Archive for the ‘Religion’ Category

www.180grader.dk/Politik/det-skjulte-nydelsesmiddel

Flere tvivlsomme anti-drug love.

-

www.180grader.dk/Politik/artikel-hvori-indvandrere-indrmmer-at-de-snyder-sig-til-frtidspension-taget-ned-pga-manglende-faktuel-underbygning

Fjerde statsmagt? Yeah right…

-

www.180grader.dk/Politik/ingen-kvoter-for-kvinder-i-bestyrelser

Bædrestellengsministeren er igæn på færde. Dænne gang mæd en tæmmelig tvivlsomt endlæg i en avis.

-

www.180grader.dk/Krimi/kbenhavns-kommune-lukker-jnene-for-indvandrerkriminalitet-1

“Der er fremlagt utallig dokumentation på, at SELV NÅR MAN RENSER FOR SOCIO-ØKONOMI, så er indvandrer langt mere kriminelle. Hvorfor er den sandhed så tung at få banket ind i hovederne på marxisterne? “

Indeed, jaj har før postet tallene som er fra DST. Dette er alment kændt faktum blandt eksperter. Sorry, lavere IQ giver mere kriminalitet, ov endvandre har lavere IQ som gruppe. Dærtel kommer en tvivlsom religion, som formentlig ekke gør tengene bædre.

 

-

www.180grader.dk/Politik/papirerne-du-ikke-m-se

“Hvor er Wikileaks når man har brug for dem?”

Right!

-

ing.dk/artikel/128347-statistisk-signifikans-det-kan-man-designe-sig-til

“Der er mange andre logiske og især psykologiske faldgruber at tage højde for, når man laver empirisk arbejde. Mange af de vigtigste videnskabelige discipliner, som f.eks. lægevidenskaben, psykologien, etnografien, økonomien og sociologien, har dog ikke så mange andre redskaber at falde tilbage på end korrelations- og regressionsanalyser. De er dybt afhængige af at teste hypoteser og lægge et nogenlunde fornuftigt fortolkningsapparat hen over usikre data. De såkaldt ‘bløde’ videnskaber er derfor paradoksalt nok også dem, som burde have de ‘hårdeste’ krav til holde sig til den videnskabelige metode – og gerne også forbedre den.”

 

Dette har jaj sagt i flere år. Humaniora er klart de sværeste at studere ordentligt. Dette står i kontrast tel uddannelsen, som paradoksalt nok er dæn næmmeste at tage!

-

www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/france/7528428/French-firm-offers-to-kidnap-paying-thrill-seekers.html

The Game ^^ (also, u lost)

-

politiken.dk/udland/ECE1598537/dommer-erkender-udtalelser-paa-facebook/

“En af meddommerne i sagen mod Anders Behring Breivik erkender at have krævet dødsstraf til Breivik på VG’s Facebook-profil dagen efter terrorangrebet 22. juli 2011.

Dommerne har nu hævet retten for at diskutere om meddommer Thomas Indrebø skal trække sig på grund af inhabilitet. “

Diskutere??? De er jo åbenlyst at han er enhabil, ffs.

Update: politiken.dk/udland/ECE1598559/33-aarig-dommer-erklaeres-inhabil/

-

lokalavisen.dk/storalarm-gruppe-af-bevidstloese-unge-taet-paa-at-doe-/20120416/artikler/120419461?ref=jplisterseneste

De er vad dær sker når man lader pushere sælje stofferne. Så køber folk alt muligt random shit.

-

politiken.dk/debat/kroniker/ECE1146379/stammer-alt-godt-fra-jesus/

har aldrig set en mere anti-kræsten artikel i en dansk avis :O

-

www.180grader.dk/Politik/el-er-sindsyge-15-000-kroner-til-alle-studerende

Ham som skrev titlen på 180grader har helt ret. EL er totalt skøre!

-

www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/jalousi-koster-smukke-kvinder-jobbet

AHAHAHAHAHA! nok dæn bædste nyhed mht. feminisme! Kvender bliver diskrimineret.. a andre kvender… Vel di månstro endføre mandekvoter for at komme problemet tel livs??? Ned mæd matriakiet!

Intrasexual competition at its best!

Btw, avisen.dk skal have tak for at faktisk lenke tel dæn kilde som di har kopiret nyheden fra (+oversat).

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/13/083747.htm

Ca. samme tal gør saj gældende i Danmark, uden tvivl. Kønsforskællen er ekke overraskende. Kvender er bare mere overtroiske, religiøse påstande æller bare normale overtroiske påstande æller aj.

