Klart Sprog, Klart Sind

Den tidligere omtalte bog, “Free Culture” af Lawrence Lessig, findes også i den dansk udgave, “En Fri Kultur”. Dette opdagede jeg da jeg søgte på forfatterens navn på bibliotek.dk.

Bogen kan findes her. Jeg vil igen anbefale folk med interesse i ophavsret-lovgivningen at læse den. Den er ganske informerende.

“[W]hat follows from a true premiss must be true” (The Problems of Philosophy, p. 60, link)

Wrote Russell as an example of a principle of logic that is more self-evident than the inductive principle. If we were to formalize this we would perhaps write it like this:

E1. □[([∀P][Q∧Q⇒P])→P]¹

Or perhaps just just in propositional logic:

E2. □(P→Q) where “P” means P is true and P implies Q.

As the reader of my blog should know by now, the modal fallacy consists of trusting language and placing the modal operator of necessity in the consequence instead of before the conditional:

E3. P→□Q

However we could also put the modal operator somewhere else in our formalization:

E5. P□→Q

Operators solely ‘work on’ whatever is to the right of them.² Thus the modal operator in (E5) works on the material conditional and not the proposition to the left of it. Similarly in (E2) the modal operator works on the parentheses-set which is treated as a single entity.

(E5) is closer to normal english (and danish) than (E2) which we can express in normal english like this:

E4. Necessarily, if P follows from Q and Q is true, then P is true.

Consider the sentence:

E5. If P follows from Q and Q is true, then P must be true.

(E5) is a reformulation of (E2). (E5) is worded like it would be by a normal english speaking person. In (E5) it may seem as though the modal operator is intended to work on the consequent. Indeed some people think this and commit the modal fallacy.

However the modal operator may also be thought of as working on the second part of the “if, then” clause, that is, the “then” part. The only problem with this interpretation that I know of, is that it makes the operator work on something that is to the left of it instead of to the right of it: Because “then” is to the left of “must” in (E5).

Notes

Når man bliver anklaget for at “spille med ordene” eller deltage i en “ordleg”, så fristes man til at citere:

“Your questions refer to words; so I have to talk about words.” §120, PI.

Hvor meget bør man veje? Jeg reflekterer over nogle videnskabelige undersøgelser og overvejer konsekvenserne af at være normalvægtig og overvægtig.

Overvægt er sundhedsskadeligt eller er det?

Wikipedia om overvægt:

While the negative health outcomes associated with obesity are accepted within the medical community, the health implications of the overweight category are more controversial. The generally accepted view is that being overweight causes similar health problems as obesity just to a lesser degree. Adams et al. estimated that the risk of death increases by 20 to 40 percent among overweight people. and the Framingham Heart Study found that being overweight at age 40 reduced your life expectancy by three years.

Flegal et al., however, found that the mortality rate for individuals who are classified as overweight (BMI 25 to 30) may actually be lower than for those with an “ideal” weight (BMI 18.5 to 25).¹

Den omtalte undersøgelse er foretaget af repræsentative udvalg af den amerikanske befolkning. Så vidt jeg ved, så er der ingen grund til at tro at nogle lign. tal ikke skulle være rigtige i Europa og Danmark også.

Sygdomme relateret til vægt

Wikipedia citerer to kilder til påstanden om at overvægtige lever længere i snit. Det er relevant at se på hvad de forskellige grupper dør af. Den første er en artikel i New York Times der omtaler undersøgelsen, og den anden er en oversigt over selve undersøgelsen. Kilde et skriver at:

[...] they report that overweight people have a lower death rate because they are much less likely to die from a grab bag of diseases that includes Alzheimer’s and Parkinson’s, infections and lung disease. And that lower risk is not counteracted by increased risks of dying from any other disease, including cancer, diabetes or heart disease.²

Jeg vurderer at det er langt værre at få Alzheimer’s eller Parkinson’s syge (begge sygdomme der påvirker ens sind) end det er at få kræft eller hjerteproblemer. Diabetes vurderer jeg til at være medium irriterende. Kilden skriver dog ikke noget om risikoen for at få disse sygdomme kun om risikoen for at dø af dem. Det kunne godt være at begge grupper får sygdommene lige ofte, men at normalvægtige dør oftere eller hurtigere af dem end overvægtige. Det er ikke nødvendigvis en god ting at leve længe med en sådan sygdom. Dette kan dog afhjælpes ved selvmord eller lign.

