Klart Sprog, Klart Sind

Nogle blandede tanker om e-bøger og papirbøger.

Fordele og ulemper på punktform

Fordele:

• Man kan ikke søge i papirbøger.
• Det er væsentligt lettere at kopiere tekst fra ebøger.
• Bogryggen yder ikke modstand, som visse paperbacks gør, så man har ikke problemet med at det er svært at læse den inderste centimeter.
• Bøgerne fylder næsten ikke noget. Mange ebogslæsere kan læse hukommelseskort. Der kan i dag være enorme mængder data på sådanne kort. De kan let dække hele mit bibliotek.
• Ebøger er billigere eller gratis. Især når copyrightlovene mht. ikke-kommercielt kopiering bliver lavet om.
• Det bliver lettere at kunne skrive notater i bøgerne.
• Man kan have tilknyttede lyde.

Ulemper:

• Ebogslæsere er dyre, men de falder nok i pris med tiden. Den lavere pris på bøger opvejer nok dette.
• Ebogslæsere kræver strøm, men batterilevetiden er meget lang tid, og batterilevetiden bliver kun bedre i fremtiden.

Man kan ikke søge i papirbøger

Det kan være brugbart når man skal finde et specifikt tal (el.lign.) nævnt på en tidligere side. Nogle gange vil man måske lettere bemærke en inkonsistens, intentionel eller ej, i en historie. Eksempel fra Mænd der hader kvinder:

”[...] Omkring 1970 havde jeg en periode, hvor jeg bare ville være i fred. På det tidspunkt var Martin trådt ind i bestyrelsen, og han måtte overtage mere og mere af min arbejdsbyrde. I 1976 trak jeg mig tilbage, og Martin overtog posten som administrerende direktør. [...]” (p. 112)

””Her bor Martin vanger, Harriets bror og administrerende direktør for Vangerkoncernen. Oprindelig lå præstegården på grunden, men bygningen blev delvist ødelagt ved en brand i halvfjerdserne, og Martin opførte villaen i 1978, da han overtog posten som direktør.”” (p. 135)

Der er en mulig inkonsistens mellem disse skriftsteder. Det kommer an på hvordan ”da” skal forstås i det andet skriftsted. Hvis der er tale om et relativt præcist ”på det tidspunkt”, så er der tale om en inkonsistens (det ene sted skriver ’76 det andet ’78). Hvis det er mere upræcist ment, så er de to skriftsteder ganske konsistente.

Det er væsentligt lettere at kopiere tekst fra ebøger

Jeg skriver en del og det er en stor fordel at kunne citere (i.e. ved at kopiere) direkte fra kilden. Det er besværligt med papirbøger hvor jeg er nødt til at skrive det af.

Bøgerne fylder næsten ikke noget

En fordel af at ens bibliotek ikke fylder så meget, er at det er meget lettere at finde sine kilder frem så man kan lave præcise kildehenvisninger. Hvis jeg fx har lånt et bog på biblioteket og senere et halvt år efter får brug for at citere den, så er jeg nødt til at bestille bogen hjem igen (tager tid, især hvis der er kø). Alternativet er at købe alle gode bøger, men det er alt for dyrt (især på SU) og fylder for meget. Problemerne forsvinder når copyrighten til ikke-kommercielt brug fjernes og e-bøger bliver udbredte. Det er en fremtid jeg som intellektuel er meget spændt på!

Før eller siden bliver det muligt at tilgå (enten via hukommelseskort eller via trådløst netværk) samtlige bøger der nogensinde er udgivet elektronisk fra ens ebogslæser. Man kommer forbavsende tæt på at kunne samle store dele af den menneskelige viden.

Ebøger er billigere eller gratis

Når copyrightlovene engang bliver lavet om, så bliver det muligt at tilgå enorme mængder viden gratis. Dette er næsten ikke muligt at overdrive hvor stort et gode dette er for intellektuelle der gerne vil tilegne sig viden. Tænk på når Google Books (el.lign.) kan stoppe med at tænke på copyrightlovene og gøre enorme mængder ebøger bør frit tilgængeligt.

Man kan have tilknyttede lyde

Det kan være meget brugbart ifht. visse emner, at man kan tilknytte en lyd. Tænk på lærebøger til sprogstudier. Jeg opdagede dette da jeg sad og læste en bog om Cut Spelling, et reformforslag til engelsk. Mange af ordene deri kendte jeg ikke, og andre kendte jeg ikke udtalen af. Her ville det være meget gavnligt med lyde. Dette kræver at ebogslæsere har højtalere eller lydudgange. Noget der helt sikkert bliver tilfældet med tiden. På Wikipedia (og andre Wikimedia projekter, især Wiktionary) ser man allerede det allerede, at der er lyde tilknyttet læsestoffet, dog dårligt implementeret.

Man hører ofte meget negativ kritik af Vista fra de fleste mennesker, men jeg generelt ikke tror meget på hvad flertallet af ikke-eksperter siger om noget. Jeg har derfor installeret Vista på min stationær for at se om det virkelig er så slemt som jeg havde hørt at det var. Denne artikel indeholder mine tanker om det.

Min stationær:

CPU: Intel Core 2 Duo E6750 2.66 GHz

MB: Asus P5K-SE

RAM: 2x 2 GB A-DATA 800 MHz DDR-II

GPU: Gainward Nvidia 8800GT 512 MB

OS: Vista Ultimate 64-bit

Min bærbar:

Fujitsu Siemens Amilo Xa 2528

CPU: AMD Turion 64 X2 1.8 GHz

RAM: 2 GB

GPU: Nvidia 8600M GS

OS: Vista Home Premium 32-bit

Kompatibilitet

Et typisk kritik af Vista, er, at det ikke er særlig kompatibelt med forskellige programmer. Dette har jeg nu ikke oplevet meget af selvom jeg kører Vista. Heller ikke min 64-bit installation af Vista havde uløselige problemer. Det største problem jeg kom ud for, var at jeg skulle hente nyt software til min printer. Derudover har der været nogle småproblemer med at få shell extentions til at fungere, men det er ikke noget stort problem.¹

Frysning

Alt-tab er en dejlig egenskab der lader brugeren skifte mellem forskellige åbne programmer. Nogle gange når man spiller eller bruger et fuldskærmsprogram, så fryser det (”crasher”). I XP sker det nogle gange at man ikke kan komme ud af et frossent program med alt+tab eller ctrl+alt+delete, men i Vista, både 32 og 64-bit, har jeg aldrig haft dette problem.

Hurtighed

Vista er angiveligt meget langsomt. Jeg har ikke lagt mærke til nogle store forskelle i opstartstiderne, men det kan godt være at der er nogle. Men det er ikke vigtigt for mig da min computer for det meste står tændt alligevel eller står i stand by hvis det er bærbaren. Jeg har heller ikke haft de store problemer med at computeren blev langsommere af at installere Vista. Dette er formentlig fordi at jeg har nogle relativt gode computere.

Lydhåndtering

Vista har en indbygget lydstyring til hvert enkelt program. Det har XP ikke. Du husker måske irritationen over at man ikke kunne tage lyden af en eller anden hjemmeside, uden samtidig at pause sit musik. Måske har du haft samme oplevelse med et lille spil eller lign. hvor man ikke kunne tage lyden af. Dette er frustrerende. Dette problem har man ikke med Vista, da du blot kan mute eller skrue ned for det program du ikke gider høre på.

Nogle programmer vil du måske gerne have lyden fra, men gider ikke gå ind i programmets indstillinger pga. dårligt interface. Med Vista så kan du let styre programmets lyd ude i Windows. Tænk på at du kan skrue ned for de irriterende Windows ”PING”, ”DONG”-lyde.

Dette er endnu mere aktuelt når man har et anlæg til computeren. Windows lyde er typisk meget høje og det er ikke godt for højtalerne hvis der pludseligt kommer en sådan høj tone.

Mappenavigation

Vista har en lidt anderledes mappenavigation end XP. Det er lettere at komme tilbage til en tidligere mappe i Vista uden at skulle bruge stifinder, da adressebaren er inddelt i sektioner der kan klikkes på. Dette er dejligt. Dog er det irriterende at backspace ikke længere går et niveau op (eller ud) som den gjorde i XP, men i stedet går tilbage til hvor man nu var før. Jeg savner min et niveau op knap.

Netværk

Vista kan rent faktisk finde ting på ens netværk hvis man går ind i netværk. Dette kan XP ikke. Således er man fri for at skulle huske hvilken IP eller navn ens forskellige computere har.

Plads

Vista fylder relativt meget, men da jeg har afsat 40 GB til mit systemdrev (af min 500 GB intern), så er dette ikke noget problem. Hvis man har en meget lille harddisk, så er det vel et problem. Mit systemdrev har i øjeblikket 7 GB fri plads, dog er det ikke kun Windows der bruger pladsen men også andre programmer som ikke er spil.

Overdrevet sikkerhed

En irriterende funktion ved Vista er en pop-up meddelelse der kommer frem hver gang vil ændre et eller andet. Nogle tror fejlagtigt at man ikke kan slå denne fra. Det var det første jeg gjorde ved min Vista installation, ellers ville jeg skulle trykke en masse gange mens jeg installerede drivere.

Konklusion

Så givet det ovenstående, så forstår jeg ikke hvorfor at man ikke installerer Vista hvis man har en nyere computer. Jeg ved heller ikke hvorfor at folk tror at Vista er så dårligt. En teori er at de aldrig har undersøgt det og bare har accepteret deres venner og bekendtes ord for at det er ringe. Ad popoulum lever i bedste velgående.

Aka. piratio. Tak for navnet, JC.

Denne artikel benytter matematiske formler. Disse virker ikke i WordPress, så jeg lavet en pdf version.

hvad-er-din-piratratio

Jeg er generelt blevet mere og mere positiv overfor Steam. Steam er en spilplatform. Den downloader spil for en, finder servere, opdaterer ens spil, fungerer som en IM etc. gratis. Dejligt!

På det seneste har mange udviklere fundet på, at de gerne vil sælge spil billigt på Steam. Dette har forårsaget at jeg har købt spil som World of Goo til den latterligt lave pris af 37,5 kr! (Genialt indie puzzle.) (Indie = independent.) Og Valve’s glimrende multiplayer zombie shooter Left 4 Dead for ca. 130 kr.

Nu er det så tid til at Ubisoft også vil prøve. De har haft tilbud på forskellige spil gennem ugen som jeg ikke benyttede mig af, men dette tilbud kunne jeg ikke modstå.

Måske har spilproducenterne (nogle?) alligevel fundet ud af at det godt kan betale sig at sætte prisen ned. Valve’s indtjening steg i hvert fald 3000% den weekend hvor de solgte Left 4 Dead billigt.¹

Noget tyder på at ca. 10-18% af spil er originale, i hvert fald for World of Goo.² Hvis vi antager at dette holder, så medfører det også, at hvis der bliver piratkopieret nul spil, så har man solgt nul spil. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem solgte enheder og piratkopiering.

1g4tv.com/thefeed/blog/post/693342/Live-Blog-DICE-2009-Keynote—Gabe-Newell-Valve-Software.html#readmore – Læs artiklen, den er meget spændende.

22dboy.com/2008/11/13/90/