ingen mistanke til nogen bestemt gerningsmand, og hun siger, hun ikke vil kunne genkende ham. Hun siger til veninden, at hun måske blev overfaldet, fordi hun gik ud-fordrende klædt. Anette fortæller yderligere, at hun i den seneste tid har modtaget en del op-kald fra en ukendt person på sin mobil, hvor ingen siger noget – og at hun har fået stjålet undertøj fra tørresnoren (bekræftes af kæresten).
Ni dage efter henvender Anette sig på politistationen og fortæller, at det var en misforståelse. Hun fortæller, at epilepsi-anfaldet dagen før var fremkaldt af skænderi med kæresten, som havde bebrejdet hende, at hun havde talt med en mandlig havnefest-deltager. Han troede, det var en arbejdskollega, som er lidt forelsket i hende. Ifølge Anette var det skænderiet og måske narkosen fra en knæoperation, der fremkaldte hendes epilepsianfald. Hun forklarer, at hun på dagen for anmeldelsen bliver meget skuffet over, at kæresten ikke vil gå tilbage i teltet med hende (han ville feste videre), og hun var derfor ked af det, da hun kom til teltet, og derfor græd hun. Da veninden kommer, er hun ”for stolt til at fortælle sandheden – nemlig at hun var såret og ked af det”. Hun fortalte i stedet en ”lille løgn gående ud på, at en hende ukendt person væltede hende omkuld, da hun kom hjem”. Hun havde ikke forventet venindens kærestes reaktion med at hente Anettes kæreste, og hun bad dem lade være, for ”han bliver så gal” (siger Anette ifølge veninden), og hun siger, hun ikke vil have politiet underrettet og heller ikke sine forældre. Anette fortæller, at hun blev ”fanget i et net af usandheder”. Kæresten kommer til teltet, fuld og opfarende, og det ender med han tilkalder politiet og underretter hendes forældre, selvom hun ikke ville have det, men han insisterer (vidner overhører Anette sige, hun ikke vil anmelde). ”Da politiet kom, følte hun, at der ikke var nogen vej tilbage, så hun fastholdt historien”. Siden hen har hun haft dårlig samvittighed, derfor vælger hun at ”lægge kortene på bordet”. Sagen om falsk anmeldelse sluttes jf. Rpl. § 749, stk. 2.
Hævnmotivet – at bruge loven til at skade andre
Særligt vigtigt er det at se på muligheden for at bruge loven til at hævne sig på en person, såsom i eksemplet med “Amalie” på side 29. De fleste personer vil nok mene, at det er en afskyelig praksis, men som vi har set ovenover, så straffes det ret mildt.
Hvis en rationel person ønsker at se på muligheder for at bruge loven til at hævne sig, så er det smart at lave en analyse af udfaldsmulighederne, deres sandsynligheder, og deres konsekvenser. Jeg lavede en sådan analyse i en kommentar på 180grader (redigeret en smule):
Rationel breakdown af situationen. Du er en pige og du har været sammen med en fyr og du opdagede bagefter, at han også har været sammen med en anden. Det er du sur over, og vil gerne hævne dig. Du overvejer om du skal anklage ham for voldtægt. Bør du?
Lad os se på de mulige udfaldsmuligheder:
1. Du anklager ham og han bliver dømt. Han får et par år i fængsel, og en plettet straffeattest. Det gør det svært for ham at få arbejde efterfølgende.
2. Du anklager ham, politiet tror på dig, men han bliver frikendt pga. mangel på beviser i retten.
3. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din løgn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver dog frikendt for at lave en falsk anklage, eller slet ikke anklaget for det.
4. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din løgn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver dømt for at lave en falsk anklage. Du får måske 20 dages betinget fængsel og noget samfundstjeneste.
Hvad mon sandsynligheden er for de forskellige udfald ovenfor? (1) er måske ikke voldsomt stor, måske 20%. (2) måske 40%. (3) måske 20%. (4) måske 20%.
Bør du anklage ham? Ja, hvis du kan leve med din egen samvittighed derefter. Du risikerer meget lidt ifht. det potentielle udbytte.
De ovenstående tal er nogle jeg gættede mig til da jeg skrev kommentaren, men vi har stiftet bekendtskab med tal som viser, at det er usandsynligt at blive dømt for at lave en falsk anklage. Kun 32 blev dømt for at fremsætte en falsk anklage blandt de 100 som gjorde det. Det vil sige at (4) er mindre sandsynlig end angivet overfor. De præcise tal er stadig ukendte.
Analysen viser altså, at man risikerer meget lidt ved at anklage falsk. Både fordi at straffen er typisk lav hvis man bliver opdaget og dømt, samt fordi at få personer bliver dømt. Fra rapporten sektion 1.3 kan man også læse, at næsten alle (29 ud af 33) sager som føres er tilståelsessager (og to mere havde tilstået en gang men ville ikke stå ved sine ord i retten). Altså, politiet mener åbenbart at det er for svært at få nogen dømt hvis de ikke selv tilstår. Det vil sige, at hvis man undlader at tilstå, så er man næsten sikker på ikke at blive anklaget. En klar fordel for en som ønsker at hævne sig uden at risikere selv at blive straffet. Af denne grund er der også ukendt antal sager hvor der er tale om en falsk anklage, men hvor personen ikke blev retsforfulgt for det. Enten fordi politiet troede på kvinden, eller fordi at de ikke mente, at de kunne løfte bevisbyrden.
