Archive for February, 2009

Hvilke egenskaber gør memer attraktive? Altså, gør at de lettere “fanger” interessen? Et træk der måske gør memer mere attraktive er kontroversilitet. Altså, at der er uenighed om ideernes sandhed. Måske bliver memer ligefrem mere attraktive jo flere mennesker der er imod (tror de er forkerte) dem. Det kommer dog meget an på hvem der er imod dem. Effekten synes at være størst hvis det er det etablerede system der er imod dem. Dette kan hjælpe med at forklare bl.a. hvorfor alverdens konspirationsteorier er så populære: De gør direkte imod hvad det herskende system “siger”.

Det kan også være, at det er det medfølgende mem om, at man ved noget vigtigt, som resten af verden ikke ved, der gør memerne attraktive. Dette leder os til: Måske gør en følelse af overlegenhed memer mere attraktive? At et mem implicerer, at man selv er i “vindergruppen”. Et eksempel på dette er forskellige racisme/nazisme memer (vinderracen).

En teori der er særlig attraktiv er psykologisk egoisme. Denne teori er ekstrem kontroversiel fordi , at den implicerer, at de fleste mennesker (ultimativt) kun tænker på sig selv når de træffer deres valg. At den er usand er ikke så vigtigt for de fleste mennesker, for de undersøger aldrig sagerne mere end nogle få tanker.

Nogle kommentarer:

Side 126

Dennett bruger en enorm mængde bogplads til citater som tilsyneladende ikke har noget med det han skriver om at gøre. Nogle af dem er dog alligevel interessante:
The astronomer’s rule of thumb:
if you don’t write it down,
it didn’t happen.

Clifford Stoll, The Cuckoo’s Egg, 1989

Dette ser ud til at være en tidlig version af internetreglen:

Screenshot or it didn’t happen.1

Side 150

Dennett er ikke særlig striks med sin logikterminologi eller terminologi generelt. Han snakker helst metaforisk, og nogle gange så er det uklart hvad i alverden han egentlig mener. Et eksempel på dårlig terminologibrug er, at han konkluderer at noget er logisk umuligt at vide, fordi at man er epistemisk begrænset af visse fysiske ting. Dette er forkert.

Side 208

Dennett påstår, at memolution2 er begrænset til en art, mennesker. Dette er forkert. Memolution sker også hos aber og andre dyr.3 Et interessant tilfælde er også blevet opdaget hos krager.4

Side 403

Dennett laver et rigtigt godt argument mod epifænomentalisme om qualia. Jeg parafraserer:

Hvis qualia epifænomentalisme er sand, så har qualia ingen effekt på den fysiske verden. Alt hvad der ingen effekt har på den fysiske verden kan ikke måles af noget udstyr. Men dualisten vil måske indvende, at han har brugt et ikke-fysisk redskab til at måle qualia. Hvis dette er sandt, så kommer man også i store problemer. For hvis qualia kan måles af sindet, og sindet derefter får en holdning om dette qualia, så kan denne holdning om qualia ikke påvirke verden, thi det ville være en selvmodsigelse per definitionen af qualia. Altså, hvis en person ingen qualia havde, så ville stadig personen tro, at han havde qualia! (osv.) Alt sammen hvis vi antager at qualia er epifænomenalistisk.

Side 428

I en fodnote fortæller Dennett, at han ikke forstår problemet med hvor den første viden kommer fra. Hans forståelse af viden betyder tilsyneladende noget i retning af information. (Skal hverken være sand eller begrundet?)

Hvordan kan en filosof IKKE forstå regres argumentet? Det er i sig selv uforståeligt!

Side 448

Dennett indrømmer, at hans påstand er tomme skeptiske ord hvis han ikke har en teori at implicere den fra, men hans begrundelse består i, at han heller ikke kan modbevise, at svampe kunne være intergalatiske rumskibe der spionerer på os. Dette er en formel fejlslutning kaldet argument from ignorance.

Punkter:

  • Lang (468 sider). Virker unødvendig lang. Dennett er langsom til at kommunikere hans pointer/ideer til læseren. Måske fordi, at han ikke skriver primært til filosoffer man til lægmænd.
  • Ikke særlig logisk. I den forstand, at terminologianvendelsen er elendig.
  • Ikke særlig analytisk. Dennett vil hellere tænke i metaforer end i bogstavelige betydninger.
  • Mange gode observationer om alt muligt. Indeholder en del viden der giver en: “Cool! Det vidste jeg ikke” oplevelse.

