Klart Sprog, Klart Sind

Udgives i .pdf grundet illustrationer.

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

Nu hvor man studerer evolutionær psykologi (evo. psyk.) (Wiki) (David M. Buss, 1999, Evolutionary Psychology), så kan man ikke lade være med at opdage ting i sin hverdag som måske har en evo. psyk. forklaring. I dette tilfælde har jeg tænkt på make-up brug hos kvinder. Nuvel er de kvinder jeg snakker med ikke nogen repræsentativ målgruppe, jeg snakker for det meste med yngre medlemmer af det modsatte køn (”piger”). Hvis man snakker med kvinder generelt om make-up, så bemærker de ofte, at de ikke bruger ret meget. Nogle gange helt uden at jeg har spurgt om det.

En evo. psyk. forklaring kunne være, at kvinder (ubevidst) underdriver deres make-up brug. Hvorfor? Fordi at hvis det et tilfældet, så må resten jo være naturlig skønhed–noget som mænd godt kan lide. Med andre ord, så får de dem selv til at fremstå pænere ved at sige, at de ikke bruger ret meget make-up. Det kunne godt være at kvinder har udviklet generelle adaptioner for at overdrive deres egen skønhed gennem samtaler med mænd. Kvinders skønhed og ungdom (eng. ”youth”) er jo det som mænd går efter.

En alternativ forklaring er, at jeg færdes blandt en ikke repræsentativ gruppe kvinder (eller piger) som generelt ikke bruger meget make-up.

Forklaringerne er ikke eksklusive.

Hvis man ikke kender til The Grandmaster Experiment, så bør man læse artiklen om det hurtigst muligt. Det er en meget interessant ting hvis det er sandt; At man kan opdrage folk til at blive genier. If. artiklen tyder det på, at man kan ændre udviklingen af hjernen hvis man opdrager sine børn i en tidlig alder.

Etik

Men der er også andre interessante aspekter. Et er det etiske i at vælge hvilken retning ens børn skal udvikle sig i. Som det bliver nævnt i artiklen er der muligheden for at børnene bliver oprørske, men det handler vel om at planlægge deres tidlige liv meget nøje. Eksempelvis mht. de yngre piger, gav faren storesøsteren al opmærksomheden mens de spillede skak. De andre fik lov at få opmærksomheden hvis de lærte at spille. Det er let at se, at dette var et genialt træk. (Pun intended.) Børn elsker elsker opmærksomhed fra deres forældre. Måden de fik det på var at lære at spille skak. Selvfølgelig lærte børnene at spille skak. Omvendt, hvorfor skulle forældre ikke have rettigheden til at påvirke deres børn i en eller anden retning? Det gør de altid i praksis.¹ Det åbenlyse problem med dette (både det normative forslag om at forældre har den rettighed og det faktum at forældre gør det) er dumme forældre. Typisk eksemplificeret i religiøse forældre. Dog er situationen ikke helt det samme med skak, da skak ikke medfører nogle troer om hvordan verden hænger sammen; Det gør religion. Man kan aldrig tage fejl i noget kritisk i livet ved at lære at spille skak. Det kan man med religion. Religion er naturligvis ikke det eneste, men det er det bedste eksempel. Andre eksempler er politiske holdninger, anti-intellektuelle holdninger og overdreven ydmyghed. Især anti-intellektuelle holdninger og overdreven ydmyghed kan være hinderende for personers udvikling. Hvor mange kender man ikke som har dårligt selvværd og derfor klarer sig dårligt i skolen og andre steder?

Andre bemærkninger

Det er surt, at jeg er blevet for gammel til at blive opdraget til at blive et geni. Det ville være interessant at læse hans bog. Man bør måske overveje nærmere hvad man ønsker at ens børn skal blive gode til eller gå op i.

Kilder

Wikipedia’s artikel om faderen http://en.wikipedia.org/wiki/L%C3%A1szl%C3%B3_Polg%C3%A1r The Grandmaster Experiment, offentliggjort i Psychology Today. http://www.psychologytoday.com/articles/pto-20050614-000002.html 1Ikke ment som en begrundelse for det forrige udsagn. Det ville være en ought-is fejl.

Kommentarer

Det kan ikke være fair, at alle de andre “ateistiske” eller “religionskritiske” “blogs” skal kritisere julen uden at jeg er med, så her er mit bidrag.

