Archive for the ‘Psykologi’ Category

politiken.dk/indland/ECE1941066/samfundets-svage-skal-tilgodeses-i-sundhedsvaesnet/

Med andre ord ønsker foreningen, at politikerne i højere grad tænker social ulighed ind i de kliniske retningslinjer, så sundhedsvæsnet bliver bedre til at omfavne alle behov.

»Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring af deres sygdomme og henvender sig til egen læge af sig selv. Andre skal følges helt anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp«, siger Jette Dam-Hansen.

Hun henviser til tal fra Region Hovedstaden, der viser, at 27 procent af borgere med kort uddannelse lider af tre eller flere langvarige sygdomme. Det tilsvarende tal for borgere med lang uddannelse er fem procent.

De er ekke nået nyt at dær er sammenhæng mællem disse. Forskere har fornylit dærfor fået dæn idé at dær er en gæneral fitness fakotor, lissom at dær er en gæneral entælligæns faktor, g.

Jaj sitérer bl.a.:

Abstract
We recently found positive correlations between human general intelligence and three key indices of semen quality, and hypothesized that these correlations arise through a phenotype-wide ‘general fitness factor’ reflecting overall mutation load.  In this addendum we consider some of the biochemical pathways that may act as targets for pleiotropic mutations that disrupt both neuron function and sperm function in parallel. We focus especially on the inter-related roles of polyunsaturated fatty acids, exocytosis, and receptor signaling.

-

In a recent paper we reported a positive association between general intelligence and semen quality in male humans. Specifically, in a sample of 425 Vietnam-era veterans, we found positive correlations between a g factor (representing general intelligence, extracted from factor analysis of five well-validated cognitive tests) and three independent measures of semen quality: sperm concen- tration (r = 0.15, p = 0.002), sperm count (r = 0.19, p = 0.001) and sperm motility (r = 0.14, p = 0.002). None of these correla- tions were mediated by age, body mass index, combat experience in Vietnam, use of alcohol, tobacco, marijuana or hard drugs or days of sexual abstinence before collection of the semen sample. We argued that although these correlations were small in magni- tude, they might be theoretically important for understanding the evolutionary genetics of human phenotypic variation.

From an adaptationist viewpoint, there is little reason to expect a correlation in functional efficiency between two such disparate traits: intelligence depends mainly on brain function and neural development, whereas semen quality depends mainly on testicular function and spermatogenesis. Nonetheless, we hypothesized that there may be pervasive positive correlations among the functional efficiencies of many organ systems because different organs are influenced by overlapping sets of genes. Since most genes are pleio- tropic (affecting several traits in parallel), most mutations are likely to have pleiotropic effects in disrupting several traits in parallel. Potentially, such pleiotropic mutations could produce positive genetic correlations in the functional efficiencies of different organ systems, yielding positive phenotypic correlations in different components of fitness, such as intelligence and fertility.

Abstract
We suggest that an over-arching ‘fitness factor’ (an index of general genetic quality that predicts survival and reproductive success) partially explains the observed associations between health outcomes and intelligence. As a proof of concept, we tested this idea in a sample of 3654 US Vietnamveterans aged 31–49 who completed five cognitive tests (fromwhich we extracted a g factor), a detailed medical examination, and self-reports concerning lifestyle health risks (such as smoking and drinking). As indices of physical health, we aggregated ‘abnormality counts’ of physician-assessed neurological, morphological, and physiological abnormalities in eight categories: cranial nerves, motor nerves, peripheral sensory nerves, reflexes, head, body, skin condition, and urine tests. Since each abnormality was rare, the abnormality counts showed highly skewed, Poisson-like distributions. The correlation matrix amongst these eight abnormality counts formed only a weak positive manifold and thus yielded only a weak common factor. However, Poisson regressions showed that intelligence was a significant positive predictor of six of the eight abnormality counts, even controlling for diverse lifestyle covariates (age, obesity, combat and toxin exposure owing to service in Vietnam, and use of tobacco, alcohol, marijuana, and hard drugs). These results give preliminary support for the notion of a superordinate fitness factor above intelligence and physical health, which could be further investigated with direct genetic assessments of mutation load across individuals.

