Klart Sprog, Klart Sind

Nej nej, jeg er ikke helt død.

På min købsliste står: (og det er snart SU tid!)

Richard Joyce (2001), The Myth of Morality

Richard Joyce (2007), The Evolution of Morality

J. L. Mackie (1977), Inventing Right and Wrong

Som alle er billige bøger. Forvent at se mere til moralsk scepticisme fra min side i fremtiden (bemærk ordspillet!). Jeg har også et par argumenter af min egen opfindelse (og jeg har afsløret et af dem allerede).

-

Også er der, som jeg skrev på Facebook, en artikel omhandlende definitioner indtil videre kaldet “Definitionsystems and their consequences”, men den skal først igennem peer-review og skrives færdig. Hav tålmodighed.

-

Også er der en kort kritik af Moral Relativism på vej. Jeg kan ikke lige p.t. huske forfatteren, men artikel blev uddelt 29. Oktober til “Etik” på Århus Universitet, hvor jeg p.t. er i praktik. Forfatteren er Gilbert Harman. Hvis der er nogen der ved hvor hans artikel er på nettet i printbar udgave, så skriv en kommentar, thi jeg gav min papirversion væk.

-

Ellers vil jeg anbefale dem, som ikke allerede har læst mit essay om omniscience og omnipotence at gøre det. Jeg er lettere stolt over det essay.

IIDB har skiftet navn til FRDB.

Indholdet er dog det samme.

En kort notits. For fremtiden vil jeg benytte domme og dom i stedet for propositioner og proposition. Dette er fordi 1) det anvendes sådan i det danske intellektuelle miljø, og 2) det er lettere at skrive dom.

Begrundelse for 1. er læsning af den bog jeg postede en ordrebekræftelse på forleden i.e. Formel Logik.

Hvor kommer dette finurlige udtryk fra?

Det bemærkes, at det er synonymt med “Oppe på mærkerne” men også dette udtryk synes at være mystisk. Hvilke mærker? Hvilke dubber?

Rasmus Svane er dog en skør dreng og foreslår, at det måske referede til de ting som 100m (etc.) løbere sætter af fra. Bob bob.

Jeg fandt ikke selv på denne, men jeg har glemt hvem der gjorde.

—

Hvad er forholdet mellem Imerco og Merco? Jo, Merco er en generel butik i.e. en butik som handler med lidt af hvert, og Imerco er en specifik butik. Kunne det tænkes, at Imerco engang lå i Merco og siden har udviklet sig til en selvstændig butik?

Beretning

For nyligt opdagede en af mine venner, at det gode program, Gtalk, har nogle hemmeligheder. Opdagelsen var at hvis man skrev * rundt om et stykke tekst, så ville det blive vist med fed skrift.

Input: *test*

Output: test

Lige efter at han opdagede det i en samtale med mig, satte jeg en søgning i gang efter den næste hemmelighed, thi jeg vidste, at hvis man kunne skrive fed skridt, så kunne man sandsynligvis også skrive kursiv skrift. Jeg prøvede mig frem og fandt frem til at _ rundt om noget tekst gav det kursive resultat.

Input: _test_

Output: test

Så kom vi til at tale om hemmeligheder i programmer, og jeg nævnte at Microsucks’ MSN har nogle semi-hemmelige smilies, som ikke ses i den første menu. Her er nogle af dem:

:[ = flagermus

(y) = Thumbs up

(n) = Thumbs down

(6) = djævle

Jeg skriver semi-hemmelige fordi at man godt kan se dem hvis man går lidt længere ind i menuerne. Tilsyneladende har Microsuck’s teknikere ønsket at belønne den ihærdige bruger (kan også ses på den måde deres systemindstillinger er bygget op på) eller straffe den ikke-ihærdige bruger.

Disse hemmeligheder ville jeg selvfølgelig dele med nogen, i.e. jeg ville skrive kort om det og poste det på deleet.dk. Derfor åbnede jeg OOo (Open Office o?) og da jeg ville skrive inputtet til den første hemmelighed, så viste det sig, at man også kan bruge * til at lave fed skridt i OOo. Underligt nok så gør _ ikke teksten kursiv i OOo, men understreget. Jeg har ikke fundet nogen genvej til kursiv, og i “funktioner→autokorrektur”, kan man se at kursiv ikke er nævnt i kontrast til fed og understreget.