Men selv hvis man tilstår, så er sandsynligheden for at blive dømt ikke 100%. I 71 af de 100 sager tilstod kvinden (side 51 i rapporten), men siden at kvinden kun blev dømt i 32 af sagerne, så er sandsynligheden for at blive dømt selvom man tilstår ikke tæt på 100%, maksimalt 32/71=45%.
Hvor hårdt bør man straffe folk for at lave falske voldtægtsanklager?
Strafferammen giver rig mulighed for at man kan dømmes hårdere end retspraksis er. Fra politisk side er det dog muligt at ændre loven således, at man tvinger dommerne til at dømme hårdere. Bør man? Jeg vil nævne et par grunde for og imod.
Man hører nogle gange, at strafferammen for falsk anklage skal være den samme som den for det man anklager nogen for. Sådan kunne man godt lave det, men det er måske at gå lidt for for langt. Strafferammen for §164 er allerede 6 år, mens at den for voldtægt er 8 år. Dog 12 år i særlig grove tilfælde.
En anden grund til at man bør være streng overfor falske anmeldelser er at det nedsætter troværdigheden af vidneudsagn fra andre kvinder som faktisk ikke lyver. En løgnagtig kvinde straffer derfor hendes uheldige medsøstre indirekte. Rapporten nævner også problemet:
[…] Samtidig afhænger afhøringens resultat naturligvis også af betjentens forhold, såsom betjentens holdning til kønsroller mv. Som i alle andre sager spiller betjentens generelle menneske- og livssyn ind. Det kan også have betydning, om betjenten tidligere har behandlet en falsk anmeldelse om voldtægt – eller har hørt om sådanne sager fra kolleger. Har man tidligere troet på en kvindes anmeldelse om voldtægt og lagt et stort arbejde i at opklare sagen for så senere at finde ud af, at anmeldelsen var falsk, kan det ikke udelukkes, at medføre, at den næste kvinde, der anmelder voldtægt, mødes med mistro. Dette betyder, at en sag, der mistænkes som falsk af én betjent, ikke nødvendigvis vil blive vurderet ligeså af en anden betjent.
En tredje grund er at når man anklager falsk, så spildes politiets tid. Det betyder at politiet ikke får arbejdet på andre opgaver i den tid de bruger på at ‘opklare’ en falsk anklage. Det gælder for alle anklager.
Er der grunde til ikke at have en høj straf? Ja, hvis fx politiet ofte anklagede kvinder og fik dem dømt for at lave falske anklager når de faktisk ikke gjorde det. Der er et par få eksempler på det i rapporten, hvor kvinden faktisk blev voldtaget, men sociale omstændigheder pressede hende til at trække anklagen tilbage. Men ellers, så anklager politiet stort set kun kvinder for falsk anklage når kvinderne selv har tilstået deres løgn.
En anden overvejelse som er værd at tage i betragtning, er det store antal ikke-anmeldte voldtægter. Jeg forstår ikke deres skelnen mellem tvangssamleje og voldtægt, men tallet er enten 2000 eller 1000, hvis man antager at hver kvinde kun bliver udsat for en. En hårdere straf for falsk anklage kunne have en afskræmmende effek på hvor villige kvinder er til at anmelde en voldtægt. Hvis kvinderne tror at politiet ofte anklager kvinder for at angive falske voldtægtsanklager og får dem dømt, så ville det være en ekstra risiko at løbe for en kvinde som er blevet voldtaget. Data tyder dog ikke på at dette faktisk er tilfældet, men derfor kan det godt være at kvinderne tror det. Det er nok på sin plads at lave en undersøgelse blandt kvinder som er blevet voldtaget for at finde ud af hvorfor de ikke anmeldte det.
Afsluttende bemærkninger
Efter min mening er straffen for lav. Jeg har ikke noget specifikt forslag til præcis hvad straffen bør være, men jeg har et metodeforslag. Ideen er at samle en gruppe repræsentative danskere, fortælle dem om en række sager, og spørge dem om hvor hård straf de mener, at vedkommende skal have. Derefter udregnes gennemsnit, median, typetal osv. ud fra dataene. På den måde kan man finde en straf som er flertallet af danskerne mener at passende. Jeg tør ikke spå om hvad straffen ville ende på, men jeg ville undre mig hvis ikke at den blev forhøjet ifht. nuværende praksis.
Læser man rapportens perspektivering, så går forskerne længere end deres egen data tillader. De pointerer ganske rigtigt at:
Det kan ikke afvises, at der findes et større antal falske voldtægtsanmeldelser end de omkring 33 tilfælde. pr. år. Det foreliggende materiale i undersøgelse giver dog ikke anledning til at tro, at der i givet fald eksisterer et stort antal uopdagede falske anmeldelser. [min emfase]
Men derefter skriver de:
Der er flere problemer knyttet til denne situation. Når mediebilledet omtaler falsk anmeldelse af voldtægt i et omfang, der er ude af proportioner med virkeligheden, skader det samfundets opfattelse af kvinder, der står frem og anmelder voldtægt. Tvivl omkring anmeldelsens rigtighed får en (for) stor rolle. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at undersøgelser viser, at voldtægter har et betydeligt mørketal.100 Et skævvredet fokus på falske anmeldelser i medier og hos politiet kan bevirke, at det bliver endnu vanskeligere for en kvinde at stå frem og anmelde voldtægt. [min emfase]
Men deres data viser jo netop ikke at mediernes omtale af falske anmeldelser er “ude af proportioner med virkeligheden”. Deres data viser at der er 71 sager hvor kvinden tilstår en falsk anmeldelse, endnu færre hvor hun bliver dømt, og et ukendt antal sager hvor kvinden har løjet men ikke er blevet anklaget for det af politiet eller har tilstået. Af gode grunde kan man ikke konkludere at to tal er ude af proportioner med hinanden hvis man ikke kender tallene. I øvrigt har de slet ikke vist at medierne omtaler falske anmeldelser og voldtægter “side om side” (deres ord). Det ville kræve en kvantitativ analyse af mediernes dækning.