Andre effekter af overvægt

Overvægt har andre effekter på ens liv end de direkte effekter på ens sundhed. Fx bliver der, måske både bevidst og ubevidst, diskrimineret mod overvægtige, og jeg tror at overvægtige personer, især af hunkøn, har sværere ved at finde partnere. At hunkøn er mere påvirkede skyldes at de lever efter nogle strammere skønhedsidealer. Diskrimination påvirker nok overvægtiges lykke i livet i negativ retning. Jeg har dog ikke kunnet finde nogen undersøgelse om forholdet mellem vægt og lykke i livet.

En autoritær kilde skriver at der er en sammenhæng mellem dårligt selvværd blandt børn og overvægt.³ Givet at ens barndom er vigtig for dannelsen af ens personlighed, så er det meget vigtigt for forældre at deres børn ikke lider af overvægt selvom det måske er sundere for dem. Når børnene bliver ældre, så kan de selv vurdere om de vil være overvægtige eller ej. Det er bemærkelsesværdigt at sammenhængen mellem at man selv tror at man er overvægtig og dårligt selvværd er endnu stærkere end sammenhængen mellem dårligt selvværd og overvægt.

Alderen og partnere

I det tidlige liv ca. alderen fra man er barn til man er 30 er det vigtigere at være i stand til at finde nye partnere end senere i livet hvor man oftere har fundet sig en langvarig partner. Når man først har fundet sig en langvarig partner, så er det mindre vigtigt at ens udseende er lidt dårligere. Måske er det derfor en god ide først blive overvægtig efter at man har fundet sig en langvarig partner i livet. Indtil da bør man holde sig normalvægtig for at have de bedste chancer.

Hvad er BMI?

BMI = Body Mass Index. BMI er ens vægt i kg divideret med ens højde i m i anden.

Jeg ligger omkring 23, så jeg ligger i kategorien ”Normalvægtig”.

Noter

Hvis man har brug for en ny tøjsamling, eller blot nogle billige (gratis) grin, så tag et kik på Cafe Press’s udvalg af filosofi t-shirts!

Et par af de gode

“I doubt; therefore … I might be.”

“Will philosophize for food.”

“Don’t argue with me
I have a philosophy degree.”

“Sure, it works in practice, but does it work in theory?”

Sidder du og mangler noget at læse, og har du en netforbindelse? Så kast dig løs over en kæmpe liste af filosofiske webblogs.

Mangler du noget mere seriøst? Hvad så med at kikke på alle de artikler og essays der er blevet frit tilgængeligt på nettet? En blog er dedikeret til at samle links til dem.

Ak ja, det kan ofte være svært at finde ligesindede, så måske skulle man melde sig ind i diverse klubber organisationer for filosoffer. Jeg stødte tilfældigvis på denne, Dansk Filosofisk Selskab. Men den forlanger den uhyre, for mig, sum af 350 kr./år! (Dog 175 for stud. og andre fattige.) Spørgsmålet er om det er det værd. Jeg vil nu umiddelbart tro, at de penge har jeg givet til Ateistisk Selskab er givet bedre ud, og det drejer sig kun om 100 kr./år. Der er også andre gode organisationer såsom dem der forsvarer internettet og dem som kæmper for mere viden om stoffer.

Derudover kommer de penge jeg har doneret til diverse kunstnere hvis værker jeg godt kan lide og som de frit har lagt op på nettet.

