Klart Sprog, Klart Sind

Af Emil Kirkegaard

Dette er temmelig spekulativt, men bær over med mig. Bemærk at Skandinavien er Danmark, Norge og Sverige. Norden er Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland.⁰

For nyligt blev der på på den Skånske lokalavis stemt om hvilket land Skåne skulle tilhøre, resultat var overraskende nok til Danmarks fordel:¹

“Vilket land skulle du helst vilja tillhöra?”

Danmark 51.2%

Sverige 37.9%

Inget av dem 9.2%

Vet inte 1.8%

I en landsdækkende avis, Aftonbladet så resultatet sådan her ud:²

“Tycker du att vi ska ge bort Skåne till Danmark?

Ställningen just nu:”

Ja 50,8%

Nej 49,2%

I den danske landsdækkende avis Politiken blev der stemt om hvorvidt vi vil have Skåne tilbage:³

“Synes du, Skåne skal være en del af Danmark?”

Ja 63%

Nej 32%

Ved ikke 6%

Det lyder måske for godt til at være sandt, derfor kommer der her et par kritiske bemærkninger:

• Der er kun afgivet 1114 svar til den Skånske lokal avis, dette er muligvis ikke repræsentativt for Skåne, da ældre borgere generelt er mere nationalistiske og dårlige til at benytte internet afstemninger. En større og mere udførlig afstemning er nødvendig.
• I den landsdækkende svenske avis er der afgivet 181641 stemmer, som heller ej er repræsentativt for Sveriges befolkning, ergo samme konklusion som oven over.
• På Politikken er der afgivet 6530 stemmer, igen, samme som oven over.
• Der kan være andre historiske grunde til at Skåne hører til Sverige.

Opdeling af lande – Danmark og Tyskland

Efter at Danmark havde mistet Slesvig og Holsten i 1864 ved slaget ved Dybbøl Mølle hørte hertugdømmerne til Tyskland. Efter anden verdenskrig blev det vedtaget, at man skulle dele landene alt efter hvad befolkningen følte sig som i de områder. Dermed opstod der et dansk mindretal i Tyskland og et Tysk mindretal i Danmark. Hvis man skulle foretage en deling mellem Danmark og Sverige så kunne man meget vel benytte denne metode. Hvis tallene fra den første meningsmåling i Skåne viser sig at være repræsentative, så giver det god grund til at indlemme Skåne I Danmark over en årrække.

En anden mulighed – Et samlet Skandinavia

I stedet for at slås om landet, kunne vi dele det. På verdensplan har de tre Skandinaviske lande så meget tilfælles, at det ikke ville være et kæmpe problem at lægge dem sammen, hverken mht. sprog eller kultur. Grunde til at oprette et skandinavisk land:

1. Fælles kulturarv. Alle landene har fælles kultur i Nordisk mytologi.
2. Fælles sprog. Sprogene i Danmark, Norge og Sverige er så ens, at man godt kan læse dem uden at lære om det. Faktisk bliver der på mange varer skrevet på et skandinavisk sprog, en blanding af alle tre sprog.
3. Naturresurser. Norge har større Olie forekomster, både Sverige og Norge har metaller i bjergene mod nord. Danmark har et stort landbrugsvenligt område. Tilsammen ville vi ikke være nødt til at importere fra andre lande og derfor få en stærkere økonomi.
4. Større Indflydelse. Et større land giver større indflydelse, fx i FN og EU.⁴ Man kunne spekulere i om det overhovedet er nødvendigt at være medlem af EU.
5. Fælles møntfod. Vores møntfod er næsten synkroniseret, en dansk krone svarer til 79 svenske øre og 93 norske.⁵

0Politikkens Nudansk Ordbog 19,0, elektronisk

1hd.se/skane/2007/12/22/droemmar-om-stor-danmark/

2www.aftonbladet.se/nyheter/article1514813.ab

3politiken.dk/politiken/indland/article450166.ece#poll450181

4Norge er ikke medlem af EU.