Jeg kan desværre informere læseren om, at jeg har forsøgt mig med noget originalt (læs: forsøgt) i stedet for den gode gamle information om at julen bør ligge i foråret eller sommeren; at julen ligger omkring december for, at det derfor ikke var så stort et kulturchok for de hedenske folkeslag at blive kristne fordi, at de kunne beholde deres viltersolhvervshøjtid.

Gaver og Julen

Gaver er per definition noget man giver uden at nogen bør give noget tilbage. Det er det som ‘gave’ betyder.¹ En gave er en helt speciel ting i min relationsteori mellem mennesker, i den forstand, at den ikke indgår i superhandlen mellem personerne. Med superhandlen, så mener jeg den samlede handel af alle tidligere og nutidige handler mellem to personer. En gave er noget man giver uden, at man bør få noget igen. Nøgleudtrykket er “at give”, en gave er det objekt (materielt eller immaterielt) man giver.

Samtidig er en gave noget der ikke kan være tvunget, for så ville det heller ikke være en gave. At give noget kan pr. definition kun være frivilligt.

Det kan diskuteres hvilket ‘bør’ der er tale om. Er det mon et moralsk elle et kulturbør?

Hvis man giver noget som en gave, men derefter kræver at få noget tilbage, så betyder det blot, at man løj dengang, at man kaldte det en gave.²

Bemærk, at det ikke følger, at hvis man har givet nogen en gave, så kan man ikke forvente at få nogen igen.³ E.g. det kunne være tilfældet, og er det formentlig ofte, at de fleste personer vil “gengælde” en gave. ‘Gengælde’ i den forstand, at de vil give en gave tilbage afsenderen. Forskellen på gave bytninger og normale handler er, at der ikke er nogen tvang ved en gave bytning, i.e. det er ikke obligatorisk at give nogen tilbage uden at bryde en aftale (noget for noget-aftalen).

Julen

Antaget, at der er tale om et konventionsbør, så bør man, når man giver en gave, ikke kræve at få noget tilbage, for så var det ikke en gave, men en (forsøgt) handel. Sådan er det dog ikke i juletiden. Man har i min familie lavet den regel (regler for gaver!), at det ikke er obligatorisk, at give til personer over 18 år og at det er obligatorisk, at give til personer under 18 år! Men dette strider imod hvad en gave er. Det kan aldrig være obligatorisk, at give en gave. Hvis man nægter, tror jeg, så ville man blive dømt lidt ude af familien.

Det er forkert, når man i min familie taler om gaver. Det der er tale om, er en slags kollektiv handel på kryds og tværs.

Hvis vi antager, at min familie (en flok bonderøve, men nogle af dem er søde nok) er repræsentative for mange andre familier, så er situationen skidt for dansk julekultur.

1Se fx disse definitioner af ‘gift’: http://dictionary.reference.com/browse/gift

2Der kan være særtilfælde hvor dette ikke gælder. Fx hvis personen har glemt, at det var givet som gave.

3Denne ser ud til, at skyldes at man mange gange bruger “kan ikke” i sproget hvor man mener “bør ikke” eller måske noget helt andet. Fx: “Man kan sgu da ikke dræbe sin egen mor!”

Jeg vil indledningsvis sige, at jeg måske allerede har kommenteret på dette i en af mine selvbiografier, men jeg vil uddybe det her.

Med ‘dansk forholdskultur’ mener jeg den danske kultur omkring forhold, specifikt forhold mellem to personer som har seksuel interesse i hinanden. Den lidt besværlige formulering at for at inkludere homoseksuelle forhold. Det drejer sig specifikt om hvordan at forholdet begynder.

I “gamle dage” (jeg ved ikke noget præcist om dette, betragt det som en antagelse) blev ægteskaber, som var forhold med gengældt (antageligvis) seksuel interesse, arrangeret af familien. Dette mem ses stadig mange steder i udlandet. I Danmark, og formentlig i vesten generelt, er vi gået over til en mere kærlighedsfokuseret forholdskultur; de fleste mener, at man bør lade sine følelser råde og vælge forholdene “for en” og det er dette stykke kultur hvis rationalitet jeg vil angribe.

Følelserne er ikke intelligente og “vælger” formentlig hvem man bliver forelsket i ud fra et overlevelsessynpunkt; i.e. man er mere tilbøjelig til at forelske sig i en, som giver større overlevelseschancer i naturen. Naturligvis vælger følelserne ikke noget i den normale forstand men er en metafor for at følelserne ikke ræsonnerer sig frem, men blot påvirkes af naturlig stimuli som fx lugt (som vi forsøger at vaske væk og gemme væk bag diverse deodoranter) og hofte størrelse. En sådanne egenskaber er typisk ubrugelige nu om dage, så følelserne vælger typisk ud fra et ubrugeligt grundlag.