Jaj gætter på at gender feministerne enten 1) ekke kommenterer på dette, æller 2) tolker de på en god måde. De sidste ville være dåmmere end de første. Folk som er overtroiske spilder mere/flere tid+penge på teng som ekke virker. Ves man gør dette ov ens mål er at blive sjæf, så er dær en mendre sjangse for at de løkkes for en.

Jeg var ikke tilfreds med mit tidligere argument mod traditionel monoteisme. Dette skyldes at jeg havde forsøgt at formulere argumentet i domslogik mens at det krævede prædikatslogik. Jeg har skabt et nyt argument som følger noget af ræsonneringen bag det gamle argument.

Definitioner

D:x = ting.

D:y = ting.

D:t = tidspunkt.

Ex = x eksisterer.

Sxy = x skabte y.

Bxy = x tog en beslutning om at skabe y.

Kxyt = x skabte y ved tid t.

At = Verden blev skabt ved tid t.

g = Gud.

a = Verden.

n Dom Symbol Forklaring
1 Gud eksisterer. Eg Antagelse
2 Hvis Gud eksisterer, så skabte Gud verden. Eg→Sga Præmis
3 Gud skabte verden. Sga Fra 1, 2, MP
4 For alle x og for alle y, hvis x skabte y, så eksisterer der mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og x skabte y ved tid t1. (∀x)(∀y)(Sxy→[(∃t)(t<t1∧Kxyt1)]) Præmis
5 Der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og Gud skabte verden ved tid t1. (∃t)(t<t1∧Kgat1) Fra 3, 4, MP
6 Hvis for alle x og der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og x skabte verden ved tid t1, så eksisterer der mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. [(∀x)(∃t)(t<t1∧Kxat1)]→[(∃t)(t<t1At1)] Præmis
7 Der eksisterer ikke mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. ¬[(∃t)(t<t1At1)] Præmis
8 Der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1 og der eksisterer ikke mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. [(∃t)(t<t1At1)]∧¬[(∃t)(t<t1At1)] Fra 4, 5, conj.
9 Gud eksisterer ikke. ¬Eg Fra 1-8, RAA

Lidt forklaringer til præmisserne

(2) holder når vi har med traditionel teisme at gøre, traditionel teisme i den forstand at der findes en gud og at denne gud har skabt verden.

(4) er velbegrundet hvis man tænker over det. Hvis noget bliver skabt på et tidspunkt, så eksisterede det ikke umiddelbart før det blev skabt af noget andet, altså der er mindst et tidspunkt før det blev skabt hvor det ikke eksisterede men det andet gjorde. Det et det ‘skabt af’ betyder.

(6) fjerner blot aktøren ved skabelsen således at vi får isoleret tidspunktet.

(7) da tid nødvendigvis er en del af rumtid og rumtid ikke fandtes før verden blev skabt, så var der ikke et tidspunkt før verden blev skabt. Verden skal her forstås som den fysiske verden i en eller anden forstand som stadig gør det muligt, at der findes en ikke-fysisk verden hvori Gud eksisterer.

Afleveret som dansk A eksamen, 2009. Karakter 12.

Indledning

Jeg skal diskutere forholdet mellem religion og videnskab. Dette er en meget stor opgave, at stille en sølle gymnasieelev; Tusindvis af sider er blevet skrevet om dette. Alligevel vil jeg forsøge at diskutere forholdet mellem disse to.

Konflikt eller ej?

En åbenlys ting, at se nærmere på når man skal diskutere forholdet mellem disse to, og to ting generelt, er at se på om de er konsistente. Konsistens i denne forstand har med sandhed at gøre. Man spørger om de begge, religion og videnskab, kan være sande på en gang.

På første side i opgavesættet er der et citat af Albert Einstein som er meget interessant for denne diskussion.i Einstein er ikke den første der har ment, at religion og videnskab er konsistente. Det har generelt, med naturvidenskabens fremgang siden midten af 1800-tallet, været i de religiøse tænkeres interesse at postulere, at religion, især deres religion, er konsistent med videnskaben. Dog har ikke alle religiøse tænkere eller udøvere valgt denne fremgangsmåde. (Mere om dette senere.) Det interessante ved citatet, er Einstein mente, at religion ikke sagde eller burde sige noget om fakta, men kun om værdipåstande, herunder etik og moral.

Vi skal her være yderst opmærksomme, for der er en kolossal forskel på, at sige, at religion ikke bør sige noget om ikke-værdidomme (fakta), og at religion ikke siger noget om fakta. Den første påstand er præskriptiv eller normativ; Det fortæller noget om hvordan noget bør være. Den anden påstand er beskrivende eller deskriptiv; Den fortæller noget om hvordan noget er. Generelt er filosoffer enige om, at man ikke kan slutte fra den ene til den anden. Når det sker, så kaldes det for en naturalistisk fejlslutning. (Og problemet med forholdet mellem dem kaldes for er-bør problemet.)