5valutakurser.dk/

Jeg har set mig omkring på internettet og fundet en side med en masse citater om biblens flade Jord, kilden er ikke særlig troværdig da den er Muslimsk.
www.answering-christianity.com/earth_flat.htm

Jeg har hentet disse uddrag fra den danske bibel anno 1992.
www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

Esajas bog 11:12

“Han rejser et banner for folkene,
han samler Israels fordrevne
og bringer Judas spredte tilbage
fra de fire verdenshjørner.”

Det er som bekendt ikke muligt med en rund Jord, kun med en flad.

Johannes Åbenbaring 7:1

“ Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ.”

Bemærk at dette er i det nye testamente, man er altså ikke blevet klogere siden det gamle testamente og heller ikke selvom, at det er midt i en åbenbaring.

Jobs bog 38:13
“hvor den kan gribe fat i jordens kanter,
så de ugudelige rystes af den?”

Det er igen tydeligt, at de mener at man kan falde af Jorden (forkert ide om tyngdekraften, og som bekendt så har en rund Jord ingen kanter, kun flade former har kaster (undtagen en cirkel). Der er nogle flere med Jordens fire kanter, men dette er vel rigeligt. Lad os kikke på et andet sted i NT:

Mattæus 4:8
“Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed”

Dette er umuligt med en rund Jord.

Også er der vers med Jordens stolper etc.

—

Hvad forsøger jeg at vise, tjah. En man er idiot, sagt lige ud, hvis man tror på Bibelens ordrethed, og selv disse vers kan ikke reddes hjem vha. fortolkning eller at se det på en metaforisk måde. Tilmed er det demonstreret, at Biblen er på højde med andet tekst fra den alder og altså ikke er kommet fra nogen gud, for en gud ville vide bedre.

Jeg skrev dette på et forum i dag:

The ignorance is overwhelming. Have you not learned that Jesus was not born (granted he existed) in December? Sigh.

It should be common knowledge that the reason we celebrate Christmas is because the people of the Roman Empire needed a replacement for their precious winter-solstice.

You have therefore acquired the obnoxious title of ‘The Noob’.

Sincerely, Emil.

Hvis du læser noget, som du mener er forkert, eller forklaret godt nok, ubegrundet eller andet, så behold ikke tanken for dig selv. Skriv dine kommentarer på forummet, konstruktiv kritik er velkommen.

Af Emil Kirkegaard

Hvis man tror, at der hele tiden er nogen der følger efter en og holder øje med en, så er man paranoid og bør komme i behandling. Men hvis en million andre mennesker deler ens vrangforestilling, så er det ikke nok til at komme i behandling. Hvor går grænsen, er det nok med 100.000 mennesker? Hvad med 10.000? Der ser ud til at være en slags mængde tolerance.

Jeg taler naturligvis om religion og sindssyge. Meget radikale ateister har det med at sige, at religiøse er sindssyge og burde komme i behandling. De religiøse forsvarer sig med, at en sådan person lever med et snæversynet holdning til verden og at det ville sende ¾ af Jordens befolkning i behandling, hvilket er urealistisk.

Det er blevet bemærket, at religiøse ingen problemer har med at se det absurde i andre religioners verdenssyn, men totalt fejler at se det absurde i deres eget. Det er fejlagtigt at tro, at alle religiøse er tanketomme tumper, der ikke forstår sig på logik eller videnskab. I virkeligheden er langt de fleste religiøse næsten¹ på niveau med ateisterne mht. kritisk tænkning, de ekskluderer bare et lille område kaldet religion.

I bund og grund er religion bygget på den ide, at det er en dyd at tro på noget som ikke er bevist, “faith is a virtue”, hedder det på engelsk, dansk kan ikke siges at have noget tilsvarende ordsprog. Det kan bemærkes, at det måske er en endnu større dyd, at tro på noget rigtigt absurd, som fx en treenig gud, som er en og tre på en gang.