Uden at kaste mig ud i en større undersøgelse, så har jeg kikket en smule på Infomedia. En side som opsamler stort set alle artikler udgivet i danske medier. En søgning på “voldtægt” med tidsrammen 12 mdr. giver 16.836 hits. En lign. søgning på alle artikler som indeholder både “falsk” og “voldtægt” giver kun 850 hits (5%). En søgning på ordene “opdigtet” og “voldtægt” giver 294 hits (1.7%). En søgning på “voldtægt” og “lyve” giver 444 hits (2.6%). Rigtig mange af disse artikler overlapper. Medmindre at jeg har søgt på nogle helt forkerte ord, så viser analysen at der ikke er stor dansk mediefokus på falske voldtægtsanklager, sammenlignet med fokus på voldtægt generelt.
Litteratursamling
Skulle man have lyst til at læse mere om emnet, så har jeg samlet en del litteratur her som man kan læse. Nogle af linksene er gentagelser af tidligere nævnte kilder, andre er ikke.
- Det kriminalpræventive Råd’s rapport: En undersøgelse af anmeldte voldtægter 2000-2002, del II: falske anmeldelser
- Straffeloven
- Gross, Bruce (Spring 2009). “False Rape Allegations: An Assault On Justice”. Forensic Examiner.
- Engelsk Wikipedia om falske voldtægtsanklager
- www.bt.dk/krimi/dyrt-for-vidner-at-lyve-i-retten
- avisen.dk/falske-voldtaegtsanklager-straffes-mildt_124987.aspx
- www.nordjyske.dk/nyheder/doemt-for-falsk-voldtaegtsanklage/f08b2f6b-2869-4998-8b4a-95f08f4b4a95/4/1513
- voldtaegt.wordpress.com/undervisningsmateriale-2/politiet-og-retssystemet/nar-anmeldlesen-ikke-passer/
- www.bt.dk/krimi/fissans-voldtaegts-mareridt-slut-19-aarig-betaler-dyrt-for-loegnen
- www.dagens.dk/krimi/kvinde-d%C3%B8mt-falsk-voldt%C3%A6gtanmeldelse-mod-fissan
- voldtaegt.wordpress.com/undervisningsmateriale-2/retshistorie/
www.b.dk/viden/kvinder-og-boern-bliver-sorteper-ved-skibbrud
“Elinder og hans kollegaer har studeret 18 skibskatastrofer fra 1852 og op til i dag med i alt 15.000 passagerer indblandet. Heriblandt det historiske skibbrud med Titanic, hvor tre gange flere kvinder end mænd overlevede, hvilket ellers altid er blevet tilskrevet det faktum, at kaptajnen beordrede kvinder og børn i redningsbådene først.
Men det er mere undtagelsen end reglen for den nye undersøgelse viser, at overordnet set har mænd historisk set haft dobbelt så stor en chance for at overleve end kvinder og blandt skibsbesætningerne har 18,7 procent flere overlevet i forhold til passagererne uanset hvor hurtigt skibet sank.
- Man kan bestemt ikke tage for givet, at besætningen eller kaptajnen evakuerer passagererne inden de redder sig selv, siger en anden af undersøgelsens forfattere, Oscar Erixson.”
Entrasant. Måske er de dov en go idé at redde besætnengen først, da disse er nødvændie for en forsat rednengsoperasjon.
-
www.180grader.dk/Politik/min-klogeste-beslutning-ikke-at-g-p-universitet
Nole okay poenter.
-
politiken.dk/tjek/ECE1704783/amerikaner-har-printet-sin-egen-automatriffel/
Som forudsagt. De blir spændende at se vad dær sker.
-
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/08/01/092814.htm
Får plettet straffeattest for sex med for ung kæreste
Derp. 14 ov 19 år. Rimelig normalt. Gad vide vor mange penge de har koster samfåndet, at køre dænne sa?
-
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/08/01/122528.htm?rss=true
Byretsdommere bærer kapper fra i dag
“Den nye regering har ikke valgt at bremse loven om kapper til byretsdommere, selvom de faktisk er imod.
- Jeg er meget enig med dommerne i, at det er en rigtig dårlig idé at indføre kapper i byretterne. Men nu er pengene jo brugt på at fremstille kapperne, så nu må vi se erfaringerne an, og så må vi evaluere ordningen, siger hun.
De nye kapper i byretten er mørkeblå, mens de i landsretten er sorte og i Højesteret vinrøde.”