Hvis Einsteins udsagn betragtes som deskriptivt, så er det forkert. Religion udtaler sig generelt om mange faktaspørgsmål. Fx: Liv efter døden, biologi (evolution, og livets udvikling) og kosmologi (universets udvikling). Man behøver ikke læse meget i religiøse tekster for at finde ud af dette. Eksempelvis starter “vores egen” kristne bibel med at fortælle hvor verdenen og menneskerne kommer fra. Dette er deskriptive påstande.

Hvis Einsteins udsagn betragtes som normativt, så er det kontroversielt om det overhovedet kan siges, at være sandt eller falskt på samme måde som udsagnet “Du bør gå ud og vaske op, nu!” nok heller ikke umiddelbart kan siges, at være enten sandt eller falskt. Ser man bort fra sandhedsspørgsmålet (eller spørgsmålet om kognitiv meningsfuldhed, som filosoffer kalder det), så kan man spørge sig selv om det er en god ide, at religion lader være med at udtale sig om “fakta”. Hvis religion lod være med det, så ville vi i hvert fald ikke have nogen konflikter (i.e. inkonsistenser) mellem religion og videnskab, for, som Einstein også skriver, så laver videnskab ikke nogen værdidomme; En videnskabelig undersøgelse konkluderer aldrig noget i stil med “Forældre bør bruge mere tid på deres børn.” For at konkludere sådan noget, kræves der nogle accepterede værdier. Eksempelvis, at børn bør behandles bedst muligt. Videnskaben er i denne forstand værdifri.

Så, hvis vi antager, at det er godt hvis religion lod være med at udtale sig om fakta, så kan vi se på det næste spørgsmål: Er det en praktisk mulighed? Svaret er åbenlyst og stensikkert: Nej. De forskellige religioner vil ikke se sig tilfreds med, at deres område bliver reduceret til værdidomme. De vil hellere slås som de gør i USA p.t.

Det er også værd at bemærke, at hvis man reducerer religions område til værdidomme, så medfører det ikke, at religion har eneret til dette område. Der er mange andre tankegange der har noget, at sige om værdier. Fx politiske ideologier og etiske systemer. Der er ingen grund til at tro, at religion skulle have eneret til dette område. Hvis man troede det, så ville man essentielt redefinere religion til noget lign. etik.

Einstein er ikke den eneste der har prøvet denne vej for at ‘redde’ religion fra videnskab.ii En anden videnskabsmand, Stephen J. Gould, forsøgte også at vise, at religion og videnskab er konsistente. Han kaldte sit forslag for non-overlapping magisteria, NOMA. Hans forslag var stort set identisk med Einsteins. Og, af de samme grunde som dem har jeg skitseret ovenover, er hans forslag ikke blevet accepteret generelt af videnskabsfolk eller tænkere (herunder filosoffer).

New Atheism

Debatten om videnskab og religion er blevet genoplivet for nyligt, da flere forfattere begyndte, at skrive religionskritiske bøger. Denne bevægelse er kendt som New Atheism. Bagmændene bag denne bevægelse er Richard Dawkins (The God Delusion), Daniel Dennett (Religion as Natural Phenomena) Sam Harris og Christoffer Hitchens (The End of Faith, A Letter to a Christian Nation). Disse er blevet kendt som de fire ryttere (The Four Horsemen). Dette spiller på en gammel myte om fire ryttere der kommer før dommedag.

Jeg vil kommentere på en artikel bragt i Politiken den 27. oktober 2007. I denne artikel interviewes Richard Dawkins bl.a. om forholdet mellem religion og videnskab. De meste af artiklen handler dog ikke om dette forhold. Da han blev spurgt om hvornår han selv mistede troen, så svarede han, at det skyldtes, at han lærte biologi. Mere specifikt så var det fordi, at han lærte evolutionsteorien. Denne forklarer på en elegant måde den biologiske forskellige og kompleksitet vi observerer. Før at evolutionsteorieniii blev udtænkt var der ingen god naturvidenskabelig forklaring på hvorfor, at der var så mange forskellige dyr og hvor de stammede fra. Folk havde, åbenbart, brug for en forklaring og kunne ikke nøjes med uvished, så de fandt på en supernaturlig forklaring: Gud havde villet det sådan.