Abstract
Just as body symmetry reveals developmental stability at the morphological level, general intelligence may reveal developmental stability at the level of brain development and cognitive functioning. These two forms of developmental stability may overlap by tapping into a “general fitness factor.” If so, then intellectual tests with higher g-loadings should show higher correlations with a composite measure of body symmetry. We tested this prediction in 78 young males by measuring their left–right symmetry at 10 body points, and by administering five cognitive tests with diverse g-loadings. As predicted, we found a significant (z=3.64, p<0.003) relationship between each test’s rank order g-loading and its body symmetry association. We also found a substantial correlation (r=0.39, p<0.01) between body symmetry and our most highly g-loaded test (Ravens Advanced Progressive Matrices). General intelligence is apparently a valid indicator of general developmental stability and heritable fitness, which may partly explain its social and sexual attractiveness.

Noen forskere har endda foreslået præsis de som læerne forslår i dæn danske artikel.

The present data have a number of interesting applications. One is derived from the field of cognitive epidemiology—a relatively new field of study that examines intelligence-health associations (Deary, 2009). In our current study, Table 1 and Table 2 show that there is a difference in educational level for MCI and AD in both the ADNI (χ21 = 79.2; p = 2.2 × 10−16) and CHS-CS (χ21 = 4.0; p = 0.05) cohorts, with the AD group having a smaller percentage of subjects with more than 12 years of education. This could suggest a hypothetical causal chain whereby a lower educational level is associated with poorer skills for choosing healthy behaviors leading to higher BMI values and lower brain volumes. Clearly, whether or not an individual chooses healthy behaviors depends on many factors — including access to exercise, education, and other cultural factors. General intelligence may also be a contributing factor.

Specifically, general intelligence has been found to contribute to overall educational achievement (Deary et al., 2007). It is unfortunate that a measure of intelligence was not consistently collected in both the datasets analyzed here, as intelligence is the best single predictor of achieved educational level (Deary et al., 2007). This hypothetical causal chain could show that poorer intellectual function leads to a lower level of educational attainment, which may be associated with poorer skills for choosing healthy behaviors, higher BMI values, and thus lower brain volumes. Interestingly, intelligence is itself positively correlated with brain volume (Luders et al., 2009b and McDaniel, 2005).

If this line of reasoning is correct, cognitive epidemiology may provide some insight for public policy (Lubinski, 2009). We have shown that obesity may modify the risk for cognitive impairment because of the link to compromised brain structure. Thus, when proposing behaviors for controlling body fat content, the population distribution of intelligence should also be considered as the relationship between general intelligence and healthy outcomes has been established (Arden et al., 2009 and Lubinski, 2009). Preventing obesity requires healthy behaviors that may already be more evident in better educated people, so healthcare systems may have greater success by developing targeting messages to populations with poorer access to education, or poorer educational attainment. [min æmfase]

 

www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/04/03/224518.htm

Rapport: Romaer ofre for omfattende diskrimination i Europa

-

I otte europæiske lande sætter myndighederne roma-børn i specialskoler for mentalt handicappede. Tvangsforflyttelser af romaer foregår ofte i eksempelvis Rumænien, Frankrig og Italien. Og fra 2008 til 2012 var der mere end 120 voldsomme angreb på den udsatte befolkningsgruppe i blandt andet Ungarn og Tjekkiet.

Sådan lyder nogle af beretningerne i en ny og omfattende rapport fra Amnesty International, der for første gang har fået et egentlig overblik over diskriminationen af romaer i Europa.

Nuvæl er romaerne ekke særli kvikke, så de gir meneng at mange a deres børn havner på skoler for mæntalt handikappede.

Jaj hænviser tel:

Rushton, J. Philippe, Jelena Čvorović, and Trudy Ann Bons. “General mental ability in South Asians Data from three Roma (Gypsy) communities in SerbiaIntelligence 35.1 (2007): 1-12.

