Hvis I har nogen gode ideer, så skriv endelig.
Ikke-redigerbar
Philosophy tools Brainstorm/Concept (PDF)
Redigerbar
Archive for August, 2008
Men to huskere husker bedre end en husker, husker du nok.
Jeg har gang i rigtig mange projekter på en gang. Dette gør, at det er svært at blive færdig med nogen af dem, så de lever op til en fornuftig kvalitet. Uden at poste nogen af tingene, så vil jeg lige nævne hvilke ting jeg arbejder på, som I kommer til at se til snarligt.
Philosophy Tools
En tænker’s hjælper. Notationsprogram med indbygget FTP-server synkronisering, symbolindsætning og mere. Stadig i design fasen, dog er en alpha version kørende. Projektet er i samarbejde med Serdan på over serdan.eu
En analyse af nødvendig og tilstrækkelig med fokus på betingelser
Jeg er ikke tilfreds med resultatet, så det er sat på stand-by til at jeg kan finde på noget bedre. Jeg ønsker at lave et system hvori man kan forstå nødvendigheder og tilstrækeligheder. Mit system er p.t. begrænset til betingelser og indeholder en overflødighed som jeg forsøger at fjerne.
Diverse skoleopgaver
En matematik (A) aflevering til mandag.
Læsestof
Epistemologi: Evidentialism (2004) delvist færdig, The Analysis of Knowledge (SEP)
The Meme Machine (2000?), delvist færdig.
The Selfish Gene (1976?), delvist færdig.
Jeg kan ikke engang forestille mig et scenarie der bare er halvplausibelt.. i Rusland.. ved midtnatstid og fuldmåne.
En Darth Vader udklædt fastelavnsgæst, som er ved at foretage en analyse af renligheden i sin blender ved en sommerhus ved havet…
Jeg vil kommentere lidt på bounce rate’en for Deleet.dk. Jeg har Google Analytics til at se på nogle af mine sider, men ikke alle. Med det mener jeg, at jeg ikke har lagt koden ind på alle dele af Deleet.dk, så derfor måles ikke alle besøg.
De seneste data fra Google Analytics kan ses her.
Raten ligger på 65.47%, hvilket umiddelbart ville føles som meget, men hvis man vender dem om, så betyder det at 34,53% af brugerne læser mere. Hvilket må siges, at være godt, da Google Analytics fortæller os, at de 38.26% af mine totale besøgene er søgemaskiner. Dette tal er i øvrigt meget faldende.
Se data her.
For dem som ikke ved præcist hvad bounce rate vil sige, så er her hvad Wikipedia skriver om det:
A bounce occurs when a web site visitor leaves a page or a site without visiting any other pages before a specified session-timeout occurs. There is no industry-standard minimum or maximum time by which a visitor must leave in order for a bounce to occur. Rather, this is determined by the session timeout of the analytics tracking software.
A visitor can bounce by:
- Closing an open window or tab
- Typing a new URL
- Clicking the “Back” button to leave the site
- Session timeout
A commonly used session timeout value is 30 minutes[2]. In this case, if a visitor views a page, doesn’t look at another page, and leaves his browser idle for longer than 30 minutes, they will register as a bounce. If the visitor continues to navigate after this delay, a new session will occur.
The Bounce Rate for a single page is the number of visitors who enter the site at a page and leave within the specified timeout period without viewing another page, divided by the total number of visitors who entered the site at that page. In contrast, the Bounce Rate for a web site is the number of web site visitors who visit only a single page of a web site per session divided by the total number of web site visits.
Herfra bemærkes det, at fx brugere som læser siden via live bookmark og derfor ofte kun læser et indlæg, vil tælle op i bounce raten, samt at nogle har Deleet.dk som startside, hvor man ofte ikke går videre fra den i lang tid. Disse vil også tælle op pga. at sessionen udløber.
Givet ovenstående er jeg positivt overrasket over antallet af folk som klikker videre.
