Med andre ord ønsker foreningen, at politikerne i højere grad tænker social ulighed ind i de kliniske retningslinjer, så sundhedsvæsnet bliver bedre til at omfavne alle behov.

»Nogle kroniske patienter er meget opmærksomme på symptomer på forværring af deres sygdomme og henvender sig til egen læge af sig selv. Andre skal følges helt anderledes tæt, fordi de ikke har ressourcerne til selv at opsøge hjælp«, siger Jette Dam-Hansen.

Hun henviser til tal fra Region Hovedstaden, der viser, at 27 procent af borgere med kort uddannelse lider af tre eller flere langvarige sygdomme. Det tilsvarende tal for borgere med lang uddannelse er fem procent.

De er ekke nået nyt at dær er sammenhæng mællem disse. Forskere har fornylit dærfor fået dæn idé at dær er en gæneral fitness fakotor, lissom at dær er en gæneral entælligæns faktor, g.

Jaj sitérer bl.a.:

• Pierce, A., Miller, G, Arden, R., & Gottfredson, L. S. (2009). Why is intelligence correlated with semen quality? Biochemical pathways common to sperm and neuron function and their vulnerability to pleiotropic mutations,Communicative & Integrative Biology, 2(5), 385-387.

Abstract
We recently found positive correlations between human general intelligence and three key indices of semen quality, and hypothesized that these correlations arise through a phenotype-wide ‘general fitness factor’ reflecting overall mutation load.  In this addendum we consider some of the biochemical pathways that may act as targets for pleiotropic mutations that disrupt both neuron function and sperm function in parallel. We focus especially on the inter-related roles of polyunsaturated fatty acids, exocytosis, and receptor signaling.

-

In a recent paper we reported a positive association between general intelligence and semen quality in male humans. Specifically, in a sample of 425 Vietnam-era veterans, we found positive correlations between a g factor (representing general intelligence, extracted from factor analysis of five well-validated cognitive tests) and three independent measures of semen quality: sperm concen- tration (r = 0.15, p = 0.002), sperm count (r = 0.19, p = 0.001) and sperm motility (r = 0.14, p = 0.002). None of these correla- tions were mediated by age, body mass index, combat experience in Vietnam, use of alcohol, tobacco, marijuana or hard drugs or days of sexual abstinence before collection of the semen sample. We argued that although these correlations were small in magni- tude, they might be theoretically important for understanding the evolutionary genetics of human phenotypic variation.

From an adaptationist viewpoint, there is little reason to expect a correlation in functional efficiency between two such disparate traits: intelligence depends mainly on brain function and neural development, whereas semen quality depends mainly on testicular function and spermatogenesis. Nonetheless, we hypothesized that there may be pervasive positive correlations among the functional efficiencies of many organ systems because different organs are influenced by overlapping sets of genes. Since most genes are pleio- tropic (affecting several traits in parallel), most mutations are likely to have pleiotropic effects in disrupting several traits in parallel. Potentially, such pleiotropic mutations could produce positive genetic correlations in the functional efficiencies of different organ systems, yielding positive phenotypic correlations in different components of fitness, such as intelligence and fertility.

• Arden, R., Gottfredson, L. S., & Miller, G. (2009). Does a fitness factor contribute to the association between intelligence and health outcomes? Evidence from medical abnormality counts among 3654 US Veterans Intelligence, 37(6), 581-591.

Abstract
We suggest that an over-arching ‘fitness factor’ (an index of general genetic quality that predicts survival and reproductive success) partially explains the observed associations between health outcomes and intelligence. As a proof of concept, we tested this idea in a sample of 3654 US Vietnamveterans aged 31–49 who completed five cognitive tests (fromwhich we extracted a g factor), a detailed medical examination, and self-reports concerning lifestyle health risks (such as smoking and drinking). As indices of physical health, we aggregated ‘abnormality counts’ of physician-assessed neurological, morphological, and physiological abnormalities in eight categories: cranial nerves, motor nerves, peripheral sensory nerves, reflexes, head, body, skin condition, and urine tests. Since each abnormality was rare, the abnormality counts showed highly skewed, Poisson-like distributions. The correlation matrix amongst these eight abnormality counts formed only a weak positive manifold and thus yielded only a weak common factor. However, Poisson regressions showed that intelligence was a significant positive predictor of six of the eight abnormality counts, even controlling for diverse lifestyle covariates (age, obesity, combat and toxin exposure owing to service in Vietnam, and use of tobacco, alcohol, marijuana, and hard drugs). These results give preliminary support for the notion of a superordinate fitness factor above intelligence and physical health, which could be further investigated with direct genetic assessments of mutation load across individuals.

• Prokosch, Mark D., Ronald A. Yeo, and Geoffrey F. Miller. Intelligence tests with higher g-loadings show higher correlations with body symmetry Evidence for a general fitness factor mediated by developmental stability. Intelligence 33.2 (2005): 203-213.

Abstract
Just as body symmetry reveals developmental stability at the morphological level, general intelligence may reveal developmental stability at the level of brain development and cognitive functioning. These two forms of developmental stability may overlap by tapping into a “general fitness factor.” If so, then intellectual tests with higher g-loadings should show higher correlations with a composite measure of body symmetry. We tested this prediction in 78 young males by measuring their left–right symmetry at 10 body points, and by administering five cognitive tests with diverse g-loadings. As predicted, we found a significant (z=3.64, p<0.003) relationship between each test’s rank order g-loading and its body symmetry association. We also found a substantial correlation (r=0.39, p<0.01) between body symmetry and our most highly g-loaded test (Ravens Advanced Progressive Matrices). General intelligence is apparently a valid indicator of general developmental stability and heritable fitness, which may partly explain its social and sexual attractiveness.

