Afleveret som dansk A eksamen, 2009. Karakter 12.
—
Indledning
Jeg skal diskutere forholdet mellem religion og videnskab. Dette er en meget stor opgave, at stille en sølle gymnasieelev; Tusindvis af sider er blevet skrevet om dette. Alligevel vil jeg forsøge at diskutere forholdet mellem disse to.
Konflikt eller ej?
En åbenlys ting, at se nærmere på når man skal diskutere forholdet mellem disse to, og to ting generelt, er at se på om de er konsistente. Konsistens i denne forstand har med sandhed at gøre. Man spørger om de begge, religion og videnskab, kan være sande på en gang.
På første side i opgavesættet er der et citat af Albert Einstein som er meget interessant for denne diskussion.i Einstein er ikke den første der har ment, at religion og videnskab er konsistente. Det har generelt, med naturvidenskabens fremgang siden midten af 1800-tallet, været i de religiøse tænkeres interesse at postulere, at religion, især deres religion, er konsistent med videnskaben. Dog har ikke alle religiøse tænkere eller udøvere valgt denne fremgangsmåde. (Mere om dette senere.) Det interessante ved citatet, er Einstein mente, at religion ikke sagde eller burde sige noget om fakta, men kun om værdipåstande, herunder etik og moral.
Vi skal her være yderst opmærksomme, for der er en kolossal forskel på, at sige, at religion ikke bør sige noget om ikke-værdidomme (fakta), og at religion ikke siger noget om fakta. Den første påstand er præskriptiv eller normativ; Det fortæller noget om hvordan noget bør være. Den anden påstand er beskrivende eller deskriptiv; Den fortæller noget om hvordan noget er. Generelt er filosoffer enige om, at man ikke kan slutte fra den ene til den anden. Når det sker, så kaldes det for en naturalistisk fejlslutning. (Og problemet med forholdet mellem dem kaldes for er-bør problemet.)
Hvis Einsteins udsagn betragtes som deskriptivt, så er det forkert. Religion udtaler sig generelt om mange faktaspørgsmål. Fx: Liv efter døden, biologi (evolution, og livets udvikling) og kosmologi (universets udvikling). Man behøver ikke læse meget i religiøse tekster for at finde ud af dette. Eksempelvis starter “vores egen” kristne bibel med at fortælle hvor verdenen og menneskerne kommer fra. Dette er deskriptive påstande.
Hvis Einsteins udsagn betragtes som normativt, så er det kontroversielt om det overhovedet kan siges, at være sandt eller falskt på samme måde som udsagnet “Du bør gå ud og vaske op, nu!” nok heller ikke umiddelbart kan siges, at være enten sandt eller falskt. Ser man bort fra sandhedsspørgsmålet (eller spørgsmålet om kognitiv meningsfuldhed, som filosoffer kalder det), så kan man spørge sig selv om det er en god ide, at religion lader være med at udtale sig om “fakta”. Hvis religion lod være med det, så ville vi i hvert fald ikke have nogen konflikter (i.e. inkonsistenser) mellem religion og videnskab, for, som Einstein også skriver, så laver videnskab ikke nogen værdidomme; En videnskabelig undersøgelse konkluderer aldrig noget i stil med “Forældre bør bruge mere tid på deres børn.” For at konkludere sådan noget, kræves der nogle accepterede værdier. Eksempelvis, at børn bør behandles bedst muligt. Videnskaben er i denne forstand værdifri.
Så, hvis vi antager, at det er godt hvis religion lod være med at udtale sig om fakta, så kan vi se på det næste spørgsmål: Er det en praktisk mulighed? Svaret er åbenlyst og stensikkert: Nej. De forskellige religioner vil ikke se sig tilfreds med, at deres område bliver reduceret til værdidomme. De vil hellere slås som de gør i USA p.t.
Det er også værd at bemærke, at hvis man reducerer religions område til værdidomme, så medfører det ikke, at religion har eneret til dette område. Der er mange andre tankegange der har noget, at sige om værdier. Fx politiske ideologier og etiske systemer. Der er ingen grund til at tro, at religion skulle have eneret til dette område. Hvis man troede det, så ville man essentielt redefinere religion til noget lign. etik.
Einstein er ikke den eneste der har prøvet denne vej for at ‘redde’ religion fra videnskab.ii En anden videnskabsmand, Stephen J. Gould, forsøgte også at vise, at religion og videnskab er konsistente. Han kaldte sit forslag for non-overlapping magisteria, NOMA. Hans forslag var stort set identisk med Einsteins. Og, af de samme grunde som dem har jeg skitseret ovenover, er hans forslag ikke blevet accepteret generelt af videnskabsfolk eller tænkere (herunder filosoffer).