At man bliver forelsket i nogen er ingen garanti eller god vejviser for, at det bliver et godt forhold. Der er muligheden for at forelskelsen ikke bliver gengældt og man spilder dermed tiden med at gå og forsøge at få nogen som ikke er interesseret i en. Der er heller ingen garanti for et godt forhold, hvis man bliver forelskede i hinanden. Nogle personer passer simpelthen ikke godt sammen, uanset hvor forelsket man end måtte være.

En anden grund til at ikke vælge forhold ud fra forelskelser, er, at de går over. Det er ikke sikkert, at man overhovedet elsker personen så snart at kærlighedsrusen er gået over. Derfor, hvis man er interesseret i et seriøst forhold på seks mdr. og derover, så anbefales det, at man bruger sin rationalitet til at vælge en partner med.

Ofte sker det også, at man bliver forelsket i en på trods af at man mere eller mindre planlagde forholdet.

Min pointe med denne kritik, er at det ikke altid er en dårlig ide at lade sin rationalitet styre sig i forholdsrelaterede situationer. Jeg siger ikke, at ens forældre skal bestemme hvem man skal gifte sig med ud fra økonomiske overvejelser e.l.

Prædikatet anvendes ofte og mennesker af hunkøn ser ud til at være gladere for dette end dem som ikke er af det køn. Med prædikatet mener jeg det som bliver tilbage af en deskriptiv sætning af typen “S er sød”, hvor S er et personnavn når alle instanser af personnavnet fjernes, altså “er sød”.

Der er intet problem i at forstå hvad ‘er’ betyder (pun intended), i hvert fald for de fleste personer.

Jeg har spurgt en række mennesker om hvad ‘sød’ betyder, men ingen af dem kunne give nogen klar definition af hvad de mener. Der er mindst tre indgangsvinkler til dette spørgsmål. Lad os dog begynde med noget inspiration.

Ordbogen

Jeg slog ‘sød’ op i danskordbogen for at se om den havde en brugbar definition. Den gav mig dette:

1. som smager som sukker el. dufter som blomster
2. som har behagelige og vindende egenskaber = VENLIG, ELSKELIG, KÆR
3. som er behagelig på en vis måde for andre sanser end smags- og lugtesanserne

(1) virker ikke direkte relevant, da jeg spørger om hvad det betyder, at sige, at en person er sød og ikke at noget smager sødt eller lugter sødt. Udover det, så virker (1) lidt på afveje med anden del, jeg forbinder ikke lugten af blomster med sødhed og det gør min lillebror heller ikke.

Første indgangsvinkel

(2) udtrykker lidt uklart den første af mulighederne for hvad ‘sød’ betyder. Ideen er at man synes at nogen er sød hviss de har nogle egenskaber som man godt kan lide. Dette implicerer at man godt kan synes at personer man ikke personligt kender er søde. E.g. så kan man læse om en person (e.g. i en autobiografi) og opdage at personen besidder nogle egenskaber som man synes om. Dette vil per første indgangsvinkel implicere, at man synes at personen er sød.

Men jeg tror, at der er ret mange som vil modsætte sig, at man blot ved at læse om en person kan slutte sig til, at de er søde. De fleste (tror jeg, jeg har ikke lavet nogen rundspørge) vil mene, at man er nødt til at kende personen personligt for at kunne svare på, om personen er sød.

Bemærk dog først, at man sagtens kan læse om en person og komme frem til at de lyder søde. Dette er konsistent med første indgangsvinkel. Bemærk også, at definitionen er subjektiv.

Anden indgangsvinkel

(3) giver inspiration til hvad en anden indgangsvinkel til problemet kunne være. Ideen er at alle kan lide noget der smager sødt. Denne positive følelse for noget der smager sødt overføres til en person, som en slags metafor. Det er ens positive følelse for personen som afgør om personen er sød.

Bemærk, at dette subjektiviserer dommen om nogen er sød.

Tredje indgangsvinkel

Inspireret ikke af ordbogen, men min teori om hvad relationer (tidligere har jeg kaldt disse for forhold, men det forvirrede folk) mellem mennesker er for noget. Ideen med teorien er, kort fortalt, at relationer mellem mennesker er handelsaftaler. Man giver noget og får, forhåbentligt, noget tilbage. Relationer adlyder oftest noget for noget princippet.