Da der så blev fundet en naturvidenskabelig forklaring på tingene, så blev gud skubbet væk. Dette fænomen, at religion (jeg tillader mig, at benytte det synonymt med supernaturlig her) oprindeligt forklarede noget, men at man så fandt en naturlig forklaring på det senere, kaldes for hullernes Gud (God of the gaps). Navnet er indlysende, da Gud (det supernaturlige) udfylder “huller” i vores viden. Når vi så finder noget viden, at fylde hullet op med (for at fortsætte metaforen), så er der ikke længere plads til Gud i hullet. Man skal således finde et nyt hul til Gud hvis man stadig ønsker at tro på ham. Et andet eksempel på dette fænomen er torden. Før i tiden blev torden forklaret supernaturligt med fx Tors hammer, men så fandt man en naturlig forklaring (spændingsforskelle i skylagene), og den supernaturlige blev derfor unødvendig. Ud fra en masse lign. observationer, kan man således lave et induktivt argument for, at alle huller i vores viden der er fyldt med en supernaturlig forklaring med tiden vil blive byttet ud med en naturlig forklaring. Der er således ikke brug for Gud til at forklare noget med mere.

Dawkins fortsætter med at fortælle, at han vil gøre alt for at undgå, at blive kaldt ind som vidne i en retssag i USA. Det han hentyder til, er retssagerne om evolution og intelligent design (ID) i skolerne i USA.iv I den amerikanske grundlov (konstitution) står det tydeligt, at skolen ikke må give en religion fordele frem for andre. Dette gælder åbenbart også ateisme, som ikke er nogen religion. Ideen er, at der ikke må blive undervist i evolution i skolen hvis dette kan forårsage, at folk bliver ikke-religiøse. Det er en lidt underlig argumentation, da man ligeledes kunne forbyde undervisning i historie, da folk kan blive ikke-religiøse af at lære om grusomheder i verdenshistorien, specifikt kirkens egne eller dem i 2. verdenskrig. Eller forbyde undervisning i religionslære, da folk har det med at blive ikke-religiøse når de opdager, at der findes andre religioner end deres egen, og at de alle påstår at være sande. Maksimalt en af dem er sande, og minimalt er ingen af dem sande.v

Dawkins siger dog, at siden, at der findes religiøse videnskabsfolk, så er det muligt at forene de to verdenssyn. Hvis man tager ‘forene’ til at betyde, at de er konsistente, så er dette en fejlagtig argumentation. Det følger ikke, at hvis nogen tror på p og q, at p og q er konsistente. Folk tror nogle gange på inkonsistente ting. Det gør videnskabsmænd også. Der er ingen grund til at sætte dem op på en høj piedestal. Dawkins siger dog også, mere forsigtigt, at evolution ikke implicerer, at Gud ikke findes, men at man evolution medfører, at der ikke længere er nogen tungtvejende grunde til a tro på Gud. Således åbner han op for, at der kan være andre grunde, men at han ikke finder dem særlig gode.

Det siges nogle gange, at videnskaben ikke kan svare på de grundlæggende spørgsmål som “Hvem er jeg?” “Hvorfor er jeg?”. Måske skyldes det, at disse spørgsmål er så vage, at det ikke er til at finde ud af hvad de egentligt betyder. I filmen Anger Management laver de denne pointe med det første spørgsmål. Hovedpersonen bliver spurgt om hvem han er. Han fortæller så hvad han arbejder med, hvor gammel han er, nogle typiske personlighedstræk etc., men ingen af disse bliver betragtet af underviseren som et svar på hvem han er.

Hvis de grundlæggende spørgsmål er etiske eller andre værdirelaterede spørgsmål, så er det rigtigt, at videnskaben ikke kan svare på disse. Hvis de grundlæggende spørgsmål er noget som “Hvordan opstod mennesket?”, så kan videnskaben godt svare på dem.

Religionsparasitten

En anden måde at se på forholdet mellem religion og videnskab, er at se på hvordan de anser hinanden.vi Lad os begynde med videnskaben. Traditionelt har videnskaben ikke beskæftiget sig med religiøse emner; Der har været en berøringsangst overfor det religiøse. (Som Lone Frank også nævner i udsendelsen Religionsparasitten.) Denne er dog forsvundet nu; Videnskaben studerer nu religiøse på mange forskellige måder. Man studerer religiøse i kognitiv psykologi ved at skanne deres hjerner mens de får religiøse oplevelser. Man studerer sammenhængen mellem religion og andre ting, såsom intelligenskvotient (IQ), løn, glæde etc. Man forsøger også at forklare hvorfor, at folk bliver religiøse. Nogle mener dog, at det er forkert, at studere religion overhovedet inkl. religiøse og deres adfærd. Dog er det ikke den holdning der er den herskende i det videnskabelige miljø, der, som altid, er drevet af nysgerrighed. Dennett bruger over 100 sider i hans bog Religion as a Natural Phenomena på at begrunde hvorfor, at man bør undersøge religiøse og religion videnskabeligt.