“Militante” ateister bliver ofte beskyldt for at være intolerante, fordi at de aktivt bekæmper religion. Den bagved liggende holdning hos dem der laver beskyldningerne, er at religion skal vises en vis respekt, som andre overtroiske ting ikke skal – ingen brokker sig hvis man kritiserer folk der tror på den afskyelige snemand eller Lock Ness uhyret.

Nogle mener, at religion og videnskab er to adskilte dimensioner og at det ikke giver mening at bruge ‘logik’ på noget i den religiøse dimension. Som begrundelse, bliver der ofte citeret en eller anden subjektiv ting, såsom etik. Problemet er ikke deres begrundelse, for jeg mener at etik er subjektivt, men det betyder ikke, at religion generelt er subjektivt og derfor uangribeligt med fornuft. Men religion handler ikke kun, om de subjektive værdier, religion laver påstande om naturen, om den objektive verden, og alle påstande om den objektive verden er indenfor den ‘videnskabelige dimension’, altså i den objektive dimension.

For at vende tilbage til det første emne, hvornår skal folk indlægges? Jeg vil mene, at det skal ske, når de er til fare for sig selv eller andre, det er de fleste religiøse ikke og derfor skal de ikke indlægges, uanset om de måske lider af vrangforestillinger.

1Undersøgelser viser, at ateister generelt har en lidt større IQ. kspark.kaist.ac.kr/Jesus/Intelligence%20&%20religion.htm

- Og andre tanker omkring argumenter

Af Emil Kirkegaard

Jeg har i den senere tid undret mig over hvor mange præmisser der skal være i et argument. De mest normale argumenter er syllogismer, som består af to præmisser (et mindre og et større). Er det muligt at fremstille et (gyldigt) argument med kun et enkelt præmis?

For at præcisere lidt, så vil jeg definere argument til:

“en samling påstande hvoraf én (konklusionen) fremsættes som begrundet af de øvrige (præmisserne)” Politikens Nudansk Ordbog 19., elektronisk.

Jeg har overvejet om følgende argument er gyldigt eller om det er ufuldstændigt opskrevet. I den normale tale siges de færreste argumenter fuldt ud, dvs. at man udelader et eller flere af påstandene, ofte det større præmis. Fx Per er dum, fordi at han fik 02 i matematik. Det skjulte præmis er her ‘Alle der fik 02 i matematik er dumme’. Argumentet, jeg havde i tankerne ser sådan ud:

P1. Der er 4 huse.

C1. Ergo er der ikke 3 huse.

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det er en ufuldstændig version af det her:

P1. Der er 4 huse.

P2. Hvis der er 4 huse, så er der ikke andre antal huse.

C1. Ergo er der ikke 3 huse.

En faldgrube som er værd at bemærke her, er cirkulær logik, begging the question eller (ak ja, kært barn ar mange navne). Man begår denne fejlslutning når ens konklusion findes som præmis i argumentet. Det kan illustreres med følgende argument:

P1. Der er ikke 3 huse.

C1. Ergo, der er ikke 3 huse.

Dette er et rigtigt skole eksempel, da fejlen er helt eksplicit, fordi at påstandene er formuleret ens. I mange tilfælde er påstandene ikke formuleret ens:

P1. Der er ikke 3 huse i Almind.

C1. I den by jeg bor, er der ikke tre huse.

Logisk set, står der præmis det samme i de påstande ovenover, såfremt at man bor i Almind (som jeg gør). Man skal altid passe på med at bruge relative ord når man forsøger, at være tydelig. Et relativt ord, er et ord hvis mening afhænger af andre ting, fx bopæl.

For at vende tilbage til mit tidligere spørgsmål om hvor mange præmisser der mindst kan være i et argument, så virker det som om, at problemet ligger i taldefinitioner. Betyder “Der er 3″ at der ikke er andre? Er det inkluderet i definitionen eller er det ikke?

Af Emil Kirkegaard

Som en del af ‘Spørg Emil’, så har jeg modtaget en e-mail med nogle interessante tanker, som er værd at skrive om her. Hele e-mailen er vedhæftet Her, jeg vil referere til dele af den i denne artikel.