Noen forskere har endda foreslået præsis de som læerne forslår i dæn danske artikel.

• Ho, April J., et al. “Obesity is linked with lower brain volume in 700 AD and MCI patients.” Neurobiology of aging 31.8 (2010): 1326-1339.

The present data have a number of interesting applications. One is derived from the field of cognitive epidemiology—a relatively new field of study that examines intelligence-health associations (Deary, 2009). In our current study, Table 1 and Table 2 show that there is a difference in educational level for MCI and AD in both the ADNI (χ²₁ = 79.2; p = 2.2 × 10⁻¹⁶) and CHS-CS (χ²₁ = 4.0; p = 0.05) cohorts, with the AD group having a smaller percentage of subjects with more than 12 years of education. This could suggest a hypothetical causal chain whereby a lower educational level is associated with poorer skills for choosing healthy behaviors leading to higher BMI values and lower brain volumes. Clearly, whether or not an individual chooses healthy behaviors depends on many factors — including access to exercise, education, and other cultural factors. General intelligence may also be a contributing factor.

Specifically, general intelligence has been found to contribute to overall educational achievement (Deary et al., 2007). It is unfortunate that a measure of intelligence was not consistently collected in both the datasets analyzed here, as intelligence is the best single predictor of achieved educational level (Deary et al., 2007). This hypothetical causal chain could show that poorer intellectual function leads to a lower level of educational attainment, which may be associated with poorer skills for choosing healthy behaviors, higher BMI values, and thus lower brain volumes. Interestingly, intelligence is itself positively correlated with brain volume (Luders et al., 2009b and McDaniel, 2005).

If this line of reasoning is correct, cognitive epidemiology may provide some insight for public policy (Lubinski, 2009). We have shown that obesity may modify the risk for cognitive impairment because of the link to compromised brain structure. Thus, when proposing behaviors for controlling body fat content, the population distribution of intelligence should also be considered as the relationship between general intelligence and healthy outcomes has been established (Arden et al., 2009 and Lubinski, 2009). Preventing obesity requires healthy behaviors that may already be more evident in better educated people, so healthcare systems may have greater success by developing targeting messages to populations with poorer access to education, or poorer educational attainment. [min æmfase]

Rapport: Romaer ofre for omfattende diskrimination i Europa

-

I otte europæiske lande sætter myndighederne roma-børn i specialskoler for mentalt handicappede. Tvangsforflyttelser af romaer foregår ofte i eksempelvis Rumænien, Frankrig og Italien. Og fra 2008 til 2012 var der mere end 120 voldsomme angreb på den udsatte befolkningsgruppe i blandt andet Ungarn og Tjekkiet.

Sådan lyder nogle af beretningerne i en ny og omfattende rapport fra Amnesty International, der for første gang har fået et egentlig overblik over diskriminationen af romaer i Europa.

Nuvæl er romaerne ekke særli kvikke, så de gir meneng at mange a deres børn havner på skoler for mæntalt handikappede.

Jaj hænviser tel:

Abstract
To examine whether the Roma (Gypsy) population of Serbia, like other South Asian population groups, average lower than
Europeans on g, the general factor of intelligence, we tested 323 16- to 66-year-olds (111 males; 212 females) in three different
communities over a two-year-period on the Raven’s Colored and/or Standard Progressive Matrices and four measures of executive
function. Out of the total of 60 Matrices, the Roma solved an average of 29, placing them at the 3rd percentile on 1993 U.S. norms,
yielding an IQ equivalent of 70. On the executive function tests, the Roma averaged at about the level of Serbian 10-year-olds. The
Matrices showed a small mean sex difference favoring males. External validity was demonstrated by correlating the scores on
Matrices with measures such as cranial capacity (r=0.13, Pb0.01), spousal similarity (r=0.17, Pb0.05), age at birth of first child
(r=0.26, Pb0.01), number of offspring (r=−0.20, Pb0.01), and responsible social attitudes (r=0.10, Pb0.05). Comparisons
with extant data showed that items found difficult or easy by the Roma were those found difficult or easy by White, Indian,
Colored, and Black South African 14- to 16-year-olds and by Black South African undergraduates (rs=0.90). There was no
evidence of any idiosyncratic cultural effect. Instead, Roma/non-Roma differences were found to be most pronounced on g. This
was shown by item-total correlations (estimates of the item’s g loading), which predicted the magnitude of Roma/non-Roma
differences on those same items, regardless of from which sample the item-total correlations were calculated, and by confirmatory
factor analysis. The results indicate the remarkable cross-cultural generalizability of item properties across South Asians,
Europeans, and sub-Saharan Africans and that these reflect g more than culturally specific ways of thinking.

Keywords: General factor; Cross-cultural; Progressive matrices

-

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/07/103312.htm?rss=true

engen overraskelse dær

-

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-65453913:kvinderne-haler-ind-p%C3%A5-m%C3%A6ndene.html?rss

Lige løn for lige arbejde.