Synet på religion som en kognitiv parasit stammer fra biologi. En parasit er ” et dyr, en plante el. en mikroorganisme som lever i el. på et andet levende væsen og ernærer sig heraf, fx bændelorm, lopper og mistelten”.vii Analogien er, at religion er et slags tro, der “lever” i vores hjerne. Dette er alt sammen meget metaforisk, for det giver ikke mening, at tale om at ideer lever. For at forstå analogien i detaljer skal man kende til memteori. Dette er dog for langt væk fra dette essays kerne, at inddrage, så jeg vil blot henvise den interesserede læser til at se nærmere på det.viii

Stadig vil jeg dog godt forklare nærmere hvordan biologer (inkl. Dawkins og Lone Frank) ofte ser på religion. De ser det som et biprodukt af nogle naturlige funktioner i hjernen. Evolution “vælger” ting ud fra deres overlevelsesværdi. Nogle gange sker det, at et træk et generelt godt for overlevelsen af et dyr, men i visse tilfælde dårligt. En analogi fra naturens verden er visse insekters søgen efter lys. Dette træk er generelt et godt træk, da det på en eller anden måde forårsager, at dyret har en større chance for at overleve. I naturen findes der kun en eller to stærke lyskilder: Solen og Månen. Men nu har mennesket opfundet deres egne lyskilder. Disse tiltrækker også disse insekter, som da flyver direkte ind i pæren og dør.

Sådan er det angiveligt også med religion. Dawkins peger på lydighed overfor ens forældre som et træk, der hjælper religion på vej. Dette træk er generelt godt for mennesker, men i visse tilfælde er det dårligt.

I den føromtalte udsendelse siger Lone Frankix, at med det samme, at videnskaben starter med at studere religion, så mister den sin hellighed og derfor findes der ingen Gud i himlen. Dette er dog noget sludder. Det kan sagtens være, at religion er et naturligt fænomen, som man kan studere videnskabeligt, men at Gud stadig findes.

Senere i samme udsendelse kommer der en teolog på banen. Formentlig som kontrast til ærkeateisten Lone Frank. Han forsøger, at opdele religion og videnskab, og ser dem som konsistente. Hans inddeling er noget vag, så jeg kan ikke engang diskutere den, da jeg ikke ved hvad han mener. Dette er typisk for teologer. Hvis de sagde noget konkret, så ville man kunne tilbagevise deres påstande, men hvis de siger noget vagt, så kan man ikke tilbagevise deres påstande.

Men det giver alligevel en indgangsvinkel til at diskutere anden del: Hvordan ser religion på videnskaben? Historisk set, så har der været forskellige meninger. Nogle kirker og traditioner har holdt fast i videnskaben og ment, at den er konsistent med religion. Andre har forsøgt at dæmpe videnskaben med magt. Tænk på Galileo Gallilei, som blev spærret inde i sit hus af den katolske kirke. Der var også en anden der blev brændt på målet. Begge fordi, at de lavede udtalelser der var i strid med den katolske kirkes lære. Selv har Gallileo katolik. Den katolske kirke indså dog, at det var bedst, at forsøge at alliere sig med videnskaben i stedet for at bekæmpe den. I dag findes der rigtig mange dygtige katolske videnskabsmænd.

Af kirkelige traditioner der bekæmper videnskab, er det lettest at se på USA. De mange forskellige evangeliske protestantiske kirker derovre må siges, at have gjort et godt stykke arbejde, for kun omtrent halvdelen af USA’s befolkning tror på evolution samt alt den videnskab der hænger sammen med evolution. (Fx geologi, dateringsmetoder.) Kirken I Danmark har ikke været anti-videnskabelig, som følge heraf, bl.a., har Danmark den næst højeste procentvise andel af befolkningen der tror på evolution. Herhjemme er det mig bekendt kun Jehovas Vidner der er anti-videnskabelige. Danmark har tradition for ikke at være ekstremistiske, dette er et eksempel. Omvendt står det dog til på Færøerne, hvor der er masser af fundamentalistiske kristne.

Afslutning

Jeg vil slutte af med en opsummering.

