Klart Sprog, Klart Sind

På den første dag kom du gående et sted (i modsætning til at gå et ikke-sted, hvad det så end er) da det uheldige skete, at du fik syreregn i dine øjne, som øjeblikkeligt frarøvede dig dit syn. Det var en sørgelig dag. Men du havde stadig fire sanser tilbage.

På den anden dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, da ulykken skete. En giftslange (opfindsomt navn, en slange der kommer gift ud af. Lidt ligesom en vandslange er en slange med vand? Så hvis man sætter en pumpe ud i havet, har man så en havslange? Og hvad så hvis man opfinder en pumpe der kan pumpe jord og graver den ned i haven? En haveslange?) der havde kamufleret sig som en lugtløs (så den ikke blev opdaget af hunden) lygtepæl sprang frem og bed dig i næsen. Takket være dit høje skrig, kom der hurtigt hjælp og du slap med livet i behold. Uheldigvis overlevede din lugtesans ikke den kraftige slangegift. Men du havde stadig tre sanser tilbage.

På den tredje dag kom du gående et sted med din førerhund, Hørfunder, og din surikat (Timon er en surikat) som hed Monti. Men Hørfunder kunne ikke lide Monti, eller måske kunne den godt lide Monti, i hvert fald løb den efter Monti. Dette resulterede i, at du blev trukket afsted og løb ind i en lygtepæl. Dette gav dig hovedpine og gav dig en hjerneskade (en meget klog fugleart?). Dette gjorde at du udviklede sygdommen Charcot-Marie-Tooth i en særlig version der tog din berøringssans fra dig. Men du havde stadig to sanser tilbage.

På den fjerde dag kom du gående, som nu var blevet svært da du ikke kunne mærke at du gik i dine fødder, sammen med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, og din papegøje, Kemær, på skulderen. Din papegøje fortalte dig hvornår du skulle sige av når der skete noget slemt for dig, men det var meget usandsynligt, at der skulle ske noget med dig. Men dette var åbenbart usandsynlighedernes dag for en jæger troede fejlagtigt, at han måtte skyde din papegøje, så det gjorde han. Men fjolset kunne ikke finde ud af at ramme ordentligt, så han skød papegøjen i foden og den skreg af smerte i flere timer i træk. Da den jo var placeret ved dine ører og skreg så forfærdelig højt blev dine ører ødelagt. Men du havde stadig en sans tilbage.

På den femte dag kom du kørende i din rullestol med din førerhund, Hørfunder, din surikat, Monti, din papegøje, Kemær, og din elektriske ål, Tørms, der gav strøm til din rullestol. Men, du kom altså kørende da det mest usandsynlige men stadig mulige indfandt sig: Da du ville køre en tur forbi McDonalds og købe mad, betalte du ved hjælp af din papegøje som fløj hen med pengene og tilbage med maden, mens at din surikat og hund skræmte de andre i køen og din status som handikappet gav dig lidt medlidenhed. Da du så fik maden opdagede du, at maden var fordærvet i en uhyrlig grad. Den var så usund, at din smagssans med det samme stoppede med at fungere. Så da havde du ikke flere sanser tilbage.

Reglisme

En historie skrevet i anden person.

politiken.tv/bagsidentv/desjove/article679173.ece

En smule harmløst, men det er godt at se at folk IKKE gør modstand overfor ideen.

Edit: Jeg havde glemt at skrive ‘ikke’ tidligere, så jeg fremstod som en modstander af H+. Det var en fejl.

Jeg fandt på et godt eksempel for at illustrere denne fejlslutning. Kort fortalt er fejlslutningen dette: Hvis noget kommer efter noget andet, så er det pga. det andet.

I fjernsynet og aviserne kan man læse om hvordan vejret bliver i fremtiden. Der er en ret stor sikkerhed forbundet med en dags forudsigelserne. Således kunne vi ræsonnere at fordi, at forudsigelserne om vejret kommer før vejret, så bliver vejret som det bliver pga. forudsigelserne om det.

Jeg sad lige og kikkede nærmere på de fejlslutninger jeg stadig ikke kender og opdagede til min forbavselse, at en anden end mig havde opdaget sprogets princip om det mest sigende udsagn! Utroligt!

www.fallacyfiles.org/somernot.html

Hvis kaldes en smiley fordi, at det er en navneform af ‘smile’, burde en så ikke hedde sadey? Angrey (Lyder også som Angry)? Madey?