Dette essay har to teser: 1) at definitioner bedst forståes i systemer, og 2) at disse systemer principielt er  kommunikativt adskilte.

Problemet

Jeg vil starte med et problem. Hvis et ord O er defineret til at have en betydning B, så har O nødvendigvis betydningen B. Dette er fordi, at hvis O betød ikke-B, så er det en selvmodsigelse. Når negationen af en proposition er en selvmodsigelse, så er propositionen nødvendigvis sand. Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O betød noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B. Men så er vi havnet i en selvmodsigelse. O betyder altid B og alligevel ikke.

Det er dette problem jeg har i sinde at løse med min betydningsteori.

Teori

Definitioner forståes bedst i systemer fordi så undgår vi problemer som det ovenover. Med at definitioner bedst forståes i systemer mener jeg, at ethvert sæt af definitioner er et definitionssystem. Med det samme at man ændrer definitionen af et ord, så er der tale om et andet system. Hvis man benytter to forskellige betydninger af et ord i en sætning eller en kontekst, så har man lavet en equivocation fejl. Jeg er klar over, at equivocation normalt bruges om argument hvori, at argumentet kun er gyldigt fordi at man ikke ved, at et ord betyder noget andet i det ene præcis end det andet, men det virker ikke så slemt at strække den for også at dække denne fejl.

I princippet har alle mennesker deres eget definitionssystem som ændrer sig gennem hele livet. Disse systemer deler de formentlig ikke med et andet menneske, da de ikke bruger samme definition af alle de ord som de kender, som et andet menneske.

Når man forsøger at kommunikere på tværs af systemerne, anvendes der forskellige definitioner af ordene. Dette er mest tydeligt når der er tale om to forskellige sprog, hvor definitionerne af et eller flere ord er radikalt forskellige. Jo mere forskellige at betydningerne er jo sværere er det at kommunikere. Det er i derfor sandsynligvis umuligt at kommunikere fejlfrit da det kræver, at to personer har præcis det samme definitionssystem.

Dette er man klar over og derfor anvender man to redskaber for at sikre at kommunikation fungerer: 1) man definerer ordene som de skal bruges i en bestemt kontekst i den kontekst, såkaldte stipulative definitioner, og 2) man bruger ordbøger for at ensliggøre vores definitionsystemer så meget som muligt, såkaldte leksikalske definitioner.

Relativ sandhed, på en måde

Sandhed er relativt til hvad ordene betyder. Dette ses tydeligt, hvis ‘rund’ havde den betydning vi mener at ‘firkantet’ har, så ville det være falsk at “Jorden er rund”. Da analytiske sandheder er et subsæt af alle sandheder, så afhænger også disse af definitionssystemet. I nogle systemer er det sandt, at en sætning er analytisk sand og i andre systemer er det falsk, at det er en analytisk sandhed. Endvidere er sætningen betydningsløs og derfor hverken sand eller falsk i mindst et system: det system hvor der ingen definitioner er (et tomt sæt af definitioner).

Løsning af problemet

Med ovenstående teori er nu vi klar til at forstå hvorfor at problemet foroven ikke er noget problem:

Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O betød noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B.

Denne sætning anvender ikke samme definitionssystem som resten af passagen og der er derfor begået en equivocation fejl.

Hvorfor bør man acceptere denne teori?

Nogle teorier giver ikke så meget mening at kalde sande eller falsk, da de nærmere er måder som man kan se noget på, dette er analogt til definitioner. Denne teori kan dermed betragtes som et system af definition, dog et specielt et. Måske kaldes det bedre en referenceramme.

For det første, så bør ens verdenssyn være konsistent med al fakta, hvis man har et syn på sagen som er inkonsistent med fakta, så er det begrundelse for at vælge dette syn på sagen.

For det andet, så er teorien ganske simpel i nogle forstande. Den kan forklares i allerede kendte termer og introducerer ikke endnu flere (eller ikke mange flere) termer til en allerede forkludret filosofi.