Jeg har argumenteret for at der er en klar konflikt mellem religion og videnskab. Jeg har argumenteret for, at forsøg på at inddele dem slår fejl, hvis man ser dem som deskriptive, og hvis man ser dem som præskriptive er der intet håb for at de vil virke. Jeg har argumenteret for, at supernaturlige forklaringer med tiden vil blive udskiftet med naturlige, og at vi derfor har god grund til a tro, at ingen supernaturlig forklaring er sand. Jeg har kritiseret den praktik der er i de amerikanske domstole med, at hvis noget kan forårsage ændringer i religiøsiteten hos en person, så bør der ikke undervises i det. Jeg har kritiseret den påstand, at videnskaben ikke kan svare på grundlæggende spørgsmål ved at vise, at disse er mere eller mindre vage, og der derfor ikke er noget spørgsmål at svare på før de bliver afklaret. Jeg har forklaret hvordan videnskaben, specifikt, biologer, ofte ser på religion og hvorfor, at det anses som en parasit eller et biprodukt af evolution. Jeg har skitseret hvordan forskellige religioner og traditioner ser og så på videnskaben.

i Citatet er:

(…) Videnskaben kan kun bekræfte, hvad der er, men aldrig, hvad der burde være, og indenfor dens domæne er værdidomme af enhver art værdiløse. Religion har på den anden side kun at gøre med vurdering af menneskelig tænkning og handlen: Den kan ikke med nogen ret tale om kendsgerninger og forbindelse mellem kendsgerninger. Efter denne fortolkning må den tidligere velkendte konflikt mellem videnskab og religion tilskrives en fejlbedømmelse af situationen. (…) Situationen kan udtrykkes ved et billede:
Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind. (…)”

ii I øvrigt underligt, at han ville det, da han selv var ateist overfor de normale monoteistiske guder.

iii Lidt misvisende, da der historisk set har lavet mange forskellige. Der er naturligvis tale om Darwins evolutionsteori. En af de gamle græske filosoffer, mente at livet havde udviklet sig fra havet. Et godt gæt må man sige. Også i 1800-tallet var der forskellige evolutionsteorier, men ingen af dem var slået meget igennem. En nævneværdig en er Lamarckisme. Essentielt er det ideen om, at egenskaber kan nedarves. Hvis man snakker med folk kan man stadig finde nogne der tror på denne teori endnu. Eksempelvis tror mange, at lillefingere vil forsvinde pga., at man ikke bruger den. Hvis man vil vide mere om dette så se Richard Dawkins’ The Blind Watchmaker.

iv Se bagsiden af opgavehæftet.

v Ud fra disse kendsgerninger og lidt flere, så kan man opstille et godt argument for alle religioners falskhed. Jeg henviser den interesserede læser til filosof Raymond D. Bradleys essas hvis titlen jeg ikke kan huske. Filosof David Hume har også skrevet om det i hans essay om religion.

vi Tilgiv mig for min personificering er termerne. Det er naturligvis ikke religion i sig selv der ser noget. Det er de religiøse og præsterne. På samme måde med videnskaben. Det er videnskabsmændene der ser noget, ikke videnskab selv. Det ville være noget vrøvl.

vii Politikens Nudansk Ordbog, 2005.

viii Memteori blev oprundet af Richard Dawkins i hans bog The Selfish Gene. Det blev uddybet i hans senere bøger. Andre forfattere som Dennett tog det også til sig. En introduktion til emnet er skrevet af Susan Blackmore og hedder The Meme Machine.

ix Bemærk det sjove i, at man ikke blot kan benytte forfatterens efternavn i dette tilfælde, da man således ville referere til en kvinde som Frank. 

I’ve heard that claim, but do you think it is true? I don’t.
All LPoEs (Logical Problem of Evil’s) can be seen as an inconsistent set of propositions. Here’s a really simple version:

Simple LPoE:
1. God is all-good.
2. God is all-powerful.
3. God is all-knowledgeable.
4. If god is all-good, all-powerful and all-knowledgeable, then there is no evil.
5. There is evil.

The above set of propositions is inconsistent, i.e. they cannot all be true; it is impossible that they are all true. But from the fact that a set of propositions cannot be true, it does not follow that any one of them are impossible.

It does not follow either, that if all but one of them are true, then the last is necessarily false; impossibly true. That would be to commit a modal scope fallacy. What does follow from all but one of them being true is that the last one is false. So, there is a confusion between:

1. If all but one of the propositions in an inconsistent set are true, then the last proposition is necessarily false.

2. Necessarily, if all but one of the propositions in an inconsistent set are true, then the last proposition is false.

So, given the above I don’t know why someone thinks that a sound LPoE establishes that god is impossible. For that to work, one would need to establish that evil is necessarily and I don’t think that is feasible. After all, if evil is necessarily, it is not god’s fault that there is evil, is it?