Så må man jo håbe, at di har lavet et ordentlit forsø. Således at man nole stæder bærer kapper, ov andre stæder ekke. Dette gør de næmmere at se effækten.
-
Ludere, myter og politik
“Hele sagen stiller også Informations leder 24. juli i relief. Anna Von Sperling argumenterer her for, at der bør være mere fokus på ideologiske og principielle spørgsmål i forbindelse med køb og salg af seksuelle tjenester og mindre på, om sexarbejderne nu har det godt eller skidt. Men det er mildt sagt ikke mere politik, vi står og mangler i den debat. Politiske ønsker om, hvordan virkeligheden skal være, har for længst undermineret danskernes — herunder politikernes — viden om, hvad der faktuelt foregår.”
What the actual fuck. Jaj kunne ek fende på någet mere tåbelit et sie!
-
Der er så meget journalister ikke ved
“Den letteste måde at bedømme folk på er naturligvis et karaktergennemsnit. Men det er i sig selv ikke en garanti for andet end en normal (eller stor) begavelse kombineret med flid. Det er ingen garanti for, at de kommende psykologer eller journalister er – eller bliver – menneskeligt eller socialt kompetente.”
“Journalistuddannelsen leder stadig efter en balance. Et tårnhøjt eksamensgennemsnit i 18-års alderen er ingen garanti for, at der kommer dygtige journalister eller psykologer ud af det. Og det er ingen garanti for den erhvervelse af menneskelig erfaring eller modenhed, som er en forudsætning for udøvelsen af begge fag.”
Man får altså ekke noen garanti uanset vad man gør. Mæn i stædet for at brue karaktergns., så kunne man jo prøve at brue IQ-tæsts. Flid korrelerer negativt mæd IQ, så ves vi selekterer for flid, så selekterer vi IQ fra. Lyder som en majet dårlig idé.
-
www.180grader.dk/Politik/choktal-kun-n-asylansger-ud-af-500-kan-arbejde
“- De sidste 20 år har vi haft 10.000 asylansøgere igennem vores center. Og jeg må sige, at det nok kun er 20 af de 10.000, der var i stand til at arbejde. Højst 30. Og det passer også med tallene for landet generelt i Udlændingestyrelsen. Max 1 pct. kan forventes at komme i arbejde, siger Thorkild Poulsen, mangeårig leder af asylcenter Brovst i Jammerbugt kommune.”
Er de snart på tide at stoppe mæd at køre samfåndet i sænk ved at jælpe alle disse mænnesker? Man kunne sagtens argumæntere for de utilitaristisk, mæn jaj er ekke så usælvisk. Gad vide vor mange som egentli er de når de kommer tel støkket.
-
www.180grader.dk/Politik/rygere-skal-opsges-derhjemme-danmark-www-bt-dk
…
-
www.180grader.dk/Politik/skil-dig-af-med-dine-tomme-ammunitationshylstre
Anti-evidænsbaseret politik.
-
www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/prinsessernes-glade-valg-af-uddannelse
Dette kommer aldri tel at gå godt. Jaj er naturlivis skyldi, da jaj lie er kommet end på et kvendestudje på humanioraområdet (lingvistik) ov før de læste jaj filosofi.
-
politiken.dk/indland/ECE1709622/enhedslisten-vil-afskaffe-bonus-for-tidlig-studiestart/
“»De uretfærdige gangeregler skal afskaffes. Reglerne favoriserer de unge, der har overskud og kommer fra boglige hjem. Det medfører en ekstrem social slagside«, siger Rosa Lund, der er uddannelsesordfører for Enhedslisten.
Hvis flere optages gennem kvote 2, bliver der færre pladser i kvote 1. Gør det ikke karakterkravene endnu højere?
»Det er rigtigt. Det er et problem. Men derfor skal forslaget også ses i sammenhæng med kravet om at droppe gangereglerne. Der skal drastiske tiltag for at bryde den sociale arv«.”
EL forstår stadi ekke at entælligæns er arvelit.
-
politiken.dk/videnskab/ECE1710297/etisk-raads-formand-forsvarer-omskaering-af-drenge/
…
-
ing.dk/artikel/130979-touchskaerm-flytter-tasterne-hen-til-dine-fumlefingre
Pretty cool
-
www.180grader.dk/Politik/tilstrmningen-vokser-igen-det-samme-gr-strmmen-af-tomme-beroligelser
“Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen advarede i april 1983 om at lempe udlændingeloven. Han frygtede, at ”hundredetusinde” ville benytte sig af muligheden for at komme til Danmark.
Daværende folketingskoryfæer som Preben Wilhjelm fra Venstresocialisterne og Bernhard Baunsgaard fra Det Radikale Venstre reagerede vredt og afviste blankt, at der kunne blive tale om sådanne tal. Bl.a. henviste de til, at daværende formand for Dansk Flygtningehjælp Hans Gammeltoft-Hansen havde vurderet, at der ”i de kommende år” ville være ca. 500 flere (sic!), der opnåede tilladelse til familiesammenføring.
Der kom 400.000
På 29 års afstand og med næsten 400.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (ca. 50.000 var der, da den liberale udlændingelov blev vedtaget i juni 1983) behøver man ikke spørge, hvem der fik ret.
Den 28. marts i år, i DR2-udsendelsen Kampen om indvandringen, havde nu forhenværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen så den flabethed at udtale, at loven af 1983 ikke gjorde nogen videre forskel. Også med den gamle udlændingelov – der ikke opererede med retskrav overhovedet – ville Danmark have været ”nødt” til at slå dørene op i 1980´erne og 1990´erne.”
