Klart Sprog, Klart Sind

Anbefalet læsning:

Epistemology, SEP, link

I ingen specifik rækkefølge.

Kilderne til viden og begrundelse. I sektion 4.2 skriver SEP:

The problem is this. It would seem the only way of acquiring knowledge about the reliability of our perceptual faculties is through memory, through remembering whether they served us well in the past. But should I trust my memory, and should I think that the episodes of perceptual success that I seem to recall were in fact episodes of perceptual success? If I am entitled to answer these questions with ‘yes’, then I need to have, to begin with, reason to view my memory and my perceptual experiences as reliable. It would seem, therefore, that there is no non-circular way of arguing for the reliability of one’s perceptual faculties.

Jeg har fundet på en metode til at argumentere for at hukommelsen er pålidelig ved brug af perception. Ideen går ud på, at skrive det ned når man oplever at hukommelsen fungerede godt i stedet for at bruge hukommelsen til at bevise at hukommelsen som helhed er pålidelig (cirkulært). Denne metode lider af nogle andre problemer. Fx er det svært at sige hvorfor at man skulle tro på hvad papiret siger, hvis man ser bort fra hukommelsen om at man selv har skrevet det.

I sektion 3.4 skriver SEP:

Suppose we ask “Why is the sum of two and two four?” Isn’t the answer “It couldn’t be any other way” perfectly satisfactory? So sometimes, at least, a request for explaining the truth of p is met in a satisfying way by pointing out that p is necessarily true. Why, then, should we not be satisfied when independence foundationalists answer the J-question by saying that perceptual experiences are necessarily a source of justification?

SEP undrer mig. Hvorfor i alverden skulle “det kunne ikke være på nogen anden måde” være et godt svar på at hvad en begrundelse er for p? Det er et elendigt svar og det ville enhver matematiklærer sige. Hvis nogen ikke tror at p, så ville det være begging the question at begrunde det med □p (ikke cirkulært, men mindst ligeså tvivlsomt). Mange mener, at det gælder at matematiske udsagn er nødvendigvis sande, dette implicerer ikke, at man kan begrunde alle kontingente matematiske udsagn med at der findes en nødvendig variant. Det næste er naturligvis at man skal begrunde den nødvendige variant.

I sektion 4.3 skriver SEP:

Memory is the capacity to retain knowledge acquired in the past. What one remembers, though, need not be a past event. It may be a present fact, such as one’s telephone number, or a future event, such as the date of the next elections. Memory is, of course, fallible. Not every instance of taking oneself to remember that p is an instance of actually remembering that p. We should distinguish, therefore, between remembering that p (which entails the truth of p) and seeming to remember that p (which does not entail the truth of p).

Jeg forstår godt, at de skelner i mellem at huske p og at tilsyneladende huske p. Men forestil dig dette scenarie: En fremtidig videnskabsmand får person S’s hjerne til at tro, at den husker p. Han putter informationen ind i hjernen. Når S vågner efter operationen og husker p, ville det så ikke være at huske p? Det mener jeg, men dette implicerer ikke p. Så denne skelnen er skidt.

I sektion 5.2 skriver SEP:

The Closure Principle

If I know that p, and I know that p entails q, then I know that q.[54]

This principle is exceedingly plausible. Here’s an example to illustrate it. Suppose you had exactly two beers. Your having had exactly two beers entails that you had less than three beers. If you know both of these things, then you know that you had less than three beers. This much, certainly, seems beyond dispute.

Det virker muligt at konstruere et modeksempel til dette princip. Jeg ved, at Titanic sank i 1912 og jeg ved at dette implicerer, at den ikke sank i år 9812378128 før at jeg skrev det. For før jeg skrev det, havde jeg ingen tro på at det var sandt og dermed ingen viden. Det er samme forståelse af tro som benyttes her, som jeg benyttede i min kritik af infinitisme.

En anden mulighed for at vise at princippet er falsk, er at bruge tal der er for store til at kunne begribes af mennesker og som derfor ikke kan troes på. Når de ikke kan troes på, så kan de ikke vides.

