Archive for the ‘Medicin’ Category

politiken.dk/indland/ECE1941066/samfundets-svage-skal-tilgodeses-i-sundhedsvaesnet/

Med andre ord ønsker foreningen, at politikerne i højere grad tænker social ulighed ind i de kliniske retningslinjer, så sundhedsvæsnet bliver bedre til at omfavne alle behov.

»Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring af deres sygdomme og henvender sig til egen læge af sig selv. Andre skal følges helt anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp«, siger Jette Dam-Hansen.

Hun henviser til tal fra Region Hovedstaden, der viser, at 27 procent af borgere med kort uddannelse lider af tre eller flere langvarige sygdomme. Det tilsvarende tal for borgere med lang uddannelse er fem procent.

De er ekke nået nyt at dær er sammenhæng mællem disse. Forskere har fornylit dærfor fået dæn idé at dær er en gæneral fitness fakotor, lissom at dær er en gæneral entælligæns faktor, g.

Jaj sitérer bl.a.:

Abstract
We recently found positive correlations between human general intelligence and three key indices of semen quality, and hypothesized that these correlations arise through a phenotype-wide ‘general fitness factor’ reflecting overall mutation load.  In this addendum we consider some of the biochemical pathways that may act as targets for pleiotropic mutations that disrupt both neuron function and sperm function in parallel. We focus especially on the inter-related roles of polyunsaturated fatty acids, exocytosis, and receptor signaling.

-

In a recent paper we reported a positive association between general intelligence and semen quality in male humans. Specifically, in a sample of 425 Vietnam-era veterans, we found positive correlations between a g factor (representing general intelligence, extracted from factor analysis of five well-validated cognitive tests) and three independent measures of semen quality: sperm concen- tration (r = 0.15, p = 0.002), sperm count (r = 0.19, p = 0.001) and sperm motility (r = 0.14, p = 0.002). None of these correla- tions were mediated by age, body mass index, combat experience in Vietnam, use of alcohol, tobacco, marijuana or hard drugs or days of sexual abstinence before collection of the semen sample. We argued that although these correlations were small in magni- tude, they might be theoretically important for understanding the evolutionary genetics of human phenotypic variation.

From an adaptationist viewpoint, there is little reason to expect a correlation in functional efficiency between two such disparate traits: intelligence depends mainly on brain function and neural development, whereas semen quality depends mainly on testicular function and spermatogenesis. Nonetheless, we hypothesized that there may be pervasive positive correlations among the functional efficiencies of many organ systems because different organs are influenced by overlapping sets of genes. Since most genes are pleio- tropic (affecting several traits in parallel), most mutations are likely to have pleiotropic effects in disrupting several traits in parallel. Potentially, such pleiotropic mutations could produce positive genetic correlations in the functional efficiencies of different organ systems, yielding positive phenotypic correlations in different components of fitness, such as intelligence and fertility.

Abstract
We suggest that an over-arching ‘fitness factor’ (an index of general genetic quality that predicts survival and reproductive success) partially explains the observed associations between health outcomes and intelligence. As a proof of concept, we tested this idea in a sample of 3654 US Vietnamveterans aged 31–49 who completed five cognitive tests (fromwhich we extracted a g factor), a detailed medical examination, and self-reports concerning lifestyle health risks (such as smoking and drinking). As indices of physical health, we aggregated ‘abnormality counts’ of physician-assessed neurological, morphological, and physiological abnormalities in eight categories: cranial nerves, motor nerves, peripheral sensory nerves, reflexes, head, body, skin condition, and urine tests. Since each abnormality was rare, the abnormality counts showed highly skewed, Poisson-like distributions. The correlation matrix amongst these eight abnormality counts formed only a weak positive manifold and thus yielded only a weak common factor. However, Poisson regressions showed that intelligence was a significant positive predictor of six of the eight abnormality counts, even controlling for diverse lifestyle covariates (age, obesity, combat and toxin exposure owing to service in Vietnam, and use of tobacco, alcohol, marijuana, and hard drugs). These results give preliminary support for the notion of a superordinate fitness factor above intelligence and physical health, which could be further investigated with direct genetic assessments of mutation load across individuals.