Det lyder som et rimeligt krav her dagen før Kvindernes Internationale Kampdag – men der er stadig et stykke vej, før kvinderne når mændenes lønniveau.

uærlit at skrive de sådan dær. de får de tel at lyde som om at dær ekke er lie løn for lie arbajde, velket er forkért. di må holde op mæ deres fantasidiskriminasjonsteorier

-

www.b.dk/nationalt/usunde-danskere-doer-tidligere-end-andre

kaptajn åbenlys

-

www.b.dk/din-mening/moedepligt-fremfor-eksamenspligt

en majet dårli idé. de tvenger alle tel at tae del i liegyldie o enæffektive forelæsnenger!

-

www.b.dk/groft-sagt/rusforskning

sekke en tard. statistik er vegtit, ekke random anekdoter.

-

www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/03/09/193752.htm

Lokale borgmestre har sat sig i spidsen for en bevægelsen for at få mindsket evakueringszonen, så flere kan få lov til at flytte hjem til deres fine uskadte huse, som står og venter på dem.

De kritiserer bittert, at medier og myndigheder overdriver risikoen. Derved skaber de unødig panik blandt folk og gør det vanskeligt for landmænd og fiskere fra Fukushima at sælge deres varer i resten af Japan.

Den japanske regering har signaleret, at den inden længe vil tage skridt til at ophæve evakueringen i nogle områder.

Men omvendt mener miljøforkæmpere og atomkraftmodstandere, at et større område burde være evakueret, og at det dybest set er uansvarligt at få og opfostre små børn i det meste af amtet.

Mange unge familier ved ikke, hvad de skal tro på – og det gør blot presset endnu værre.

endnu en konsekvæns a radiofobi…

-

www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Film/2013/03/11/083401.htm

næste teng som skal forenges a feminisme: dæn danske filmskole

-

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-65594786:%C3%A6gtepar-d%C3%B8mt-for-menneskehandel.html?rss

lad os nu se vad di faktisk har lavet. mænneskehandelsloven er så vidt jaj husker tæmmelig bred+va.

-

www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/03/10/0310193617.htm?rss=true

-

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-65593313:hadefuld-og-ubarmhjertig-debat-g%C3%B8r-ondt-p%C3%A5-arbejdsl%C3%B8se.html

lol…

-

Betænkning nr. 1534 sek, seksualforbrydelser 2

Anders’ position er at det gjorde han ikke. Efter lidt frem og tilbage snak, så frømfører han en smart analogi. Da han er matematiker, så er det ikke overraskende at han vælger en analogi fra matematikkens verden. Hans analogi er, at det nogle gange er sket i historien, at en matematiker har påstået og andre har været enige om, at han havde bevist et eller andet teorem. Senere skulle det dog vise sig, at der var en fejl i hans forsøg. I sådan et tilfælde mener Anders, ganske korrekt efter min mening, at matematikeren IKKE havde bevist sit teorem.

Dette mener Anders er analogt til situationen med Frankrigsturvindere, som senere får frataget deres medaljer, såsom det skete for LA. Hans analogi er opfindsom, men fejlagtig.

Succesord
Det handler om et lingvistisk og filosofisk koncept success word. Et succesord er et som implicerer sandheden eller lign. af det som der omtales. <bevis> er et succesord. Hvis man har bevist noget, så følger det, at det man har bevist er sandt, og at ens argumentation for påstanden er tilstrækkelig. En argumentation for en påstand er derfor ikke et bevis hvis 1) påstanden ikke er sand, eller 2) ens argumentation for påstanden var utilstrækkelig. Dette er helt i overensstemmelse med Anders’ matematiker situation.

<at vinde>
Er det så analogt til situationen med cykling? Det kommer helt an på hvordan man forstår konceptet at vinde eller ækvivalente koncepter fra andre sprog, fx EN to win. Det er altså en semantisk diskussion, uanset hvor meget folk påstår ikke at kunne lide den slags. Man må ty til ordbogen:

win (third-person singular simple presentwins, present participlewinning, simple past and past participlewon)

1. (obsolete, transitive) To conquer, defeat.  [quotations ▼]
2. (transitive) To triumph or achieve victory in (a game, a war, etc).
3. (transitive) To obtain (someone) by wooing.
4. (intransitive) To achieve victory.

   Who would win in a fight between an octopus and a dolphin?

5. (transitive) To obtain something that is wanted.

   The company hopes to win an order from the government worth over 5 million dollars.

6. (transitive) To cause a victory for someone.

   The success of the economic policies should win Mr. Smith the next elections. The policy success should win the elections for Mr. Smith.

Det er betydning #2 vi snakker om. Igen må man ty til ordbogen:

victory (plural victories)

1. An instance of having won a competition or battle.

Ordbogen kommer ikke ind på nærmere detaljer. Skal man finde ud af hvem der har ret, så er man nødt til at se på aktuel sprogbrug. Det kan også være at konceptet er for vagt til at nogen har ret, eller måske at begge har ret hvis der er forskellige varianter af konceptet.

Aktuelt sprogbrug
Hvordan bruger folk faktisk ordet når der er tale om snyd? Ingen vil påstå, at det er umuligt at vinde et spil og samtidig snyde. Så, det følger ikke fra, at LA snød i Frankrigsturen til at han ikke vandt selvom han kom først i mål. Altså, selvom at vinde er et succeskoncept, som følger det ikke fra det, at man ikke snød.