1Forklaring: www.urbandictionary.com/define.php?term=Screenshots%20or%20it%20didn%27t%20happen
Lister med reglerne, gengivet: www.urbandictionary.com/define.php?term=rules+of+the+internet – se regel 11
En original liste: encyclopediadramatica.com/Rules_Of_The_Internet – se regel 32

2Sammentrækning af mem og evolution. Virker åbenlys. Man kunne gøre det samme for biologisk evolution – biolution, men det er ikke nødvendigt fordi, at evolution alene antages til at betyde biologisk evolution i stedet for generel evolution (The Evolutionary Algorithm).

3Se Susan Blackmore’s The Meme Machine

4Se denne meget interessante tale: www.ted.com/index.php/talks/joshua_klein_on_the_intelligence_of_crows.html

Fra en filosofs/logikers side, så vil jeg lige kommentere på betingelser med formen:

1. Hvis x ikke bruger y nu, så er der ingen grund til at forbedre/købe ny y.

x er en eller flere personer.
Eksempler: Naboen, alle mennesker, danskere.

y er en eller anden funktion eller ting med en funktion
Eksempler: Biler, tog, internettet.

Men dette er ikke en god grund til, at tro at x ikke vil bruge den forbedrede y.

Eksempler:
A.
Hans bruger ikke sit gamle fjernsyn, så der er ingen grund til at forbedre hans fjernsyn (i.e. købe et nyt).

B.
Min datter bruger ikke sin mobiltelefon, derfor er der ingen grund til at give hende en ny mobiltelefon.

Problemet er, at der kan være mange årsager til, at en person ikke bruger en y. En årsag er, fx, at y er i ringe kvalitet, så hvis y blev forbedret, så ville x starte med at bruge y.

Altså, mht. ovenstående eksempler:

A.
Måske bruger han ikke fjernsynet fordi, at det kun er sort/hvid.

B.
Grunden til at hun ikke bruger den kunne meget vel være, at den ikke kan skrive sms’er eller lign.

-

Der findes nogle lignende former til (1) som også er problematiske.

Jeg indsendte dette i diskussionen på en newz.dk nyhed.

Hvem kopierer fra hvem? Ud fra billedet skulle man tro, at man kopierer til en anden computer med navnet ‘x1337x2′, men det gør man ikke. Hvis man læser godt efter, så ser man, at man kopierer til en mappe kaldet ‘musik på x1337x2′ og ikke ‘musik’ på x1337x2 som man ville forvente hvis man kopierede til en anden computer.

I realiteten kopierer man faktisk fra x1337x2 til en mappe på sin egen computer som har fået et lettere misvisende navn i den kontekst. Hvem kunne dog finde på et sådant misvisende interface–udover Microsoft?

Det skete at jeg skrev ‘argumentanalyse’ på tavlen, men alligevel (i stedet for argument analyse) kom vi til at diskutere hvor mange ord man kunne lave ud af det uden at bytte om på bogstaverne. Hvis vi ser på blot to ord, dvs. vi indsætter et mellemrum:

1. Argumentanalys e
2. Argumentanaly se
3. Argumentanal yse
4. Argumentana lyse
5. Argumentan alyse
6. Argumenta nalyse
7. Argument analyse
8. Argumen tanalyse
9. Argume ntanalyse
10. Argum entanalyse
11. Argu mentanalyse
12. Arg umentanalyse
13. Ar gumentanalyse
14. A rgumentanalyse

14 muligheder. Dog er to af dem ikke to ord: (9) og (14) thi anden bogstavgruppe kan ikke udtales i de to. Det er ikke muligt at udtale ‘nt—’. Uanset hvad ‘—’ er. Det er ikke muligt at udtale ‘rg—’. Disse fakta er for dansk. Andre fakta gælder for andre sprog.

Man kunne også gøre det ved tre ord. Det spændende ved denne øvelse er 1) Nogle bogstaver ikke kan udtales i træk. Spørgsmålet er hvilke? 2) Hvis x er et ord, så kan x udtales; hvis x ikke kan udtales, så er x ikke et ord. Hvis vi får et svar på (1), så kan vi programmere et program der kan finde ud af hvor mange mulige ord et sæt bogstaver indeholder.

En dansk sproganalyse.

Typetal ≡ Det/de tal i en talmængde/sæt af tal der er repræsenteret/forekommer flest gange.

Min tolkning af ‘typisk’ er inspireret af ovenstående definition af ‘typetal’ og af etymologien.

