Læs artiklen på dr.dk, “Schweiz stemmer for minaret-forbud”.
Det er hvad man kan forvente af direkte demokrati. Naturligvis får populisterne i Danmark straks ideer.
Archive for November, 2009
Link.
Indlægget her er skrevet on the fly i WordPress.
Der er mange gode ord på listen. Det ville være interessant at vide hvilke kriterier de anvender for hvornår et ord skal med på listen? Man bør også huske på, at det ikke er så specielt vigtigt om en eller anden autoritet accepterer ens stavemådevalg, så længe det er effektivt eller af andre årsager prisværdigt. Der er tilsyneladende tale om både normative og deskriptive kriterier.
“Johnny” er fx optaget som et nyt slangnavn for et kondom. Men jeg tvivler på at dette ord har nogen stor udbredelse. Dets inklusion skyldes snarere, at Dansk Sprognævn (dsn.dk) synes, at det er en god kampagne.
“kikke” er også acceptabelt som en alternativ stavning af “kigge”. Dette skyldes måske at DSN ønsker, at slippe af med de hårde “g”‘er på dansk, og gøre sproget mere konsistent i dets stavning ifht. udtalelsen. Jeg plejer altid at bruge “kikke”, som i “kikkert”. Det hedder ikke en “kiggert”. Selvom stavemåden “kikke” (ca. 80.000 hits på Google) nyder meget beskeden udbredelse ifht. “kigge” (ca. 1.200.000 hits på Google).
Noget andet man lægger mærke til, er at der er så ekstremt mange engelske ord/fraser eller delvist engleske ord/fraser på listen. Jeg hilser denne ændring velkommen og ser helst at dansk i dets nuværende form hurtigst muligt uddør. I virkeligheden kommer det til at gå relativt hurtigt. Aldrig før har verden set sådan en mængde kommunikation på tværs af lande før, og det foregår for det meste på engelsk. Det forårsager, at alle sprog generelt bliver engelsk-ficerede (påvirket af engelsk hen imod engelsk).
Men jeg håber også at engelsk snarligt får den sproglige reform som sproget har brug for. Især på området med unødvendige bogstaver (tænk på ord med extra “u”‘er og ord med “ph” i stedet for “f”, fx “philosophy” i stedet for “filosofy”) kunne man godt tænke sig en forbedre. Tag denne test. Selv akademikere kan ikke stave disse ord rigtigt!
Nogle blandede tanker om e-bøger og papirbøger.
Fordele og ulemper på punktform
Fordele:
- Man kan ikke søge i papirbøger.
- Det er væsentligt lettere at kopiere tekst fra ebøger.
- Bogryggen yder ikke modstand, som visse paperbacks gør, så man har ikke problemet med at det er svært at læse den inderste centimeter.
- Bøgerne fylder næsten ikke noget. Mange ebogslæsere kan læse hukommelseskort. Der kan i dag være enorme mængder data på sådanne kort. De kan let dække hele mit bibliotek.
- Ebøger er billigere eller gratis. Især når copyrightlovene mht. ikke-kommercielt kopiering bliver lavet om.
- Det bliver lettere at kunne skrive notater i bøgerne.
- Man kan have tilknyttede lyde.
Ulemper:
- Ebogslæsere er dyre, men de falder nok i pris med tiden. Den lavere pris på bøger opvejer nok dette.
- Ebogslæsere kræver strøm, men batterilevetiden er meget lang tid, og batterilevetiden bliver kun bedre i fremtiden.
Man kan ikke søge i papirbøger
Det kan være brugbart når man skal finde et specifikt tal (el.lign.) nævnt på en tidligere side. Nogle gange vil man måske lettere bemærke en inkonsistens, intentionel eller ej, i en historie. Eksempel fra Mænd der hader kvinder:
”[...] Omkring 1970 havde jeg en periode, hvor jeg bare ville være i fred. På det tidspunkt var Martin trådt ind i bestyrelsen, og han måtte overtage mere og mere af min arbejdsbyrde. I 1976 trak jeg mig tilbage, og Martin overtog posten som administrerende direktør. [...]” (p. 112)
””Her bor Martin vanger, Harriets bror og administrerende direktør for Vangerkoncernen. Oprindelig lå præstegården på grunden, men bygningen blev delvist ødelagt ved en brand i halvfjerdserne, og Martin opførte villaen i 1978, da han overtog posten som direktør.”” (p. 135)
Der er en mulig inkonsistens mellem disse skriftsteder. Det kommer an på hvordan ”da” skal forstås i det andet skriftsted. Hvis der er tale om et relativt præcist ”på det tidspunkt”, så er der tale om en inkonsistens (det ene sted skriver ’76 det andet ’78). Hvis det er mere upræcist ment, så er de to skriftsteder ganske konsistente.
