Archive for January, 2009

Sister: Alice…! Will you kindly pay attention to your history lesson?

Alice: I’m sorry, but how can one possibly pay attention to a book with no pictures in it?

Sister: My dear child, there are a great many good books in this world without pictures.

Alice: In this world perhaps. But in my world, the books would be nothing but pictures.

Sister: Your world? Huh, what nonsense. Now…

Alice: Nonsense?

Sister: Once more. From the beginning.

Alice: That’s it, Dinah! If I had a world of my own, everything would be nonsense. Nothing would be what it is, because everything would be what it isn’t. And contrariwise, what it is, it wouldn’t be, and what it wouldn’t be, it would. You see?

Dinah: Meow!

Alice: In my world, you wouldn’t say ‘meow’. You’d say ‘Yes, miss Alice’.

Dinah: Meow!

scifiscripts.name2host.com/cartoon/AliceScript.htm

Jeg elsker litterært nonsense!

Det ovenstående kan i øvrigt tolkes som et argument:

1. Hvis dette er min verden, så siger Dinah (standardnavnet i PVK mod til HL/HL2. Jeg tvivler på en sammenhæng.) ikke Meow. (Sjovt hvordan, at dyrelyde som er ens i verden staves forskelligt på forskellige sprog.)

2. Dinah siger Meow.

3. Dette er ikke min verden.

en.wikipedia.org/wiki/Homicidal_somnambulism

Læs denne meget interessante Wikipedia artikel! Jeg har ikke haft tid til at skrive noget om mine tanker om den, men det er let at se de etiske problemer i den.

Hvis man har læst meget af det jeg har skrevet og noget af det andre har skrevet om logik, så har man muligvis lagt mærke til, at når andre skriver ‘natural language’ så skriver jeg ‘normal language’ eller det respektive på dansk.

Der skal være god grund til, før at man bør bruge noget andet end det anerkendte fagsprog. Dette mener jeg, at der er.

‘Natursproget’ er flertydigt

Menes der et naturligt sprog, som i, at der opsættes en skelnen mellem sprog naturen har “skabt” (hvad det end betyder) og dem det ikke-naturlige (hvad end det er) har lavet. Dette er den normale tolkning. De ting mennesker bevidst har lavet er “kunstige” på en ikke-naturlig måde.

‘Naturlig’ har også den betydning som man tillægger den i metafysisk (også kaldet ontologisk) og metodologisk naturalisme. Denne står i kontrast til det ‘supernaturlige’, ‘unaturlige’ etc.

‘Natursproget’ kan også betyde et slags primitivt ikke-udviklet sprog som ukultiverede stammer benytter sig af.

Man kunne også forestille sig, at ‘natursproget’ er den bagvedliggende naturlige del af et sprog.

Så når man bruger termet ‘natursprog’, så opstår der en mulig flertydighed der bør undgås.

Hvis man bruger ‘normalsproget’ i stedet for, så opstår der ikke disse flertydigheder. Normalsproget er blot det man normalt bruger.

  • Kort (hele den bog jeg læste var 144 sider med noter og en forklaring på 30 sider i starten.)
  • Svært forståelig. I den grad, at den kræver en forklaringsbog for at forstå.
  • Gode citater.
  • Gør forholdsvis stort brug af logisk symbolisering.
  • God indsigt i sprog og logik.

Siden sidst har jeg snakket med et par personer om hvilke navne de godt kunne lide. I denne analyse vil jeg analysere de bedste navne fra tidligere ud fra nogle kriterier.

Hvilke navne er gode kandidater?

Jeg vælger en række af navnene ud fra den tidligere præsenterede liste via informelle forslag og en intuitiv vurdering.

Kandidatlisten

Analysa

Logik og Argumenter

Argumento

Argumental

Klart Sprog Klart Sind

Filosofi og Logik

Logisk Analyse

Kommentarer

Læseren bemærker, at 1) der er nogle ikke-tidligere nævnte navne, 2) navne bestående af flere ord, 3) jeg har ikke valgt et eneste af de navne der lyder som noget latin. Det er fordi, at jeg ikke er specielt glad for latin per se eller gammel filosofi som foregik på latin. Desuden symboliserer latin, at det er noget ophøjet–latin var jo de fines sprog. Min hjemmeside er ikke kun for de ophøjede, men for alle der kan tænke klart. (Og dem der vil være det.)

Lad os se på nogle flere navneforslag.