Abstract
To examine whether the Roma (Gypsy) population of Serbia, like other South Asian population groups, average lower than
Europeans on g, the general factor of intelligence, we tested 323 16- to 66-year-olds (111 males; 212 females) in three different
communities over a two-year-period on the Raven’s Colored and/or Standard Progressive Matrices and four measures of executive
function. Out of the total of 60 Matrices, the Roma solved an average of 29, placing them at the 3rd percentile on 1993 U.S. norms,
yielding an IQ equivalent of 70. On the executive function tests, the Roma averaged at about the level of Serbian 10-year-olds. The
Matrices showed a small mean sex difference favoring males. External validity was demonstrated by correlating the scores on
Matrices with measures such as cranial capacity (r=0.13, Pb0.01), spousal similarity (r=0.17, Pb0.05), age at birth of first child
(r=0.26, Pb0.01), number of offspring (r=−0.20, Pb0.01), and responsible social attitudes (r=0.10, Pb0.05). Comparisons
with extant data showed that items found difficult or easy by the Roma were those found difficult or easy by White, Indian,
Colored, and Black South African 14- to 16-year-olds and by Black South African undergraduates (rs=0.90). There was no
evidence of any idiosyncratic cultural effect. Instead, Roma/non-Roma differences were found to be most pronounced on g. This
was shown by item-total correlations (estimates of the item’s g loading), which predicted the magnitude of Roma/non-Roma
differences on those same items, regardless of from which sample the item-total correlations were calculated, and by confirmatory
factor analysis. The results indicate the remarkable cross-cultural generalizability of item properties across South Asians,
Europeans, and sub-Saharan Africans and that these reflect g more than culturally specific ways of thinking.

Keywords: General factor; Cross-cultural; Progressive matrices

 

Også postet på Piratpartiets forum.

—-

Se www.aei.org/article/education/the-age-of-educational-romanticism/

Fra regeringens SU reformudspil kan man læse:

Regeringen har derfor meget ambitiøse og konkrete målsætninger på uddannelsesområdet:

  • 95 pct. af en årgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.

  • 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

  • 25 pct. af en årgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

  • Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.

  • Flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Regeringens visioner og mål på uddannelsesområdet betyder, at investeringer i mennesker har en meget høj prioritet. Selv om vi befinder os i en ny økonomisk virkelighed, hvor det er vigtigt at prioritere, vil regeringen sikre, at flere får en uddannelse, og at kvaliteten og sammenhængen i vores uddannelsessystem bliver markant forbedret.

Nu er jeg en gammeldags realist, og tænker: kan det overhovedet lade sig gøre mht. de mennesker man har at arbejde med?

Intelligens

Siden at intelligens er den bedste faktor til at forudsige uddannelsesmæssige ting, og man ved relativt meget om det, så er det naturligvis indlysende at se på det. Til at kvantificere intelligens, så bruger man normalt IQ-tal, med gennemsnittet 100 og standardafvigelsen 15. Disse tal er for den hvide befolkning.

Til at modellere situationen, så har jeg valgt en simpel model. Modellen overestimerer gennemsnits-IQ (finder øvre grænse), og underestimerer minimums-IQ.

Modellen er, at alle personer over en kritisk IQ-værdi kan klare studiet, og at alle under ikke kan. Virkeligheden er ikke så simpel, omend der findes en kritisk IQ-værdi således at over den, så kommer >50% igennem, og under <50%, dog uden at der er en klar grænse. For mere om den slags analyser, se Gordon (1997).

Hvis vi forestiller os en uddannelse som har 100 som kritisk IQ-værdi i modellen, så vil det se således ud:

Halvdelen af befolkningen er over den kritiske værdi, halvdelen er under. Præcis som forventet når man har valgt den gennemsnitlige IQ som kritisk værdi.

Gennemsnits-IQ

Det er mere besværligt at udregne gennemsnittet. Man kan ikke bare tage midtpunktet mellem 100 (kritisk værdi) og ‘topværdien’, for der er ikke noget teoretisk maksimum på en normalfordeling.