Det er væsentligt lettere at kopiere tekst fra ebøger
Jeg skriver en del og det er en stor fordel at kunne citere (i.e. ved at kopiere) direkte fra kilden. Det er besværligt med papirbøger hvor jeg er nødt til at skrive det af.
Bøgerne fylder næsten ikke noget
En fordel af at ens bibliotek ikke fylder så meget, er at det er meget lettere at finde sine kilder frem så man kan lave præcise kildehenvisninger. Hvis jeg fx har lånt et bog på biblioteket og senere et halvt år efter får brug for at citere den, så er jeg nødt til at bestille bogen hjem igen (tager tid, især hvis der er kø). Alternativet er at købe alle gode bøger, men det er alt for dyrt (især på SU) og fylder for meget. Problemerne forsvinder når copyrighten til ikke-kommercielt brug fjernes og e-bøger bliver udbredte. Det er en fremtid jeg som intellektuel er meget spændt på!
Før eller siden bliver det muligt at tilgå (enten via hukommelseskort eller via trådløst netværk) samtlige bøger der nogensinde er udgivet elektronisk fra ens ebogslæser. Man kommer forbavsende tæt på at kunne samle store dele af den menneskelige viden.
Ebøger er billigere eller gratis
Når copyrightlovene engang bliver lavet om, så bliver det muligt at tilgå enorme mængder viden gratis. Dette er næsten ikke muligt at overdrive hvor stort et gode dette er for intellektuelle der gerne vil tilegne sig viden. Tænk på når Google Books (el.lign.) kan stoppe med at tænke på copyrightlovene og gøre enorme mængder ebøger bør frit tilgængeligt.
Man kan have tilknyttede lyde
Det kan være meget brugbart ifht. visse emner, at man kan tilknytte en lyd. Tænk på lærebøger til sprogstudier. Jeg opdagede dette da jeg sad og læste en bog om Cut Spelling, et reformforslag til engelsk. Mange af ordene deri kendte jeg ikke, og andre kendte jeg ikke udtalen af. Her ville det være meget gavnligt med lyde. Dette kræver at ebogslæsere har højtalere eller lydudgange. Noget der helt sikkert bliver tilfældet med tiden. På Wikipedia (og andre Wikimedia projekter, især Wiktionary) ser man allerede det allerede, at der er lyde tilknyttet læsestoffet, dog dårligt implementeret.
Det er altså et pudsigt fænomen. For nyligt blev endnu en person frikendt for mord pga. at det blev gjort i søvne. Wikipedia om fænomenet.
Der er nogle gange en forskel på hvad der er moralsk/etisk rigtigt (jeg skelner ikke mellem dem) og hvad der er hensigtsmæssigt eller hvad man bør gøre. Menneskelig moral blev skabt gennem evolution til at sørge for at mennesker handlede på en måde som gav de bedste overlevelseschancer for en og ens nærmeste (inclusive fitness og det der). Hvad der er moralsk rigtigt og forkert er det som de fleste neutrale mennesker er enige om er det rigtige eller forkerte. Hvis der ikke er noget de er generelt enige om, så er det moralsk ligegyldigt. Dette er nogenlunde hvad Hume skrev.
Vores moral er dog ikke tilpasset dette miljø, men et gammelt miljø noget lign. chimpansernes (men ikke helt). Dengang var der visse former for adfærd, som det var uhensigtsmæssigt ifht. overlevelsen at tage del i, eksemplet er incest. Det skyldes at incest giver dårlige gener, risiko for arvelige sygdomme etc. Alt sammen noget som evolution tilpassede vores moral til at undgå. Nu om dage har vi dog løst disse problemer med prævention, fosterscreening samt designer babys i fremtiden. Incest er ikke længere noget problem for evolution. Men siden at vores gener ikke har nået at tilpasse sig dette ændrede miljø (det er klart, det er nok maksimum 50 år siden at disse teknologier blev normalt udbredte), så er det stadig moralsk forkert at tage del i incest. Men stadig er incest ulovliggjort1 fordi at det giver de fleste mennesker en dårlig smag i munden. Incest gør dog ingen skade nu om dage og bør derfor ikke være ulovligt.2 Dette har jeg skrevet om før.
Loven og moral
Der er formentlig andre ting end incest som ikke burde være ulovligt men alligevel er det fordi, at det er moralsk forkert. Her kan man med rette spørge om loven bør væres tilpasset vores moral eller hvad der er hensigtsmæssigt? Det er pointless at straffe ellers normale mennesker fordi, at de har lyst til at bolle med deres søster/bror/børn (når de er gamle nok).