Forkortelsesnavne og sammensatte navne

Når jeg leder efter et forkortelsesnavn, så vil jeg typisk forsøge at konstruere det ud af initialerne1 af de valgte temaord. De sammensatte navne vil jeg sammensætte ud fra temaordene. De valgte temaord er dem som fanger essensen; det vigtige i hvad det nu end er man forsøger at navngive. I dette tilfælde er det en “ny” hjemmeside.2

Hvad kendetegner denne side? Filosofi? Javist. Analyser? Jep. Logik? Helt klart! Vi kan skrive en liste med temaordene:

Temaordene:

Filosofi

Analyse

Logik

Argumenter

Sprog

Klarhed

Note: Man bør ikke nævne for mange temaord. Helst under ti.

Forkortelsesnavne

Nu kan vi vurdere om det kan lade sig gøre, at lave nogle gode forkortelsesnavne af det ovenstående. Det gør vi ved at opsummere alle initialerne: F, A, L, A, S, K. Det bemærkes, at det typisk er vokalerne der bestemmer mulighederne. Mulighederne er meget begrænsede her, da vi har med to af de samme vokaler at gøre. (2 A’er.) Når man vælger temaord kan man således forsøge at vælge nogen med vokaler som startbogstav.

Det er bedst hvis man kan lave et 1) meningsfyldt og relevant ord3, eller 2) et ord der egner sig til et navn. At det egner sig til at være et navn indebærer bl.a. at det kan udtales og “lyder godt”.

Kan man nævne eksempler på (1)? Ja, FALSK. Det er et ord der betyder noget og er relevant for sidens essens. Eksempler på (2) kunne være: FALAK, SKALAF, LAFAKS etc. Dog er disse ikke gode navne for de lyder ikke godt nok. Eksemplet på (1) er dog interessant, så lad os tilføje det til kandidatlisten.

Sammensatte navne

Der er et utal af mulige sammensætninger af de seks temaord. Hvis vi bruger kun to af dem og ikke det samme to gange, så er der 30 muligheder. (6×5.) Ditto med tre er 120 ekstra muligheder. (6x5x4.) Hvis vi siger, at vi skal bruge enten to eller tre ord, så er der altså 150 muligheder. Dette er alt for mange til at overskue og til at skrive op i en artikel som denne.

Man kan, stadig på et intuitivt niveau, forsøge at begrænse det lidt ved at se på hvilke kombinationer der ville være gode sammen. Nogle af tema ordene dækker ind over hinanden. At vælge to for nært beslægtede ord er en dårlig ide; navnet skal helst give et helhedsindtryk; et indtryk der beskriver så meget som muligt af essensen.

Nært beslægtede ord er: Logik og argumenter, filosofi og analyse. Det er en god ide, at kun bruge et fra disse to grupper. Lad os se på nogle sammensætninger:

Forslag til sammensatte navne

Logik og klarhed.

Logik og sprog.

Filosofi og sprog.

Argumenter og sprog.

Sprog og argumenter.

Klarhed og filosofi.

etc.

Kommentar

De ovenstående har alle formen ‘x og y’. Hvor x og y kan være hvilket som helst temaord. Bemærk, at det nogle gange hjælper at vende dem om, e.g. jeg synes at ‘Sprog og argumenter’ lyder væsentligt bedre end det omvendte.4

Dog gælder det for alle x og y, at de er i navneform. (Tilmed er de alle i singulær undtagen ‘argumenter’.) Dette kunne kan godt ændre. Eksempelvis kan man lade det ene temaord udtale sig om det andet. (Tillægsform.)

Flere forslag til sammensatte navne

Klar Analyse.

Klart Sprog.

Klar Logik.

Filosofisk Analyse.

Analytisk Filosofi.

Klare Argumenter.

Kommentar

Ikke alle temaordene lader sig let omdanne til tillægsform, e.g. argument(er) → argumentatorisk.

Den udvidede kandidatliste

Vi kan nu opdatere listen baseret på ovenstående nye navne. Jeg har valgt nogle af dem ud.

Analysa

Logik og Argumenter

Argumento

Argumental

Klart Sprog Klart Sind

FALSK

Klart Sind

Filosofi og Logik

Logisk Analyse

Klar analyse

Ledighed

Nu er det på tide at undersøge ledighed. Dette kan gøres ved at gå ind på et udbydende hjemmeside som one.com og skrive navnet i deres checkbox. Jeg har fjernet de navne der ikke var ledige fra listen:

Den udvidede og ledige kandidatliste

Analysa

Logik og Argumenter

Argumento

Argumental

Klart Sprog Klart Sind

Filosofi og Logik

Logisk Analyse

Klar analyse5

Prima facie associationer

Hvad er det første du tænker på når du hører…

Analysa

Analyse. Lysa, en guddom i Guild Wars universet.

Logik og Argumenter

Bogen af samme navn.

Argumento

Filmen Memento.

Argumental

En blanding af argument og mental.