Hvad betyder det, at noget er typisk? Det betyder forskellige ting alt efter kontekst. En betydning er denne:

1. betydning. Det er karakteristisk for x at y z.

Eksempel: En typisk begynderfejl.

Tolkning: Det er karakteristisk for begyndere (x), at lave (y) denne fejl (z).

Eksempel: En typisk dansk sommer

Tolkning: Det er karakteristisk for danske somre (x) at være (y) sådan (z).

Eksempel: Et typisk træk af dig

Tolkning: Det er karakteristisk for dig (x), at lave (y) et sådan træk (z).

Lad os kalde denne betydning af ‘typisk’ for typisk1. Denne betydning er den som Politikens Nudansk Ordbog søger at beskrive:

Typisk:

1. som har de samme egenskaber, og som er almindelig for en type

2. = KARAKTERISTISK

Karakteristisk:
1. som er kendetegnende for en person el. en ting = TYPISK, KENDETEGNENDE, BETEGNENDE

Men der er en anden mening af typisk, som ordbogen ikke har beskrevet. En betydning som er analogt til typetal i matematikken. Denne betydning lægger på samme kontinuum som ‘ofte’.

Eksempel: Victor svarer “Det kan jeg ikke huske” til matematikeksamen. Læreren siger, at dette er et typisk svar fra Victor.

Tolkning: Lad os samle alle svar Victor har givet i et sæt. I dette sæt er der et/flere svar der er blevet brugt mest/flest gange. Dette svar er typisk i den anden betydning af ordet. Lad os kalde denne betydning for typisk2. Vi kan præcist beskrive denne betydning således:

2. betydning. I sættet af alle x’er. Den/de x der forekommer/er i sættet flest gange.

Tænk at det ville have filosofisk udfald, at læse en Anders And historie mens man er på toilettet…

Er der noget galt med det ovenstående? Måske. Jeg prøvede at spørge en ikke-filosof person der tilfældigvis var tæt på mig–min mor. Hun synes ikke, at der var noget problem.

Men der er et problem! Anders siger noget som han mente ironisk. Rummanden siger derefter, at hans ironi er spilt på dem, for de forstår ikke ironi. Men hov! Hvordan vidste de, at der var tale om ironi hvis de ikke forstod det? Rummandens udtalelse er selv-forkastelig (eng. self-defeating).

Historie: Snemænd fra det ydre rum (Anders And), fundet i Anders And & Co. 2004, nr. 3, 15. januar.

Metaskrivning 2

Abstrakt

I dag, kære læser, skal vi bruge nogle tanker på at skrive Wittgensteinsk. Og lidt andet.

Wittgensteinsk skrivestil

Med at skrive Wittgensteinsk, så tænker jeg på den måde som Wittgenstein skrev sin bog Tractatus Logico-Philosophicus på. Ideen: Teksten inddeles i numrede blokke af tekst. De vigtigste blokke af tekst får de simpleste numre; numre (naturlige tal) i et niveau. E.g.: 1, 2, 5. De anden vigtigste blokke af tekst får numre i to niveauer efter hvilken første niveau tekstblok de er relevant for. E.g.: 1.1, 2.3, 5.1. De tredje vigtigste blokke af tekst får numre i tre niveauer efter hvilken anden niveau blok af tekst de er relevante for. E.g.: 1.1.1, 2.3.5., 5.1.2. Etc.

Eksempel på en tekst skrevet i Wittgensteinsk

1.

Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok.

1.1.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

1.2.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

1.3.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

2.

Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig.

2.1.

Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2. Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2. Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2.

2.1.1

Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1.

2.1.2.

Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1.

2.2.

Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2.

3.

Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok.

Tanker om Wittgensteinsk skrivestil

Jeg har skrevet lidt i denne skrivestil. Jeg har opdaget en dårlig ting ved den. Det er svært at følge hovedtanken i de vigtigste tekstblokke. Man bliver hele tiden distraheret ved at læse uddybelserne i undertekstblokkene. De er jo lige nedenunder, så man læser dem. Dette fortæller noget om hvordan man læser på. (Jeg generaliserer ud fra mig selv.) Man læser bare nedad og gider helst ikke lede efter teksten man vil læse; hoppe frem og tilbage i teksten.
Lad os antage det ovenstående er korrekt. Hvordan kan vi løse problemet? Nemt. Vi flytter uddybelserne nederst. På den måde læser man kun det vigtigste først og så uddybelserne bagefter hvis de er nødvendige. Man kan også hoppe frem til en specifik uddybelse. Lad mig illustrere dette ved at lave eksempelteksten ovenover om til Wittgensteinsk skrivestil 2.