1§ 210. ”Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.”
Straffen for incest er absurd høj! Staten bør generelt blande sig udenom hvem folk boller med. Dette er ligesom de gamle anti-homoseksualitet-love.
2Folk har det med at misforstå mig her. Jeg skriver at incest ikke gør nogen skade. Ikke at pædofili ikke gør. Pædofili gør naturligvis skade.
Forestil dig at nogen forsøger at overbevise dig om et eller andet. Efter at personen har præsenteret sine argumenter er du stadig i tvivl og tror ikke på personen. I sådanne situationer er det normalt ytre udsagn som ”tro mig” og ”stol på mig”. Men den kløgtige læser ved allerede at de er irrelevante. Sådanne udsagn har ingen evidentiel værdi og forøger ikke sandsynligheden af påstanden som der er tvivl om. Hvorfor ytre folk dem så?
Stærke erindringer
En kontekst hvor det er rationelt at ytre sådanne udsagn er hvis man vil indirekte lægge vægt på, at man har en stærk fornemmelse af at huske det. Hvis man diskuterer om en person virkelig oplevede det som personen påstår at have oplevet, så kunne personen som påstår at have haft oplevelsen ytre sådanne udsagn for at lægge vægt på at de har en stærk erindring om oplevelsen.
Jokes
En relateret situation er når at man har det på fornemmelsen, at den anden person fortæller en joke. Så kan man finde på, at ytre udsagn som ”seriøst?”, ”virkelig?” og lign. Den person som fortæller noget kan også finde på at ytre ”den er god nok”, ”det er rigtigt”.
Min blog er under opdeling i en dansk og en engelsk del. Dette er den danske del. Den engelske findes her.
Der er muligvis nogle problemer med diverse ting under opdelingen. Den gamle side er stadig tilgængelig på det gamle domæne. I fremtiden vil dette domæne pege på emilkirkegaard.dk.
Minimum 100 kr. Giv din demokratiske mening til kende! Jeg tager et billede med min telefon som bevis. Skynd dig. Tilbuddet udløber snart.
Nu hvor man studerer evolutionær psykologi (evo. psyk.) (Wiki) (David M. Buss, 1999, Evolutionary Psychology), så kan man ikke lade være med at opdage ting i sin hverdag som måske har en evo. psyk. forklaring. I dette tilfælde har jeg tænkt på make-up brug hos kvinder. Nuvel er de kvinder jeg snakker med ikke nogen repræsentativ målgruppe, jeg snakker for det meste med yngre medlemmer af det modsatte køn (”piger”). Hvis man snakker med kvinder generelt om make-up, så bemærker de ofte, at de ikke bruger ret meget. Nogle gange helt uden at jeg har spurgt om det.
En evo. psyk. forklaring kunne være, at kvinder (ubevidst) underdriver deres make-up brug. Hvorfor? Fordi at hvis det et tilfældet, så må resten jo være naturlig skønhed–noget som mænd godt kan lide. Med andre ord, så får de dem selv til at fremstå pænere ved at sige, at de ikke bruger ret meget make-up. Det kunne godt være at kvinder har udviklet generelle adaptioner for at overdrive deres egen skønhed gennem samtaler med mænd. Kvinders skønhed og ungdom (eng. ”youth”) er jo det som mænd går efter.
En alternativ forklaring er, at jeg færdes blandt en ikke repræsentativ gruppe kvinder (eller piger) som generelt ikke bruger meget make-up.
Forklaringerne er ikke eksklusive.
De betragtes nogle gange som synonyme. Især i skolen. Oplæser man fx:
1., 2., 3.
Så læser man det ”første, anden, tredje”.
Hvis “første” (eller “først”) og “1.” er synonymt så kan man kunne bytte dem ud i sætninger uden den store effekt. Men det ser ikke ud til at man kan det. Fx ved en opremsning går det galt:
“Først køber jeg æg.”
“1. køber jeg æg.”
Men den anden sætning er ikke grammatisk rigtig. Ordstillingen er forkert. Den skal være:
“1. jeg køber æg.”
Der ses bort fra stort begyndelsesbogstav. Men jeg ved egentlig ikke om det skal være stort. Teknisk set er det jo det første bogstav i sætningen, men der står noget foran det. Et lign. problem er når man starter en sætning med et citat i citationstegn og det første bogstav i citatet ikke er med stort. Skal man så ændre i citatet for at tilfredsstille kravet om stort begyndelsesbogstav?