New Atheism
Debatten om videnskab og religion er blevet genoplivet for nyligt, da flere forfattere begyndte, at skrive religionskritiske bøger. Denne bevægelse er kendt som New Atheism. Bagmændene bag denne bevægelse er Richard Dawkins (The God Delusion), Daniel Dennett (Religion as Natural Phenomena) Sam Harris og Christoffer Hitchens (The End of Faith, A Letter to a Christian Nation). Disse er blevet kendt som de fire ryttere (The Four Horsemen). Dette spiller på en gammel myte om fire ryttere der kommer før dommedag.
Jeg vil kommentere på en artikel bragt i Politiken den 27. oktober 2007. I denne artikel interviewes Richard Dawkins bl.a. om forholdet mellem religion og videnskab. De meste af artiklen handler dog ikke om dette forhold. Da han blev spurgt om hvornår han selv mistede troen, så svarede han, at det skyldtes, at han lærte biologi. Mere specifikt så var det fordi, at han lærte evolutionsteorien. Denne forklarer på en elegant måde den biologiske forskellige og kompleksitet vi observerer. Før at evolutionsteorieniii blev udtænkt var der ingen god naturvidenskabelig forklaring på hvorfor, at der var så mange forskellige dyr og hvor de stammede fra. Folk havde, åbenbart, brug for en forklaring og kunne ikke nøjes med uvished, så de fandt på en supernaturlig forklaring: Gud havde villet det sådan.
Da der så blev fundet en naturvidenskabelig forklaring på tingene, så blev gud skubbet væk. Dette fænomen, at religion (jeg tillader mig, at benytte det synonymt med supernaturlig her) oprindeligt forklarede noget, men at man så fandt en naturlig forklaring på det senere, kaldes for hullernes Gud (God of the gaps). Navnet er indlysende, da Gud (det supernaturlige) udfylder “huller” i vores viden. Når vi så finder noget viden, at fylde hullet op med (for at fortsætte metaforen), så er der ikke længere plads til Gud i hullet. Man skal således finde et nyt hul til Gud hvis man stadig ønsker at tro på ham. Et andet eksempel på dette fænomen er torden. Før i tiden blev torden forklaret supernaturligt med fx Tors hammer, men så fandt man en naturlig forklaring (spændingsforskelle i skylagene), og den supernaturlige blev derfor unødvendig. Ud fra en masse lign. observationer, kan man således lave et induktivt argument for, at alle huller i vores viden der er fyldt med en supernaturlig forklaring med tiden vil blive byttet ud med en naturlig forklaring. Der er således ikke brug for Gud til at forklare noget med mere.
Dawkins fortsætter med at fortælle, at han vil gøre alt for at undgå, at blive kaldt ind som vidne i en retssag i USA. Det han hentyder til, er retssagerne om evolution og intelligent design (ID) i skolerne i USA.iv I den amerikanske grundlov (konstitution) står det tydeligt, at skolen ikke må give en religion fordele frem for andre. Dette gælder åbenbart også ateisme, som ikke er nogen religion. Ideen er, at der ikke må blive undervist i evolution i skolen hvis dette kan forårsage, at folk bliver ikke-religiøse. Det er en lidt underlig argumentation, da man ligeledes kunne forbyde undervisning i historie, da folk kan blive ikke-religiøse af at lære om grusomheder i verdenshistorien, specifikt kirkens egne eller dem i 2. verdenskrig. Eller forbyde undervisning i religionslære, da folk har det med at blive ikke-religiøse når de opdager, at der findes andre religioner end deres egen, og at de alle påstår at være sande. Maksimalt en af dem er sande, og minimalt er ingen af dem sande.v
Dawkins siger dog, at siden, at der findes religiøse videnskabsfolk, så er det muligt at forene de to verdenssyn. Hvis man tager ‘forene’ til at betyde, at de er konsistente, så er dette en fejlagtig argumentation. Det følger ikke, at hvis nogen tror på p og q, at p og q er konsistente. Folk tror nogle gange på inkonsistente ting. Det gør videnskabsmænd også. Der er ingen grund til at sætte dem op på en høj piedestal. Dawkins siger dog også, mere forsigtigt, at evolution ikke implicerer, at Gud ikke findes, men at man evolution medfører, at der ikke længere er nogen tungtvejende grunde til a tro på Gud. Således åbner han op for, at der kan være andre grunde, men at han ikke finder dem særlig gode.
Det siges nogle gange, at videnskaben ikke kan svare på de grundlæggende spørgsmål som “Hvem er jeg?” “Hvorfor er jeg?”. Måske skyldes det, at disse spørgsmål er så vage, at det ikke er til at finde ud af hvad de egentligt betyder. I filmen Anger Management laver de denne pointe med det første spørgsmål. Hovedpersonen bliver spurgt om hvem han er. Han fortæller så hvad han arbejder med, hvor gammel han er, nogle typiske personlighedstræk etc., men ingen af disse bliver betragtet af underviseren som et svar på hvem han er.
Hvis de grundlæggende spørgsmål er etiske eller andre værdirelaterede spørgsmål, så er det rigtigt, at videnskaben ikke kan svare på disse. Hvis de grundlæggende spørgsmål er noget som “Hvordan opstod mennesket?”, så kan videnskaben godt svare på dem.
Religionsparasitten
En anden måde at se på forholdet mellem religion og videnskab, er at se på hvordan de anser hinanden.vi Lad os begynde med videnskaben. Traditionelt har videnskaben ikke beskæftiget sig med religiøse emner; Der har været en berøringsangst overfor det religiøse. (Som Lone Frank også nævner i udsendelsen Religionsparasitten.) Denne er dog forsvundet nu; Videnskaben studerer nu religiøse på mange forskellige måder. Man studerer religiøse i kognitiv psykologi ved at skanne deres hjerner mens de får religiøse oplevelser. Man studerer sammenhængen mellem religion og andre ting, såsom intelligenskvotient (IQ), løn, glæde etc. Man forsøger også at forklare hvorfor, at folk bliver religiøse. Nogle mener dog, at det er forkert, at studere religion overhovedet inkl. religiøse og deres adfærd. Dog er det ikke den holdning der er den herskende i det videnskabelige miljø, der, som altid, er drevet af nysgerrighed. Dennett bruger over 100 sider i hans bog Religion as a Natural Phenomena på at begrunde hvorfor, at man bør undersøge religiøse og religion videnskabeligt.
Synet på religion som en kognitiv parasit stammer fra biologi. En parasit er ” et dyr, en plante el. en mikroorganisme som lever i el. på et andet levende væsen og ernærer sig heraf, fx bændelorm, lopper og mistelten”.vii Analogien er, at religion er et slags tro, der “lever” i vores hjerne. Dette er alt sammen meget metaforisk, for det giver ikke mening, at tale om at ideer lever. For at forstå analogien i detaljer skal man kende til memteori. Dette er dog for langt væk fra dette essays kerne, at inddrage, så jeg vil blot henvise den interesserede læser til at se nærmere på det.viii
Stadig vil jeg dog godt forklare nærmere hvordan biologer (inkl. Dawkins og Lone Frank) ofte ser på religion. De ser det som et biprodukt af nogle naturlige funktioner i hjernen. Evolution “vælger” ting ud fra deres overlevelsesværdi. Nogle gange sker det, at et træk et generelt godt for overlevelsen af et dyr, men i visse tilfælde dårligt. En analogi fra naturens verden er visse insekters søgen efter lys. Dette træk er generelt et godt træk, da det på en eller anden måde forårsager, at dyret har en større chance for at overleve. I naturen findes der kun en eller to stærke lyskilder: Solen og Månen. Men nu har mennesket opfundet deres egne lyskilder. Disse tiltrækker også disse insekter, som da flyver direkte ind i pæren og dør.
Sådan er det angiveligt også med religion. Dawkins peger på lydighed overfor ens forældre som et træk, der hjælper religion på vej. Dette træk er generelt godt for mennesker, men i visse tilfælde er det dårligt.
I den føromtalte udsendelse siger Lone Frankix, at med det samme, at videnskaben starter med at studere religion, så mister den sin hellighed og derfor findes der ingen Gud i himlen. Dette er dog noget sludder. Det kan sagtens være, at religion er et naturligt fænomen, som man kan studere videnskabeligt, men at Gud stadig findes.
Senere i samme udsendelse kommer der en teolog på banen. Formentlig som kontrast til ærkeateisten Lone Frank. Han forsøger, at opdele religion og videnskab, og ser dem som konsistente. Hans inddeling er noget vag, så jeg kan ikke engang diskutere den, da jeg ikke ved hvad han mener. Dette er typisk for teologer. Hvis de sagde noget konkret, så ville man kunne tilbagevise deres påstande, men hvis de siger noget vagt, så kan man ikke tilbagevise deres påstande.
Men det giver alligevel en indgangsvinkel til at diskutere anden del: Hvordan ser religion på videnskaben? Historisk set, så har der været forskellige meninger. Nogle kirker og traditioner har holdt fast i videnskaben og ment, at den er konsistent med religion. Andre har forsøgt at dæmpe videnskaben med magt. Tænk på Galileo Gallilei, som blev spærret inde i sit hus af den katolske kirke. Der var også en anden der blev brændt på målet. Begge fordi, at de lavede udtalelser der var i strid med den katolske kirkes lære. Selv har Gallileo katolik. Den katolske kirke indså dog, at det var bedst, at forsøge at alliere sig med videnskaben i stedet for at bekæmpe den. I dag findes der rigtig mange dygtige katolske videnskabsmænd.
Af kirkelige traditioner der bekæmper videnskab, er det lettest at se på USA. De mange forskellige evangeliske protestantiske kirker derovre må siges, at have gjort et godt stykke arbejde, for kun omtrent halvdelen af USA’s befolkning tror på evolution samt alt den videnskab der hænger sammen med evolution. (Fx geologi, dateringsmetoder.) Kirken I Danmark har ikke været anti-videnskabelig, som følge heraf, bl.a., har Danmark den næst højeste procentvise andel af befolkningen der tror på evolution. Herhjemme er det mig bekendt kun Jehovas Vidner der er anti-videnskabelige. Danmark har tradition for ikke at være ekstremistiske, dette er et eksempel. Omvendt står det dog til på Færøerne, hvor der er masser af fundamentalistiske kristne.
Afslutning
Jeg vil slutte af med en opsummering.
Jeg har argumenteret for at der er en klar konflikt mellem religion og videnskab. Jeg har argumenteret for, at forsøg på at inddele dem slår fejl, hvis man ser dem som deskriptive, og hvis man ser dem som præskriptive er der intet håb for at de vil virke. Jeg har argumenteret for, at supernaturlige forklaringer med tiden vil blive udskiftet med naturlige, og at vi derfor har god grund til a tro, at ingen supernaturlig forklaring er sand. Jeg har kritiseret den praktik der er i de amerikanske domstole med, at hvis noget kan forårsage ændringer i religiøsiteten hos en person, så bør der ikke undervises i det. Jeg har kritiseret den påstand, at videnskaben ikke kan svare på grundlæggende spørgsmål ved at vise, at disse er mere eller mindre vage, og der derfor ikke er noget spørgsmål at svare på før de bliver afklaret. Jeg har forklaret hvordan videnskaben, specifikt, biologer, ofte ser på religion og hvorfor, at det anses som en parasit eller et biprodukt af evolution. Jeg har skitseret hvordan forskellige religioner og traditioner ser og så på videnskaben.
i Citatet er:
“(…) Videnskaben kan kun bekræfte, hvad der er, men aldrig, hvad der burde være, og indenfor dens domæne er værdidomme af enhver art værdiløse. Religion har på den anden side kun at gøre med vurdering af menneskelig tænkning og handlen: Den kan ikke med nogen ret tale om kendsgerninger og forbindelse mellem kendsgerninger. Efter denne fortolkning må den tidligere velkendte konflikt mellem videnskab og religion tilskrives en fejlbedømmelse af situationen. (…) Situationen kan udtrykkes ved et billede:
Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind. (…)”
ii I øvrigt underligt, at han ville det, da han selv var ateist overfor de normale monoteistiske guder.
iii Lidt misvisende, da der historisk set har lavet mange forskellige. Der er naturligvis tale om Darwins evolutionsteori. En af de gamle græske filosoffer, mente at livet havde udviklet sig fra havet. Et godt gæt må man sige. Også i 1800-tallet var der forskellige evolutionsteorier, men ingen af dem var slået meget igennem. En nævneværdig en er Lamarckisme. Essentielt er det ideen om, at egenskaber kan nedarves. Hvis man snakker med folk kan man stadig finde nogne der tror på denne teori endnu. Eksempelvis tror mange, at lillefingere vil forsvinde pga., at man ikke bruger den. Hvis man vil vide mere om dette så se Richard Dawkins’ The Blind Watchmaker.
iv Se bagsiden af opgavehæftet.
v Ud fra disse kendsgerninger og lidt flere, så kan man opstille et godt argument for alle religioners falskhed. Jeg henviser den interesserede læser til filosof Raymond D. Bradleys essas hvis titlen jeg ikke kan huske. Filosof David Hume har også skrevet om det i hans essay om religion.
vi Tilgiv mig for min personificering er termerne. Det er naturligvis ikke religion i sig selv der ser noget. Det er de religiøse og præsterne. På samme måde med videnskaben. Det er videnskabsmændene der ser noget, ikke videnskab selv. Det ville være noget vrøvl.
vii Politikens Nudansk Ordbog, 2005.
viii Memteori blev oprundet af Richard Dawkins i hans bog The Selfish Gene. Det blev uddybet i hans senere bøger. Andre forfattere som Dennett tog det også til sig. En introduktion til emnet er skrevet af Susan Blackmore og hedder The Meme Machine.
ix Bemærk det sjove i, at man ikke blot kan benytte forfatterens efternavn i dette tilfælde, da man således ville referere til en kvinde som Frank.
