Klart Sprog, Klart Sind

Krumme-syndromet

Af Emil Kirkegaard

“Man er som man er, det ka’ ikke laves om
man går rundt og ser ud som man gjorde da man kom”

Sådan sang Krumme engang. Personligheder har nærmest en hellig status hos nogle mennesker, de er evige og uforanderlige – eller er de? I Alice i Eventyrland kan man læse:

“Mon jeg er blevet en anden i nattens løb? Vent nu lidt – var jeg den samme, da jeg stod op i morges? Jeg synes næsten, jeg kan huske, jeg var lidt anderledes. Men hvis jeg ikke er den samme, så er spørgsmålet jo: hvem i alverden er jeg da? Ja, det er det, der er så gådefuldt!”"¹

I neurovidenskaben er man dog ikke i tvivl – personligheder er meget foranderlige. Man har oplevet mennesker som har skiftet fuldstændig personlig pga. at de fik en sygdom, eller beskadiget hjernen på en måde. Det er en videnskabelig kendsgerning at ens personlighed er ens hjerne.

Problemet ligger i manges (især kvinder og religiøses, personlig erfaring) ide om at man ikke skal lave sig selv om for at behage andre. Intet kunne være mere forkert, det ville være absolut håbløst at leve i et samfund hvis man ikke behagede andre ved at ændre sin personlig, fra det ubehagelige til det behagelige. Forstil dig en overvægtig mand, der aldrig går i bad, der ingen kærester har. Han beklager sig engang i mellem til hans ven, som beroliger ham ved at sige, at det skal han ikke være ked af, det er bare sådan her er, og hvis han bare venter tålmodigt, så skal han nok finde sig en mage og evt. den eneste ene, et andet helt igennem idiotisk og virkeligheds fjernt koncept.²

Hvis man siger dette til en der lider af krumme-syndromet, så vil de sandsynligvis give følgende modsvar:

Man skal da ikke lave sig om, bare for at andre kan lide en, så får man en falsk personlighed.

Hvad menes der helt præcist med falsk personlighed? – Hvad er en ægte personlighed? Er man en anden end en selv, og hvordan i alverden kan det lade sig gøre? – Nej, det de nok virkelig mener er sandsynligvis, at man skal være “tro mod sig selv”, som betyder noget i retning af, at man skal være glad for den personlighed man har valgt. Men så sig det dog i stedet for at gøre personligheder til noget helligt.

1www.ebbemunk.dk/alice/alice11.html

2milosvendettas.urbanblog.dk/2007/10/17/k%c3%a6rlighedens-gade/ – Dejlig debunk af den eneste ene.

Argument from Morality?

Af Emil Kirkegaard

Man hører nogle gange fra teister, at ateister ingenting har at basere en (objektiv/absolut) moral på, da de mangler en Gud. Jeg har fremstillet deres argument således:

P1. Der findes en objektiv/absolut moral.

P2. Objektiv moral kræver en moralsk lovgiver.

C3. Ergo der findes en moralsk lovgiver, kendt som Gud.

Men hvad menes der helt præcist med objektiv/absolut moral?

Grunden til at jeg skriver begge ord, er at teister har det med at benytte dem udskifteligt og uden en klar definition.

Lad os først skelne mellem personlige og upersonlige ting. En upersonlig ting, er en ting uden bevidsthed, fx en sten, en bil eller en grønsag. Omvendt set er en personlig ting noget der har bevidsthed, fx mennesker, og muligvis højerestående pattedyr.

En moral kan ikke stamme fra en upersonlig ting, da disse ikke kan tænke og dermed ingen holdninger eller meninger har. Dermed kan en moral kun komme fra en personlig ting, med holdninger og meninger.

At noget er objektivt betyder: “som ikke er præget af personlige meninger og følelser”¹

Dermed er det klart, at en objektiv moral ikke kan eksistere, da det ville kræve en upersonlig personlighed, hvilket er en selvmodsigelse.

Derfor kan kun subjektiv moral eksistere.

1Politikens nudansk ordbog 19. udgave

Et andet argument kunne lyde:

P1. Moraler er tanker.