Eksempel på en tekst skrevet i Wittgensteinsk 2

1.

Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok. Meget vigtig tekstblok.

2.

Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig. Denne tekstblok er også skide vigtig.

3.

Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok. Skide fucking vigtig tekstblok.

1.1.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

1.2.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

1.3.

Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1. Ikke helt så vigtig, men stadig vigtig tekst blog der er relevant for 1.

2.1.

Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2. Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2. Denne tekstblok ville sikkert gerne være vigtig, men det er den ikke helt. Den er dog stadig temmelig vigtig for 2.

2.2.

Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2. Denne tekstblok er også relevant for 2.

2.1.1

Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er lidt mindre vigtig og relevant for 2.1.

2.1.2.

Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1. Denne tekst er også lidt mindre vigtig og relevant for 2.1.

Tanker om Wittgensteinsk skrivestil 2

Hvis vi forestiller os, at jeg skrev en historie hvor hovedforløbet stod beskrevet i de vigtigste tekstblokke, så ville den være meget lettere i at forstå i Wittgensteinsk skrivestil 2 end i Wittgensteinsk skrivestil 1. Dette er baseret på min intuition. Vi/jeg burde teste det ved at finde (på) en kort historie og placere teksten i tekstblokke angivet efter vigtighed.

Tanker om Wittgensteinsk skrivestil 3

En anden god funktion ved Wittgensteinsk skrivestil (1 og 2), er at det tillader, at man har fodnoter inden i fodnoter. Dette er en analogi med en normal ikke-Wittgensteinsk skrivestil, hvor fodnoter placeres nederst på siden; isoleret fra teksten. Man kan ikke have fodnoter inden i fodnoterne, for så ville teksten blive for lille til at man kunne læse den. Lidt utraditionelt kunne man lade en fodnote referere til en anden fodnote. Dette har jeg aldrig set i min læsning af alt muligt.

Wittgensteinsk argumentationsskrivestil

Det lyder besværligt/avanceret, men det er det ikke. Argumentationsstil er sådan som man skriver sine argumentationstekster. Lad os forestille os, at jeg skulle skrive en argumentation for et eller andet. Så ville jeg typisk skrive det i en lang tekst. Hvis jeg ville være ekstra klar så ville jeg skrive hovedargumentet op; argumentet hvis konklusion er min teksts konklusion. (Og jeg er typisk ekstra klar.)

Kunne man forøge denne klarhed? Javist. Jeg forestiller mig, at man kunne skrive hovedargumentet, delt i domme, op i første niveau tekstblokke. Eksempel:

1. Dom 1, præmis.

2. Dom 2, præmis.

3. Dom 3, præmis.

4. Dom 4, konklusion.

Derefter skriver man begrundelserne for de forskellige præmisser i anden niveaues tekstblokke på samme måde, i.e. en dom per nummer. Således:

1.1. Dom 1.1, præmis.

1.2. Dom 1.2, præmis.

1.3. Dom 1.3, konklusion. Samme dom som 1.

Hvis man ønsker at skrive en tekst på tre niveauer (dette vil blive langt), så ville man gøre det sådan:

1.1.1. Dom 1.1.1, præmis.

1.1.2. Dom 1.1.2, præmis.

1.1.3. Dom 1.1.3, konklusion. Samme som 1.1

På den måde (hvis man gjorde dette for alle de andre også) ville man have givet et argument for alle anden niveaus dommene. Man ville da stå med et endnu større antal tredje niveaus domme som igen kræver en begrundelse, ad inifinitum.

Spørgsmålet er om en sådan grad af klarhed er nødvendig.

Speciel tegnsætning

Hvis jeg skriver: p og q og s og t, så kan dette forstås på forskellige måder. Her er et eksempel hvor jeg blev nødt til at bruge en speciel tegnsætning (parenteser)1 for at undgå forvirring:

Note: I’m using (materialism and physicalism) and (immaterial and nonphysical) interchangeable.2

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen forskel i den funktion ‘og’ har. Jeg kunne vel undgå problemet ved at lave en anden sætningskonstruktion

1Bemærk i øvrigt problemet med at skrive dette. Normalt ville man skrive den specielle tegnsætning i parenteser, men i dette tilfælde er det der skal være i parenteserne også parenteser. (()) ville også være forvirrende at læse.