Hvad med at snyde, blive opdaget og stadig vinde? Er det en logisk selvmodsigelse? Nej, sådan nogle ting er der masser af eksempler på i historien. Man kan også finde masser af eksempler på at folk snakker om det uden at modsige sig selv. Her er fx TV2Sporten:

Lance Armstrong skal ikke længere noteres for sejrene i Tour de France fra 1999 til 2005, det siger det amerikanske antidopingagentur, Usada. [det er LA's sejre de refererer til]

-

Sporten.tv2.dk giver dig her et overblik over, hvem der sluttede i top-5 i de år, hvor Lance Armstrong vandt Tour de France – og altså dermed står i kø til at overtage Tour-sejrene: [nævner direkte at han vandt, selvom det nu er anerkendt at han snød]

Man kan finde masser af eksempler. Det er ikke bare TV2sporten, her er fx DR om samme.

Hvad med at være anerkendt som vinder, er det tilstrækkeligt til at være en vinder? Tydeligvis ikke. Det er heller ikke konsistent for Anders at påstå dette, eftersom at LA har været anerkendt som vinder i en årrække uden at være det if. Anders.

Fakta og historien

Det leder os ind på et andet emne, nemlig hvordan det virker med fakta om historiske begivenheder. Efter min mening, så er historiske fakta faste, og kan ikke ændres. Faktisk er alle fakta faste; ingen fakta kan ændres, hvorefter også tidsrejser, som populært forstået, er umulige. Det er ikke muligt at ændre historien. Det hælder både fremtiden, fortiden og nutiden. Det man kan gøre, er at ændre fremtiden fra hvad den ellers ville have været. Man kan ikke ændre fremtiden fra hvad den vil blive. Det er en selvmodsigelse. For flere deltaljer om denne måde at tænke på fakta på, se diverse værker af Norman Swartz, David Lewis.

Afsluttende bemærkninger

Da LA kom først over målstregen samtidig med at han ikke var diskvalificeret, og blev udråbt vinder, så ligger det fast, at LA er vinderen af Frankrigsturen det pågældende år. Det kan man ikke lave om på ved senere at fratage ham anerkendelsen af denne sejr. Man kan selvfølgelig godt fratage ham anerkendelsen efter at man fandt ud af, at han snød (ligesom alle de andre).

I mit perspektiv er dette præcist hvad der er sket. LA vandt Frankrigsturen i en årrække. Derfor er han for evigt vinderen af disse Frankrigsturer. Senere fandt man så ud af, at han havde snydt. Derfor ville man gerne straffe ham, ved at fratage ham erkendelsen af, at være sejrsherre i de år. Det er fint nok, men det ændrer intet på hvem der faktisk vandt Frankrigsturen i de år.

—–
En ung kvinde blev fornyligt dømt for at have løjet for retten ved at fremsætte en falsk voldtægtsanklage. Hun blev straffet med 20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste. Avisen kalder det for “dyrt”. Det ville jeg kalde mildt. Jeg blev derfor nysgerrig og satte mig for at undersøge emnet. I denne artikel opsummeres mine fund og betragtninger. Jeg har begrænset mig til voldtægt mellem mænd og kvinder, hvor manden er gerningsmanden. Det er langt det mest normale, men der findes også homoseksuelle voldtægter (specielt i fængslerne), og voldtægter med omvendt kønsfordeling.

Voldtægt generelt
Voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse. Formentlig, så er kvinder fra naturens side skabt til at være særlig følsom overfor denne type vold. Ideen er at kvinderne fratages deres kontrol over hvem de har sex med, og dermed får børn med. Biologisk set er det rigtig dyrt at blive gravid, og hvis man er blevet voldtaget så har man ikke haft kontrol over hvem som har bidraget med sæden. I de fleste tilfælde vil det nok heller ikke være muligt at få resurser fra personen — resurser som er nødvendige når barnet skal vokse op. Nu om dage har man opfundet både prævention og abort, men naturen har ikke opdateret kvinder, så at sige, endnu. De føler derfor stadig at det er en særlig ubehagelig forbrydelse.

Retsmæssigt er voldtægter besværlige. På den ene side bør man helt klart straffe hårdt for voldtægter. På den anden side, så er det svært at bevise at en voldtægt har fundet sted. Det skyldes at man ikke bare kan se på en kvindes underliv om hun er blevet voldtaget eller har haft samtykkende sex. Følgelig er man nødt til at bruge andre former for beviser, særligt vidneudsagn fra kvinden. Men da det er muligt at lyve, så fører det til retssikkerhedsmæssige problemer. Det er en trist situation som man endnu ikke har fundet nogen god løsning på. Modsat hvad mange tror, så virker løgnedektorer ikke særlig godt. I teorien burde det være muligt at se om folk lyver eller ej ved hjælp af hjernescanninger, men teknologien er ikke til det endnu.

Straffen for voldtægt
Hvad er straffen for voldtægt? Straffeloven siger:

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Altså op til 12 år i særligt grove tilfælde. Nuvel er det kun strafferammen, det er også vigtigt at se på lovpraksis. Altså, hvor lang straf får folk normalt. If. Voldtægt Retsbeskyttelse for den krænkede – retssikkerhed for gerningsmanden fra Dansk Forening for Kvinderet, nævnt her, så er retspraksis:

2002: Strafferammen skærpes fra 6 til 8 års fængsel for “normal” voldtægt og fra 10 til 12 års fængsel for særlig grov voldtægt. Efter dette giver en overfaldsvoldtægt typisk 2½ års fængsel, en kontaktvoldtægt  1½år-2½ års fængsel og parvoldtægt 1½ – 1 år og 8 måneders fængsel. (Der er ingen mindste straf.)