P2. Tanker kan kun eksistere i en bevidsthed.

C1. Ergo kan moraler kun eksistere i en bevidsthed. (P1, P2)

P3. Alle tanker i en bevidsthed er subjektive.

C2. Ergo er alle moraler subjektive, og ingen er objektive. (C1, P3).

Den vigtige selvtillid

Af Emil Kirkegaard

Jeg oplever, at et stigende antal mennesker lider af mindreværdskomplekser, altså mangel på selvværd. Mangel på selvværd kan have mange psykologiske forklaringer, som næsten alle bunder i en analyse af barndomen. Det er dog ikke mit essays mål, at give en forklaring på hvorfor nogle mennesker mangler selvtillid, men snarere at give forslag til, hvordan man får den. Jeg skelner heller ikke mellem selvtillid og selvværd her, ordene benyttes synonymt.

Metode #1 – Upersonlige evner

Den mest åbenlyse måde at få selvtillid på, er paradoksalt nok, at være god til noget. Paradoksalt, fordi at man for at være god til noget, ofte er nødt til at have selvtillid i forvejen, eller måske bare en ven som tror rigtigt meget på en. Problemet med denne løsning er, at de fleste mennesker ingen evner har, der er værd at skrive hjem om. Man kunne selvfølgelig udvide reservoiret af evner der tæller, men i og med at man gør det, så mindsker man også deres indflydelse på selvværdet. Det ligger i essensen af at være god til noget, at mange andre ikke er gode til det, derfor nytter det ikke noget som helst, at have en evne til at være sød, da alle kan være søde, hvis de blot gider.

Metode #2 – Følelsesmæssig anerkendelse

Man kan opnå selvtillid vha. subjektiv anerkendelse fra sine venner, dette kræver dog, at man besidder visse interpersonelle evner, som ikke alle har glæde af. Igen bliver man fanget i en ond cirkel, hvis man er en af dem, der ikke besidder interpersonelle evner eller har for lidt selvtillid til at bruge dem. Har man dog nogle evner, så vil man muligvis få at fortalt, at man er en ‘god lytter’ eller en ‘god ven’, disse rosende ord kan hæve ens selvtillid til et acceptabelt niveau.

Metode #3 – Selvtillid som et aksiom

Man kunne også tvinge sig selv til at tro på sig selv, fordi man ved, at det vil gøre én godt i sidste ende. Dette kræver, at man har kontrol over sig selv nok til at kunne undertrykke usikkerheden som ligger derunder indtil, at man har fået nok venner eller gode nok evner til at kunne bruge en anden metode.

Af Emil Kirkegaard

Område et – filosofi og religion

Der opstår ofte misforståelser i debatter hvor ordene ‘tro’ og ‘viden’ indgår. Problemet ligger i, at definitionen af ordenen ikke er fastlagt fra starten. Alt efter i hvilket område man diskuterer defineres tro og viden forskelligt. Hvis området er religion eller filosofi, betyder ‘jeg tror’ ofte ‘Jeg mener, men er ikke 100% sikker’, hvorimod ‘jeg ved’ betyder ‘Det er 100 sikkert’.

Den første giver plads til at man kan tage fejl, og den sidste gør ikke. Nuvel er det ikke muligt, at være 100% sikker på noget som helst, som bekendt kan vores egne sanser bedrage os og ikke engang Descartes’ argument giver et sikkert fundament for din eksistens, med andre ord, så ender vi altså ved filosofisk skepticisme – ideen om at intet er sikkert, heller ikke at den forrige sætning er sand, eller den forrige, eller den forrige…, ad infinitum.

Et lidt beslægtet ord er ‘faith’, som desværre ikke lader sig oversætte til dansk. Dette ord betyder, at der er tale om en religiøse tro, som man skal acceptere uden at der findes evidens til at støtte den.

Område to – videnskab og dagligdag

Et andet område man ofte kommer ind på, er videnskab. Videnskabeligt set betyder ‘viden’ ikke 100% sikkert, men det betyder, at der er meget gode grunde til at tro det, og at der ingen grund er til at tvivle på det. Tro, derimod, betyder at man ikke er sikker og at der stadig er grund til at tvivle på det, med andre ord, man venter stadig på mere evidens før at man kan være tilpas sikker.