For det tredje, så er der teoriens forklaringsevne. Jeg henviser til problemet i starten af teksten. Teorien gør ikke blot ens verdenssyn konsistent med fakta, men forklarer også hvor fejlen ligger. Den kohererer også godt med kendt data, såsom at man ikke kan snakke på tværs af sprog og at jo mere forskellige definitionerne af ordene er, jo sværere er kommunikation.

Konklusion

Jeg konkluderer, at teorien er plausibel. Dette er begrundet på konsistens med fakta, simpelhed og forklaringsevne. I denne korte artikel har jeg kort forklaret og udviklet teorien til et anvendelig niveau. Der er stadig meget mere der kan arbejdes på.

En del af en samtale mellem undertegnede og Jeppe “Noarko”

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Min dansklærerinde er irriterende glad for Freud.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det er belastende at SKULLE analysere reklamer udfra et freudiansk perspektiv.

Jeppe… siger:

SAMME HER!!!!

Jeppe… siger:

reklamer er vi heldigvis ikke nået til. Vi er ved kortfilm.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det skal vi lige til. Vi skal endda lave en.

Jeppe… siger:

håber ikke reklamer kommer ind i billedet, for så kommer dansktimerne da virkelig til at være dødens pølse.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Desværre synes dem i min gruppe ikke, at nonsens er et godt tema

Jeg elsker nonsens som i e.g. Monty Python.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Freud er fail, hvor gammel er din dansklærer? En teori kunne være, at der er en årgang som gik meget op i det på seminariet.

Jeppe… siger:

hmm.. et gæt ville være mellem 40 og 50…

Jeppe… siger:

Jeg er ikke sikker. Hendes fysiske udseende giver ikke mange hints..

Jeppe… siger:

Freud er forældet, og det er der mange som åbenbart ikke har forstået.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Bruger din …. ødipus komplekset?

Jeppe… siger:

Vi har haft om hele myten!

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det har vi heldigvis ikke, hun antager bare at vi kender den. Bevares, der er i det mindste en elev der kender den.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Men hun brugte den til at tolke en kortfilm vi så i dag: Dennis.

Jeppe… siger:

?

Jeppe… siger:

Hvorfor bruger hun en komplet latterlig teori som ødipus komplekset til at analysere med?

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

En mand som bor hjemme og lider af mindreværdskompleks. Hans mor dominerer ham. Tilsyneladende passer det på en eller anden måde med ødipus komplekset. Jeg spurgte hvordan det hang sammen med at ødipus slog sin far ihjel, men ikke noget ordentligt svar.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det eneste som lige passer er, at ødipus giftede sig med sin mor (ham her sov med sin mor, i samme seng). Men ødipus gjorde det uden at vide det.

Jeppe… siger:

Ødipus slagtede sin far og fik børn med sin mor… at han sover i samme seng som hende er næppe det samme…

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Så vidt jeg har forstået, så brugte man Ødipus til at forklare Fatalisme/Determinisme i gamle dage; at uanset hvordan man forsøger at undgå noget som er “bestemt”, så nytter det ikke.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Det tema hænger på ingen måde sammen med filmen, så jeg lignede et spørgsmålstegn i hovedet.

Jeppe… siger:

Det er da også den eneste virkelighedsnære tankegang man kan få ud af den… Det ville jeg også have gjort

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Men nogle gange lyder det også som om, at hun tror at Freadianisme er identisk med psykologi.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Som om, at hun ikke ved at der er forskellige paradigmer og nogle af dem er anset som “discredited”, Freudianisme herunder.

Jeppe… siger:

Det gør hun sikkert ikke. Min dansklærer lader til at fejle det samme.

Jeppe… siger:

eller lide af samme vrangforstillinger, eller uvidenhed om man vil.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Jeg tror, at jeg vil smide dele af denne samtale på min side.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

Da der er nogle skæge bemærkninger.

Filosof Emil “Deleet” Kirkegaard siger:

og måske, hvis vi/jeg er rigtige heldige, så læser hun det og bliver klogere. Ah, man er vel idealist!

Jeppe… siger:

Du skal være så velkommen

Et lidt utraditionelt emne. Da jeg læser mange tekster ved at printe dem ud på skolen (billigere end at gøre det hjemme), så har jeg mange af mine tekster i A4 papir. Men hvordan bør man læse løse papirer? Med det mener jeg specifikt firkantede papirer som ikke er sat sammen i en bog. Jeg vil analysere nogle forskellige metoder.