2Fra Response to Cartesian’s case for broad theism; deleet.dk/2009/02/17/response-to-cartesians-case-for-broad-theism/

Afleveret som dansk stil i 2.g. Jeg har glemt den præcise ordlyd af opgaven, men det var noget med at man skulle skrive sin egen version af Ikarosmyten. Jeg var i nonsens humør den dag, så det var hvad jeg skrev. (Derfor titlen.) Karakter givet: 10. Lærens kommentarer kan findes nederst på siden.

Kong Minos og de syv geder.

Der var engang en gang og for enden af den gang, var der en dør. Og bag den dør, var der en stor lille dreng ved navn Ikaros den frådelige. Men nu syntes Daedalus at Kreta var nederen^5 og derfor ville han nu væk fra hans inverse paradis, hvor han blev holdt fanget af en kærlig og sød konge ved navn Kong Minos. Daedalus havde den tanke, at Kong Minos kunne bestemme whatever og wherever, undtagen i luften.

Derefter gik Daedalus i gang med at bygge eller konstruere eller fremstille eller producere og eller opfinde slash innovere et produkt med den egenskab at kunne flyve rigtig rigtig højt at flyve, højt at falde eller var det omvendt. Anyway, han tog altså nogle fjer og noget lim og lagde to and to sammen. Og Daedalus så at det var godt, derefter hvilede han sig.

Limen var i øvrigt voks, ikke voksfigurer og snoren, som det også var sat sammen ved hjælp af, var lavet af hør – græs eller sådan noget.

Også Ikarus var med til at lave sin egen undergang, og det havde de meget sjov med – to gange. Han kunne ikke rigtig hitte ud af det, men det lykkedes dog alligevel – to gange.

Da de var færdige med at lave fjerdragter i bl.a. rustfrit stål fløj faderen lidt op i luften og gav sin sønnesøns far denne formaning:

“Husk, at når det klør, så klø igen.

Husk, at når vandet løber, så går hanen.

Husk, at når fugle flyver, så hopper hare hopperne.

Men det vigtig af alt er, at alt er, vand, undtagen det som vand ikke er, og husk at flyve ca. midt imellem Solen og vandet, for Solen vil ødelægge din flyveevne og vandet vil ligeså. Og så gav faderen sønnen et par vinger.

Drengen Ikaros kunne vist ikke finde ud af at flyve, derfor græder han, så han ved at hans far vil hjælpe ham. Faren er dog borte og der er trygt og sikkert her nu, og faderen giver sønnen et sidste og første kys, for nu skal ungen ud af reden – go go go!

Mens de flyver hen over jorden og vandet, er der en masse fiskere, plovmænd og hyrder der kikker på dem, og tror at de er himmelske guder.

De flyver forbi Junos, hellige Samos, de er for længst passeret Delos og Paros. De flyver over Libinthos og honningøen, og så bliver Ikaros overmodig og flyver i forvejen, væk fra sin far fordi, at han vil nå himmelens højder.

Men men, da Ikaros nåede nærmere Solen blev der varmere og hans voks, ikke voksfigurer, smeltede sammen med det rustfrie stål, derfor faldt han nu ned i havet det blå mens han forgæves råber på sin far.

“Hulubulu!” kalder personen der ikke længere er far.

“Hulubulu! Ikaros hvor er du henne?” men han er ikke at finde.

Så ser han at der flyder fjer på vande og aner straks sammenhængen. Derpå forbander han sin kunst (med at bygge ting) og opkalder en nærliggende ø efter sin søn.

Lærerens kommentarer:

Jeg fornemmer at du tester min tolerancetærskel… :-)
Men der er faktisk flere gode elementer i din meget frie fortolkning af myten!

På den ene side står den sproglige skødesløshed i dynamisk kontrast til handlingens dramatiske indhold, mens de utraditionelle (og muligvis uovervejede) formuleringer på den anden side skaber en næsten lyrisk sfære der harmonerer fint med primærkildens mytologiske aura… if you know whar I mean? :-)

De tilsyneladende meningsløse pointeringer (fx. af at det IKKE er voksfigurer) etablerer en uigennemskuelig – men dog potentiel dybde i teksten.

Til gengæld giver titlen ingen mening, og de sproglige klichér (som startsætningen – ER det Linie 3??) forfladiger tekstens originalitet.

Det kan udemærket være, at du griner hele vejen hjem!!
Men hvis denne tekst er rystet ud af ærmet, kunne det være RIGTIGT spændende, at se hvad du kan, når du arbejder seriøst med egne litterære tekster!!