Løsningsforslag

For at løse problemet vil jeg foreslå, at man, når man benytter ordene nævnt ovenover, præciserer hvilken forståelse af ordet man bruger.

Filosofisk viden = noget man kan være 100% sikker på og mener. Viden er dermed sand tro.

Filosofisk tro = noget man ikke er 100% sikker på, men stadig mener.

Religiøs tro = noget der ikke forelægger evidens for. Ubegrundet tro.

Videnskabelig viden = noget der forelægger masser af evidens for, og der ingen god grund er til at tvivle på. Begrundet tro.

Videnskabelig tro = noget der forelægger evidens for, men stadig findes grunde til at tvivle på.

Inspiration fra Dale Carnegie – Vind venner, indflydelse og fremgang (fremrangende bog, læs den!).

Sigmund Freud hævder at der er kun er to motiver: Kønsdrift og ønsket om at være noget (ofte stort).

John Dewey siger, at den dybeste trang i menneskets natur er “ønsket om at være noget betydeligt”.

Dale Carnegie siger at der er 8, her i vilkårlig rækkefølge:

1. Sundhed og et langt liv
2. Mad
3. Søvn.
4. Penge, og det man kan købe for penge.
5. Et liv efter døden
6. Seksuel tilfredsstillelse
7. Sine børns velfærd
8. At være og betyde noget.

Ud fra denne liste kan man sige, at (1), (2) og (5) er nødvendige for overlevelse. Overlevelse er et urinstinkt i alle dyr, if. evolutionsteorien, det ville ikke være underligt, at mennesket var underlagt samme instinkt. Sex er fra naturens side, en funktion til at formere sig med. Tilsammen bliver disse til mit første punkt “overlevelse”. Dale’s (7), kunne også komme under denne kategori, hvis man tager sine efterkommere med. Overlevelse og overlevelse af ens efterkommere eller med andre ord, artens overlevelse. Dette forklarer hvorfor mødre ofte ville gå i døden for deres børn. Og det hænger fint sammen med vores tætteste evolutionære ven, nemlig de store aber. For aberne er familien central og ikke forbavsende har den samme rolle for mennesker.

1. Familiens overlevelse.

Magt er en ting, alle mennesker ønsker. Det kan tydeligt ses i historien. Dale har magt(=penge), som (4), jeg vurderer, at det er den næstvigtigste.

1. Magt.

At være og betyde noget, er et centralt emne i verden. For hvad var du uden alle dine venner? – Dine venner giver dig komplimenter, og gør dig til noget specielt. Nøgleordet er specielt, alle ønsker at være specielle og at være noget for andre. Det bliver den sidste grundlyst.

1. At være og betyde noget.

Ud fra min analyse, ender man ved tre grundlyster.

Evolution og sårbare områder?

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor det gør så ondt at blive ramt i skridtet?

Jeg har et gæt, men for at forstå det, skal man kende lidt til evolution.

Det vigtigste for evolutionen er at overleve og videre føre de gener man nu har, derfor er det vigtigt at holde forplantningsobjekterne intakte.

For at sørge for, at dette blev overholdt, har evolutionen fundet ud af, at det var en god idé at gøre det meget smertefuldt at blive ramt i det omtalte område. Da dyr ikke kan lide smerte, forsøger de sig for sig vidt muligt, at holde fra væk fra dem, i det her eksempel, at ikke blive såret i skridtet.

Æresfølelsen

– og hvordan man udnytter den til egen fremgang.

Hvad er ære?

Alle mennesker har en æresfølelse. Denne følelse kan variere fra kultur til kultur, men i de fleste ældre samfund er æresfølelsen meget stærk, det kan man fx se på verdens muslimer i dag, hos dem florerer handlinger som æresdrab stadig. Æren virker ved mange ting, men det er overlevelse, som er grundreglen.