  • Mange sjove og absurde eksempler fra antropologiens verden om religioner og lignende.
  • Memetik er meget anvendt. Der er nogle interessante betragtninger om memer generelt.
  • Giver en mulig naturlig forklaring på hvordan religionsmemer har udviklet sig gennem tiden. Tager ikke de onde præster har planlagt det hele-forklaringen.
  • For det meste neutralt sprog mht. ateisme og teisme.
  • Rimelig beskeden om bogens konklusioner.
  • De første ~100 sider forsøger blot, at overtale en til, at man bør undersøge religion. Disse kan uden de store problemer springes over.

Hvem bør læse bogen? Folk med interesse i religion, religionshistorie og memetik.

Abstract
The problem is how freely we are ‘allowed’ to define things. In this essay I will address a definition
similar to “x is the source of …”. I conclude that we ought not to allow such definitions.

the-source-of-e280a6-and-definitions

Denne fejlslutning er ganske almindelig hos personer som ikke er godt bekendt med logik (især modallogik). Betragt disse to ikke logisk ens sætninger:

I) Hvis der eksisterer mindst et subjekt S som ved hvilket udfald U situation F vil få ved tid t1, så sker udfald U nødvendigvis ved tid t1.

II) Nødvendigvis, hvis der eksisterer mindst et subjekt S som ved hvilket udfald U situation F vil få ved tid t1, så sker udfald U ved tid t1.

En uheldig egenskab ved normalsproget er, at det ikke skelner mellem disse sætninger og at man i praksis stort set altid bruger (1) hvis man ikke er bekendt med forskellen. Dette gælder for mindst dansk og engelsk og muligvis andre sprog også. Det der sker, er at ‘nødvendig(vis)’ bliver placeret et forkert sted. Den bliver placeret i følgen af en implikation, hvor den i virkeligheden udtaler (eller bør udtale) sig om hele betingelsen. Logisk set betyder sætningerne dette:

I’) P→ □Q

II’) □(P→ Q)

Nu skulle forskellen gerne være tydelig og det skulle ligeledes gerne være tydeligt, at (1) er falsk og (2) typisk ikke understøtter det som man tror at det understøtter. Lad os se på to argumenter, hvoraf det første er meget normal hos unge ateister der ikke er særlig bekendte med logik:

Argument a

Hvis gud ved hvilket udfald situation F vil få ved tid t1, så får situationen nødvendigvis det udfald som han ved at det får. Hvis situationen nødvendigvis får det udfald, så har alle mennesker som er indblandet i situation F ingen fri vilje i F. Da gud ved udfaldet af alle situationer, så har ingen mennesker fri vilje i mindst en situation.

Argumentet er lidt kompliceret, lad os nøjes med at se på første del af det:

1. Gud ved hvilket udfald situation F vil få ved tid t1. (præmis eller hypotese)

2. Hvis gud ved hvilket udfald situation F vil få ved tid t1, så får situationen nødvendigvis det udfald. (præmis)

3. Situationen får nødvendigvis det udfald. (1, 2)

4. Hvis situationen nødvendigvis får det udfald, så har alle mennesker som er indblandet i situation F ingen fri vilje i F. (præmis)

5. Alle mennesker som er indblandet i situation F har ingen fri vilje i F. (3, 4)

Argumentet kan tolkes således. Bemærk 1)at det er besværligt på dansk at udtrykke sig om fremtiden. Dette skyldes måske, at dansk ikke har et fremtidskasus, men kun nutid og datid (og før-varianterne), og 2) at nødvendigvis typisk ikke ville være placeret i starten af en sætning, sådan som man gør i logik for at mindske forvirring (cf. (3))

1′. P

2′. P→ □Q

3′. □Q

4′. □Q→S

5′. S

Argumentet er gyldigt, men problemet er, at (2) er falsk. Forsvarere af argumentet eller lign. argumenter vil typisk argumentere for (2) ved at påpege, at hvis nogen ved noget, så er det nødvendigvis sandt, for ellers ville de ikke vide det. Og dette er igen falsk i denne formulering. At det som man tror er sandt, er et nødvendigt krav for at noget er viden (cf. JTB+), men heraf følger det ikke, at det nødvendigvis er sandt.

Husk på, at en nødvendig sandhed er sand i alle mulige verdener, derfor følger det, at hvis en person ved det, så er det sandt i alle mulige verdener. Men dette er falsk, for der findes mindst en logisk mulig verden hvor Jorden er flad men samtidig ved jeg, at Jorden er rund.

Genkald sætning (I) og (II) fra tidligere. De analoge sætninger ifht. viden er disse:

I”) Hvis nogen ved p, så er p nødvendigvis sand.