1.

En metode er at når man har læst en side, så lægger man den om bag i stakken af papirer man er ved at læse. Denne kræver at man ikke har sat papirerne i et hæfte. Det gode ved metoden, er at når man har læst alle papirerne, så ligger de igen i den rigtige rækkefølge.

2.

Man kan sætte papirerne i et hæfte i bred forstand. Dette kan være en tyk mappe af plastik og pap eller blot en tynd en af plastik. De tynde har den fordel, at de er billige (de kan købes på min skole for 2 kr./stk.) og at de er lette at transportere. De kræver heller ikke meget plads for at man kan læse i dem, da siderne kan bøjes bagover.

De tykke har den fordel at papirerne ikke bøjes så let. Og den tillader en større grad af orden, da man kan skrive indholdet på kanten af mappen. Derefter kan den stilles i en reol e.l.

3.

Man kan læse et papir af gangen og så ligge det med bagsiden opad i en bunke. Dette gør det let at finde ud af hvor langt man kom, hvis man bliver afbrudt, for da lægger man blot bunken af papirer på hovedet oven på bunken af papirer eller vice versa.

4.

En dårlig metode er at lægge papirerne i en stak uden at vende dem med bagsiden opad. Dette gør, at rækkefølgen bliver vendt om, så hvis man vil læse teksten forfra igen (eller nogle andre vil), så skal jeg til at vende den om igen.

For noget tid siden skrev jeg en kritik af et teistisk argument. Noget af min kritik viste sig at være fejlagtig. Fejlen bestod i at jeg klassificerede denne argumentform som ugyldig:

1. Hvis ikke-P, så ikke-Q.

2. Q.

3. P.

Jeg startede siden en tråd på IIDB.org for at se om andres intuition også tog fejl, og det viste sig at jeg havde ret.¹ Sidenhen er jeg blevet klogere om hvorfor at det er gyldigt og det var det jeg havde tænkt mig at forklare. Der er to ruter til at vise at det er gyldigt.

Rute et

Dette er den lette metode. Man anvender dobbelt negation og modus tollens.

4. Ikke-ikke-Q (fra 2 og dobbelt negation)

Man kan altid bytte ingenting ud med to negationstegn.

5. Ikke-ikke-P (fra 4 og modus tollens).

Negationstegnerne har det med at forvirre. En normal modus tollens slutning er: Hvis A, så B, ikke-B, ergo ikke-A. Vi sætter blot nogle flere ikke’r ind.

6. P (fra 5 og dobbelt negation)

Som ved (4) bare den anden vej. Vi bytter to negationstegn ud med ingenting.

Rute to

Denne metode er lidt mere kompliceret og anvender bl.a. kontraposition.

Kontraposition er når man vender en betingelse om og indsætter to negationstegn:

1. Hvis ikke-P, så ikke-Q.

Kontraposition.

7. Hvis ikke-ikke-Q, så ikke-ikke-P.

Fjernelse af dobbelt negationer.

8. Hvis Q, så P.

Kontraposition

Men også kontraposition virker ikke intuitiv for mig. Lad mig forklare hvordan kontraposition virker. Alternativt kan Wikipedias forklaring findes her.² jeg vil demonstrere at kontrapositioner er logisk ækvivalente. Med ‘kontrapositioner’ mener jeg to propositioner som står i kontraposition til hinanden.

Se denne betingelse:

9. Hvis P, så Q.

Dette er kun falsk når at P er sand og Q falsk. Vi tilføjer negationstegn og får en sandhed:

10. Ikke-(P og ikke-Q)

Man kan vende indholdet af en disjunktion uden betydning:

11. Ikke-(ikke-Q og P)

Vi definerer ‘R’ som ‘ikke-Q’ og ‘S’ som ‘ikke-P’:

12. Ikke-(R og ikke-S)

Dette er definition på en materiel implikation, vi bytter ud:

13. Hvis R, så S.

Vi husker at definitioner af ‘R’ og ‘S’ og bytter om:

14. Hvis ikke-Q, så ikke-P.

Således har vi vist, at kontrapositionerne af logisk ækvivalente med hinanden.

1Se her og her.

2en.wikipedia.org/wiki/Contraposition