Fx hører man ofte udtryk som “familiens ære”, det er en ære som er forbundet med hvordan familien klarer sig og hvordan den virker på andre. En familie er i ældre samfund nød til at forhandle med deres børn. Her kommer man hurtigt i tanker om tvangsægteskaber. Man sælger fx sin datter til en rig familie. Som tak giver den rige familie så en stor bryllupsgave til den fattige familie og dermed er den sikret overlevelse. Når man så roder med denne forhandling, fx ved at nægte at lade sig gifte, gifte sig med en anden, eller miste sin mødom før brylluppet (hvis man er pige), så forstyrrer man familiens overlevelsesevne. Hermed er det vist, at æren har rod i overlevelse. Det modsatte af ære er skam. Hvis man bryder en hvis familieære, har man kastet skam over familien.

Ære virker også ved at klare sig selv, da at kunne klare sig selv, er et godt tegn på at man kan overleve uden hjælp. Derfor, hvis andre forsøger at klare noget for dig, får man ofte smidt bemærkningen “Jeg kan godt klare mig selv!” i hovedet. Man har fornærmet personen ved at tvivle på deres evne til at klare sig selv.

Hvordan bruger man så dette i praksis?

Hvis man forstår hvordan æresfølelsen virker, så kan man bruge den viden til, at fremme egne interesser, dette gælder især hvis man er af hunkøn. Man kan sælge sin ære, ved at sælge sin evne til at klare sig selv. Det lyder måske lidt drastisk, men i virkeligheden er det noget så simpelt, som at lade en anden person betale sin indgangsbillet. Hvis man derimod er af hankøn, så vil kvinders naturlige lyst til at udsmykke mennesker, være en hjælp. I mit tilfælde, havde jeg ladet mit hår vokse en vis længde, som jeg vidste at en bestemt pige ville være uenig med. Derfor vidste jeg, at når jeg havde lyst, så ville hun betale en frisørregning, idet jeg solgte min ære om at tage vare på mig selv.

Biblens slaraffenland

Af Emil Kirkegaard

Biblen og lidt af hvert:

Da biblen er blevet fejloversat i den danske version (anno 1992) , bruges KJV, som er kendt for at være en meget direkte oversættelse.

Opdatering 12-12-2007:

Jeg har modtaget kritik af denne artikel der lyder på, at jeg foretager en selektiv bevisførelse ved at benytte KJV frem for andre. I andre oversættelser bruges der ikke ordet ‘unicorn’ men ‘wild ox’ eller lign.

Det er korrekt at i andre oversættelser, bruges der andre ord. Jeg har valgt at fokusere på KJV fordi, at den er den foretrukne bibel af fundamentalisterne, som går meget op i en ordret forståelse af biblen. De foretrækker selv at bruge KJV, og der findes endda kirker som ikke vil bruge andet.

Enhjørninge¹:

Job 39:9-10

39:9 Will the unicorn be willing to serve thee, or abide by thy crib?

39:10 Canst thou bind the unicorn with his band in the furrow? or will he harrow the valleys after thee?

Psalm 22:21

Save me from the lion’s mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.

Numbers 23:22

God brought them out of Egypt; he hath as it were the strength of an unicorn.

Psalm 29:6

He maketh them also to skip like a calf; Lebanon and Sirion like a young unicorn.

Psalm 92:10

But my horn shalt thou exalt like the horn of an unicorn: I shall be anointed with fresh oil.

Deuteronomy 33:17

His glory is like the firstling of his bullock, and his horns are like the horns of unicorns: with them he shall push the people together to the ends of the earth: and they are the ten thousands of Ephraim, and they are the thousands of Manasseh.

Isaiah 34:7

And the unicorns shall come down with them, and the bullocks with the bulls; and their land shall be soaked with blood, and their dust made fat with fatness.

Drager²:

Isaiah 34:13

And thorns shall come up in her palaces, nettles and brambles in the fortresses thereof: and it shall be an habitation of dragons, and a court for owls.

Psalm 91:13

Thou shalt tread upon the lion and adder: the young lion and the dragon shalt thou trample under feet.

Psalm 74:13

Thou didst divide the sea by thy strength: thou brakest the heads of the dragons in the waters.