For noget tid siden fandt jeg en matematisk metode til at finde gennemsnits-IQ for et IQ-interval. Kort fortalt, så har jeg inddelt normalfordelingen i en række intervaller på 5, og udregnet hvor stor del af arealet findes under kurven indenfor det interval. Derefter jeg har udregnet gennemsnittet af intervallet. Arealet under intervallet fungerer som vægtningen for gennemsnittet for intervallet. Metoden er ikke helt perfekt, men den giver næsten korrekte tal. Jo mindre intervaller (dvs. jo flere) man inddeler data i, jo mere præcise resultater får man. Metoden samt data findes her.

Fra percentil til IQ

Nuvel skal vi den anden vej i analysen. Vi vil finde kritisk IQ og gennemsnits-IQ ud fra en percentil, ikke omvendt. En hurtig løsning er at bruge denne normalfordeling-udregner. De percentiler som regeringen har brugt er 95, 60, og 25. Ved at bruge udregneren kommer man frem til at det svarer til kritiske IQ-værdier på hhv. 75, 96, og 110. Altså, i modellen, så får at 95% af en årgang kan komme igennem en uddannelse, så må IQ-kravet ikke overstige 75. Grafisk, så ser det således ud:

For 96 og 110 IQ, således:

I min metode har jeg brugt intervaller på 5, hvilket gør at man ikke kan bruge den til at finde 96 præcis, men bliver nødt til at bruge 95 i stedet. Det giver en fejlkilde, da man således inkluderer en smule for mange personer (omkring 2.5%point). Men de gennemsnitlige IQ-værdier for hhv. kritisk værdi 75, 95, og 110 bliver således hhv. 101.6, 109, og 119. Altså, udfra modellen, så er den gennemsnitlige IQ for personer med IQ>75 101.6. Dette skulle ikke overraske så meget, da gennemsnittet for befolkningen jo er 100, og at >75 IQ-gruppen inkluderer næsten hele befolkningen (95%).

Implikationer

Mht ungdomuddannelserne, så hvis man vel fortsætte med at:

  • bruge ikke-individualiseret undervisning aka. one size fits all-modellen, som man bruger lige nu i folkeskolen og på gymnasierne
  • vil inkludere næsten hele årgangen (95%)
  • undervise til den gennemsnitlige elev

så bliver man nødt til at undervise på en niveau som svarer næsten til folkeskolens. Det er ikke helt det samme, da menneskers IQ stiger op til at man er ca. 20 år. Men talentmassen af personerne er ca. samme som den som findes i folkeskolen. Her jeg har ekskluderet personer i specialklassen, som ofte involverer retarderede (<70 IQ) personer. Gruppen af retarderede personer udgør ca. 2.3% af befolkningen.

Ikke-intelligens faktorer og konklusion

I den ovenstående analyse har jeg kun set på intelligens, men der er andre faktorer. Der er ADHD/hyperaktivitet, som gør det svært at tage en uddannelse (typisk for drenge). Dertil kommer blindhed, døvhed og andre lign. handicaps.

Generelt, så når man beslutter at n% af en årgang skal igennem en uddannelse med nuværende system, så får at det kan lade sig gøre, så er man nødt til at gøre en eller flere af følgende:

  • sænke niveauet, dvs. sænke kravet til hvor meget man skal have lært for at bestå uddannelsen
  • gøre uddannelsen længere, hvilket giver længere tid til at lære informationen
  • bruge flere penge per elev, i praksis diverse hjælpeordninger

At tro noget andet er at være virkelighedsfjern.

Litteratur m.m.

Robert A. Gordon. (1997) Everyday life as an intelligence test: Effects of intelligence and intelligence context. Intelligence, Volume 24, Issue 1, January–February 1997, Pages 203–320.

Jeg har brugt Graph til at tegne graferne. Data.

www.information.dk/448775

 

»Det er en tilsnigelse, for samlet set er arbejderbørn i gennemsnit en smule længere tid om studierne,« siger Esben Anton Schultz, der dog mener, at det største problem med SU-systemet er, at alt for få unge fra ufaglærte hjem ikke kommer ind på SU-berettigede uddannelser, især de lange videregående uddannelser.

 

Vrøvl. De er nærmere at vi forsøer at uddanne for mange mænsker i liegyldie uddannelser. Ekke alle mænsker er smarte nok tel at gå på universitétet ves dette skal foregå på de tradisjonælle nivo.