Klart Sprog Klart Sind

Mit motto: Clarus lingua, clarus menti. Det er også deraf det kommer. Klarsind viz. synskhed, clairvoyance.

Filosofi og Logik

Ingen prima facie associationer.

Logisk Analyse

Folk der påstår, at være meget logiske men ikke er det.

Klar analyse

Ingen prima facie associationer.

Konklusion

Hvis disse prima facie associationer skulle følges, så ville jeg bruge enten 1) argumento, 2) logik og argumenter, 3) argumental.

1Måske er det at strække betydningen en smule, som normalt kun, så vidt jeg ved, anvendes om navne.

2Helt ny er den ikke. Den er en slags videreudvikling af min nuværende hjemmeside. Den er stadig på konceptstadiet endnu og findes ikke. Mine penge eller mangel på samme siger, at jeg bør lade være med at bruge flere penge.

3Relevant for sidens essens.

4Jeg ved ikke hvorfor, at det forholder sig sådan, at det lyder forskelligt, men det vil være spændende at undersøge.

5En særdeles skam, at FALSK er optaget!

Abstrakt
Et forslag til en blanding af teknokrati og demokrati

teknodemokrati

Hvordan bør man skrive en tekst? Det kommer an på hvad man forsøger at skrive. Hvordan skal man skrive en forklarende og præcis tekst om svære emner? Lad mig groft inddele det i to metoder.

Metode et

I noteform; en linje til hver dom. Få sammenhængende tekstparagraffer. Dette gør det svært at læse og forstå, men meget præcist. Dette er typisk sådan man skriver argumenter op. Fejlslutninger bliver let opdaget. Det tager lang tid at skrive.

Meetode to

Skriv det på den normale måde med sammenhængende tekst. Dette gør det et fortolkningsarbejde at finde ud af præcis hvordan argumenterne ser ud. Dette gør det mere sandsynligt, at hvis der er en fejl, så bliver den ikke opdaget. Det er let at læse og forstå.

Diskussion

De to ovenstående er ikke helt inkompatible. Man kan godt skrive det hele både i noteform og i sammenhængende form. Dog vil dette tage noget tid både at skrive og læse. Det er uhensigtsmæssigt for både læseren og forfatteren.

Typisk vil man forsøge at tydeliggøre de vigtigste argumenter i semi-formel eller formel logik. På denne måde fjernes alt tvivl om hvordan de fungerer. Typisk vil man ikke argumentere for præmisserne på denne måde.

Det er også en god ide, at være særlig påpasselig med hvordan man skrives sine argumenter, da visse vendinger er særligt flertydige. Logikerens motto: Flertydighed er en synd ikke en dyd.

Wittgensteinisk

En helt tredje ide, er at give paragrafferne tal efter hvor vigtige de er i et slags hierarki. De vigtigste pointer ville skrives 1, 2, 3 etc. De næstvigtigste 1.1, 1.2, 1.3 etc. 1.1 er en uddybning af 1 etc.1

Argumenter med tal

Man kunne også blande metode et og Wittgensteinsk sammen. Så får man, at alting skrives i noteform. Samtidig giver alle underargumenterne et lavere tal. Med underargumenterne skal forstås dem hvis konklusion er et af præmisserne i hovedargumentet. Hovedargumentets konklusion er artiklens konklusion; essayets tese.

Jeg vil muligvis eksperimentere med dette i fremtiden.

1Blev foreslået af Ludwig Wittgenstein i hans bog Tractatus Logico-Philosophicus, men det er ikke klart, at han faktisk gjorde det.

  • Mange sjove og absurde eksempler fra antropologiens verden om religioner og lignende.
  • Memetik er meget anvendt. Der er nogle interessante betragtninger om memer generelt.
  • Giver en mulig naturlig forklaring på hvordan religionsmemer har udviklet sig gennem tiden. Tager ikke de onde præster har planlagt det hele-forklaringen.
  • For det meste neutralt sprog mht. ateisme og teisme.
  • Rimelig beskeden om bogens konklusioner.
  • De første ~100 sider forsøger blot, at overtale en til, at man bør undersøge religion. Disse kan uden de store problemer springes over.

Hvem bør læse bogen? Folk med interesse i religion, religionshistorie og memetik.

Abstract
The problem is how freely we are ‘allowed’ to define things. In this essay I will address a definition
similar to “x is the source of …”. I conclude that we ought not to allow such definitions.

the-source-of-e280a6-and-definitions

…Men hvorfor? (Se billedet)

scan0003

PS. Det er tredje gang at de sender mig en sådan regning. Er det mon en ny måde at reklamere på? Jeg husker noget om, at det er forbudt at sende breve til tilfældige personer. Men jeg er jo ikke tilfældig, da jeg er en tidligere kunde. -_-