Deuteronomy 32:33

Their wine is the poison of dragons, and the cruel venom of asps.

Micah 1:8

Therefore I will wail and howl, I will go stripped and naked: I will make a wailing like the dragons, and mourning as the owls.

Grønsager er for de svage:

Romans 14:2

For one believeth that he may eat all things: another, who is weak, eateth herbs.

Guds profet bliver mobbet og derfor dræber gud 42 drenge vha. en to bjørne:

23And he went up from thence unto Bethel: and as he was going up by the way, there came forth little children out of the city, and mocked him, and said unto him, Go up, thou bald head; go up, thou bald head.

24And he turned back, and looked on them, and cursed them in the name of the LORD. And there came forth two she bears out of the wood, and tare forty and two children of them.

“By the rivers of Babylon” kommer faktisk fra biblen, omend at de glemte sidste del af verset:

9Happy shall he be, that taketh and dasheth thy little ones against the stones.

1Hentet fra Atheist Universe p 149

2ibid

Uærlig argumentation

Af Emil Kirkegaard

Jeg vil her forsøge at vise forskellen mellem overtalelse og overbevisning samt vise et par teknikker, som man uærligt kan bruge til at overtale folk med.

Overbevise kontra overtale

Lad os først starte med at skelne imellem at overbevise nogen og at overtale nogen.

Når man overbeviser nogen, så er det fordi, ens argumenter beviser noget for personen, og personen derefter skifter holdning. Når man overtaler nogen, så får man dem til at skifte holdning uden at appellere til fornuft. Som du måske har bemærket, styres de fleste jævne mennesker ikke af deres fornuft men af deres følelser. Det bevirker naturligvis, at de er sværere at overbevise men nemme at overtale. Citatet her illustrerer min pointe:

“Jeg bruger følelser for de mange og reserverer fornuft for de få.” – Hitler

(egen oversættelse fra¹)

Appel til forsvar

Det er ikke helt tilfældigt, at det er en diktator, som har udtalt følgende. Det er jo netop vigtigt for personer, der enten har magten eller gerne vil have magten, at få pøblen over på sin side. Givet at vi ved, at pøblen bliver overtalt af følelser og dermed de simple værdier, så kan vi hurtigt finde måder at overtale dem på. Et godt eksempel herpå er, når amerikanske politikere, især George W. Bush, vil have os til at tro, at USA er under angreb, og at det derfor er i orden at forsvare sig. Det stammer naturligvis fra, at pøblen mener, at det er mere moralsk at forsvare sig i modsætning til at angribe. Du husker vel dengang, USA ville overtale verden til at angribe Irak med den begrundelse, at de havde masse ødelæggelses våben – altså: de truede os andre, derfor må vi godt gengælde.

Derfor kan vi så slutte os til, at hvis man vil overtale pøblen, skal man appellere til forsvar.

Appel til samfundets hellige ord

Et andet trick til at overtale folk er at opstille såkaldte straw man² argumenter og så appellere til hellige ord.

Modstandere af evolution vil typisk forsøge på dette. Betragt følgende eksempel:

Tilhængere af evolution siger, at livet er tilfældigt. Det er naturligvis ikke tilfældigt, derfor er evolution forkert (og derfor er det hele blevet skabt af Gud).

Her ændrer kreationisten biologens holdning til noget absurd, for derefter at modbevise det. Argumentet er selvfølgelig både ugyldigt og uholdbart, men da pøblen sjældent har en basal viden om naturvidenskab, kan de ikke se at kreationisten opstiller en straw man.

Et andet eksempel er fra filmen “Thank you for smoking”:

Nick Naylor: -Okay, lad os sige, at du forsvarer chokolade, og jeg forsvarer vanille. Hvis jeg så siger til dig: “Vanille er den bedste is-smag”, ville du sige:

Joey Taylor: Nej, det er chokolade.

Nick Naylor: Præcis, men du kan ikke vinde det argument, så jeg spørger dig: Så du mener at chokolade er alfa og omega?

Joey Taylor: Det er den bedste is. Jeg ville ikke bestille noget andet.