 

-

 

»Der er ingen, der har sagt, at vi skal skære i SU’en, men det er da interessant, at det ikke nødvendigvis er antallet af hyldemeter i bogreolen i barndomshjemmet, der har betydning for, om man kommer hurtigt igennem,« siger Sofie Carsten Nielsen.

 

dær er entet godt evidæns for at de skulle ha nået mæd antal bøer dærjæmme at gøre. de er bar en proxy for forældrenes o elevens g-faktor. g-faktor er dæn bædste predictor a disse teng.

 

-

 

Som jaj skrev i min kommentar:

De mere intelligente elever kommer hurtigere gennem studiet. Det er ikke overraskende. Akademikerbørn er smartere end ikke-akademikerbørn. Det kan ikke komme som nogen overraskelse for nogen som ved noget om intelligensforskning.

 

no surprise.

 

 

politiken.dk/uddannelse/ECE1703944/rektor-paa-studiet-ingen-soegte-det-er-lidt-aergerligt/

lol’d

-

politiken.dk/uddannelse/ECE1703592/politikere-nej-til-at-optage-flere/

“Den model afviser Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Rasmus Prehn, dog.

»Det er svært at optage flere, for man har virkelig strukket sig langt i forvejen. Det må også være mulighed for, at uddannelserne kan stille krav til de kvalifikationer, man skal have«, siger han og hæfter sig samtidig ved, at forholdet mellem ansøgere og optagne stadig er uændret. “

VAD? En fra SOCDEM mener ekke, at alle er lige kvalifiserede? Vad blev dær a tomtavleteorien?

-

politiken.dk/indland/ECE1703520/danmark-deles-op-i-aldersghettoer/

Vad fanden hade di troet? Man kan ekke give store dele a befolknengen videregående uddannelser, ov stadig forvænte, at di bor jæmme. Universiteterne legger jo i storbyerne.

-

www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/07/30/0730121027.htm?rss=true

Ekspert: Billig medicin kan gavne patienter

Di dær overskrefter… :P

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/30/094907.htm?rss=true (og #2)

Topstudierne: Her kræves et snit over 10

“I 2009 var der kun 29 uddannelser, hvor adgangskravet var et karaktergennemsnit på 9 eller derover. Ved årets optag kræver hele 52 uddannelser samme høje snit.

Og det er ikke noget, der bekymrer videnskabsminister Morten Østergaard (R).”

Mja. Når man selekterer for folk som klarede saj godt i gym, så selekterer man avtomatisk imod andre teng. I dette telfælde ser de ud tel, at man selekterer imod g, samt, som en sideeffækt a kønsforskælle, imod mænd. Om dette er de værd er svært at sie. Læs videre hær:

medicalhypotheses.blogspot.co.uk/2009/08/reliable-but-dumb-or-smart-but-slapdash.html

medicalhypotheses.blogspot.co.uk/2009/05/do-elite-us-colleges-choose-personality.html

I øvrigt, så ser de ud tel at C korrelerer negativt mæd IQ, ov i så fald bliver forskællen mere tydelig på studjerne: Flere arbajdsomme personer, færre smarte personer. www.psytech.com/Documents/Conscientiousness%20and%20Intelligence%20-%202004.pdf

En anden teng, vor brugbart er di teng man lærer på gym egentlig senere? Formentli ekke særlig brugbare. Ves man lavede dette om, så ville de jælpe ledt på problémet.

Ser osse ud tel at resulterer i andre problémer: nyhederne.tv2.dk/article.php/id-52237276:gymnasieelever-saboterer-egen-eksamen.html?rss

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/30/094052.htm?rss=true (og #2)

Organisationer: Forbyd røg ved busstoppestedet

“Står det til Kræftens bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Dansk Lungemedicinsk Selskab skal rygere ikke have lov til at ryge i det offentlige rum (© Colourbox) “

Forbudsidioterne vænder telbage!