-
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/08/07/102632.htm
Mette Frederiksen vil af med meningsløs aktivering
Hurra!?
-
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/08/07/094919.htm?rss=true
Flere pæne danskere får skrumpelever
Forhåbenlit så kommer bioprentede levere før at min står a.
-
www.180grader.dk/Politik/sverige-feminister-chikanerer-maend-i-kollektivtrafiken
dafuq?
-
www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/08/08/08150446.htm?rss=true
Mænd får deres helt egen bogklub
“Mænd skal læse flere bøger. I hvert fald hvis det står til forlaget Gyldendal, der i dag åbner en ny bogklub til mænd. Gyldendal har i forvejen 14 bogklubber, og 80 procent af medlemmerne er kvinder.”
Kunne dette skyldes at kvender mere drømmer om andre liv end dæm di lever?
…
“De fysiske bøger skal nok klare sig
Selvom e-bøgerne er en konkurrent til den gammeldags fysiske bog, frygter Gyldendals Bogklubber ikke, at der er dødt løb for endnu en bogklub i rækken.
- Vi ved, at mænd godt kan lide at gå i dybden med ting. Derfor tror jeg også, at de ser en særlig styrke i de fysiske bøger, som netop repræsenterer fordybelsen, siger Tine Weppler. “
Fysiske bøer repræsenterer forbydelsen? What am i reading?
-
Race er stadig et problem i Sydafrika
Vad er så problémet? Jo, de sædvanlie.. Raserne er jo ekke ens, så ves man kikker på bestæmte grupper (rie, fattie, etc.), så er dær ekke et representativt antal overalt. Well, fucking surprise?
-
politiken.dk/debat/ECE1713505/kvinfos-mandesyn-er-forkvaklet/
Jup.
-
politiken.dk/indland/ECE1622512/politi-anholder-saelgere-og-koebere-af-heroin/
Dette skal nok jælpe….
-
politiken.dk/politik/ECE1622203/s-ordfoerer-fingrene-vaek-fra-blasfemiparagraffen/
Skægt nok, så kan sosjalisterne godt li blasfemiparagraffen??? Giver nada meneng ves man ser på deres ideologi.
Gogo Ateistisk Selskab!
www.religion.dk/artikel/461663:Synspunkt–Ateister–Afskaf-udemokratisk-blasfemiparagraf
-
ing.dk/artikel/129166-wikipedias-grundlaegger-skal-lave-gratis-forskningsportal
Hurra!
-
ing.dk/artikel/129146-ingenioeren-soeger-bloggere-inden-for-biotek
Fremtiden endenfor aviser+sjurnalistik? ‘Ansætte’ eksperter tel at skrive blogs? De virker som en god idé. Man kunne jo fint give dæm del i reklame-endtægterne.
-
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/12/0512115414.htm
Newsflash: En dansk minister ved ekke vad han taler om mht. stoflovgivnengen.
Mæn:
ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1757755.ece
-
politiken.dk/udland/ECE1623916/politiet-i-mexico-finder-49-lig-i-saekke/
Tænk ves man hade en løsneng på dette problem, nååå jo: legalisér stofferne!
-
politiken.dk/udland/ECE1623920/angela-merkels-parti-faar-store-kloe-ved-delstatsvalg/
Wow? En dansk avis nævner at Piratenpartei kom end i en tysk delstat? For vildt?
-
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/12/205320.htm
I de mendste må man da give hende, at hun prøvede på en ordentlig måde, modsat di danske feminister.
-
nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50349619:filmselskaber-t%C3%B8r-ikke-satse-p%C3%A5-talenter.html
Sååå, dæn danske filmbrangsje tænker at di vel forøge deres udgifter.. fordi? Di må jo lave deres konkurrangse modæl om ves dæn ekke længere er tidssvarende. Desuden tror jaj ekke på, at man ekke kunne have lavet dovmefilm. Disse film er jo nætop ret billige at lave.
-
www.b.dk/politiko/reformer-baserer-sig-paa-fejlskoen
“Men prognoserne, som reformerne hviler på, viser sig nu at være misvisende, skriver Jyllands-Posten. For siden 2004 har Danmarks Statistik opjusteret forventningen til antallet af personer på arbejdsmarkedet med 300.000 personer, når kalenderen viser 2050. Det skyldes, at der vil komme flere indvandrere til landet.” (min markereng)
“Også den 2020-plan, som regeringen netop har præsenteret, hviler på fejlagtige skøn. Den forudser, at der i 2020 vil være færre personer i den erhvervsaktive alder end nu. Det stemmer dog ikke overens med de nyeste tal. De viser nemlig, at der vil være cirka 20.000 flere danskere i den arbejdsduelige alder i 2020 sammenlignet med i dag – og det er gode nyheder for de offentlige finanser, der dermed kan se frem til en forbedring på 500 millioner kroner.” (min markereng)
‘danskere’? Di mener væl endvandre? Vi ved jo godt vordan de står tel mæd endvandre i Danmark. Man kan ekke bare emportere lav-IQ arbajdskraft tel at komme ud a sin vælfærdsmodæl som ekke længere virker.