“tror ikke du har skrevet noget på din Blog omkring selve livet
Abort og lignende…
Hvornår er man et menneske ?”

Efter min mening er ‘liv’ og ‘menneske’ blot deskriptive ord om en række naturfænomener, som man kan gruppere. De er ord som vi mennesker bruger til at systematisere naturen, ligesom ordet ‘bil’.

“personligt mener jeg ikke at en nyfødt baby er en ‘person’ i den symbolske forstand
men derimod et menneske. at være menneske er derfor ikke det samme som at
være en person. idet person inkludere personlighed…

man ved ikke hvor meget en nyfødt ‘ved’ – hvor meget og hvad den er i stand til at
opfatte og fortolke… “

Jeg er enig i at person forudsætter en personlighed, og at liv uden en personlighed derfor ikke er en person. Den klassisk empiristiske forståelse af barnet, er at det bliver født med en tom tavle, uden medfødte ideer. Hvis dette er sandt, så kan babyer ikke siges at være personer. Men to ting tyder på, at babyer ikke er født med en tom tavle.

1. Det faktum, at man kan lære babyer at tale mens de er inden i maven, og de kan tale når de kommer ud, viser at babyen allerede før fødslen er i stand til at huske og lære.

2. Evolution har formentlig forudprogrammeret nogle simple ting ind i hjernen, så den ikke er helt tom. Fx evnen til at holde vejret under vand. Dette ses også hos andre dyr, hvor en unge fx følger efter eller anser den første artsfælle (eller måske ikke engang en artsfælle) som sin mor.

“Etisk råd har forbudt forskere i danmark at bruge abort-fostre til forskning
i bl.a. stamceller og andre ting, som ville gavne verden en hel del.”

Nok ikke overraskende går jeg ind for stamcelle forskning, da det ville øge vores forståelse af opbygningen af kroppen inden i moderen, som lige nu er lidt af et mysterium. Samtidig muliggører det reparation af organer som fx hjerte og lever, som kan være mistet pga. kræft.

Den mest kontroversielle ting ved stamcelleforskning og genteknologi generelt, er når forskere vil begynde at gøre kroppen bedre, i stedet for at holde sig til reparation. Skrækscenariet er typisk et land/en verden hvor mennesker er delt op i to grupper, dem der er naturlige og dem der er opgraderede. Det er så meningen at man skal få medlidenhed med de naturlige, og indse at de ‘opgraderede’ ikke er rigtige, eller noget i den stil. Det lugter lidt af tro på, at man ikke skal pille ved naturen og lege gud, som Bush kaldte det.

Hvor andre ser skrækscenarier ser jeg muligheder, hvilke forbedringer er der ikke i vente her? Perfekt syn til alle, måske endda bedre end normalt syn til alle? Her støder man også på et nyt problem, for hvad er egentlig en fejl og hvad er del af personligheden? Er dårligt syn som fører til briller en del af personligheden?

Jeg tænker ikke videre over sådanne spørgsmål. For mig at se, er ordene ord der skal bruges til at klassificere naturen, gøre den nemmere at forstå, ikke føre os ind i konceptuelle problemer. At der ikke er nogen klar definitionen på personlighed et al er ikke noget problem, for definitionen virker i mere end 99% af tilfældene, og når den begynder at blive meningsløs, så kan man blot ignorere den. Som fx i forhold til abort.

Det virker næsten unødvendigt at sige, at jeg er for abort. Når nogen fortæller en, at abort er mord, og at man tager livet fra en, så svarer jeg, at mord ikke altid er dårligt og hvis man ‘ødelægger livet’ for to unge mennesker fordi at man vil skåne et foster, har man så indgået i en dårlig handel, samfundsmæssigt. Jeg har desværre ingen tal på det, men jeg kunne forestille mig, at piger og drenge, hvis de overhovedet bliver hos tøsen, på 15-17 år ikke er glimrende forældre, da de stadig selv er børn, samtidig med at de måske ikke får sig en uddannelse osv.