Straffen for at lave falske anmeldelser
Hvad er straffen for at anklage nogen for voldtægt på falsk grundlag?

§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.

Stk. 3. Den, der foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 4. Efter den forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.

§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

En relativ høj strafferamme, men hvor lang tid får folk i praksis? Det Kriminalpræventive Råd har udgivet en serie af rapporter om voldtægt i Danmark. Delrapport 2 handler om falske anklager og er frit tilgængelig på hjemmesiden. Heri kan man læse (side 53):

Meget milde domme efter min mening. Strengeste dom er 30 dages ubetinget fængsel, hvilket er sket to gange. Mest normale dom er 30 dages betinget fængsel. De passer meget fint med dem man hører om i medierne.

De giver et eksempel (side 41):

Christina anmelder to fyre for at have begået voldtægt i et køkken på en bar. Mændene anholdes og giver andre forklaringer. Foreholdt deres forklaringer giver hun dem ret og siger, at det var hendes veninde og venindens mor, der ville have det anmeldt. Hele miseren skyldes, at hun ringede til sin veninde og fortalte, at hun var blevet voldtaget. Historien melder intet om, hvorfor hun sagde netop dét til veninden.

Egentlig er hun mest (seksuelt) sammen med den ene anmeldte gerningsmand, og hun har ikke specielt meget lyst til, at den anden deltager, men hun accepterer det, ifølge egne ord. Det er pga. bar-bestyrerens forklaring til politiet, at det overhovedet kommer frem, hvem Christina var sammen med, for Christina selv siger ikke noget til politiet om, hvem det var – og hun udpeger også med vilje et forkert gerningssted.

Christina er 20 år, uden job, har spiseforstyrrelse og epilepsi. Hun har ingen kæreste, men er forelsket i en anden fyr. Denne fyr får intet at vide om anmeldelsen. Hun indrømmer senere, at hun overfor fyrene talte om, at hun godt kunne tænke sig sex med dem, og at hun var meget ”våd”, hvorfor hun ofte måtte gå på toilettet og tørre sig f.eks. under deres koncert (de er musikere på en bar). Hun fortæller dog også (i overensstemmelse med A og B), at hun siger fra, da B forsøger at trænge ind i hende. Hun siger, at hun ikke vil mere, men at samlejet fortsætter alligevel (modsat hvad B siger). Hun indrømmer dog, at stort set alt hvad fyrene har sagt er rigtigt, bl.a. at hun sidder i baren og kysser med A efterfølgende. Af rapporten fremgår, at hun under telefonsamtale med sin veninde siger, at ”hun havde været sammen med 2 mænd, og at de havde været hårde ved hende. Hun havde endvidere oplyst, at hun var blevet voldtaget. Det var således (venindens navn udeladt) og dennes mor, der havde presset forurettede til at foretage anmeldelse af forholdet. Forurettede oplyste, at hun egentlig bare ikke havde haft lyst til, at” B ” (navn udeladt) skulle have været med. Hun havde dog alligevel accepteret dette. Forurettede understregede, at der IKKE havde været tale om voldtægt.”

Christina undersøges på Center for Voldtægstofre. Ved afhøringen er hendes veninde samt dennes mor til stede. Hun idømmes betinget fængsel i 30 dage samt samfundstjeneste, prøve tid 1 år jf. Straffelovens §§ 164-165 i en tilståelsessag.

Omfanget af voldtægter, voldtægtsanmeldelser, og falske anklager
If. ovennævnte rapport, så anmeldes der ca. 500 voldtægter om året i Danmark. Tallet har ligget nogenlunde fast i en årrække. Hvad med falske anklager? Fra samme rapport:

Analysen viser, at falsk anmeldelse efter disse kriterier udgør 100 af de 1.364 sager, dvs. 7,3% I en tredjedel af sagerne dømmes anmelderen for falsk anmeldelse af voldtægt, en tred-jedel sluttes med hjemmel i retsplejeloven, og i den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder.

Altså, det vurderes at ca. 7% af anklager om voldtægt er falske i Danmark. Der er ikke lavet voldsomt meget forskning om emnet, og de studier som er lavet varierer meget i deres konklusioner, fra 1 til 90%. Men de fleste er enige i et tal som ligger i omegnen af det ovenstående. Hvis man snakker med politifolk, så lader de til at tro, at tallet er højere:

Under udarbejdelsen af undersøgelsen har der ofte været kontakt til politikredse landet over. Af samtaler med en del betjente fremgik det, at der findes en tilsyneladende ret udbredt opfattelse gående ud på, at antallet af falske anmeldelser af voldtægt er meget højt. Adskillige af de adspurgte mente bl.a., at der er tale om ”rigtig mange” falske anmeldelser. Nogle sagde ”halvdelen” – og en enkelt udtrykte det i samtalen således: ”Du ved godt, at næsten alle anmeldelser om voldtægt er falske, ikke?”. Modsætningsvis var der én betjent, der gav udtryk for, at han bestemt ikke mente, der var mange falske anmeldelser.