De er osse løkkes at fende nole politikere som gerne vel lave symbolpolitik, i dette telfælde R: www.b.dk/politiko/r-delvist-forbud-mod-rygning-paa-perroner

Ekke overraskende, så er 180grader menneskerne ekke så glade for dette. www.180grader.dk/Politik/radikale-klar-til-at-stramme-rygeloven www.180grader.dk/Politik/nu-skal-det-vaere-forbudt-at-ryge-ved-busstoppestedet-sygdomme-www-bt-dk

-

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-52243438:ikke-tegn-p%C3%A5-hivsmitte-efter-fejl.html?rss

Husker i sænsasjonsoverskrefterne om at folk kunne være blevet smettet mæd HIV i massevis? Ja, engen blev smettet ser de ud tel. Color me NOT surprised.

-

www.b.dk/globalt/kvinder-er-mere-dovne-end-maend

 

Dette er da ekke nogen nyhed. De ved man fra analyser a human capital. Dær er jo grånde tel at mænd tjæner mere: Di arbajder mere

Mest ånderligt er påstanden:

Kvinders IQ er højere end mænds. Kvinder lever også længere end mændene. Men kvinder er også langt mere dovne end deres mandlige modstykker.“

Jaj downloadede naturligvis åndersøgelsen for at læse mere om dette. Mæn de kommer telsyneladende ekke fra åndersøgelsen.

Global physical activity levels surveillance progress, pitfalls, and prospects

Jaj har dærfor skrevet tel sjurnalisten:

Kvinders IQ er højere end mænds. Kvinder lever også længere end mændene. Men kvinder er også langt mere dovne end deres mandlige modstykker.

Jeg kan ikke finde noget belæg i kilden for første påstand. Dette går i øvrigt imod nyere forskning på området, som fx Jackson og Rushton (2006) som sammenlignede mænd og kvinders score på SAT-testen ved hjælp af faktoranalyse. Mig bekendt har ingen forsker for nyligt påstået, at kvinder er smartere end mænd. Det nærmeste må være Richard Lynn’s teori om, at piger har en fordel i de tidligere år pga. deres hurtigere udvikling.

Hvad ligger til baggrund for at skrive det? Du kan jo forestille dig (eller bare huske) hvilket ramaskrig som kommer når man påstår, at mænd er smartere (hvilket forskningen jo tyder på).

politiken.dk/uddannelse/ECE1601525/uddan-dig-gratis-paa-verdens-bedste-universiteter/

www.coursera.org/

Fremtidens universitet er dette. Jaj har sagt de i flere år, mæn nu har nogen faktisk lavet et ordentligt forsøg. Good job. Nu skal vi bare lige have en copyright reform således at ca. alt som nogensende er skrevet bliver telgængeligt gratis. Jaj er sekker på at Google Books vel skanne alt end gratis (reklamepenge). Di fleste videnskabelige journaler er jo allerede skannet end ov behandlet, di skal bare lige være frit telgængelige. Når dette sker, så kan man for alvor tale om et rægtigt enformasjonssamfånd!

På en personligt plan, så er de spændende ves man kan få point for at tage disse kurser. Ves man kunne i Danmark, så kunne jaj majet hurtigt få en bachelor+kandidat, da jaj studerer en voldsom mængde æmner som jaj ekke får point for. Således fremstår jaj som en dårlig studerende som aldrig kommer tel timerne. I virkeligheden er de jo langt mere effiktivt at blive jæmme ov læse.

-

www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/04/22/0422105847.htm

Flere tvivlsomme stoflove. Vornår stopper vanviddet?

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/21/211032.htm

Inb4 at nogle sekkert vælmenende politikere vel bruge dette som en grånd tel endnu stærkere dårligere stoflove. Disse problemer skyldes primært et sort marked.

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/21/212645.htm

ER DETTE DAGENS BÆDSTE NYHED??? :D

“I stedet for kvoter via lovgivning mener socialdemokraterne, at øget ligestilling skal gennemføres i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv, som er lodret modstander af kvoter. “

Øjet ligestelleng? Vi har haft ligestelleng i mange år. Faktisk, så har vi pt. kvende-favorisereng, som jaj tidligere har dokumænteret. Dette er ekke engang ulovligt ves en minister synes, at de er fjong! Svineri.

www.180grader.dk/Politik/sejr-4

Ekke overraskende er folk på 180grader glade! :D Jaj er osse glad!