Ideen med definitionen er at de mennesker med hvem man har meget handel, og hvor noget for noget princippet er overholdt overfor en, så vil man synes at personen er sød. Bemærk “overfor en” som er med fordi, at det er ganske muligt, at princippet overholdes i den ene retning i relationen og dermed, at kun den ene synes, at den anden er sød.

Bare for at bruge den filosofiske metode (givet der er en) på noget så ufilosofisk som kærlighed.

Første bud – Gengældt kærlighed

Man kunne fristes til at tro, per etymologien af udtrykket, at et kærlighedsforhold mellem to personer eksisterer (lyder intuitivt problematisk med dette ord i denne sammenhæng, men vi lader den ligge til en anden gang) hvis de begge elsker hinanden. Altså:

1. Der eksisterer et kærlighedsforhold mellem x og y hviss at de elsker hinanden.

Det er dog let at finde på modeksempler på dette. Her er et: Bent og Sofie er begge filmstjerner. De har set hinanden på film og er komme til at elske hinanden ud fra det, men ingen af dem ved, at den anden elsker dem. De fleste vil være enige om (næsten ad populum), at der ikke eksisterer noget kærlighedsforhold mellem Bent og Sofie, så (1) er falsk.

Andet bud – Fordi at de synes det

En anden måske plausibel karakterisering af et kærlighedsforhold er at de begge mener at der er et kærlighedsforhold. I betingelsesform:

2. Der eksisterer et kærlighedsforhold mellem x og y hviss x og y mener at der er et kærlighedsforhold.

(2) implicerer at det er muligt, at to personer, Kurt og Eva, har et kærlighedsforhold selvom ingen af dem elsker den anden. Det virker forkert, så (2) er også falsk.

En overvejelse

Nogle gange bliver ens intuition også i tvivl om nogen har et kærlighedsforhold. E.g. Hans og Grete var enige i 20 mdr. om at de havde et kærlighedsforhold og de troede, at de elskede hinanden. Men så opdagede Grete at hun ikke elskede Hans alligevel. Alligevel vil man måske synes, at de havde haft et kærlighedsforhold. Omvendt vil nogle synes, at de ikke havde haft det. En forklaring er, at termet ingen fast betydning har i denne situation.

Tredje bud – Matematisk snilde

Alternativt kunne man sætte begge ovenstående bud sammen. Siden at 1+2=3, så:

3. Der eksisterer et kærlighedsforhold mellem x og y hviss x og y mener at de har et kærlighedsforhold og x og y elsker hinanden.

Igen kan man lede efter modeksempler. Lad os forestille os et tredje par, Peter og Alisa, som begge er enige om, at de har et forhold, men det er falsk da Peter ikke elsker Alisa. (3) implicerer, at der ikke eksisterer noget kærlighedsforhold mellem dem. Men hvad siger vores intuition? Den er forvirret! Dette tyder på, at forklaring ovenover er sand.

Motivation

Grunden til at jeg skrev denne lille analyse, er at nogle mennesker er uenige om, at hvis nogen har et forhold hvor sex er det som man oftest laver sammen, så har man ikke et kærlighedsforhold. Måske mener de med ‘kærlighedsforhold’ noget andet end hvad jeg forstår ved det. Måske mener de “et forhold hvis vigtigste del er kærlighed”, og at hvis man har meget sex, så er det fordi at kærligheden ikke er det vigtigste. I så fald ville de have ret, men den definition af kærlighedsforhold virker noget triviel for mig at se.

En del af en samtale mellem undertegnede og Jeppe “Noarko”

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Min dansklærerinde er irriterende glad for Freud.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det er belastende at SKULLE analysere reklamer udfra et freudiansk perspektiv.

Jeppe… siger:

SAMME HER!!!!

Jeppe… siger:

reklamer er vi heldigvis ikke nået til. Vi er ved kortfilm.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det skal vi lige til. Vi skal endda lave en.

Jeppe… siger:

håber ikke reklamer kommer ind i billedet, for så kommer dansktimerne da virkelig til at være dødens pølse.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Desværre synes dem i min gruppe ikke, at nonsens er et godt tema

Jeg elsker nonsens som i e.g. Monty Python.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Freud er fail, hvor gammel er din dansklærer? En teori kunne være, at der er en årgang som gik meget op i det på seminariet.

Jeppe… siger:

hmm.. et gæt ville være mellem 40 og 50…

Jeppe… siger:

Jeg er ikke sikker. Hendes fysiske udseende giver ikke mange hints..

Jeppe… siger:

Freud er forældet, og det er der mange som åbenbart ikke har forstået.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Bruger din …. ødipus komplekset?