Abstract
Just as body symmetry reveals developmental stability at the morphological level, general intelligence may reveal developmental stability at the level of brain development and cognitive functioning. These two forms of developmental stability may overlap by tapping into a “general fitness factor.” If so, then intellectual tests with higher g-loadings should show higher correlations with a composite measure of body symmetry. We tested this prediction in 78 young males by measuring their left–right symmetry at 10 body points, and by administering five cognitive tests with diverse g-loadings. As predicted, we found a significant (z=3.64, p<0.003) relationship between each test’s rank order g-loading and its body symmetry association. We also found a substantial correlation (r=0.39, p<0.01) between body symmetry and our most highly g-loaded test (Ravens Advanced Progressive Matrices). General intelligence is apparently a valid indicator of general developmental stability and heritable fitness, which may partly explain its social and sexual attractiveness.

Noen forskere har endda foreslået præsis de som læerne forslår i dæn danske artikel.

The present data have a number of interesting applications. One is derived from the field of cognitive epidemiology—a relatively new field of study that examines intelligence-health associations (Deary, 2009). In our current study, Table 1 and Table 2 show that there is a difference in educational level for MCI and AD in both the ADNI (χ21 = 79.2; p = 2.2 × 10−16) and CHS-CS (χ21 = 4.0; p = 0.05) cohorts, with the AD group having a smaller percentage of subjects with more than 12 years of education. This could suggest a hypothetical causal chain whereby a lower educational level is associated with poorer skills for choosing healthy behaviors leading to higher BMI values and lower brain volumes. Clearly, whether or not an individual chooses healthy behaviors depends on many factors — including access to exercise, education, and other cultural factors. General intelligence may also be a contributing factor.

Specifically, general intelligence has been found to contribute to overall educational achievement (Deary et al., 2007). It is unfortunate that a measure of intelligence was not consistently collected in both the datasets analyzed here, as intelligence is the best single predictor of achieved educational level (Deary et al., 2007). This hypothetical causal chain could show that poorer intellectual function leads to a lower level of educational attainment, which may be associated with poorer skills for choosing healthy behaviors, higher BMI values, and thus lower brain volumes. Interestingly, intelligence is itself positively correlated with brain volume (Luders et al., 2009b and McDaniel, 2005).

If this line of reasoning is correct, cognitive epidemiology may provide some insight for public policy (Lubinski, 2009). We have shown that obesity may modify the risk for cognitive impairment because of the link to compromised brain structure. Thus, when proposing behaviors for controlling body fat content, the population distribution of intelligence should also be considered as the relationship between general intelligence and healthy outcomes has been established (Arden et al., 2009 and Lubinski, 2009). Preventing obesity requires healthy behaviors that may already be more evident in better educated people, so healthcare systems may have greater success by developing targeting messages to populations with poorer access to education, or poorer educational attainment. [min æmfase]

 

politiken.dk/uddannelse/ECE1703944/rektor-paa-studiet-ingen-soegte-det-er-lidt-aergerligt/

lol’d

-

politiken.dk/uddannelse/ECE1703592/politikere-nej-til-at-optage-flere/

“Den model afviser Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Rasmus Prehn, dog.

»Det er svært at optage flere, for man har virkelig strukket sig langt i forvejen. Det må også være mulighed for, at uddannelserne kan stille krav til de kvalifikationer, man skal have«, siger han og hæfter sig samtidig ved, at forholdet mellem ansøgere og optagne stadig er uændret. “

VAD? En fra SOCDEM mener ekke, at alle er lige kvalifiserede? Vad blev dær a tomtavleteorien?

-

politiken.dk/indland/ECE1703520/danmark-deles-op-i-aldersghettoer/

Vad fanden hade di troet? Man kan ekke give store dele a befolknengen videregående uddannelser, ov stadig forvænte, at di bor jæmme. Universiteterne legger jo i storbyerne.

-

www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/07/30/0730121027.htm?rss=true

Ekspert: Billig medicin kan gavne patienter

Di dær overskrefter… :P

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/30/094907.htm?rss=true (og #2)

Topstudierne: Her kræves et snit over 10

“I 2009 var der kun 29 uddannelser, hvor adgangskravet var et karaktergennemsnit på 9 eller derover. Ved årets optag kræver hele 52 uddannelser samme høje snit.

Og det er ikke noget, der bekymrer videnskabsminister Morten Østergaard (R).”