-

www.b.dk/nationalt/gymnasier-opdeler-elever-i-a-og-b-hold

Dette er en ret åbenlys effækt a at 1) flere skal have en gym. udd., ov 2) ævner tel at klare saj godt i skolen er majet arvelige. De kan virke paradoksalt, mæn jo mere sosjalt fair vi laver vores samfånd, jo vegtigere bliver de at have gode gener. Dette er ret åbenlyst når man tænker over de. Ves alle folk spiser nogenlånde optimalt, alle har adgang tel enternættet, så bliver andre teng relativt vegtigere, i.e. at have di rette genetiske forudsætnenger. Resultatet er at landet bliver mere meritokratisk baseret på gænerel entælligæns (g) – et resultat jaj naturligvis tager godt imod!

-

ing.dk/artikel/128565-flydende-demokrati-er-det-fremtiden

Endnu en spændende nyhed fra ING.dk. Igæn om demokrati. Dæn har ca. alteng som gør dæn spændende: 1) enternæt, 2) ordentlig politisk teori, 3) piratpartiet. :)

-

www.180grader.dk/Politik/danmark-vil-blive-relativt-fattigere-r-for-r-s-laenge-ikke-vestlig-indvandring-tillades

blogs.jp.dk/setfrahoejre/2012/04/21/urigtige-oplysninger/

Politisk Ukorrekt, mæn korrekt nonetheless. Dov kunne man IQ-tæste endvandre således at man kun tog di bædste a dæm end. Dette skulle gerne løse problemet.

-

 

www.b.dk/politiko/til-kamp-for-kvalitet-i-gymnasiet

Dette er et spændende endlæg som har fat i majet a de rægtige. De bliver dog et problem at fastholde hendes forslag om at kvaliteten a en studænter-eksamen altid skal forblive dæn samme. Ves man hær blot tænker på, at alle som består skal have en ves mængde faglig viden, ov man samtidig vel have flere elever gænnem systemet, så kan de godt lade saj gøre, mæn de kommer tel at blive dyrt. De er ganske enkelt ekke telfældet, at 95% a en årgang (dvs. i en sempel modæl: alle mæd en IQ>801) har ævnerne tel at bestå en studænter-eksamen uden signifikant jælp.

 

Mæn sælom man jælper disse elever, velket koster en enorm mængde penge som nødvændigvis skal tages fra andre stæder i samfåndet, så betyder de ekke, at disse mænnesker bliver smartere. Di bliver klågere, mæn ekke smartere (i vert fald ekke ret majet). Så om man dæræfter vel sige, at en studænter-eksamen er de samme værd æller avspajler samme kvalitet, er et fortolknengs-spørgsmål. “Ja”, folk dær består har alle sammen klaret di eksamener som vi har holdt konstant (antaget at dette løkkedes). Mæn en gænnemsnitlig person mæd en studænter-eksamen er stadig væsentligt mendre entelligænt end tidligere, velket har en stor effækt når man skal tel at lære någet mere videre i uddannelses-systemet. Ves vi anvænder samme forsemplede modæl som tidligere, så er min. IQ for en person mæd en studænter-eksamen lige nu ~94. Ves at 95% a en årgang får en studænter-eksamen, så bliver min. IQ 80. Endnu mere entresant ville de være at se på gænnemsnittet, mæn jaj kunne ekke lige fende ud a vordan man rajner dette ud. Ves nogen ved vordan man gør, så sig tel.

Gænnemsnittet er pt. ~109, ov ville blive ~102 ves 95% a en årgang skulle have en studænter-eksamen.

Average IQs

Givet at artiklen er skrevet a en person fra DF, så er dæn forbavsende god.

Noter

1Modællen er, at alle over dænne IQ klarer en studænter-eksamen, ov at alle forsøger på at klare dæn. Gns. er sat tel 100 (sælom Lynn’s data tyder på at Danmark legger på ~98, formentlig pga. endvandræng fra lavere-IQ lande). Sprednengen er sat tel 15. Man fender således bare dæn IQ vor ~95% skorer over. Dette tal er ca. 80. www.random-science-tools.com/maths/normal-distribution.htm

www.b.dk/nationalt/danske-elever-laeser-daarligt-fordi-de-ikke-gider

Jo jo, vad mæd nogle andre teorier?