Jeg har udgivet nogle artikler i .pdf på det seneste. Hvis man finder det irriterende at læse dem fordi at det program de læses i er meget sløvt etc, så er der en god løsning.

Der findes nemlig et alternativt og gratis program som er meget bedre. Det kan man finde her.

Abstrakt:

En analyse af memer som udtrykker, at man ønsker at skifte emne.

Læs den her (PDF)

Abstrakt:

En analyse af paradokset og en sammenligning med sten-saks-papir trilemmaet.

Læs artiklen (PDF)

Jeg har fundet på et spændende argument mod demokrati.

Argumentet og relevant terminologi

Demokrati er enten indirekte eller direkte demokrati i en eller anden grad. Under direkte demokrati laves beslutningerne direkte af folk med bestemmeret (det er ikke nødvendigt at alle har det, fx børn og åndssvage). Under indirekte demokrati vælges typisk nogle repræsentanter for dem med bestemmeret–disse kaldes ofte politikere.

Disse politikere gør hvad flertallet mener der bør gøres, for ellers bliver de ikke genvalgt og de vil gerne genvælges. Derfor, under indirekte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker der skal ske.

Under direkte demokrati vælger folk med bestemmeret det som du gerne vil. Derfor, under direkte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.

Derfor, under demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.

Holdningerne om et bestemt emne hos dem med bestemmeret skifter ofte. Evidens for dette er meningsmålinger.

Derfor, under demokrati bliver der besluttet forskellige ting om de samme emner ofte.

I demokrati tages der større politiske beslutninger. E.g. gymnasiereformer.

Sandsynligvis, større politiske beslutninger kræver noget tid før at de giver noget godt resultat og giver et dårligt resultat hvis beslutningerne laves om.

Derfor, under demokrati laves større politiske beslutninger om ofte.

Derfor, under demokrati får vi dårlige resultater.

Kommentar til argumentformen

Dette er et temmelig avanceret argument der er meget svært at formalisere, men jeg har forsøgt ovenover, at gøre det klart hvordan jeg slutter. Det er især svært at skrive ‘kræver’ på en klar logisk måde, men jeg håber, at I forstår hvad jeg mener. Argumentet skulle gerne være gyldigt. Så er spørgsmålet om hvorvidt præmisserne er sande og sande i hvilken grad. Et præmis som jeg er i tvivl om, er hvordan argumentet fungerer når et styresystem ikke er helt indirekte eller helt direkte.

Jeg har identificeret et muligt sprogproblem.

Når et udtryk, A, kan betyde to ting, henholdsvis betydning [a] og betydning [b], sættes sammen med et andet udtryk, B, og der menes den første betydning af A, [a], mens den anden betydning, [b], ville give et samlet udtryk som man finder problematisk.

Eksempel:

‘Honest’ kan betyde ærlig og reelt. ‘Honest’ i den anden betydning kan sættes sammen med piracy, i.e. ‘honest piracy’, men man bliver forvirret da den første betydning af ‘honest’ er problematisk sammen med det andet udtryk, i.e. ærligt pirateri.

Dette kan undgås ved ikke at benytte flertydige ord eller udtryk. Eksemplet er fundet i Pirates of the Caribbean: Dead man’s chest.

En analyse af to udbredte memer.

Terminologi

Instant messengers er det udbredte term for kommunikationsredskaber som tillader at man får et næsten øjeblikkeligt svar. Vi ønsker at oprette en skelnen mellem tekst- og lyd varianter, henholdvis Instant Text Messengers, ITMs, og Instant Audio Messengers, IAMs.

Med det første mem menes der “hehe” og med det andet mem menes der “lol”.

Eksempler på ITMs er Windows Live Messenger aka. MSN, Google Talkⁱ, telefoner med sms-funktion m.fl.

Eksempler på IAMs er telefoner med tale funktion, Skype, IP-telefoni m.fl.

Brugergruppe

Med brugergruppe menes der hvem der er direkte påvirket af memet. Der er tale om to grupper fordi det er et parallelmem.ⁱⁱ

Brugergruppen til det første er følelsesmæssige personer. Mest typisk piger i alderen 12-20 år, i mindre grad drenge i samme aldre. Mest typisk hos personer som kan kvalificeres som poppede, i.e. som følger hovedstrømningerne i kulturen.