Mja. Når man selekterer for folk som klarede saj godt i gym, så selekterer man avtomatisk imod andre teng. I dette telfælde ser de ud tel, at man selekterer imod g, samt, som en sideeffækt a kønsforskælle, imod mænd. Om dette er de værd er svært at sie. Læs videre hær:

medicalhypotheses.blogspot.co.uk/2009/08/reliable-but-dumb-or-smart-but-slapdash.html

medicalhypotheses.blogspot.co.uk/2009/05/do-elite-us-colleges-choose-personality.html

I øvrigt, så ser de ud tel at C korrelerer negativt mæd IQ, ov i så fald bliver forskællen mere tydelig på studjerne: Flere arbajdsomme personer, færre smarte personer. www.psytech.com/Documents/Conscientiousness%20and%20Intelligence%20-%202004.pdf

En anden teng, vor brugbart er di teng man lærer på gym egentlig senere? Formentli ekke særlig brugbare. Ves man lavede dette om, så ville de jælpe ledt på problémet.

Ser osse ud tel at resulterer i andre problémer: nyhederne.tv2.dk/article.php/id-52237276:gymnasieelever-saboterer-egen-eksamen.html?rss

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/30/094052.htm?rss=true (og #2)

Organisationer: Forbyd røg ved busstoppestedet

“Står det til Kræftens bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Dansk Lungemedicinsk Selskab skal rygere ikke have lov til at ryge i det offentlige rum (© Colourbox) “

Forbudsidioterne vænder telbage!

De er osse løkkes at fende nole politikere som gerne vel lave symbolpolitik, i dette telfælde R: www.b.dk/politiko/r-delvist-forbud-mod-rygning-paa-perroner

Ekke overraskende, så er 180grader menneskerne ekke så glade for dette. www.180grader.dk/Politik/radikale-klar-til-at-stramme-rygeloven www.180grader.dk/Politik/nu-skal-det-vaere-forbudt-at-ryge-ved-busstoppestedet-sygdomme-www-bt-dk

-

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-52243438:ikke-tegn-p%C3%A5-hivsmitte-efter-fejl.html?rss

Husker i sænsasjonsoverskrefterne om at folk kunne være blevet smettet mæd HIV i massevis? Ja, engen blev smettet ser de ud tel. Color me NOT surprised.

-

www.b.dk/globalt/kvinder-er-mere-dovne-end-maend

 

Dette er da ekke nogen nyhed. De ved man fra analyser a human capital. Dær er jo grånde tel at mænd tjæner mere: Di arbajder mere

Mest ånderligt er påstanden:

Kvinders IQ er højere end mænds. Kvinder lever også længere end mændene. Men kvinder er også langt mere dovne end deres mandlige modstykker.“

Jaj downloadede naturligvis åndersøgelsen for at læse mere om dette. Mæn de kommer telsyneladende ekke fra åndersøgelsen.

Global physical activity levels surveillance progress, pitfalls, and prospects

Jaj har dærfor skrevet tel sjurnalisten:

Kvinders IQ er højere end mænds. Kvinder lever også længere end mændene. Men kvinder er også langt mere dovne end deres mandlige modstykker.

Jeg kan ikke finde noget belæg i kilden for første påstand. Dette går i øvrigt imod nyere forskning på området, som fx Jackson og Rushton (2006) som sammenlignede mænd og kvinders score på SAT-testen ved hjælp af faktoranalyse. Mig bekendt har ingen forsker for nyligt påstået, at kvinder er smartere end mænd. Det nærmeste må være Richard Lynn’s teori om, at piger har en fordel i de tidligere år pga. deres hurtigere udvikling.

Hvad ligger til baggrund for at skrive det? Du kan jo forestille dig (eller bare huske) hvilket ramaskrig som kommer når man påstår, at mænd er smartere (hvilket forskningen jo tyder på).

ing.dk/artikel/127212-kan-vi-blive-200-aar-gamle

Pga. dænne artikel er jaj nød tel at re-poste:

www.ted.com/talks/aubrey_de_grey_says_we_can_avoid_aging.html

fpn.dk/liv/krop_valvare/article2661355.ece

politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/ECE1505317/ny-mirakel-opdagelse-tab-dig-uden-traening/

M.fl.

Jaj burde lave en skala mæd en række kriterier som man kunne dømme sjurnalister æfter. Kriterie nåmmer #1: Er dær kilder på? 2 points for at nævne titlen på værket. 2 points for at lenke tel værket. 1 point for at nævne sådan ca. vor di har fået de fra.

