Der er to spørgsmål som ofte bliver stilet til medlemmer af Piratpartiet både på nettet (fx newz.dk) og på gåden. Dem vil jeg forsøge at besvare her. Jeg er selv medlem af Piratpartiet (PP) samt Ung Pirat (UP) og deres Århus (Ung Pirat Århus, UPÅ) afdeling hvor jeg er næstformand.
1. Navnet, er det ikke lidt åndssvagt?
Måske. Men det er med til at skabe en masse opmærksomhed. Det er ikke PP’s skyld at folk der stjæler kopierer ting på nettet uden at have fået lov fra rettighedshaveren bliver kaldt for pirater. Ulovlige fildelere verden over har taget navnet Pirat til sig uden PP’s hjælp. Fildeling er heller ikke alt hvad PP’s går op i. Er man usikker på hvad PP står for, så kan man læse PP’s principprogram. At lovliggøre fildeling er blot en implikation af PP’s politik på informationsområdet; Nemlig at frigøre kulturen og stoppe store grådige firmaer i at (forsøge på at) styre kulturen. (For mere information om dette, se juraprofessor Lawrence Lessig‘s bog Free Culture (2004). Den er også udkommet i en dansk udgave med titlen En Fri Kultur. Den kan købes på mange steder på nettet, og findes på biblioteket.
Ligesom at PP’s navn ikke er så sigende for dets politik, så er partiet Venstre’s navn heller ikke så sigende for deres politik. Snarere omvendt, det er jo et højrefløjsparti! Navnet skyldes at Venstre’s medlemmer i folketingssalen sad til venstre (forsimplet forklaring). Dengang var der også et parti der hed Højre, men de er sidenhen blevet til Konservativ Folkeparti.
2. Hvad så hvis nogle fra Piratpartiet sad i folketinget og der skulle stemmes om noget der ikke var et informationsteknologisk spørgsmål?
PP har ingen officiel holdning til en række emner som ligger langt fra informationsområdet. Dette skyldes flere ting. Et, at partiet ikke har nogen grundlæggende ideologi. Dette er ikke nødvendigvis dårligt da ideologier har det med at være statiske og ikke følge med udviklingen. På IT-området er det utrolig vigtigt at man følger med udviklingen, og udviklingen går meget hurtigt på det område. To, at partiet ikke har nogen holdning til det, gør, at det er lettere at samle folk som er for en række ændringer indenfor informationsområdet som PP anser for at være vigtige. Hvis partiet havde en venstre- eller højrefløjspolitik på ikke IT-områder, så ville man ikke kunne samle fx ultra liberale og marxister i et parti.
For at svare på spørgsmålet. Der kan ske minimum to forskellige ting. Et, at medlemmerne af PP stemmer hvad de personligt finder rigtigt. Hvis man fx er rød politisk set, så kan man stemme personligt på en politiker i PP som har røde holdninger, og på samme måde hvis man er blå. To, at alle medlemmer af partiet stemmer for eller imod et eller andet pga. et samarbejde med et andet parti. I dansk politik fungerer det ofte sådan, at man ikke har nogen magt hvis man ikke aftaler at samarbejde med andre partier. PP er indstillet på at samarbejde. Partier der hjælper os med at få beslutninger, som vi synes er vigtige, igennem, er vi villige til at hjælpe med at få truffet de beslutninger igennem som de synes er vigtige. I hvert fald inden for rimeligheden’s grænser.