Afleveret som dansk stil i 3.g. Karakter givet 4. Dette skyldes nok, at jeg skrev noget helt andet end opgaven gik ud på. Læs lærens begrundelse nederst.

Reportage fra håndboldkampen

Indledende kommentarer

Jeg sidder her og skal skrive en reportage om alle de mennesker som har valgt at se håndbold her på HTX den 20. august 2008. For at give det en speciel vinkel, så har jeg valgt at placere mig således at jeg ikke kan se skærmen. Jeg vil forsøge at bedømme det uden at kunne se skærmen; at bedømme holdets ydelse på publikums begejstring eller måske det modsatte.

Jeg kan dog høre lyden fra kampen og dermed kommentatorne, men jeg vil forsøge at ignorere deres lyde og koncentrere mig om publikums lyde.

Kampen

Publikum har fået fri i nogle timer for at se kampen, så de er glade. Det starter ellers meget roligt, de sidder roligt og siger ingenting. Stilheden bliver afbrudt af en højt “NEJ!”, dog efterfulgt af nogen jubel. Måske scorede vi?

Så sker det, udstyret stopper med at fungere og publikum udbryder deres utilfredshed i forskellige udsagn. De beskylder endda mig for at bruge så meget af skolens internet forbindelse, at de ikke kan se filmen live. Jeg viser dem min computerskærm som afslører et åbent tekstdokument og de stopper anklagen.

Der er meget snak hos publikum på trods af at ca. 80 procent af dem sidder med hovedet stirrende på lærredet. Jeg glemte at sige tidligere hvordan det foregår, men det foregår således at en computer henter filmen live over internettet, sender signal til en projektor, som smider det op på et kæmpe stort lærred. Publikum er placeret på en enorm trappe og de har hentet alle eller de fleste af skolens puder at sidde på.

Situationen kan ses i filmklippet.

Nogle af publikum lugter måske lunten at jeg optager dem, da jeg drejer min bærbar om med en tekstdokument åbent. Jeg undskylder mig med at jeg blot vil vise dem der skulle være interesserede at jeg allerede har skrevet godt en side med 1,5 linjeafstand. Det passer godt med at jeg er kendt for at skrive og generelt arbejde rigtig hurtigt.

Efter et kvarter eller sådan (jeg holder ikke øje med tiden), så er der ikke rigtig mange bifald, men kun en række af “Neeeej”‘er fra publikum. En teori er at det ikke går særlig godt for holdet.

En meget højt “NEJ!” lyder pludseligt, men det er ganske svært for mig at få en ide om hvorfor. Måske missede de et straffekast? Min tænkning bliver afbrudt af en stor jubel. Måske scorede vi? Det lyder tvivlsomt, for vi må da have scoret tidligere i kampen, men der kom der ingen stor jubel. Måske havde vi ikke scoret i lang tid.

En lærer kommer og brokker sig over at det larmer for meget, det er uspecificeret om det er larmen fra publikum eller fra højtalerne der er problemet, men på trods bliver der skruet en smule ned (jeg kunne godt høre forskellen).

I vores klasse har tre elever, som ikke ønsker at deltage i en fællestur til Tivoli Friheden i Århus, fået den opgave at skrive en reportage om denne begivenhed, needless to say I’m part of that group (gad vide hvad hun mener om mit brug af engelsk? Jeg spurgte hende inden at jeg gik i gang om hun krævede en bestemt skrivestil og hun svarede med “kunstnerigt frihed”, men hvor meget frihed er det?)

Igen fejler udstyret og afspilningen af kampen afbrydes. Dette ser ud til at irritere publikum og allerede er der begyndt at blive lidt tyndere blandt holdboldfansne. Jeg har snydt lidt for at vide at udsendelsen afbrydes. Det var ikke ved at se på publikum at jeg vidste at der var problemer, men at jeg ikke længere kunne høre lyden.

En del lærere er faktisk blandt publikum, underligt taget i betragtning at vi faktisk ikke har idræt på denne skole. Publikum laver ingen lyde, så der er ikke meget at reportere om der.

Ved siden af mig sidder min kammerat som også skriver en reportage. Den sidste reporter sidder blandt publikum og kan altså godt se kampen, man kan sige, at han ser det fra publikums perspektiv.

Pausen

Folk stopper med at se på lærredet og jeg antager at der er pause, eller halvleg som det vist hedder. Dette betyder, siger Jens, at jeg har ti minutter til at gøre hvad jeg vil.