Bør man blive ved med at skrive på en normal måde som dog lider af visse klarhedsproblemer, eller bør man formulere sig på en unormal måde som dog er klarere hvis man har lært den at kende? Jeg vælger stort set altid den sidste mulighed, men nogle mener at det er fint nok at blive ved med at skrive på en uklar måde. Jeg vil igen bruge den modale fejlslutning som eksempel. Jeg antager at mine læsere efterhånden er ved at være godt bekendte med denne fejlslutning. Hvis jeg gerne vil udtrykke mig om sammenhængen mellem sandhed og viden, så kan jeg formulere mig på to min. måder:

1. Hvis nogen ved at p, så er det nødvendigvis tilfældet at p er sand.

2. Det er nødvendigvis tilfældet, at hvis nogen ved at p, så p er sand.

(1) er uklar og man kan lave to tolkninger af den:

1. p→□q

2. □(p→q)

Nogle tolker den som (a) og dette er en fejl. Den rigtige tolkning er (b). (2) er ikke flertydig på denne måde, og det ville være enormt svært at tolke den til at være (a). Den tillader kun en fornuftig tolkning: (b).

Nu er spørgsmålet så, bør man stoppe med at bruge formuleringen anvendt i (1)? Nogle mener tilsyneladende ikke at det er noget man bør:

”We can hardly hope to reform ordinary prose so that it will accord with the niceties of our conceptual analysis. Even logicians are going to continue to say such things as [some examples]” N. Swartz & R. Bradley, Possible Worlds, p. 331

Lad os se på konsekvenserne af at fortsætte med at skrive det på den normale måde, i.e. som gjort i (1). Den åbenlyse konsekvens er at mange vil blive ved med at fejltolke hvilken dom (1)-type sætninger udtrykker. Jeg mener at dette er meget problematisk og det er vigtigt at det undgås at folk tolker forker pga. en dårlig formulering. En anden mulig konsekvens er at det er lettere at læse. Det virker ikke til at forskellen i læsbarhed er stor, men nu er jeg godt bekendt med fejlslutningen og den specielle formulering, så jeg er ikke i stand til at vurdere sikkert hvordan andre læsere vil forstå det. Det kan måske gøre det lettere for nybegyndere at komme i gang med at forstå noget filosofi.

Jeg synes at det er tydeligt at den første konsekvens er værre end den anden, og at man derfor bør undlade at bruge formuleringer der ligner (1). Man bør i stedet anvende en mere bogstavelig formulering som (2).

Det, i.e. bogstavelige tolkninger og formuleringer, er noget der er værd at diskutere nærmere. En at forsøge at tolke bogstaveligt er et fortolkningsprincip ligesom velgørenhedsprincippet er det. For at være mere tydelig, så kan vi formulere bogstavelighedsprincippet således: Man bør vælge en tolkning af en udtalelse der ligger tættest på det der er bogstaveligt skrevet. Velgørenhedsprincippet kan formuleres således: Man bør vælge den tolkning af en udtalelse man finder mest plausible. Ordet ”udtalelse” skal her forstås bredt som i enhver sætning, tekst, eller hvordan personer ellers kan udtrykke sig fx på billeder.¹ Før har jeg argumenteret for vigtigheden af velgørenhedsprincippet. Jeg har ikke ændret min holdning så meget mht. det. Det er stadig et vigtigt princip. Dog har også bogstavelighedsprincippet sine fordele. Hvis det antages at personen, S, altid eller næsten altid udtrykker sig bogstaveligt, så vil bogstavelighedsprincippet være et lettere princip at anvende i ens fortolkning af S’s udtalelser. Med en bogstavelig udtalelse så vil det være unødvendigt at foretage vurdering af flere forskellige tolkninger for at finde ud af hvilken en der er den bedste.

Det kommer også an på hvad målet er. Hvis målet er at finde ud af hvad personen mente da han udtrykte sig, og at denne person har udtalt sig bogstaveligt, så er bogstavelighedsprincippet bedst. Men hvis målet er at finde ud af hvad en person der ikke er kendt for at skrive bogstaveligt mener, så er det en dårlig ide at koncentrere sig om hvad den bogstavelige tolkning er af en udtalelse. De fleste personer skriver ikke bogstaveligt, og derfor er det bedre at anvende velgørenhedsprincippet generelt og skifte til bogstavelighedsprincippet når man tolker en person’s udtalelser man ved er bogstavelige.