-
www.180grader.dk/Politik/overfldige-maend-og-spejlblanke-kvinder
De er svært ekke at være nogenlånde enig. Sælom filmen på Manfo går ledt for langt (kvender kunne naturligvis begønde at gøre disse teng som mænd p.t. gør for dæm), så er de gænerelt korrekt.
“”Vi behøver ikke have en mand til at forsørge os længere. Vi kan klare os selv. Og når man kan klare sig selv, så behøver man ikke at blive sammen med den samme mand gennem hele livet. Man kan have mange mænd, få børn med flere forskellige mænd eller helt leve uden mænd,” siger Pernille Aalund til Lokalavisen.dk.”
De lyder jo plavsibelt. Lige endtel at man kikker på tallene som Manfo refererer tel. Di viser jo vordan kvender i gns. er en ånderskudsforretneng for landet (lever længere tid, arbajder mendre, bruger mere vælfærd).
“Udover omfordelingen mellem forskellige alderstrin foretager velfærds-
samfundet omfordeling fra mænd til kvinder. Således kan en nyfødt pige
forvente at modtage 2,4 mio. kr. fra det offentlige, mens en nyfødt dreng
skal bidrage med 0,8 mio. kr. Dette skyldes, at kvinder har lavere
erhvervsfrekvens end mænd, får lavere løn, i højere grad end mænd
benytter barselsorlov, og lever længere end mændene.“ (s. 371 i Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv)
-
www.180grader.dk/Politik/pittelkow-danske-journalister-ligger-massivt-til-venstre
Pretty interesting data. De ser ud tel at dær er brug for nye medier tel at balangsere tengene ledt bædre. 180grader.dk er væl et fint eksæmpel på et sådant medie.
-
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/05/14/0514132243.htm
De lyder jo skidt. Jaj kunne dov godt tænke maj at se nærmere på sælve dommen. Aviserne er kændte for at være upådelige på dette område. Dær er naturligvis hæller ekke andet anden kilde end “ritzau”.
Man har tidligere set, at de er mere æller mendre umuligt for virksomheder at bevise at di har fyret en person på grånd a ekke ulovlige grånde.
www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/han-fyrede-en-gravid-karriere
Dæn tidligere sag. ^
“Det kræver ikke studentereksamen at regne ud, hvad den lov betyder for små- og mellemstore virksomheders rekrutteringspolitik.“
“Det har jeg selv været med til, bare for at man ikke skal tro det er noget der kun tales om i diskussioner. MBA fra Harvard, højt kvalificeret. Man kunne udregne hendes alder fra CV’et, midt i 30erne. Forklarede at hun lige var blevet gift. Nul job hos LordNacho.”
Man kan ekke beskylde virksomheder for at være irrasjonælle når di fravæljer kvender som vel have børn. De er jo bare dårlig økonomi at ansætte en person som ekke arbajder. Så kan man diskutere vad dær er bædst for samfåndet.
Læg osse mærke tel vordan venklengen er på historien. en KVENDE bad om LIGELØN. Dette giver idéen tel læseren om, at de har någet mæd hendes køn at gøre. Mæn ves man læser artiklen, så ser de jo mere ud tel at folk som var fraværende fra deres arbajde ganske sempelt ekke kom tel lønforhandleng. Doesn’t seem too strange to me. Bemærk osse at andre hæller ekke fik lønstigneng. Dær står ekke någet om at hun nætop ekke blev endkaldt tel lønforhandleng fordi at hun er kvende.
-
www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/14/133228.htm
Nok en tæmmelig tvivlsom lov. Sælom de er korrekt at fodgængere som skriver sms’er samtidig er mendre opmærksomme, er dette virkelig nok grånd tel at lave sådan en lov? De går jo primært udover dæm sæl, især i USA vor man sæl betaler for sit sygeforløb.
-
politiken.dk/kultur/ECE1624319/politikendk-indfoerer-digitalt-abonnement/
Hahahaha. Politiken vel gøre saj sæl endnu værre. Alt sammen begråndet mæd… fairhed! 
Di forstår ekke vordan enternættet virker. Bye bye paywalls.
“»Journalistik koster, uanset om det er på print eller i den digitale verden, og vi synes, det er fair, at man betaler for en vare, som man bruger meget. Vi har i mere end 125 år taget betaling for den trykte avis. Nu siger vi det samme på politiken.dk: Hvis du bruger os meget, koster det. Hvis du derimod har et forbrug, som ligger under grænsen for betaling, kan du frit benytte politiken.dk«, siger chefredaktør Bo Lidegaard. “
Di synes at de er fair. Jo jo, de kan di jo gøre alt vad di vel. Spørgsmålet er: Er de økonomisk rentabelt? Well? Deres ajen avstæmneng tyder på et “naj”. Ud a ~4200 stæmmer på deres ajen side, så svarer ~67% a di ekke vel betale. 23% svarer at di vel, 10% ved ekke.
-
ing.dk/artikel/129165-tysk-universitet-dropper-nu-ogsaa-de-dyre-tidsskrifter
Hurra! Progress! Open access ftw!
-
politiken.dk/udland/ECE1627864/svenske-moskeer-giver-kvinder-ulovlige-raad/
Sekke godt de går mæd multikulti i Sverige…
-
politiken.dk/politik/ECE1629099/v-meget-meget-dum-filmsag/
…
Vad skulle di ællers skrive? Någet andet end sandheden?