Jeg kan ikke lade være med at skive lidt i min pause alligevel, for det er lidt sjovt at sådan sidde og skrive hvad man tænker. I kampens stilhed har jeg sat nogle Kaj og Andrea musik på, mere specifikt 2-minutter sangen, som handler om tiden. “Er den lilla eller gul?” synger afdøde Poul Køller. Han synger den fordi at Kaj og Andrea vil vente to minutter (hvis jeg husker rigtigt). Publikum venter også på tiden. Nogle har angiveligt forladt det for at komme tilbage efter pausen mens andre sidder og venter på at kampen skal fortsætte. Andre har forladt os helt for i dag (de har vel ikke valgfag efter, som jeg).

Mit blik fanger en pige med en god røv, som går forbi (Laura). Man kan altid sidde og kikke rundt hvis man finder sig selv uden noget at lave. Jeg kunne måske skrive uden at se på skærmen og dermed fastholde mit blik på det lille udvalg af piger foran skærmen; en fem stykker. Mht. piger, så er det rart at der er startet en masse piger i 1.G. Nogle af dem sidder foran skærmen, tror jeg, da jeg ikke genkender dem.

Publikum er nu begyndt at lave mere aktive ting i deres venten på at kampen fortsætter. De spiller bordfodbold og en del har taget deres bærbare frem dog uden at flytte sig fra deres plads på puden foran lærredet. Befolkningstætheden foran lærredet er nu ret lav. Mon ikke at kampen snart fortsætter? Flere personer undersøger den tilsluttede computer. Andrea skråler videre om at “det har de på Hawai”, mens at Kaj gerne vil til Skotland. Underligt nok synger han at man kan gå uden bukser på, men Kaj går aldrig, han hopper.

Tætheden foran lærredet ser ud til at stige igen, så nu starter kampen nok snart igen.

Anden halvleg

Et højt “SÅDAN!!” indikerer, at jeg troede rigtigt. Jeg slukker for Kaj og Andrea. Nogle ældre lærere jeg ikke kender har placeret sig helt oppe foran, måske fordi at de er sportsfans, måske fordi at deres briller ikke er stærke nok. Der er så småt ved at blive fyldt med mennesker foran lærredet igen. Endnu en god rød bliver fanget i mit blik (en blondine fra 2.G. hvis navn jeg ikke er bekendt med). Vores klasselærer forlader skolen. Folk sidder igen med øjnene låst fast på lærredet, nogle står endda op ude i siden. Mange af dem som pakkede deres computer frem i pausen har ikke pakket den væk igen; det kan være svært at give slip på teknologien når man fået har fået den.

Publikum udbryder igen med nogle negative udråb, men de er alle forskellige, så det er svært at gentage her hvad de sagde, thi jeg ved det ikke. Nogle råber at Brian skal komme i gang, i gang med hvad? En typisk højt-råbende dreng brokker sig højlydt og går ned og forsøger at ordne computeren. Folks blikke kikker væk.

“Sådan” lyder det, da billedet angiveligt kommer tilbage. Flere computere breder sig, noget tyder på at kampen måske ikke er så spændende alligevel. Afspilningen stopper og en lærer joker med at “så kan vi ligeså godt gå ind til time”. “Haha, den var god” svarer en elev ironisk. Nogle drenge for publikummet forsøger at dirigere en pige til at ordne computeren, men det gik vist ikke så godt.

Billedet kommer igen og der kommer nogle flere negative udråb samt “Han brænder ham der… Neeej…” Han brændte angiveligt ikke, og det var nok en fra modstanderens hold han snakkede om. Hvem mon vi spiller imod?

“SÅDAN!!” og “JAA!!” Lyder det. Publikum er meget glade; pludseligt. Deres glade råb tiltrækker nogle af dem som ellers havde forladt kampen for at lave noget andet. Der er nu ret proppet foran lærredet.

“Martin” du holder din kæft lyder det, også noget med at nogen bliver udvist i to minutter. Det er umuligt at bruge trappen fordi at der er mennesker over det hele, men heldigvis har skolen en anden trappe. En enkelt person råber noget i stil med “forsvarsfejl nu, kom nu”, i håb om at det vil forårsage modstanderne til at lave en sådan fejl. Jeg glemte i øvrigt at skrive, at nogen råbte at Danmark var foran for noget tid siden. Der er rimelig stille men nogle snakker om et rødt kort. “Skyd nu”, straffekast undrer jeg mig? “Det er fandme ærgeligt hvis vi skal tabe” siger en eller anden.

