I et fiktivt Lotto spil er der 1.000.000-1 sandsynlighed for at vinde. Der er en million deltagere. Alle har en lige lille chance for at vinde. Uanset hvem der vinder, så vil det blive et meget usandsynligt resultat. Resultatet vil med 100% sandsynlighed blive et udfald der kun har 1.000.000-1 for at ske. Det jeg prøver på at sige, er, at blot fordi at noget er usandsynligt så betyder det ikke at det aldrig vil ske – omvendt set. Usandsynlige ting sker konstant.
Identifikationsproblemet er følgende tankeeksperiment:
Tag en person, Per, og lav en præcis kopi af ham. Er Per og Pers kopi den samme person? Eller er der tale om to forskellige men ens personer? Forestil dig at man blandede dem. Hvordan finder man ud af hvilken en der er den oprindelige Per?
Jeg kender ingen filosofi og ingen person som vil svare ja til det første spørgsmål. Der er tale om to forskellige personer, fordi at de ikke hænger sammen; de er individuelle spatiale konstruktioner.
Det sidste problem kan sammenlignes med en typisk gadespil. Foran dig ser du tre krus, under et af dem er der en bold. Du får lov til at se hvilket krus bolden starter i, derefter blandes de rundt, og dit job er nu at fortælle hvilket krus bolden er i. I praksis ville man holde øje med placeringen af bolden, man ville simpelthen holde fokus på det krus hvori bolden er. Hvis vi skal sammenligne det med vores tankeeksperiment, så vil det svare til, at vi skal holde øje med den oprindelige Pers placering. Lokalitet er nøglen til at løse problemet.
Men forestil dig nu at vi udfører det samme eksperiment, antag dualisme og at vi har med en kropsfraskilt Per at gøre. Hvordan skal vi nu adskille dem? Ovenstående løsning kræver, at Per er observerbar og for at noget er observerbar, så må det være spatiale – det må være et sted. Men visse ideer om sjæle er ikke spatiale, sjælden har ingen udstrækning og er ingen steder. Samtidig med det, så er sjælen heller ej observerbar, og derfor kan en dualist ikke løse problemet om identifikation på samme måde som en materialist kan. Dette er et problem for dualismen.
[reklame]
Min kære og skøre psykologi kompagnon Rasmus Svane har iværksat en
service der har noget at gøre med T-shirts, mere kan jeg ikke afsløre her
**Link**
[/reklame]
I min kamp imod den danske seksualmoral er tiden kommet til incest. Incest har traditionelt været forbudt næsten universelt, undtagen e.g. oldtidens Ægypten.1
I jura gælder det, at alt der ikke er ulovligt er lovligt, thi derfor kan man ikke lave argument from ignorance. Jeg kan derfor blot spørge, hvorfor er incest forbudt? Og hvis ingen god begrundelse kan gives, så bør incest lovliggøres. Nu tænker nogle læsere måske, at jeg vil gøre pædofili lovligt, men dette er en misforståelse. Jeg mener bare ikke, at der er god grund til at incest mellem to mennesker burde være forbudt. Der er tale om misforståelser når jeg derfor beskyldes for at ville lovliggøre voldtægt, pædofili etc.
Den historiske grund til at mange religioner har forbud imod incest, er sandsynligvis at man dengang ingen prævention havde (måske vidste man ikke engang at man kunne trække sig ud i tide, dvs. at det var spermen der gør udfaldet). Man havde observeret at når to personer der var i familie med hinanden fik børn, så fik disse vanskabte børn, og derfor var det ganske upraktisk for samfundet.
Disse problemer har vi ikke nu om dage, samtidig har vi en øget fokusering på frihed. Derfor spørger jeg – hvorfor er incest forbudt?
Jeg har foretaget en lille rundspørge, og det tyder på, at det er den såkaldte yuck-faktor der er på spil igen. En ubegrundet følelse af, at noget bare er forkert. En sådan grund er naturligvis ikke god nok til, at folk der ikke har denne følelse ikke må foretage sig denne handling – ellers skulle vi forbyde mange af vores goder; pornografien, fri-tænkningen, hunde-spisningen osv.
Her er incestloven:
Forbrydelser i familieforhold (incest)
§ 210; Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linie, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2; Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3; Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.2
1en.wikipedia.org/wiki/Incest - foroven
2fdf.dk/fdfhomepage.nsf/sider/PTEN-5R8QKT?Opendocument#s%A7210
Først må vi blive enige om, at spillets primære formål er at underholde brugeren. Nogle gange når jeg kritiserer elementer i et spil, e.g. en assassin profession. Jeg kritiserer professionen for at være simpelt og ensformet, men alligevel så svarer nogle personer at professionen er balanceret. Men det var ikke det jeg kritiserede dem for – deres svar er irrelevant.
Generelt gælder det, at når man laver et spil, så skal man undgå at lave elementer i spil som irriterer spillerne. Eksempler på ting der irriterer og frustrerer spillere er:
Lad mig først analyse disse sammensatte fænomener lidt;
(1) og (2) har den fælles nævner at de begge omhandler en effekt der gør, at man mister kontrollen over sin karakter. Dette er klart et irritationsmoment.