Som de kan ses, så klarer di de ekke særlig godt. Di fleste a dæm har næsten et ordret kopypasta (nomnomnom) fra Rizau. Engen a dæm jaj tjækkede skrev titlen på værket. Engen a dæm lenkede tel værket. Di omtaler videnskab.dk som en kilde, velket måske giver 0.5 point, da de er en mællem-kilde. Di lenker dog ekke tel videnskab.dk artiklen. Videnskab.dk kilden er hær (tak Google <3 Uden daj ville de være umuligt at vide vad sjurnalister refererer tel)

videnskab.dk/krop-sundhed/vaegttab-uden-traening-en-realitet-i-naer-fremtid

Videnskab.dk lenker tel kilden (i bånden) ov nævner samtidig kildens titel, OV tel dæn danske forskers jæmmeside på universitetet. Hurra! 5 point! Burde næsten få ækstra for de sidste. En teng trækker dog ned. I en faktaboks har di kopiret någet enformasjon fra netdoktor.dk uden at lenke tel siden/relevant ånderside. Di har dog skrevet at de er taget fra netdoktor.dk. Ekke helt godt nok.

Ifht. tel sælve endholdet, så kunne di godt have gjort mere ud a at være skæptiske. Sådanne sænsasjoner som dænne har en umådelige dårlig historje. Næsten alle sådanne påstande om ‘mirakal-opdagelser’ har senere vist saj at være fajlbardige.

Dæn entreserede kan læse Nature artiklen hær:

www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature10777.html

A PGC1-α-dependent myokine that drives brown-fat-like development of white fat and thermogenesis

politiken.dk/indland/ECE1502321/forening-hvor-smaa-boern-skal-vi-redde/

www.b.dk/nationalt/saa-mange-for-tidligt-foedte-faar-men

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/09/003137.htm

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47313963:forening-hvor-små-børn-skal-vi-redde.html

www.bt.dk/danmark/saa-mange-for-tidligt-foedte-faar-men

m.fl (mæn dær står ca. de samme i)

De er tæknisk set ekke øvgenik, da de formentlig ekke er dårliges geners skyld at disse børn bliver a dårligere kvalitet end normal børn (=df ¬for tidligt fødte), mæn de er ca. samme slags overvajelse. Bør staten lave en grænse for vor dårlig kvalitet børn folk må sætte i verden (genetisk set æller aj)? Som de kan læses i de 2. lenk overover, så giver de en række problemer at børnene fødes for tidligt. Jaj lavede en majet hurtig Google-søgneng ov fandt dænne samleng ov opsummereng a åndersøgelser:

www.prematurity.org/research/not-catchingup2.html

Når man har læst de, så virker de svært ekke at gå end for at staten bør sætte en grænse et æller andet stæd. De er alt for dyrt for samfåndet ekke at gøre de. Så må forældrene prøve igæn ves di stadig ønsker et barn.

Amazon link.

Jeg ‘faldt over’ denne dejlige bog på nettet idag. Den indeholder en masse information om videnskabelige tests af nogle alternative behandlingsformer. Hvis man generelt er i tvivl om hvorvidt sådanne behandlinger virker, så bør man nok læse en bog som denne omkring det. Indtil videre har jeg kun læst introduktionen, men den er excellent så det tyder godt for resten af bogen. Især ser jeg frem til at læse kapitlet om kiropraktik da jeg af og til har mødt folk som gider forsvare denne form for behandling, og jeg medgiver da også at det virker for nogle ting. Der er dog en del kiropraktikere som laver alle mulige påstande om hvad man er i stand til at helbrede ved at brække knogler.

Bogen kan downloades her.

Kan man dog ikke lide at læse engelsk, og samtidig har den tåbelige holdning at man ikke vil øve sig, så kan man med stor fordel læse Politikens bog om det alternative istedet. Den er lidt bredere i omfang og mindre dybdegående om hvert emne. Læs den for at få en oversigt.

ETA. Nu hvor jeg har læst bogen kan jeg sige, at det var tiden værd at læse den. Der er stort set kun en ting som irriterer mig ved bogen, og det er dens mangel på kildehenvisninger. Javist, når undersøgelser omtales, så omtales de i sådanne detaljer at det kan lade sig gøre at finde undersøgelsen hvis man leder, men dette burde ikke være nødvendigt. Der burde være kilder på alle påstandene. Dog ved jeg ikke om det skyldes, at det er en skannet ebog at kilderne mangler. Det ser ikke sådan ud.