Der er nu kommet en del gamle lærere jeg ikke kender. Nogle af dem ligner smede pga af deres blå fulddragtsoutfit. To ganske pæne piger sætter sig ind foran, begge 1.G’ere (Glimrende!). Det er sjældent at nogen kikker herned mod mig og Jens som reporterer deres opførsel. “Neeeeeej” og “hold kæft hvor vi taber” siger en. “19-19″ hører jeg svagt en sige. Jeg bemærker at nogle af computerene er blevet pakket væk igen. Mange af drengene har sjove ansigtsudtryk når de sidder og ser på skærmen. En person gaber højlydt at bare det, at jeg ser ham gøre det, forårsager at jeg også gør det, GAAAAB. Det ser ikke ud til at være den spændende kamp som eleverne har plaget læren om at skulle se.

To af drengene slås på puderne. Brian er en af dem, og en siger til ham, at “Brian prøv lige at være lidt flink også give dem madrassen”. Angiveligt er det for sjov. De får heller ikke madrassen. Det er ved at blive ret kedeligt at reportere dette. Det syntes Jesper angiveligt også, for selvom han burde skrive en reportage af dette, så ser han ud til at være forsvundet (sproget er irriterende, han ser jo teknisk set ikke ud til at være noget, for jeg kan ikke se ham).

Jeg bemærker at den underlige mode med at tage strømperne uden på bukserne er ved at brede sig. Den er mest populær høs de yngste elever.

Hen imod slutningen her er der kommet, utrolig nok, endnu mere mennesker. Der står en del ude til højre. Publikum brokker sig højlydt. Jeg tror, at vi taber. Jeg beslutter mig i kedsomheden for at skrive til min kæreste (Louise). Også oppe bagved er der ved at samle sig en pæn del tilskuere. En eller anden siger, at vi er bagud… Og så nogle tal jeg ikke når at opfange.

Der har ikke været nogle positive udbryd fra publikum i et stykke tid. “Nu vinder Danmark 24-23…” siger en. Vi er nok bagud med en smule og der er forhåbentlig ikke meget tid igen. “Jeg gider ikke se mere, nu har de tabt” siger en og går sin vej. Situationen er måske ret håbløs.

Publikum udbryder glædeligt “åhåhåhåhå”. Det er svært at sige hvad der er sket, selvom de følger det op med at han er heldig. Et kæmpe “NEEEEJ” Overdøver mine tanker. Tilsyneladende missede en eller andet noget vigtigt; forspildte en god chance. Flere “Nej for helvede da” følger. “Jaa!” lyder det, efterfulgt af klap. Det er en mere eller mindre tilfældig seance fra mit perspektiv. Ja, nej!, nej, ja. Min kedsomhed tager over og jeg begynder at læse filosofi på min yndlingsdiskussionsside: IIDB.org.

En del forlader rummet uden at sige noget. Måske er kampen slut. Kun få kikker på skærmen nu. Jesper er vendt tilbage, eller i det mindste vendt tilbage ind i mit blik. Stort set alle ser ud til at forlade området, kampen er slut.

Lærens kommentarer

Din tekst er en mærkelig hybrid mellem flere forskellige genrer.
Du anvender ikke særligt mange af de virkemidler, der er kendetegnende for reportagen. Her savner jeg især den historie, der skal fange læseren, og de sproglige træk, der er karakteristisk for den fortællende journalistik.
Du arbejder hverken med berettermodellen eller kommodemodellen som komposition. Du beskriver meget få sanseindtryk – og når du gør er det på en distanceret og nøgternt registrerende måde (det modsatte af “new journalism”). Du virker i det hele taget som en iagtager, der ikke er særligt interesseret i situationen – og det er måske reel nok – men det bliver et problem, når du skal formidle oplevelsen af at være til stede.

Du opstiller i stedet dit eget lille eksperiment, hvor det kommer til at handle om, hvordan du kan opleve scenaiet, når du ikke kan se skærmen. Du flytter dermed fokus fra “scenen” til dét der foregår inde i dit eget hoved. Som du selv skriver: “det er lidt sjovt at sådan sidde og skrive hvad man tænker”…..
Men det er – i dette tilfælde – hverken særligt underholdende eller en særlig vellykket reportage.

Positive træk er at du holder nutidsformen, og at du i din rolle som iagtager, får inddraget mange af de hændelser der omgiver begivenheden (omend opremsende og uden narrativ sammenhæng).