Jeg ser ikke abort som nogen etisk problemstilling, men som en samfundsmæssig og man bør ikke forbyde noget pga. etiske besværligheder, men efter de konsekvenser de har på samfundet.

“Ret filosofisk set – er menneskeheden vel på vej ned i en afgrund.
ALLE skal overleve, svage, gamle, spassere, kriminelle, psykopater osv.
ALLE har ret til at få børn – og således har en spastisk kvinde som var infertil
fået kunstig inseminering (i danmark!!!) og derved fået et barn hun ikke selv kan passe

Menneskehedens spilleregler er defineret af religiøse som diktere at livet er helligt
således kureres alle imod alle verdens sygdomme, hvilket føre til en overpopulation
af stadigt svagere individer — i fremtiden vil man se maskiner som bære os rundt
fordi vi ikke selv kan… er dette evolution ???”

Jeg har selv tænkt over dette problem før. Det er rigtigt bemærket, at menneskets evolution er sat næsten fuldstændig ud af funktion, da vores moralske principper får os til, at forsøge at holde alle mennesker i live. Jeg kaldte det for problemet med dårlig arv og jeg har engang foreslået to løsninger:

1. Hitler metoden – Social Darwinisme.

Vi laver nogle regler for hvem der må parre sig med hvem, for at undgå dårligt arvemateriale. Det vil være svært at udføre i praksis med demokrati, det virker som om, at en mere eller mindre kontrolstat er nødvendig for at realisere denne løsning. Derfor vil vi gerne undgå den.

2. Genteknologi.

Ved hjælp af genteknologi, kan man systematisk rense den menneskelige DNA for dårligt arvemateriale. Vores etiske principper forhindre os lige nu, i at bruge denne løsning, selvom den virker klart det mindste af de to onder (hvis den i det hele taget er et onde). Ironisk nok forbyder etik os, at bruge en god løsning for at komme ud af et problem som etik (og medicin) førte os ind i.

Hvis man ikke løser problemet, så sker der en større og større degenerering af menneskets gener, som fører til nødvendigheden af en endnu større sundhedssektor. En film har i øvrigt behandlet dette, dog lidt anderledes. I filmen sker det, at mennesker med lavere IQ får flere børn and folk med en høj IQ, og dermed vil evolution gøre menneskeligheden dummere og dummere. Jeg afslører ikke mere, se selv Idiocracy.

“Venlig Hilsen
Martin Kirk”

Jeg håber, at mine svar lever op til dine forventninger og tak fordi, at du mindede mig om problemet med dårlig arv.

Af Emil Kirkegaard

Argumentet:

P1. Hvis gud findes, så er han god¹, almægtig og alvidende.

P2. Gud er ansvarlig for alt der findes.

P3. En god agent kan ikke bevidst forårsage lidelser, hvis det kan undgås.

P4. Der findes lidelser og det kan undgås.

C1. Gud er ansvarlig for lidelser. (P2, P4)

C2. Gud er ikke god. (C1, P3)

C3. Gud findes ikke. (P1, C2)

P1. Hvis gud findes, så er han god, almægtig og alvidende.

Kan retfærdiggøres ud fra biblen. De fleste lærde kristne er enige i dette.

Almægtighed: 1 Mos 17,1; 1 Mos 28,3; 1 Mos 35,11; 1 Mos 43,14; 1 Mos 48,3; 1 Mos 49,25; 2 Mos 6,3; 4 Mos 24,4; 4 Mos 24,16; Ruth 1,20; Ruth 1,21; Job 5,17; Job 6,4; Job 6,14; Job 8,3; Job 8,5; Job 11,7; Job 13,3 etc.

Alvidenhed: Sl 139,1-4; Ordsp 15,3; Job 21,22; etc.²

God: Sl 18,31; Sl 7,8³

P2. Gud er ansvarlig for alt der findes.

Siden at gud lavede alting og vidste hvad der ville ske da han skabte det, så er han ansvarlig. Det følger af, at man er ansvarlig for sine handlinger når man ved hvad de fører til. Gud vidste hvad hans gerninger ville føre til, da han ved alting.