Nick Naylor: Nåh! Så chokolade er det eneste for dig?

Joey Taylor: Ja, chokolade er det eneste, jeg behøver.

Nick Naylor: Men jeg behøver mere end chokolade og af den grund, behøver jeg mere end vanille. Jeg tror på, at vi behøver frihed og valg, når det kommer til vores is, og dét, Joey Naylor, dét er definitionen på frihed.

(oversat fra ³ af Jens Arhøj)

Det ses her, at NN laver en straw man på JT, da JT siger, at han kun behøver chokolade, hvorefter NN tolker det sådan, at JT siger, at han kun behøver chokolade på globalt plan, ergo, at han ikke behøver frihed. Da frihed er et af dette samfunds (og samfundet i filmen, USA) hellige ord, er det let at angribe den anden for at ville fjerne det. Imidlertid er det jo ikke det, JT mener, da han siger, at han kun behøver chokolade. NN appellerede altså til samfundets hellige ord vha. en straw man.

Appel til skyldfølelse

En metode som af og til bruges ubevidst er “gitar” metoden. Metoden, som er navngivet af min mor, Hanne Kirkegaard, går ud på, at person A giver person B en gave. Derefter kræver person A et eller andet af B. Hvis B ikke giver efter for A’s krav, så vil B blive ramt af skyldfølelse, for A gav jo B en gave. Dette trick virker ved at udnytte en indbygget moralsk tanke om fairness, som de fleste mennesker har. Det moralske aksiom kaldes for “noget for noget”-princippet. Det smarte ved metoden er, at A kan give B en ting, som B ikke har spurgt om for derefter at kræve, at B er enig med A i en eller anden situation. Det er tydeligt, at A styrer hele processen. Derefter kaldes den meget belejligt “Gitar”, eller “give-tage”-metoden, fordi man giver en gave for så at vælge, hvad modtageren skal give tilbage. Dermed er det en appel til skyldfølelse.

1www.brainyquote.com/quotes/authors/a/adolf_hitler.html

2en.wikipedia.org/wiki/Straw_man

3www.imdb.com/title/tt0427944/quotes

Tro og ingen evidens.

Af Emil Kirkegaard

Hvis man har diskuteret tro og/eller religion, så er man næsten med garanti stødt på det, jeg kalder for tro-forsvaret. Det fungerer sådan, at en teist bliver spurgt efter evidens på en påstand, hvorefter teisten forsvarer sig med noget lignende:

“Det er tro, ikke viden. Hvis der var evidens for det, ville det være viden.”

Men betyder det så virkelig, at teisten ingen bevisbyrde har? – Selvfølgelig ikke!

Det kan nemt illustreres ved at spørge teisten, hvorfor han eller hun tror på det, for hvis der ingen evidens er, er troen fuldstændig tilfældig, og det tror jeg ikke, at nogen teist vil hævde. Måske er det heller ikke helt muligt, for har vores handlinger ikke altid en grund?

Med mindre teisten vil hævde, at hans eller hendes tro er fuldstændig grundløs, så må der ligge noget evidens til grund. Dette evidens er teisten nødt til at komme med.

En anden ting, som er værd at gøre opmærksom på, er, at teisten her slutter sig til, at hvis der er evidens for noget, så er det viden – altså rigtigt med nær 100%. Dette er ikke rigtigt. Man kunne sagtens forestille sig, at der er noget men ikke noget afgørende evidens for en teori.

Formelt:

P1: Man kan kun have en rationel tro på noget eksistens med evidens.
P2: Der er ingen evidens for guder.
C3: Ergo kan man ikke have rationel tro på guder.

Eksempel:

1: “Jeg tror at Gud findes.”

2: “Er der noget evidens for den påstand?”

1: “Det er tro, ikke viden. Hvis der var evidens for det, ville det være viden.”

2: “Er der en grund til, at du tror, Gud findes?

Hvis ja, så lad os høre. Hvis nej, så er troen irrationel.”

1: (Kommer med evidens eller går med til at troen er irrationel, hvilket fører til problemet som er nævnt ovenover.)