(3) og (4) irriterer en af moralske grunde. Det er følelsen af ufortjeneste der gør det. Hvis man har kæmpet hårdt og vundet, så har man fortjent sin sejr, men hvis man kun vandt på grund af en tilfældighed, så er der ingen grund til at man burde vinde – moralsk set.
(5) irriterer en af samme grund som (1) og (2), det er irritationen over at man ikke kan gøre en forskel – mangel på kontrol.
Vi kender fra lykkeetikken, at man kan regne på glæder og uglæder. Frustration og irritation trækkes fra den glædeværdi og underholdningsværdi som spillet giver brugeren. Derfor, for at give brugeren den bedste samlede spiloplevelse, så bør man undgå at skabe frustration, derfor bør man undgå de elementer jeg har nævnt ovenover i sine spil, såfremt at de ikke er nødvendigt for en større glæde.
Jeg ved godt, at dette er lidt uden for mit emne, men bær over med mig, mens jeg brokker mig denne reklames åbenlyse idioti og nedvurdering af læseren.
Der er to ting jeg gerne vil udtrykke min irritation over:
Her følger en kort analyse af ordet er’s funktion i det danske sprog og lignende ord funktion på andre sprog.
Ordet er bliver brugt på to forskellige måder, betragt disse eksempler:
Du har måske gættet det; i situation (1) og (3) bruges er til at fortælle at p tilhører q gruppe.
I situation (2) og (4) bruges er til at fortælle, at q er identisk med p. Identisk betyder at det er det samme. Helt specifikt betyder det for partikulære påstande, at det objekt som koncept q henleder til er det samme som det objekt koncept p henleder til.
Man kan misbruge denne tvetydighed i sproget på flere måder, betragt fx følgende argument:
Argument Z
(Alle) Jeg er træt.
Alle mennesker er trætte.
(Alle) Jeg er alle mennesker.
Det burde ikke komme som en overraskelse at argument Z er ugyldigt; konklusionen følger ikke af præmisserne. For at demonstrere argumentets ugyldighed, så har jeg her skrevet det i symbolform el. logisk form:
Argument Q
Det er nu tydeligt at (3) ikke følger af (1) og (2). Endvidere kan man bemærke følgende andre fejl:
1, i (3) indgår der et ekstra alle selvom der ikke burde. 2, i (3) lyder det som om, at der menes den identiske funktion af er, men det kan umuligt følge af præmisserne, thi det er en syllogisme.
Jeg har opdateret download siden. Jeg har tilføjet:
Derudover, så har jeg flyttet alle skoleopgaverne til en ny side, for at gøre det mere overskueligt.
Indledning
Egentlig så finder jeg argumentet så idiotisk, at det næsten ikke er min tid værd, at tilbagevise det. På den anden side, så er det tomme ord, hvis jeg ingen argumenter har. På en tredje side, så er det nødvendigt at tilbagevise det, fordi at de fleste mennesker i verden tilsyneladende tror på det.
Argumentet (FTA)
Utrolig nok, så er det ikke til at finde en teist1 med en formel version af argumentet. Men version kunne lyde således:
Hvis gud findes, så er det sandsynligt at man vil finde at fysikkens konstater er konfigureret på en sådan måde, at intelligent liv er muligt.
Hvis gud ikke findes, så er det ikke sandsynligt at fysikkens konstanter vil være justeret på en måde, så livet er muligt.
Naturens konstanter er justeret til at understøtte intelligent liv. Gud er den bedste forklaring på hvorfor vi ser dette.2
Hvis jeg forsøgte at opstille mit eget FTA argument, så ville man kunne beskylde mig for at opsætte en straw man. Omvendt, så kan jeg ikke, uden et formelt argument, skrive hvilke præmisser jeg angriber, og derfor vil det blive lidt rodet.
Jeg vil her notere forskellige indvendinger man kan bruge imod FTA.
Indvending #1 – Sandsynligheden af fysikkens konstanter er ukendt.
Det er endnu ikke lykkedes nogen teist at vise, at universets konstanter kan være anderledes. Det er ikke nok, at man kan forestille sig, at de kan være anderledes. Uden dette, så falder påstanden om at under ateismen, så er fin justering usandsynligt.
Indvending #2 – Universet er ikke fin justeret til intelligent liv
Man kan, med rette, angribe ideen om at universet er fin justeret til intelligent liv. Betragt følgende fakta:
1. Mennesket er det eneste intelligente liv på Jorden.3 Hvis verden var fin justeret til intelligent liv, så ville man forvente at finde mere af det. Hvis vi ser på rummet i stedet, så ser det endnu værre ud. Det er ikke for sjov, at det hedder rummet, det er fordi at der er utrolig meget rum og ikke særlig meget intelligent liv.
2. Jorden er ikke særlig godt tilpasset til intelligent liv. Mennesket kan ikke bo på mere end nogle få procent af Jordens overflade. Hvis der ses bort fra teknologien, så kan vi næsten ikke bo på Jorden. Mere værre ser det ud, hvis vi tænker på universet. Universet er noget af det værste man kan forestille sig, hvor man er liv. Meget mindre end 99,9999% af universet ville dræbe alle kendte former for liv på 1 sekund.