Burde ikke også kunne kaldes happey? Gladey?

Hvad så med Skal den kaldes for winky?

Og :’( for cryey? Criy?

Jeg er generelt blevet mere og mere positiv overfor Steam. Steam er en spilplatform. Den downloader spil for en, finder servere, opdaterer ens spil, fungerer som en IM etc. gratis. Dejligt!

På det seneste har mange udviklere fundet på, at de gerne vil sælge spil billigt på Steam. Dette har forårsaget at jeg har købt spil som World of Goo til den latterligt lave pris af 37,5 kr! (Genialt indie puzzle.) (Indie = independent.) Og Valve’s glimrende multiplayer zombie shooter Left 4 Dead for ca. 130 kr.

Nu er det så tid til at Ubisoft også vil prøve. De har haft tilbud på forskellige spil gennem ugen som jeg ikke benyttede mig af, men dette tilbud kunne jeg ikke modstå.

Måske har spilproducenterne (nogle?) alligevel fundet ud af at det godt kan betale sig at sætte prisen ned. Valve’s indtjening steg i hvert fald 3000% den weekend hvor de solgte Left 4 Dead billigt.¹

Noget tyder på at ca. 10-18% af spil er originale, i hvert fald for World of Goo.² Hvis vi antager at dette holder, så medfører det også, at hvis der bliver piratkopieret nul spil, så har man solgt nul spil. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem solgte enheder og piratkopiering.

1g4tv.com/thefeed/blog/post/693342/Live-Blog-DICE-2009-Keynote—Gabe-Newell-Valve-Software.html#readmore – Læs artiklen, den er meget spændende.

22dboy.com/2008/11/13/90/

Det hævdes nogle gange, at det er spild af tid at diskutere politik fordi at ens holdninger er baserede på næsten statiske eller statiske (subjektive) værdier. Men dette er en fejl. Begrundelsen for dette antager, at man har ræsonneret korrekt ud fra sine værdier, men det er ganske muligt at man ikke har det samt at det er muligt at man har overset noget etc.

Givet at man gennem en god diskussion kan finde ud af at man har valgt det forkerte parti ifht. til sine værdier, så er det muligt at skifte holdning gennem politisk diskussion, og derfor er det ikke spild af tid.

En anden ting er, at selvom ens værdier måske er næsten statiske, så er det ikke helt statiske. Typisk ville en hård oplevelse ændre nogle værdier. Fx ville et mord på ens forældre af en narkoman ændre ens værdier ifht. narko eller mord. (Og ja, jeg er bevidst uklar med hvad en værdi er for noget.)

Koncept

Et nyt politisk parti i en tid hvor der er brug for det. Partiet skal fokusere på informationsteknologiske aspekter som fx: anonymitet på nettet, fildeling, internet til danskerne, Danmark som et IT-land, censur og ytringsfrihed, medier etc.

Udover det, så skal partiet ikke have nogle faste holdninger. Hvad de enkelte medlemmer stemmer i folketinget må de selv om.

Refleksioner om partier

Hvem siger, at partier skal være enige om stort set alting? Kan partier ikke bare være samlinger af personer der er enige om en bestemt ting? Hvorfor kun være medlem af et enkelt parti af gangen? Ville det ikke hjælpe med at bekæmpe blokpolitikken hvis det var sådan her?

Hvad?

Der ser ud til at være mindst to forskellige funktioner af ‘og’. Jeg har hidtil ikke kunne finde på et eksempel på dette, men jeg stødte på et engelsk et i forbindelse med mine studier af ræsonnering:¹

1. So, it should satisfy a principle called distribution: if a formula p follows defeasibly from both q and r, then it ought to follow from their disjunction.²

Her bruges ‘og’ i den grammatiske betydning. Hvis man tolkede det ovenstående ‘og’ som et logisk ‘og’ så er det påståede tydeligvis falsk: Hvad der følger af (p∧q) følger ikke nødvendigvis af (p∨q).

Men forstås det som et grammatisk så er det sandt: Hvis noget følger fra p og følger fra q, så følger det fra p eller q. (Fordi: Fra en konjunktion følger en konjunkt (dom); fra en dom følger enhver disjunktion hvor den dom indgår.)