Brugergruppen til det andet er nørdede personer. Typisk drenge, som anvender computere hyppigt. Muligvis mere udbredt i nogle spilgenrer end andre, empirisk undersøgelse er nødvendig. E.g. det kan tænkes at det er mere udbredt i MMO-genren.

Memerne har samme funktion. De kan bruges til at 1) udtrykke at man har set beskeden, 2) udtrykke at man er “glad” i bred forstand og 3) udtrykke at man griner. Den 3. er funktionsækvilavent med “haha”. Det er den første funktion af memerne som er interessant og som vi analyserer videre. Den mest typiske anvendelse bruger funktion 1 og 2.

Hvorfor de spredes

For at forstå hvorfor at memerne spredes, så skal man kende til et andet mem, det mem som er at man bør svare øjeblikkeligt på ITMs. Det betyder i praksis, at hvis nogen skriver til dig på et ITM, så bør du svare med det samme. Men fordi at de færreste af mennesker, og især dem i målgruppen, tænker så hurtigt at de kan skabe eller formulere et anstændigt svar, så må de skrive noget andet indtil det. Det som kan skrives når man ikke med det samme kan finde på et svar, er de to memer som analyseres her.

Alternative memer

For at udtrykke at man har læst beskeden kan “k” bruges. Den har andre funktioner e.g. at mange opfatter den som negativ.

Til at udtrykke at man er “glad”, så kan “:)” anvendes. Den er består af færre tegn. Derfor skal man på de fleste nyere telefon modeller trykke færre gange. Nogle nyere telefoner har grafiske smilies. Disse er antiproduktive fordi at smilies funktion er at få en til at forestille sig vedkommende smile. Det er lettere med en ikke-grafisk smiley. Bruger man en ældre telefon kan det være besværligt at lave tegnene i grafiske smilies. I stedet kan man anvende “smiler”.

Relevante memer og perspektivering

En forklaring på hvorfor at “hehe” og “lol” i deres 1. og 2. betydninger har spredt sig så meget, skyldes et andet mem, som det tidligere blev nævnt. Oprindelsen til dette mem er muligvis, at eftersom at ITMs blev populære, så begyndte man at føre samtaler over dem. Med samtaler menes der specifikt en kommunikationsform som før foregik mellem to mennesker, som var tæt nok på hinanden til at bruge lyd som medie. Men da det blev muligt, at få et øjeblikkeligt svar ved tekstmedier (i modsætning til ikke-øjeblikkeligt svar tekstmedier, som brev og email i nogen grad), så overførte man samtalen til ITMs.

Effekterne af samtaler vha. ITMs er formentlig mange, men her er nogle af dem som er interessante. Pga. at man konstant skal være klar til at svare på en tekstbesked, så er man konstant nødt til at overvåge sit kommunikationsredskab, som er mobiltelefonen. Dette gør, at man ikke kan rette opmærksomheden uafbrudt andre steder. Et sådant sted er skolen, hvor der er store problemer med elever som bliver forstyrret af deres samtaler på SMS.

Konklusion

Memerne er blevet forklaret, deres egenskaber beskrevet og deres indflydelse på samfundet skitseret.

iSe min artikel om Gtalk og MSN her, link.

iiJeg udbytter dette term i en fremtidig artikel.

Jeg har indført en bedre peer-review for mig selv, således at jeg ikke fristes til at poste halv gennemtænkt materiale. Peer-review er både korrekturlæsning (jeg skriver meget skrammel og vrøvl) og ekspert kommentarer om en artikel før, at jeg udgiver den.

Jeg har ryddet op i mine links. Jeg har slettet dem jeg fandt ikke-interessante og jeg håber snart at Andreas vågner op af sit hi, (HINT HINT Andreas hvis du læser dette).

Ps. denne artikel er ikke blevet korrekturlæst. Det skyldes at de fleste mindre indlæg skriver jeg direkte på siden i stedet for gennem OOo (Open Office).