Det er også interessant at se hvilke sider jeg modtager besøgende fra. En stor tak må gives til Louise. Arto giver et mindre en forventet afkast. Men jeg er glad for at 41.99% af besøgene er direkte trafik.
Egentlig skrevet som bilag til en teknologirapport, men jeg poster det her, da det kan være af interesse.
—-
Da jeg ved at dette vil komme op, skriver jeg forsvaret nu. Forsvaret vil bestå af to dele: (1) en tilbagevisning af kendte argumenter imod Wikipedia som en pålidelig kilde, og (2) et argument for at Wikipedia er en pålidelig kilde.
Del 1
Følgende er det mest normale argument for at Wikipedia er en dårlig kilde. Wikipedia er en dårlig kilde, fordi alle kan gå ind og ændre det der står. Jeg hævder at begge præmisser er tvivlsomme. Lad os skrive argumentet mere formelt op:
1. Hvis Wikipedia kan redigeres af alle, så er det en upålidelig kilde.
2. Wikipedia kan redigeres af alle.
3. Ergo, Wikipedia er en upålidelig kilde. (1, 2, MP)
Argumentet er gyldigt, men er det holdbart? Det kommer an på om (1) og (2) er sande.
Lad os se på præmis (1). Hvorfor er det sandt? Formentlig fordi at så kunne alle skrive, og det som de ville skrive, ville ofte indeholde fejl eller direkte være hærværk. Det er muligvis korrekt at mange mennesker tager fejl om mange ting, men det er også sandsynligt at folk som ikke ved noget om det, ikke vil bruge tiden på at skrive noget om det. For det meste skrives artiklerne af folk med interesse i emnet, og disse har en meget lavere fejlrate.
Mht. hærværk, så har Wikipedia mange initiativer som beskytter imod dette, samt at brugere der laver hærværk hurtigt udelukkes fra at kunne redigere igen. Større artikler er også ikke redigerbare for alle, så det er også ofte falsk at det kan ændres af alle.
Endvidere, så er der mange eksperter på områderne som holder øje med artiklerne. Det fungerer ved at hver gang noget laves om ved artiklen, så får man en besked fx per mail.
Ydermere har Wikipedia en ganske effektiv selvkontrol. Mange kritiske brugere markerer artikler uden referencer med en advarsel til andre. Er artiklen markeret med en sådan advarsel, bør man ikke anse informationerne som pålidelige.
Generelt kan det også siges om pålidelighed med leksika, at det ikke er selve leksikonet man bør tage efter, men hvor at de har fået informationerne fra. I normale leksika er det ofte svært at finde ud af hvilken kilde der er brugt, men på Wikipedia kan man finde kilde-oversigten i bunden.
Jeg konkluderer, at præmis (1) bygger på ignorance om hvordan Wikipedia fungerer.
Del 2
Wikipedia er blevet testet af videnskabsmænd for pålidelighed og man har fundet at den var ganske god taget i betragtning. Fx viste en undersøgelse publiceret i Nature, at Wikipedia var næsten lige så god som et meget anerkendt leksikon–Encyclopædia Britannica1.
Andre undersøgelser har fundet lignende gode (for Wikipedia) resultater. Givet dette konkluderer jeg, at der er grund til at tro at Wikipedia er en pålidelig kilde.
VI forsøgte at lave et teknologiprojekt med den ide at lave dildoer. Senere modtog vi denne respons fra læreren:
1) I vil ikke på rimeligvis kunne lave en brugerundersøgelse eller en praktisk afprøvning af produktet (dokumentation)
2) Ideen vil uden for en lille lukket kreds givetvis vække en vis forargelse, hvilket er uacceptabelt i en større sammenhæng.
Jeg vil give ham ret i (1), da vi skal dokumentere det meget, og det ville ikke være muligt med en sådan undersøgelse; vi kan ikke demonstrere produktet for lærerne.