Det bør også bemærkes at det er et brugbart maksim, at både skrive bogstaveligt og tolke bogstaveligt. Hvis alle gjorde dette, så ville antallet af stråmænd falde markant. Men alle gør det ikke. De fleste mennesker udtaler sig ikke særlig bogstaveligt, og det gør at det er nødvendigt at sidde og tolke en del for at finde ud af hvad i alverden personen mente da han udtalte sig. Der er en anden fordel ved altid at forsøge at udtale sig bogstaveligt, og det er, at meningen også bliver mere klar for en selv. Der er en sammenhæng mellem hvor klart og bogstaveligt man udtrykker sig og hvor klart og bogstaveligt man tænker. Tanke og sprog hænger sammen. (cf. mit motto for denne side!) Folk der generelt snakker uklart og ikke-bogstaveligt tænker generelt også uklart og ikke-bogstaveligt. Det er et stort onde at tænke således hvis andet er muligt! Det sker ofte at folk har gang i så mange metaforer blandet sammen, at al mening er forsvundet.²

Jeg udtaler mig stort set altid bogstaveligt. Mine læsere bør lave en bogstavelig tolkning af mine udtalelser. Når jeg bruger en udtalelse ikke-bogstaveligt, så plejer jeg at markere det med citationstegn eller apostrof.

Jeg har lige opdaget, at WP har kategoriseret memetik som pseudovidenskab.¹ Kilderne ser ud til at være i orden. En af kilderne er i en bog redigeret af Michael Shermer.² Jeg vil derfor fjerne memetik fra min videnskabskategori. Dog implicerer det ikke, at memetik derfor generelt er ubrugeligt eller forkert, blot at det ikke er på et videnskabeligt plan (endnu?), og at det ligner videnskab på visse måder. Et problem ved memetik er, at det er så utrolig svært at samle empirisk evidens bortset fra ting som kædebreve. Derfor kan teorien eller ”frameworket” godt have en stor forklaringsværdi.

Memetik bør måske derfor enten sættes under filosofi eller blot have en kategori for sig selv. Det er kan være en såkaldt ”upcoming science”. Det vil tiden vise. Tidligere videnskabelige teorier har også gået under titlen ”pseudovidenskab” fordi, at der ikke var nok evidens bag dem. Senere fandt man noget evidens (fx pga. teknologisk fremskridt der gjorde det lettere at indsamle evidens) og teorierne blev derfor accepteret som rigtig videnskab.

Man kan måske se filosofi som en mere generel undersøgelse af hvad som helst, og som af og til udklækker nye områder som senere bliver accepterede som videnskab. Man bør huske på, at naturvidenskab som det er kendt i dag engang var en del af filosofien; naturfilosofi kaldte man det.

Jeg har tidligere set nærmere på deduktivisme og induktivisme. Med deduktivisme mener jeg troen på, at det ”fundamentale” ræsonneringssystem er deduktiv ræsonnering. Med induktivisme mener jeg troen på, at induktion er det fundamentale ræsonneringssystem.

Det er generelt troet, at det er umuligt at bevise induktion vha. (kun) deduktion. Det vil måske undre nogen at det omvendte ikke er tilfældet. Deduktion kan nemlig godt bevares via induktion. Det vil foregå sådan her: Man observerer at når folk ræsonnerer på en bestemt måde (i.e. med et bestemt mønster), og det netop den måde virker (i.e. altid når præmisserne er sande også har en sand konklusion, så er argumentet deduktivt gyldigt.

Hvis man skal lave det mindste antal antagelser til at starte med mht. ræsonneringssystemer, så er det derfor en god ide at antage induktion i stedet for (induktion og deduktion) eller kun deduktion.