3. Universet var der i mange milliarder år før at intelligent liv opstod.
Indvending #3 – Den designede skaber
Jeg giver ordet til Keith Parsons, som sagde det utrolig godt:
“If someone insists that, nevertheless, we are very, very, very lucky–impossibly lucky–to have a universe as “life friendly” as the one we inhabit, and therefore there must have been a supernatural fine-tuner to set things up, I have to ask “Why doesn’t that same reasoning apply to putative supernatural beings?” Why is it, that of all the ultimate supernatural beings that might have existed, we were so impossibly lucky as to get one that was a personal being who, amazingly, just happened to want creatures like us? Out of the innumerable types of imaginable ultimate supernatural beings–the vast majority of which either would not or could not have cared about us, or could not have created us–we had to be impossibly lucky to get the benevolent fine-tuner we did. Well, maybe the fine-tuner had a further fine-tuner that created him (her? it?). But this puts us on the road to an infinite regress. The only alternative is to take it as a brute, inexplicable fact that we got a supernatural being with just the right combination of powers and desires to get us. But if we say this, what is the advantage of this line over taking our present “finely tuned” laws of physics as a brute, inexplicable fact?”4
Indvending #4 – Absurde modargumenter el. analogier
Jeg overlader igen ordet til en “professionel”, Douglas Adams skrev:
“This is rather as if you imagine a puddle waking up one morning and thinking, ‘This is an interesting world I find myself in-an interesting hole I find myself in-fits me rather neatly, doesn’t it? In fact it fits me staggeringly well, must have been made to have me in it!’ This is such a powerful idea that as the sun rises in the sky and the air heats up and as, gradually, the puddle gets smaller and smaller, it’s still frantically hanging on to the notion that everything’s going to be alright, because this world was meant to have him in it, was built to have him in it; so the moment he disappears catches him rather by surprise.”
En lotto analogi kan også konstrueres:
Der er en meget lav chance for at vinde i lotte, lad os sige en ud af 1.000.000 = 10-6. Det viser sig, at Lone vinder i lotto. Der er nu to mulige forklaringer á la FTA:
Hvis Lottoet van planlagt således at Lone vandt, så er det ikke usandsynligt at Lone vandt. Hvis Lottoet ikke var planlagt så er det meget usandsynligt at Lone vandt. Derfor er den bedste forklaring på at Lone vandt, at Lottoet var planlagt. Vi ved at dette er forkert, og at præmisserne er sande, derfor må slutningsmetoden være ugyldig.
Indvending #5 – Omvendt kausalitet
FTA gør brug af omvendt kausalitet, den forsøger at vise, at universet er tilpasset livet – intet kunne være mere forkert. Livet er tilpasset universet gennem evolution.
Konklusion
Jeg håber at have vist, at FTA er både idiotisk og ubrugelig. Ingen bør nogensinde tro på dette argument.
1Jeg kan til gengæld finde en to versioner af en ateistisk filosof:
www.infidels.org/library/modern/theodore_drange/tuning.html
www.infidels.org/library/modern/theodore_drange/tuning-revisited.html
2Nogenlunde gengivet efter Robert Collins’ version her:
home.messiah.edu/~rcollins/finetune/anth.htm.htm
Han prøver ganske vist at opstille et formelt argument, men det lykkedes ham ikke.
3Det er ikke afklaret hvad der menes med intelligent, måske mener de alle pattedyr?
4Jeg kan ikke finde en primær kilde, sekundær kilden er:
iidb.infidels.org/vbb/showthread.php?t=221534&highlight=fine+tuning Se post #21
Hovedregning er en ganske brugbar ting i hverdagen. Oftest er det ikke vigtigt at have det præcise tal, men blot et godt bud. Jeg er kommet frem til denne metode ved at prøve mig frem. Jeg håber, at I vil finde den anvendelig.
Lad os sige, at du står overfor at skulle gange 70 med 320000. Det første du skal gøre, er at vurdere hvor mange cifre du skal bruge for at kunne regne det i hovedet. I det her tilfælde ville du nok skulle bruge 7 og 32, men hvis du har rigtigt travlt, så kunne du se bort fra 2 og nøjes med 7 og 3.
Det næste du skal, er at isolere dine cifre, ved at tælle hvor mange nuller der er ekstra. I dette tilfælde er der et nul der skal væk fra 70, før at den bliver til 7. Der er fire nuller der skal væk fra 320000 før den bliver til 32. Et nul er det samme som 101, du ved, at når man multiplicerer 10a med 10b, så bliver resultatet 10a+b. Derfor bliver vores 105.
Derefter skal du regne det isolerede stykke. I dette tilfældet 7 multipliceret med 32. Det er måske ikke så let, derfor kan man dele 32 i to, 30 og 2. 7 gange 2 giver 14. 7 gange 30 giver 210. 210 + 14 giver 224. Dette skal ganges med vores eksponent. I dette tilfælde 105. Det endelige resultat bliver derfor 24400000.
Et hurtigt tjek på en lommeregner vil give mig ret.
Metoden opsummeret:
