Desuden ” Jeg er ganske bekendt med at argumentet kan gives en gyldig form i visse andre logikker.” I det tilfælde burde du have brugt et andet eksempel til at vise din pointe, et eksempel ligesom eksemplet med firkant og ikke rund, da dette, mig bekendt, ikke er gyldigt i nogle logikker.

Jeg forstår ikke følgende: ” Alle argumenter har en ugyldig form. Nogle argumenter har en gyldig form.” Det lyder som en kontradiktion.

Jeg har også svært ved at se følgende fra din diskussion med LS: ”Ikke alle gyldige argumenter har en gyldig form, men alle argumenter som har en gyldig form er gyldige.” Jeg er endnu i tvivl om din stipulering af gyldighed, men jeg tror det er noget i retning af, at gyldighed er det man forsøger at fange med gyldig form. Jeg er dog ikke sikker, men overvej følgende argument:
(P1) Det gælder for alle ting at hvis x er en torsk, så er x en fisk ∀x (Tx → Fx)
(P2) Det gælder for alle ting at hvis x er en hund, så er x et pattedyr ∀x (Hx → Px)
(K) Derfor: Det gælder for alle ting at hvis x er en torsk så er x et pattedyr eller hvis x er en hund så er x en fisk ∀x ((Tx → Px) ∨ (Hx → Fx))

Jeg synes at kunne spore følgende forhold imellem gyldig form og gyldighed hos dig:
∀x (G’x → G’’x)
G’x: x er en gyldig form (Jf. din terminologi)
G’’x: x er gyldig (jf. din terminologi)

Jf. definitionen af gyldighed, og gyldig form hos dig, så er argumentet gyldigt (jf din terminologi, og du må acceptere det). Iflg. dig så er ”alle argumenter som har en gyldig form […] gyldige.” Du er derved forpligtet på at æde følgende argument, som værende gyldigt (din form for gyldighed).

Et andet problem med ”Ikke alle gyldige argumenter har en gyldig form, men alle argumenter som har en gyldig form er gyldige.” er, at du antager klassisk logik som, den eneste logik. Nogle logikker ser nogle argumenter som gyldige, hvor andre logikker ser disse argumenter som ugyldige. Derved kan der ikke peges på argumenter med en gyldig form uden kontekst, men kun argumenter med en gyldig form inden for en bestemt logik.
Der findes utroligt mange logikker, nogle logikker overgenererer på nogle punkter og undergenererer på andre punkter, og nogle overgenererer kun, og andre undergenererer kun, det som de gør gyldigt.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg ikke studerer på AU, men på KU, hvor de samme bøger bruges, som er ganske fine. Den danske udgave af Read & Wright har rigtig nok en fejl på side 41, hvor de stipulerer reglen for bi-implikation i et semantisk tableaux. Bogen er ikke så omfangsrig, men dækker fint doms og prædikatslogikken. Den engelske udgave af samme bog er rigtig god og er meget mere omfangsrig. Thinking about logic er ligeledes en god bog, som har fået fine anmeldelser, så præcist på hvilke sider er der problemer med bøgerne?

Til sidst vil jeg igen pointere, at der ikke er noget problematisk med den brug af gyldighed, som vor tids filosofi bruger. Det er den brug Frege selv introducerede, og som bliver brugt i langt de fleste lærebøger.

Mvh.
Thor

Jeg blander dem ikke sammen og forstår fint forskellene.

Det er vrøvl at snakke om sande argumenter, so du vist gør.

En kort, hurtig definition: gyldighed =df umuligt at have både sande præmisser og en falsk konklusion (på samme tid, i samme verden, etc.). Der er et par forskellige definitioner, som ofte giver samme resultater. Nogle textbøger foretrækker en slags, andre en anden slags (fx dem som snakker om at et argument er gyldigt hviss det har en form som er sand under alle mulige fortolkninger af termene).

Hvad man kan forestille sig er ikke så vigtigt. Jeg giver ikke meget for menneskers intuition som guide til modaliteter (uanset hvad Chalmers end måtte skrive! ).

Jeg er ganske bekendt med at argumentet kan gives en gyldig form i visse andre logikker. Alle argumenter har en ugyldig form. Nogle argumenter har en gyldig form.

Dit eksempel er også et gyldigt argument (mht. ikke-rund og firkantet), omend det kan være svært at finde en gyldig form på det. Her henviser jeg igen til Swartz og Bradley’s diskussion af logic of concepts.

Bestemt ikke, cf. definitionen ovenover, og den i den kilde jeg citerer.

PS. Read og Wright er en elendig textbook, og Thinking about logic er bare generelt elendig. Grunden til at man bruger disse på AU er formentlig at Lars Bo var student hos Read.

Mvh. Emil
(PS. anede ikke at folk faktisk ville begynde at skrive kommentarer til dette gamle indlæg fra 2010!)

Et andet eksempel til at understrege det jeg tror du vil vise kunne være følgende:
Figuren er firkantet
Derfor er figuren ikke rund.
Dette er en geometrisk sandhed, men dette gør det ikke til logisk gyldigt.
Dette kommer an på hvordan man definerer logisk gyldighed, og det lyder som om du opererer med en anden form for gyldighed end der typisk bliver gjort i klassisk logik (se evt. Read og Wright – formel logik s. 9. Hendricks og Pedersen – moderne elementær logik s. 1 og især Read – thinking about logic kap. 2, hvor han diskuterer gyldighed meget grundigt.)
I forhold til den definition af gyldighed som Frege introducerer, så ser jeg ikke noget problem med bogens definition, som du opponerer i mod.

Mvh.
Thor

1) Jeg kunne forestille mig at man kunne sammenligne dem med billeder af rigtige nøgne børn, og så sammenligne specifikke ting såsom højde, hovedstørrelse ifht. kroppen (falder med alderen), og senere bryststørrelse og behåring. Der ville dog være betydelige usikkerheder pga. variation i hvor meget børn er udviklede på en given alder. Hvis man fx brugte den gennemsnitlige udviklethed, så ville det i praksis gøre det ulovligt at tegne personer som er underudviklede.

I øvrigt, så er det ekstra besværligt når det handler om tegninger. Der er intet der forhindrer at man laver umulige kombinationer, fx meget store hoveder ifht. kroppen, samtidig med at man bibeholder små/ingen bryster og ingen kropsbehåring. Og dertil kommer fiktive elementer, såsom de unaturligt store øjne man ofte ser ved japanske tegneserier.

Det virker som et juridisk mareridt at kaste sig ud i, udover at være en meget dårlig ide pga. mine i indlægget nævnte kommentarer.

2) Man kunne vel specifikt skrive at det også gælder tegnet, animeret eller lign. Hvis det allerede er ulovligt og Norge og Sverige, så kan man læse deres lovtekster for at blive inspireret.

Men nu blev han jo frikendt i sidste ende i Sverige, i Højesteret. Så tja. Jeg ved ikke lige specifikt med deres lovtekster.

»Men dette er jo forkert. Her er et gyldigt argument:

E1. Emil ved at solen findes.
E2. Solen findes.«

MEN definitionen siger jo netop, at dette argument ikke er logisk gyldigt, som du selv påpeger, dvs. uafhængigt af, at det kan være rigtigt i visse (analytiske) tilfælde.

Jeg giver ikke noget som helst for redefineringer af “før” og “efter” til at være tidsløse. Dette betragter jeg blot som sludder.