IQ

Dær er en klar sammenhæng mællem IQ ov en persons ævne tel at lære at læse/skrive. Mæd et så besværligt skræftspråg som de dansk har, så er de ekke alle som er smarte nok tel at lære de, i vert fald ekke mædmendre at vi bruger enorme mængder penge på di svage elever. Disse penge må nødvændigvis tages fra andre elever æller andre stæder i samfåndet. Vi må nøje overvaje om dette er pengene værd.

Ortografien

“Finnish is written with the Swedish variant of the Latin alphabet that includes the distinct characters Ä and Ö, and also several characters not used in Finnish (including for example C, Q, X, Z, Ž, and Å). The Finnish orthography follows the phoneme principle: each phoneme (meaningful sound) of the language corresponds to exactly one grapheme (independent letter), and each grapheme represents almost exactly one phoneme. This enables an easy spelling and facilitates reading and writing acquisition. The rule of thumb for Finnish orthography is: write as you read, read as you write. However, morphemes retain their spelling despite sandhi.” (Wiki)

Læsere a dænne blog kan nok godt rajne ud vor jaj gerne vel hæn mæd dette.

Skolelæreruddannelsen

TL;DR skolelæreruddannelsen i Fenland er mega nice.

www.huffingtonpost.com/justin-snider/keys-to-finnish-education_b_836802.html

I USA tel sammenligneng er dæn rimelig dårlig. Dette kan man se ved at dæn teltrækker dåmme mænnesker. Cf. Gene Expression’s data, se “Elementary Education”. Jaj gætter på at någet lign. er telfældet i Danmark. Jaj har sjældent mødt en kvik lærer/lærer-studerende.

Læs. blogs.discovermagazine.com/gnxp/2012/01/too-smart-to-be-a-good-cop/

Jaj har lige sændt føljende email tel Rigspolitiet som står for at uddanne politifolk i Danmark.

“Haj,

Lige et spørgsmål jaj ekke umiddelbart kunne fende et svar på på jeres side (www.blivpolitibetjent.dk/site/forsiden/). If. dette lenk har man en særlig praksis mæd at ækskludere di bædste elever:
blogs.discovermagazine.com/gnxp/2012/01/too-smart-to-be-a-good-cop/

Har man en lignende praksis i Danmark?

Ved i vad snittet for danske politifolk er på en IQ skala? Jeres tæsts (www.blivpolitibetjent.dk/site/test_dig_selv/) korrelerer mæd garanti mæd IQ. Ves ekke, vad er så snittet for politielever på tæsten? Så kan jaj evt. sæl bruge jeres tæst på nogle andre ov sammenligne resultaterne.”

 

ETA.

Deres svar:

Kære Emil William Kirkegaard.

Når Rigspolitiet ansætter, vælger vi de bedste af de bedste ansøgere.

Jeg har ikke været inde på det vedhæftede link.

Rigspolitiet anvender ikke IQ-test ved ansættelsesproceduren.

 

Mit svar:

Ok, så jeg lader mig forstå, at I ikke skærer de bedste fra som man bl.a. ser det i USA.

 

Det er en mærkelig opførsel at nægte at kikke på et relevant link. Denne praksis skulle I måske lave om. Der er jo en grund til at jeg spørger, hvilket er en tvivlsom praksis man har i USA som dokumenteret i kilden (i.e. mit link).

 

Nej, det ved jeg godt, og har heller ikke sagt at I gør. Men I bruger en anden test som korrelerer godt (gætter jeg på efter at have set på den) med IQ-tests, så det ville være interessant at vide om I havde regnet tallet om. Ud fra hvad du siger, så gætter jeg på at I ikke har. Grunden til at jeg spurgte var at jeg var interesseret i data om gennemsnits IQ af politi-styrken. En sådan information har en vis samfundsrelevans.