Antallet af voldtægter er ukendt, men helt sikkert højere da ikke alle voldtægter anmeldes, og at der er relativt få falske anklager. I en fodnote nævnes det at “2.000 kvinder årligt (2003) er udsat for tvangssamleje, og at cirka halvdelen af disse kvinder har oplevet tvangssamlejet som voldtægt.”.

Det skal lige bemærkes, at ikke alle som bliver dømt for falsk anklage faktisk har lavet en falsk anklage. Det anslås at 7 ud af 100 er falske falske anklager. Sagerne er ofte komplicerede, se fx sagen om “Maria” på side 13. Der er en del sager om indvandrerpiger som bliver truet af deres familie og evt. voldtaget af et familiemedlem og derfor trækker voldtægtsanklagerne tilbage for at undgå problemer. Eller bare at kulturen siger at det er forkert at have sex før ægteskabet. Her tænker jeg særligt på sagen om Jasmin s. 14-15. Det er nogle meget ulykkelige sager.

Motiver til falske anklager
Hvorfor laver kvinder falske anklager? Det kunne der være mange forskellige grunde til. I sektion 2.6 side 40-49 ser forskerne nærmere på hvorfor kvinder anmelder falske voldtægter. Nedenstående oversigt er fra rapporten.

Som det kan ses, så er opmærksomhedsbehov åbenbart et ret normalt motiv. Forfatterne giver et eksempel:

Anette, (24 år, pædagogmedhjælper) er med kæreste og venner til havnefest. De får alle noget at drikke, og da hun aftenen før fik et epilepsi-anfald, går hun denne aften tidligt tilbage til teltet. Kæresten vil ikke med. Én af veninderne kommer tilbage til teltet med sin kæreste, og de hører Anette græde. Adspurgt om hvorfor hun græder, fortæller Anette, at hun er blevet overfaldet og forsøgt voldtaget. De henter kæresten, og han anmelder straks forholdet til poli-tiet. Anette siger hele tiden, hun ikke vil anmelde det. Hun giver signalement af gerningsmanden: kasket, øreringe, stor, stønner overdrevet meget, er meget fuld, men siger i øvrigt at der ikke skete noget. Ingen mistanke til nogen bestemt gerningsmand, og hun siger, hun ikke vil kunne genkende ham. Hun siger til veninden, at hun måske blev overfaldet, fordi hun gik ud-fordrende klædt. Anette fortæller yderligere, at hun i den seneste tid har modtaget en del op-kald fra en ukendt person på sin mobil, hvor ingen siger noget – og at hun har fået stjålet undertøj fra tørresnoren (bekræftes af kæresten).

Ni dage efter henvender Anette sig på politistationen og fortæller, at det var en misforståelse. Hun fortæller, at epilepsi-anfaldet dagen før var fremkaldt af skænderi med kæresten, som havde bebrejdet hende, at hun havde talt med en mandlig havnefest-deltager. Han troede, det var en arbejdskollega, som er lidt forelsket i hende. Ifølge Anette var det skænderiet og måske narkosen fra en knæoperation, der fremkaldte hendes epilepsianfald. Hun forklarer, at hun på dagen for anmeldelsen bliver meget skuffet over, at kæresten ikke vil gå tilbage i teltet med hende (han ville feste videre), og hun var derfor ked af det, da hun kom til teltet, og derfor græd hun. Da veninden kommer, er hun ”for stolt til at fortælle sandheden – nemlig at hun var såret og ked af det”. Hun fortalte i stedet en ”lille løgn gående ud på, at en hende ukendt person væltede hende omkuld, da hun kom hjem”. Hun havde ikke forventet venindens kærestes reaktion med at hente Anettes kæreste, og hun bad dem lade være, for ”han bliver så gal” (siger Anette ifølge veninden), og hun siger, hun ikke vil have politiet underrettet og heller ikke sine forældre. Anette fortæller, at hun blev ”fanget i et net af usandheder”. Kæresten kommer til teltet, fuld og opfarende, og det ender med han tilkalder politiet og underretter hendes forældre, selvom hun ikke ville have det, men han insisterer (vidner overhører Anette sige, hun ikke vil anmelde). ”Da politiet kom, følte hun, at der ikke var nogen vej tilbage, så hun fastholdt historien”. Siden hen har hun haft dårlig samvittighed, derfor vælger hun at ”lægge kortene på bordet”. Sagen om falsk anmeldelse sluttes jf. Rpl. § 749, stk. 2.

Hævnmotivet – at bruge loven til at skade andre
Særligt vigtigt er det at se på muligheden for at bruge loven til at hævne sig på en person, såsom i eksemplet med “Amalie” på side 29. De fleste personer vil nok mene, at det er en afskyelig praksis, men som vi har set ovenover, så straffes det ret mildt.

Hvis en rationel person ønsker at se på muligheder for at bruge loven til at hævne sig, så er det smart at lave en analyse af udfaldsmulighederne, deres sandsynligheder, og deres konsekvenser. Jeg lavede en sådan analyse i en kommentar på 180grader (redigeret en smule):

Rationel breakdown af situationen. Du er en pige og du har været sammen med en fyr og du opdagede bagefter, at han også har været sammen med en anden. Det er du sur over, og vil gerne hævne dig. Du overvejer om du skal anklage ham for voldtægt. Bør du?