Jeppe… siger:

Vi har haft om hele myten!

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det har vi heldigvis ikke, hun antager bare at vi kender den. Bevares, der er i det mindste en elev der kender den.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Men hun brugte den til at tolke en kortfilm vi så i dag: Dennis.

Jeppe… siger:

?

Jeppe… siger:

Hvorfor bruger hun en komplet latterlig teori som ødipus komplekset til at analysere med?

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

En mand som bor hjemme og lider af mindreværdskompleks. Hans mor dominerer ham. Tilsyneladende passer det på en eller anden måde med ødipus komplekset. Jeg spurgte hvordan det hang sammen med at ødipus slog sin far ihjel, men ikke noget ordentligt svar.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det eneste som lige passer er, at ødipus giftede sig med sin mor (ham her sov med sin mor, i samme seng). Men ødipus gjorde det uden at vide det.

Jeppe… siger:

Ødipus slagtede sin far og fik børn med sin mor… at han sover i samme seng som hende er næppe det samme…

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Så vidt jeg har forstået, så brugte man Ødipus til at forklare Fatalisme/Determinisme i gamle dage; at uanset hvordan man forsøger at undgå noget som er “bestemt”, så nytter det ikke.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det tema hænger på ingen måde sammen med filmen, så jeg lignede et spørgsmålstegn i hovedet.

Jeppe… siger:

Det er da også den eneste virkelighedsnære tankegang man kan få ud af den… Det ville jeg også have gjort

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Men nogle gange lyder det også som om, at hun tror at Freadianisme er identisk med psykologi.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Som om, at hun ikke ved at der er forskellige paradigmer og nogle af dem er anset som “discredited”, Freudianisme herunder.

Jeppe… siger:

Det gør hun sikkert ikke. Min dansklærer lader til at fejle det samme.

Jeppe… siger:

eller lide af samme vrangforstillinger, eller uvidenhed om man vil.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Jeg tror, at jeg vil smide dele af denne samtale på min side.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Da der er nogle skæge bemærkninger.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

og måske, hvis vi/jeg er rigtige heldige, så læser hun det og bliver klogere. Ah, man er vel idealist!

Jeppe… siger:

Du skal være så velkommen

Jeg fortalte min dansklærer om undersøgelsen. Faktisk så fortalte jeg den for klassen. Jeg spurgte derefter om hvor mange hunkøn hun gættede på, som havde filosofi som interesse på Facebook. Hun svarede “over halvdelen”, og så ud til at være skuffet da jeg sagde at tallet var 6% (3 af 50). Det faktum forklarede hun med en variation af social-faktor teorien. Denne gang ikke med den forklaring at kvinder ikke havde tid eller uddannelse til at studere filosofi, til at kvinder ser det som dårlig markedsføring og derfor ikke reklamerer med at de har interesse for filosofi på Facebook.

Denne forklaring har den antagelse, at kvinder med interesse i filosofi har overvejet markedsføringsfordelene ved ikke at skrive om det. Dette er plausibelt, da filosofi interesserede hører til de mere tænkende mennesker.

Den har også den antagelse, at kvinderne derfra er nået til den konklusion, at det vil være bedst at gemme filosofien væk for at kontakte mænd på Facebook. Dette er ikke plausibelt. Mere tænkende mennesker står oftest fast ved deres holdninger og vil ikke gemme dem. Det bliver mere usandsynligt jo flere kvinder der angiveligt har gemt interessen.

For at sikre resultaterne beder jeg jer teste det ved selv at foretage en søgning på Facebook med “philosophy” som interesse. Skriv da til mig hvor mange hunkøn I fandt ud af de 50 første personer på listen.

Jeg vil selv forsøge at undersøge det ved at se på tal fra undervisningsministeriet (uvm.dk).

Hvis man læser historien vil man vide at de fleste filosoffer var mænd. En teori er at mænd har større interesse i det og en anden er, at det skyldes sociale faktorer. Disse faktorer er i store træk væk nu, så man vil forvente, if. teori to, at mænd og kvinde fordelingen er nogenlunde lige.

Jeg testede social-faktor teorien med Facebook. jeg søgte på alle med “Plilosophy” i interests. Resultatet var at ud af kun 3 ud af 50 var af hunkøn. Det skal siges at jeg ikke ved hvordan at Facebook vælger disse 50, udover at folk man er venner kommer øverst på listen.

Jeg tager det som evidens for mande-ting teorien og stærkt modevidens for social-faktor teorien.