…
www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/05/18/085207.htm
“- Den er ikke mindst fordomsfuld over for folk i provinsen, og det beklager vi meget. Men der er ingen tvivl om, at afslaget er givet på et fagligt meget velfunderet grundlag, siger han til DR Nyheder.”
Eh? Fordomsfuld? De er kun ves de ekke er begråndet. Mæn de er da vælkændt at folk i provensen er mere nasjonale ov mendre glade for fremmede. Tallene fra folketengsvalgene er jo tydelige: I Århus Øst (vor jaj bor) fik DF 6.0%, Århus Nord 7.4%, Københavns Storkreds 8.4%, Struer 12.4%, Thisted 13.6%, Ringkøbing 13.3%, Åbenraa 15.6%, etc.
www.dst.dk/valg/Valg1204271/valgopg/valgopgOpst82.htm <- data
-
nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50483390:kvinde-anmeldte-trekant-til-politiet.html
De var godt at vi fik politiet ud! Spild a penge ffs.
-
jp.dk/indland/article2780647.ece?page=1
Mja. Jaj mendes at læse at dansk tales ca. 20% hurtigere end svænsk. Dette gør de sværere at forstå, mæn når man bliver forstået, så kan man jo således kommunikere 20% hurtigere. Ves man laver en cost benefit analyse, så skal man lige fende ud a vor mange flere kommunikasjonsproblemer man får a at tale 20% hurtigere. Altså, enformation kommunikeret = udtalehastighed * pålidelighed. Ves vi siger at kommunikeret enformation lige nu er = 1, ov udtalehastigheden er 1 ov pålideligheden 1 (relative faktorer), ov vi ændrer udtalehastigheden tel 1.2, vor majet skal pålideligheden så falde før at de ekke kan betale saj? 16.7%. Dette er jo et empirisk spørgsmål om dette faktisk er telfældet.
Mæn de er regtigt nok, at de bliver sværere for ekke-danskere at forstå. Om de er prisen værd, skal jaj ekke lige kunne sige.
videnskab.dk/kultur-samfund/danskerne-taler-hurtigere-end-svenskerne
“Ph.d.-studerende Anja Schüppert fra Instituttet for Skandinavisk Sprog og Kultur ved Rijksuniversiteit Groningen i Holland har sammen med to kolleger undersøgt talehastigheden hos både danskere og svenskere og fundet ud af, at danskerne taler mellem 25 og 40 procent hurtigere end svenskerne.”
Som de kan ses, så huskede jaj forkert. Mæn metoden ovenfor holder stadig. Man skal bare ældre tallene.
Iøvrigt er jaj naturligvis glad for at nogle vel have reform på retskrivnengen! sprogreform.nu ?? <– bliver nok nød tel at købe de domæne ov lave en gænerel side som handler om sprogreform, fokus på dansk. Evt. sprogreform.dk?
-
jp.dk/indland/faktameter/konservative/rasmusjarlov/article2780484.ece
De er telsyneladende blevet ledt en dille at rette politikere når di lyver ov tager fajl. Aviserne føljer mæd. Dette er jaj naturligvis glad for. Aviserne gør deres 4. statsmagt plegt for en gangs skyld.
-
www.b.dk/viden/frivillig-sex-skader-lige-saa-meget-som-voldtaegt
“Når politifolk rundt om i verden skal efterforske en voldtægtssag, skeler de bl.a. til, om en undersøgelse af kvindens underliv har afsløret rifter eller mærker i skeden. Det bliver betragtet som et tegn på, at der er sket et overgreb.
I udlandet er mænd endda blevet dømt i sager, hvor skader i kvindens skede har været det afgørende bevis.
Nu har en dansk forsker som den første i verden skaffet solid dokumentation for, at skader i kvindens skede kan give et totalt misvisende billede af virkeligheden. En grundig undersøgelse af 39 voldtægtsofre på den ene side og 110 sygeplejerskestuderende på den anden afslører nemlig, at frivillig sex skader skeden i lige så mange tilfælde som en voldtægt.”
-
“Allerede før valget i Saarland angreb den grønne toppolitiker Claudia Roth de opadstræbende internet-aktivister, da hun over for avisen Berliner Morgenpost hævdede, at grøn internetpolitik er »meget længere fremme, meget mere differentieret og mere problembevidst end piraternes.«”
Sekke dov en tard.
For en mere vænlig analyse, se: falkvinge.net/2012/03/25/pirate-party-wins-in-saarland-elections-enters-parliament/
-
www.180grader.dk/Video/tidligere-betjent-legaliser-alt-narkotika
Godt at se at dær sker någet i Danmark. Dette får maj tel at kunne lide LA.
Also: www.180grader.dk/Politik/legaliser-narkotika-nu
www.180grader.dk/Politik/fri-heroin-er-en-succes
-
Dette er ret vegtigt at få frem. De er ca. samme situasjon som mæd voldtægtsanklager.
-
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/07/153358.htm
Ret åbenlyst dåmt. Situasjonen er naturligvis således fordi at de er umådeligt kedeligt at være i fængsel. Stoffer gør de ledt mere entresant. Ves vi frigav stofferne, så ville senariet være dette: Nogle mænnesker er i fængsel. Disse mænnesker keder saj. Disse mænnesker køber nogle stoffer ov bruger/tager dæm. Samfåndet tjæner ledt penge på salget a stoffer (pga. skat/avgifter), ov disse mænnesker keder saj mendre. Telmæd så sparer vi en masse penge på at forsøge at opdage ov straffe folk for at tage stoffer. Dette betyder osse at di ekke sedder længere tid i fængslet end nødvændigt.