Men (2) er selv uacceptabel. Hvorfor skal ideen undertrykkes pga. lærernes kultur? Der er uden tvivl et stort marked for dildoer og masser af uudforskedede muligheder.
Vi kan ikke selv gå videre med idéen, men vi offentliggør vores brainstorm her, så andre kan gå videre med ideen og provokere landets lærerstabel — uden det kommer de ingen steder.
Vi kender alle en hånd:
Fingrene på hånden har navne efter det der kendetegner dem og tre af dem har navne efter deres primære funktion.
Lillefingeren har navn efter dens kendetegn, som er at den er lille (mindre end de andre).
Ringefingeren har navn efter dens primære funktion som er at have ringe på sig.
Langefingeren har navn efter dens kendetegn, som er at den er lang (længere end de andre).
Pegefingeren har navn efter dens primære funktion, som er at den kan bruges til at pege med.
Tommelfingeren har navn efter dens primære funktion, som er at den kan bruges til at måle tommer.
Men nu om dage bruges tommelfingeren ikke til at måle tommer med, thi vi gik væk fra det elendige system (og dog, nogle tilbagestående lande bruger stadig dette system, til stor ærgrelse for os andre). Faktisk er fingerens primære formål at trykke på space-tasten på et tastatur. Jeg foreslår derfor at den fremover kaldes for spacefingeren. Hvis man er nationalist kan man passende kalde den mellemrumsfingeren.
PS. Tak til Wikipedia for billedet.
Julemanden og en hofnar diskuterer:
Joho
Narhej
Joho
Narhej
Joho
Narhej
…
Den version af artiklen “Internalism Defended” som jeg vil kommentere lidt på er fra deres bog Evidentialism (2004) p. 53-80.
Forfatterne (Earl Conee og Richard Feldman) kommentarer i en fodnote på side 56 at:
It has become standard to distinguish between an existing belief (or other attitude) being justified and a person being justified in believing (or having another attitude toward) a proposition whether or not the person actually believes it (or has the attitude). [...]
1.
Ganske god skelnen. Tillad mig at forklare den i detaljer.
En person har en begrundet attitude overfor en proposition hvis og kun hvis at personen har attituden overfor p. og at det er begrundet for personen at have den attitude overfor p. ved tid t.
Det andet vil blot sige, at en attitude overfor p er begrundet for personen ved tid t.
2.
Jeg lagde mærke til at de vælger at bruge et andet ord (attitude) end det ord jeg plejer at bruge (holdning). Deres ordvalg er bedre, da en holdning intuitivt medfører at man har en eller anden overbevisning; tro overfor p. Men en attitude er bare en relation overfor p. Jeg vil fremover anvende deres terminologi på dette specifikke område.
3.
Et interessant spørgsmål har fundet sin vej til mit sind, metaforisk set. Er det muligt at der kan være flere epistemologisk begrundede attituder overfor p ved tid t?
Som et eksempel. Lad os sige at person S og P har studeret en proposition meget grundigt og at de tilmed er blevet enige om at sandsynligheden for at at p. er sand er 0,55. S tror at den er sand mens at P ikke er overbevist. Hvem, hvis nogen, har ret?
Et muligt svar er at der er et interval hvor ingen tro er en begrundet attitude overfor p. Dette interval kunne fx være [0,45;0,55]. Samtidigt ville der også være et interval for hvornår tro-på attituden er begrundet, lad os sige [0,55;1]. Hvis vi accepterer de intervaller jeg gav, så er både S og P begrundede i deres attitude.
Sidenhen bruges ordet ‘occurrently’ en del, men jeg kan ikke finde ud af hvad det betyder. Dictionary.com kunne ikke hjælpe mig, ditto Ifinger og Ordbogen.com.
Generelt er det en god artiklen som med godt udbytte kan læses af interesserede i epistemologi og især internalisme og eksternalisme og relaterede emner såsom evidentialisme.