Lad os se på de mulige udfaldsmuligheder:

1. Du anklager ham og han bliver dømt. Han får et par år i fængsel, og en plettet straffeattest. Det gør det svært for ham at få arbejde efterfølgende.

2. Du anklager ham, politiet tror på dig, men han bliver frikendt pga. mangel på beviser i retten.

3. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din løgn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver dog frikendt for at lave en falsk anklage, eller slet ikke anklaget for det.

4. Du anklager ham, men du bliver opdaget i din løgn. Anklagen mod ham bortfalder. Du bliver dømt for at lave en falsk anklage. Du får måske 20 dages betinget fængsel og noget samfundstjeneste.

Hvad mon sandsynligheden er for de forskellige udfald ovenfor? (1) er måske ikke voldsomt stor, måske 20%. (2) måske 40%. (3) måske 20%. (4) måske 20%.

Bør du anklage ham? Ja, hvis du kan leve med din egen samvittighed derefter. Du risikerer meget lidt ifht. det potentielle udbytte.

De ovenstående tal er nogle jeg gættede mig til da jeg skrev kommentaren, men vi har stiftet bekendtskab med tal som viser, at det er usandsynligt at blive dømt for at lave en falsk anklage. Kun 32 blev dømt for at fremsætte en falsk anklage blandt de 100 som gjorde det. Det vil sige at (4) er mindre sandsynlig end angivet overfor. De præcise tal er stadig ukendte.

Analysen viser altså, at man risikerer meget lidt ved at anklage falsk. Både fordi at straffen er typisk lav hvis man bliver opdaget og dømt, samt fordi at få personer bliver dømt. Fra rapporten sektion 1.3 kan man også læse, at næsten alle (29 ud af 33) sager som føres er tilståelsessager (og to mere havde tilstået en gang men ville ikke stå ved sine ord i retten). Altså, politiet mener åbenbart at det er for svært at få nogen dømt hvis de ikke selv tilstår. Det vil sige, at hvis man undlader at tilstå, så er man næsten sikker på ikke at blive anklaget. En klar fordel for en som ønsker at hævne sig uden at risikere selv at blive straffet. Af denne grund er der også ukendt antal sager hvor der er tale om en falsk anklage, men hvor personen ikke blev retsforfulgt for det. Enten fordi politiet troede på kvinden, eller fordi at de ikke mente, at de kunne løfte bevisbyrden.

Men selv hvis man tilstår, så er sandsynligheden for at blive dømt ikke 100%. I 71 af de 100 sager tilstod kvinden (side 51 i rapporten), men siden at kvinden kun blev dømt i 32 af sagerne, så er sandsynligheden for at blive dømt selvom man tilstår ikke tæt på 100%, maksimalt 32/71=45%.

Hvor hårdt bør man straffe folk for at lave falske voldtægtsanklager?
Strafferammen giver rig mulighed for at man kan dømmes hårdere end retspraksis er. Fra politisk side er det dog muligt at ændre loven således, at man tvinger dommerne til at dømme hårdere. Bør man? Jeg vil nævne et par grunde for og imod.

Man hører nogle gange, at strafferammen for falsk anklage skal være den samme som den for det man anklager nogen for. Sådan kunne man godt lave det, men det er måske at gå lidt for for langt. Strafferammen for §164 er allerede 6 år, mens at den for voldtægt er 8 år. Dog 12 år i særlig grove tilfælde.

En anden grund til at man bør være streng overfor falske anmeldelser er at det nedsætter troværdigheden af vidneudsagn fra andre kvinder som faktisk ikke lyver. En løgnagtig kvinde straffer derfor hendes uheldige medsøstre indirekte. Rapporten nævner også problemet:

[…] Samtidig afhænger afhøringens resultat naturligvis også af betjentens forhold, såsom betjentens holdning til kønsroller mv. Som i alle andre sager spiller betjentens generelle menneske- og livssyn ind. Det kan også have betydning, om betjenten tidligere har behandlet en falsk anmeldelse om voldtægt – eller har hørt om sådanne sager fra kolleger. Har man tidligere troet på en kvindes anmeldelse om voldtægt og lagt et stort arbejde i at opklare sagen for så senere at finde ud af, at anmeldelsen var falsk, kan det ikke udelukkes, at medføre, at den næste kvinde, der anmelder voldtægt, mødes med mistro. Dette betyder, at en sag, der mistænkes som falsk af én betjent, ikke nødvendigvis vil blive vurderet ligeså af en anden betjent.

En tredje grund er at når man anklager falsk, så spildes politiets tid. Det betyder at politiet ikke får arbejdet på andre opgaver i den tid de bruger på at ‘opklare’ en falsk anklage. Det gælder for alle anklager.

Er der grunde til ikke at have en høj straf? Ja, hvis fx politiet ofte anklagede kvinder og fik dem dømt for at lave falske anklager når de faktisk ikke gjorde det. Der er et par få eksempler på det i rapporten, hvor kvinden faktisk blev voldtaget, men sociale omstændigheder pressede hende til at trække anklagen tilbage. Men ellers, så anklager politiet stort set kun kvinder for falsk anklage når kvinderne selv har tilstået deres løgn.