Dær er engen spesjæl grånd tel at folk i fængsel ekke må have de sjovt, æller at vi skal forsøge at gøre livet så surt for dæm som muligt. Frihedsberøvelsen er straf nok i saj sæl. Idéen mæd fængsler er at holde folk som er farlige/skadelige (bred betydneng) for andre folk væk fra andre folk, samt at virke som avskræknengsmiddel.
Læs DR.dk’s S: Det skal være ulovligt at snige sig til sex.
En række kommentarer tel dænne forstyrrende og ugænnemtængkte idé.
”Socialdemokraternes retspolitiske ordfører Ole Hækkerup kræver hårdere straffe til de mænd, der har sex med kvinder mod deres vilje, fx hvis de sover eller er påvirkede.”
”Socialdemokraterne kræver hårdere straffe til de mænd, der har sex med fulde kvinder mod deres vilje.”
De ser ekke ud tel at di har tængkt saj særlig godt om. Dær er en forskæl på at gøre någet (i)mod nogens vilje, og at gøre någet som en person ekke ønsker. Folk som sover har ekke nogen vilje (i dæn relevante betydneng), og de er således ekke muligt at gøre någet som er mod deres vilje. Mæn man kan helt klart gøre någet som personen ekke ønsker.
”Kravet kommer, efter at det er kommet frem, at gerningsmænd, der sniger sig til samleje med sovende påvirkede kvinder, slipper langt billigere end dem, der bruger vold eller trusler for at nå deres mål.”
Så, folk som overtræder flere love og bruger stærkere midler får en hårdere straf. Dette ser ud tel at være præsis som de burde være.
”- Det overgreb, som finder sted på kvinden, er jo det samme, uanset om hun er bedøvet eller ej. Og de efterfølgende mén for kvinden er jo også lige så slemme. Et overgreb er et overgreb.”
Jaj ved ekke vordan sjurnalisten kunne skrive di to ovenstående siterede paragrafer uden at se deres åbenlyse enkonsistæns. Overgrebet på kvenden er jo nætop ekke de samme, da kvenden i første telfælde bliver udsat for vold (æller trusler om vold), og at blive tvånget tel at have sæks mod sin vilje, mæns dette ekke sker i andet telfælde.
Bemærk osse Janus-sætnengen ”Et overgreb er et overgreb.”. Dænne sætneng er flertydig og betyder (i dænne kontækst):
1. Alle overgreb er overgreb. [∀xOx→Ox]
2. Alle overgreb er lige slæmme. [∀x∀yOx∧Oy→S(x)=S(y)]
(1) er ekke-kontingænt og sand, mæns (2) er kontingænt og forkert. At bruge sådanne sætnenger er et retorisk kneb (bevedst æller aj). Ves en person benægter Janus-sætnengen ved at sige ”Ikke alle overgreb er overgreb.”, så ser personen ud tel at modsige saj sæl, da man hær bruger tolkneng (1).
”Ifølge Ole Hækkerup vil en skærpelse samtidig forhindre, at mænd spekulerer i, at de kan slippe billigere for en eventuel voldtægt, hvis de bevidst går efter kvinder, der i forvejen er bedøvet af druk. ”
Ves man skulle voldtage nogen, så ville de klart være bædst for hende man voldtager, ves hun er ubevedst. Vad er problemet?
Desuden er helt klart værd at bemærke at, ves man har sæks mæd en kvende som ekke er ved bevedsthed, så er dær en mulighed for at hun slæt ekke opdager, at hun har/har haft sæks. Ves hun ekke gør de, så virker de tel, at ves hun er blevet påført en skade, så er de i form a at blive smettet mæd en kønssygdom æller være blevet gjort gravid. At udsætte andre for en sådan risiko er umoralsk, mæn ekke nær så umoralsk som at have sæks mæd nogen mod deres vilje, evt. ved brug a vold æller trusler om vold.
Givet de ovenstående, så fender jaj at loven gænerelt ser ud som dæn burde: Dæn værre opførsel bliver straffet hårdere. Dette er præsis som de skal være.
”Både i Norge og Sverige har man indenfor de seneste år ændret straffeloven, så de to former for overgreb sidestilles. Og de to dommere lægger op til, at Danmark gør noget lignende.”
Typisk at bruge disse to lande som forbellede. De er set før at når di har fået en dårlig idé ført ud i livet i S/N, så forsøger nogle politikere at bruge dette som begråndelse for at endføre samme dårlige idé i DK.
De lyder måske ekke umiddelbart enteressant mæn de er de. Aktivisterne sigtes næmlig for ‘majestætsfornærmelse’ aka. ‘husfredskrænkelser mod Dronningen’. Jaj anede ekke at vi hade en så stupid lov. Wtf.
Politiken har bragt en artikel om en nyere undersøgelse. Dog uden at linke til undersøgelsen, hvilket er irriterende. Jeg har derfor kontaktet journalisten og fået et link til undersøgelsen. Det er en relativ interessant undersøgelse. Læs evt. blot de første par sider som fint opsummerer resultaterne.