II”) Nødvendigvis, hvis nogen ved p, så er p sand.

(I) er falsk, mens at (II) er sand. Men for at argument (a) er holdbart, så kræves det at (I) er sand. Hvis man bytter (2) ud med (II”), så er argumentet ikke længere gyldigt, da □Q ikke følger af (1) og (2). Lad os se på et andet argument.

Argument b

Hvis min mor ved, hvilken uddannelse jeg vil vælge efter gymnasiet, så vil jeg nødvendigvis vælge den uddannelse. Min mor ved hvilken uddannelse jeg vil vælge efter gymnasiet, derfor vil jeg nødvendigvis vælge den uddannelse.

Her ses igen problemet med at ‘nødvendigvis’ er placeret forkert. Den er sand når den udtaler sig som om hele implikationen, men falsk når den kun udtaler sig om følgen. Hvis dette argument var holdbart, så ville det demonstrere, at jeg ikke kan ombestemme mig, men dette er forkert.

Læsestof

En rigtig god kilde af Norman Swartz (Indiana University Ph.D., 1971 (History and Philosophy of Science)):

www.sfu.ca/philosophy/swartz/modal_fallacy.htm

Internet Encyclopedia of Philosophy om den modale fejlslutning i guddommelig forviden:

www.iep.utm.edu/f/foreknow.htm#section6

The Fallacy Files om modale fejlslutninger generelt, se subsiden om den fejlslutning jeg skriver om her:

www.fallacyfiles.org/modalfal.html

Stanford Encyclopedia of Philosophy om modallogik. De nævner fejlen lige før afsnittet om Deontic Logic:

plato.stanford.edu/entries/logic-modal/

Gud og prior probability

Inspireret af denne diskussion med især Dante.

Jeg plejer generelt at skrive, at negativ ateisme–mangel på tro på gud–ikke har nogen bevisbyrde, men dette er falsk i visse situationer.

Dante tilskriver, korrekt, gud en meget lav prior probability. Givet en lav prior probability, så er standard positionen med hensyn til guds eksistens positiv ateisme. Med andre ord: den doksastiske position i forhold til ‘gud eksisterer’ er distro–tro på det modsatte. De andre mulige doksastiske positioner har bevisbyrden.

Negativ ateisme er ingen påstand

Jeg vil indrømme at jeg selv måske tidligere har lavet denne påstand. Prima facie virker negativ ateisme ikke som nogen påstand, da det blot er mangel på tro på at gud findes. Men hvis man tænker efter, så er det en påstand, ikke om “verden” men om hvilken tro, at man har i sindet. Vi godtager denne del af påstanden på grund af den antagelige pålidelighed af introspektion.

Jeg vil lige kort kommentere lidt på moderne ontologiske argumenter.

Her ses Plantinga’s seneste version:

1.That “some being is unsurpassably great” is logically possible.

2. Any being that is unsurpassably great is, in all possible worlds, omnipotent, omniscient and morally perfect.

C.Someone is omnipotent, omniscient and morally perfect.

Argumentet er pakket ind i en masse smarte ord. Præmis (1) lyder intuitivt fair, da det blot konstaterer at et væsen som er “unsurpassably great” er logisk muligt, i.e. ikke selvmodsigende. Bagefter siger præmis (2) at hvis et væsen er “unsurpassably great”, så er det i alle verdener. Og da at denne verden vi lever i, er den del af alle verdener, så findes dette “unsurpassably great” også i denne verden. Voila! Vi har bevist at gud findes.

Hvordan gik det til?

Argumentet virker således at man definerer gud som nødvendig (necessary), som i modallogik betyder at det er i alle verdener. Hvis man godtager denne definition, så er gud enten i alle verdener eller i ingen verdener; □G eller □¬G. Da □¬G er det samme som at G ikke er logisk mulig; ¬◊G og at vi allerede er blevet enige om at gud er mulig, så ved vi at □¬G er falsk. Derfor må □G være sand, gud findes altså.

Hvis man kender til modallogik er dette dog intet bortset fra et smart trick. Logisk set ser argumentet således ud:

  1. ◊□G
  2. ◊□p → □p [S5 axiom]
  3. □G
  4. pp [S5 axiom]
  5. G

Tricket ligger naturligvis i at hvis man gemmer det nødvendige væk i præmis (1), så lyder det mere acceptabelt, derfra pakker man præmisset ud vha. af en nødvendig definition af gud. Derfra har man fået det vi ser som præmis (1) her.

Min inspiration er disse to diskussioner på IIDB.org samt Dante’s excellente blog indlæg her.