En anden overvejelse som er værd at tage i betragtning, er det store antal ikke-anmeldte voldtægter. Jeg forstår ikke deres skelnen mellem tvangssamleje og voldtægt, men tallet er enten 2000 eller 1000, hvis man antager at hver kvinde kun bliver udsat for en. En hårdere straf for falsk anklage kunne have en afskræmmende effek på hvor villige kvinder er til at anmelde en voldtægt. Hvis kvinderne tror at politiet ofte anklager kvinder for at angive falske voldtægtsanklager og får dem dømt, så ville det være en ekstra risiko at løbe for en kvinde som er blevet voldtaget. Data tyder dog ikke på at dette faktisk er tilfældet, men derfor kan det godt være at kvinderne tror det. Det er nok på sin plads at lave en undersøgelse blandt kvinder som er blevet voldtaget for at finde ud af hvorfor de ikke anmeldte det.

Afsluttende bemærkninger
Efter min mening er straffen for lav. Jeg har ikke noget specifikt forslag til præcis hvad straffen bør være, men jeg har et metodeforslag. Ideen er at samle en gruppe repræsentative danskere, fortælle dem om en række sager, og spørge dem om hvor hård straf de mener, at vedkommende skal have. Derefter udregnes gennemsnit, median, typetal osv. ud fra dataene. På den måde kan man finde en straf som er flertallet af danskerne mener at passende. Jeg tør ikke spå om hvad straffen ville ende på, men jeg ville undre mig hvis ikke at den blev forhøjet ifht. nuværende praksis.

Læser man rapportens perspektivering, så går forskerne længere end deres egen data tillader. De pointerer ganske rigtigt at:

Det kan ikke afvises, at der findes et større antal falske voldtægtsanmeldelser end de omkring 33 tilfælde. pr. år. Det foreliggende materiale i undersøgelse giver dog ikke anledning til at tro, at der i givet fald eksisterer et stort antal uopdagede falske anmeldelser. [min emfase]

Men derefter skriver de:

Der er flere problemer knyttet til denne situation. Når mediebilledet omtaler falsk anmeldelse af voldtægt i et omfang, der er ude af proportioner med virkeligheden, skader det samfundets opfattelse af kvinder, der står frem og anmelder voldtægt. Tvivl omkring anmeldelsens rigtighed får en (for) stor rolle. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at undersøgelser viser, at voldtægter har et betydeligt mørketal.100 Et skævvredet fokus på falske anmeldelser i medier og hos politiet kan bevirke, at det bliver endnu vanskeligere for en kvinde at stå frem og anmelde voldtægt. [min emfase]

Men deres data viser jo netop ikke at mediernes omtale af falske anmeldelser er “ude af proportioner med virkeligheden”. Deres data viser at der er 71 sager hvor kvinden tilstår en falsk anmeldelse, endnu færre hvor hun bliver dømt, og et ukendt antal sager hvor kvinden har løjet men ikke er blevet anklaget for det af politiet eller har tilstået. Af gode grunde kan man ikke konkludere at to tal er ude af proportioner med hinanden hvis man ikke kender tallene. I øvrigt har de slet ikke vist at medierne omtaler falske anmeldelser og voldtægter “side om side” (deres ord). Det ville kræve en kvantitativ analyse af mediernes dækning.

Uden at kaste mig ud i en større undersøgelse, så har jeg kikket en smule på Infomedia. En side som opsamler stort set alle artikler udgivet i danske medier. En søgning på “voldtægt” med tidsrammen 12 mdr. giver 16.836 hits. En lign. søgning på alle artikler som indeholder både “falsk” og “voldtægt” giver kun 850 hits (5%). En søgning på ordene “opdigtet” og “voldtægt” giver 294 hits (1.7%). En søgning på “voldtægt” og “lyve” giver 444 hits (2.6%). Rigtig mange af disse artikler overlapper. Medmindre at jeg har søgt på nogle helt forkerte ord, så viser analysen at der ikke er stor dansk mediefokus på falske voldtægtsanklager, sammenlignet med fokus på voldtægt generelt.

Litteratursamling
Skulle man have lyst til at læse mere om emnet, så har jeg samlet en del litteratur her som man kan læse. Nogle af linksene er gentagelser af tidligere nævnte kilder, andre er ikke.

• Det kriminalpræventive Råd’s rapport: En undersøgelse af anmeldte voldtægter 2000-2002, del II: falske anmeldelser
• Straffeloven
• Gross, Bruce (Spring 2009). “False Rape Allegations: An Assault On Justice”. Forensic Examiner.
• Engelsk Wikipedia om falske voldtægtsanklager
• www.bt.dk/krimi/dyrt-for-vidner-at-lyve-i-retten
• avisen.dk/falske-voldtaegtsanklager-straffes-mildt_124987.aspx
• www.nordjyske.dk/nyheder/doemt-for-falsk-voldtaegtsanklage/f08b2f6b-2869-4998-8b4a-95f08f4b4a95/4/1513
• voldtaegt.wordpress.com/undervisningsmateriale-2/politiet-og-retssystemet/nar-anmeldlesen-ikke-passer/
• www.bt.dk/krimi/fissans-voldtaegts-mareridt-slut-19-aarig-betaler-dyrt-for-loegnen
• www.dagens.dk/krimi/kvinde-d%C3%B8mt-falsk-voldt%C3%A6gtanmeldelse-mod-fissan
• voldtaegt.wordpress.com/undervisningsmateriale-2/retshistorie/