P3. En god agent kan ikke bevidst forårsage lidelser, hvis det kan undgås.

Det er muligt, at en god agent ville forårsage en lidelse for en større godhed. Dette er ikke tilfældet, ingen ondskab er nødvendig, fordi at gud er almægtig. En god agent kan ikke lide lidelser og vil forsøge at minimere dem.

P4. Der findes lidelser og det kan undgås.

At der findes lidelser burde være selv-evident. At de kan undgås kommer af guds almægtighed.

Mulige indvendinger:

#1 Guddommelig test

Gud kunne godt fjerne ondskab, men gør det ikke, fordi at han vil teste os.

Svar:

Gud kender svaret på forhånd og har ikke brug for en test.

#2 Den frie vilje som et gode

Gud kunne godt fjerne alle lidelser, men det ville resultere i, at vi ingen fri vilje havde, og for gud er den fri vilje et større gode end de lidelser der følger med.

Svar:

1. Der er ingen bibelske skrifter der tyder på, at gud værdsætter den frie vilje, faktisk er der eksempler på det modsatte, fx da gud gør faraoens hjerte hårdt, så han ikke vil høre på Moses 2 Mos 9, Rom 9,18 og i Es 63,17. Biblen er tvetydig, for i Josva 24 kan man læse “Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder [...]”

2. Guds alvidenhed medfører, at mennesket ikke kan have en fri vilje. Fri betyder “som ikke er begrænset el. hæmmet af noget”, og mennesker kan ikke frit vælge, man kan kun foretage det valg som gud ved at vi vil foretage og det er dermed ikke noget valg, da man ikke kunne gøre andet.

3. Guds almægtighed medfører, at han kunne lave en verden med maksimal godhed og stadig ingen lidelser, ellers er han ikke almægtig.

4. Naturkatastrofer og andre ‘non-moral evils’ har ikke noget med fri vilje at gøre.

Konklusion

En gud som er god, almægtig og altvidende kan ikke eksistere. Alle indvendinger er blevet besvaret.

1Jeg har brugt ordet god, alternativt kan benevolent eller omnibenevolent bruges.

2www.apologeticspress.org/articles/2562

3en.wikipedia.org/wiki/Omnibenevolence

Jeg har ladet mig høre, at jeg er blevet ‘kendt’ rundt omkring. En person har spurgt efter hvad min mening var om x og y, hvilket gav mig inspiration til dette.

Har du noget på hjerte, så skriv en mail til mig på the.dfx@gmail.com. Det kunne fx være et filosofisk spørgsmål, personligt eller noget tredje. Hvis emnet er godt nok, så skriver jeg noget om det. Jeg forbeholder mig naturligvis retten til at udvælge de bedste.

Tak for interessen!

Fakta viser, at samfund der er mere oplyste fungerer bedre. Oplysningssamfundet er mit/vores mål, derfor er oplysning vejen til dette mål. Det er ikke alle mennesker der kan oplyse andre, enten fordi at de selv er uoplyste eller måske fordi, at de er dårlige til at udtrykke sig klart. Jeg ser det som en intellektuel pligt, for enhver der kan oplyse, at oplyse.

Lad ikke en kreationist få lov til at udbrede uvidenheden i en debat, arbejd imod uvidenheden. Lad være med at, ikke turde tage kampen op med en maniac på et forum, for selvom du ikke overbeviser et ‘faith-head’, så vil andre læsere af debatten være i stand til, at se hvem der har fat i den lange ende.

Brug ikke personangreb, uanset hvor meget personen fortjener det, personangreb vil kun få dig selv til at fremstå dum, husk (måske) Einstein’s udødelige ord: “Weakness of attitude becomes weakness of character.”

Lad ikke tro-hovederne få deres vilje, mod dem med massiv, men retfærdig modstand i en enhver debat! Lad os ikke vende tilbage til den mørke middelalder, hvor overtro herskede. Lad os gøre Jorden fri for overtro og dermed religion.