Hypotese

Det grammatiske ‘og”s funktion er at anvende prædikater på flere led.³ I det ovenstående tilfælde vil man gerne anvende prædikatet ‘ follows defeasibly from’ på flere ting: p og q. Dog kan det skabe forvirring når der er tale om domme som i (1).

Test

Hvis hypotesen er rigtig, så kan vi fremstille analoge eksempler ved blot at finde på en sætning med samme egenskaber som ovenover. Lad os prøve med en egenskab af gangen:

Første egenskab (prædikat på flere led):

2. Torben og Peter er dumme.

Det virker. Den ovenstående sætning kommunikerer at begge personer har prædikatet ‘er dum’.

Det ovenstående ‘og’ er i øvrigt også muligt at tolke som et logisk ‘og’, hvilket giver en anden betydning. Man kan tolke det således at prædikatet tilskrives leddet ‘Torben og Peter’ i stedet for ‘Torben’ og ‘Peter’ enkeltvis. Hvis man gør det, så kan det tolkes til at de er dumme sammen/i hinandens selskab.

Vi tilføjer den anden egenskab også (begge led er domme):

3. Hvis p og q er svære at forstå, så er q svært at forstå.

Hvis vi tolker ‘og’ som et grammatisk, så er det sandt. Dette er let at se hvis vi skriver hele sætningen ud:

3′. Hvis p er svær at forstå og q er svær at forstå, så er q svært at forstå.

Form: (Fa∧Fb)→Fb

Definitioner: Fx ≡ x er svær at forstå; a og b er p og q, henholdsvis.⁴

Bemærk at ‘og’ nu igen kan have en logisk betydning i (3).

Hvis man tolker ‘og’ i (3) til at være et logisk ‘og’, så er det forkert. Hvis det er svært at forstå to domme sammen, så følger det ikke, at det er svært at forstå den ene. Det kunne jo være, at det var den anden der blot var utrolig svær at forstå. Dette er en fallacy of composition. Hvis helheden er svært at forstå, så følger det ikke, at delene af helheden er svære at forstå. Vi kan omskrive (3) til dette for at gøre den logiske tolkning mere tydelig:

3”. Hvis ‘p og q’ er svær at forstå, så er q svært at forstå.

Form: Fc→Fb

Definitioner: c er ‘p og q’.

Mulig forklaring på fænomenet

Ideen i at forkorte sætninger på denne måde er nok at spare tid på at skrive/snakke. Man kunne blot gentage prædikatet for hvert led. Hvis man gør, så er det ikke muligt at misforstå længere som vi så i (3′).

Andre bemærkninger

1.

Sproget har visse foranstaltninger der gør det sværere at misforstå. Fx er der et ‘both’ i (1) som implicerer at der er tale om flertal. Hvis man fjernede ‘both’ ville man kunne komme i tvivl om hvad (1) betyder.

Der forsvinder et ‘e’ i svære i (3”) når man begynder at konstruere sætningen som om, at p og q er et led.

I (2) ville der havet stået ‘dum’ hvis ‘ Torben og Peter’ skulle betragtes som et led.

2.

Jeg har antaget at dansk og engelsk er ens i denne sammenhæng. Det ser ud til at være sandt.

1Dette lyder måske som om at jeg ingen begrundelse har for min tro, men sandheden er at jeg er stødt på flere eksempler gennem tiden men har ikke fået skrevet dem ned.

2plato.stanford.edu/entries/reasoning-defeasible/

3Med ‘led’ mener jeg navneord, stedord og alt andet der kan have samme funktion i en sætning (være grundled).

4Bemærk denne lignende forkortelsesmetode.

Bare en lille hurtig kommentar på en konklusion man ofte ser men som ikke følger. Forfatteren mener stort set altid det han/hun ikke skriver i dette tilfælde.

Den typiske situation er denne:

En lang kritik af et argument afsluttes med, at vi ikke har nogen grund til at tro at det som argumentet søger at bevise er sandt.

Eksempel:

Pga. dit og dat ved dette teleologiske argument som er utilfredsstillende, så vi har ingen grund til at tro er teisme er sand.

Men dette følger ikke. Det man typisk mener når man skriver en sådan konklusion er blot, at det argument man lige har analyseret ikke giver nogen grund til at tro at teisme er sand. Det kunne jo være at der var et andet argument der gav en grund til at tro.

Opdatering

Dette er relateret men dog ikke helt analogt til Bad Reasons Fallacy.¹

1www.fallacyfiles.org/badreasn.html