Archive for May, 2011

Forleden var jeg en tur på Fysisk Fredagsbar på AU. Her kom jeg til at diskutere med et par stykker om streaming (af copyright beskyttet materiale) er ulovligt i Danmark. Jeg sagde som den eneste at det var det. De andre troede mig ikke. Muligvis fordi at man i praksis ikke ser, at folk bliver hevet i retten for at have streamet copyright beskyttet materiale. Man skal dog passe på med slutninger fra hvad som folk bliver straffet/anklaget og hvordan loven faktisk er. Det er nogle gange tilfældet at en lov ganske simpelt ikke bliver håndhævet. Et eksempel ville være blasfemiparagraffen i Danmark (selvom folk nogle gange bliver anklaget for blasfemi så bliver de ikke dømt, og andelen af blasfemi som folk bliver dømt eller forsøgt dømt for er forsvindende lille).

Hvad står der i loven?

Nu om dage er det relativt nemt at slå loven op, da denne er digitaliseret for længst. Man kan bare google nogle relevante ord og så viser Google et link til den officielle side. Alternativt kan man google det og finde en (dansk) Wikipedia side om emnet og kikke under denne artikel’s referencer.

Loven om ophavsret kan læses her.

Der er to skriftsteder som er relevante i denne kontekst.

”Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb programmer henregnes til litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur  eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller

3) værket fremføres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.”

Jeg har markeret de særligt relevante steder med fed skrift. Det ses altså tydeligt at det er ulovligt at streame copyright beskyttet materiale, da den midlertidige og ofte delvise natur af dette ikke anses som at være et problem. Faktisk er loven så bred, at det er ulovligt at se en film på en computer da man ved at gøre dette midlertidigt gemmer filen styk for styk i computerens RAM. Mange lign. ting som tydeligvist ikke burde være ulovligt (og sikkert heller ikke if. dem som skrev loven) er ulovlige. Denne lov er fuldstændig hul i hovedet.

Læs artiklen.

Lidt ironisk at DR.dk bringer denne nyhed da der ofte er fejl i deres artikler. Det drejer sig om både stave-/tastefejl som man skulle tro, at journalister ville opdage. Nogle af dem er så åbenlyse at de umuligt kan have læst deres egen artikel igennem før at de offentliggjorde den. Jeg taler om fejl hvor fx halvdelen af en given artikel er med fed skrift uden årsag.

Jeg læste engang et blog-indlæg som kritiserede de dansker aviser for fejl og mangler, men jeg har ledt forgæves flere gange for at finde dette indlæg. Et hovedkritik-punkt var/er, at aviserne mangler kilder/links til de ting de snakker om. En meget normalt eksempel er når de omtaler noget forskning uden at linke til rapporten eller artiklen som det drejer sig om. At linke til universitetshjemmeside formår de typisk ikke engang. Det er journalistik på et så lavt niveau, at den ikke var gået til en skriftlig eksamen i gymnasiet. For dårligt.

Update

26.05.

www.dr.dk/nyheder/kultur/2011/05/25/141727.htm

En artikel spækket med fejl. Jeg kan ikke se hvordan man kan læse denne igennem uden at opdage nogle af fejlene, da de er så åbenlyse.

En veninde (Helena) skrev på Facebook tidligere idag

“ironisk nok, som danskerne har en fordøm over alkoholiserede grønlænder, tager jeg til grønland for at holde fri fra druk og fester….fra danmark!”

Det hun hentydede til, er at danskere ofte har en idé om at grønlændere drikker meget. Måske fordi at man ofte ser dem på gaden, alene med alkohol, og samler pant etc., eller stående tæt på en købmænd i en stor flok, drikkende.

Så, har Helena ret eller har danskerne ret eller er noget tredje tilfældet? En søgning finder en undersøgelse fra DST fra 2009, som viser at danskere >14 år drikker gns. 11.1 liter ren alkohol/år.

Hvad med Grønland?

“Deltagernes alkoholforbrug ser dog ud til at være stærkt underrapporteret og svarer
kun til knap halvdelen af den gennemsnitlige, årligt importerede mængde på 11,7 l
alkohol pr. person. Derfor er der sandsynligvis mere end 10 % af befolkningen, som
har et forbrug, der overstiger den anbefalede mængde.” (Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Levevilkår, livsstil og helbred)

“Grønlands Statistik foretager hvert år en opgørelse over import af øl, vin og spi-
ritus omregnet til ren alkohol pr. person over 14 år. På baggrund af denne opgø-
relse kan der gives et estimat for befolkningens forbrug af alkohol siden 1960
(Grønlands Statistik 2007). I hele perioden 1969-1991, bortset fra to år med rati-
onering, var den gennemsnitlige indførsel mere end 15 liter ren alkohol pr. per-
son over 14 år med en top i årene efter ophævelsen af rationeringsordningen,
hvor indførslen i 1982-1987 var 19-22 liter pr. person. Indførslen af alkohol er
faldet siden 1989; fra i 1989 at have været 17,5 liter ren alkohol pr. person over
14 år til i 2006 at være faldet til 11,7 liter pr. person. Problemet ved et estimeret
forbrug baseret på importstatistikken er, at hjemmeproduktion af alkohol, græn-
sehandel og eventuelt spild ved lageropbevaring ikke bliver gjort op i denne stati-
stik. Det er dog sandsynligt, at både hjemmeproduktion og grænsehandel er af
mindre betydning i Grønland.” (Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Levevilkår, livsstil og helbred)

Altså, det var sandt engang at grønlændere drak meget mere alkohol end danskere (kilde), og det er nok derfor at opfattelsen florerer hos danskerne. Danskerne har simpelthen ikke fuldt med i udviklingen i Grønland. Tallene tyder dog stadig på at grønlændere drikker mere end danskere. Både mht. importtallene (som er højere for GL end DK, men det er ikke sikkert at forskellen er statistisk signifikant), og fordi at hjemmelavet alkohol ikke er inkluderet, og at dette antageligvis er mere udbredt i GL end i DK.

 

Update

Nils skriver på Facebook som svar at:

“Når folk taler om fulde grønlændere, taler de jo om folk der bor i Danmark med grønlandsk afstamning, og ikke om folk der rent faktisk bor på Grønland.”

Emil:

“De er måske de du taler om, mæn gænerelt anser danskere bare grønlændere som nogen som drækker rægtig majet. Mæn jaj kan da prøve at fende någet statistik om grønlændere i DK’s drækkevaner.” (lyddansk retskrivning)

Så hvad fandt jeg? Lidt af hvert.

www.udsattegroenlaendere.dk/
Ser ud tel at have engen brugbare tal.

www.si-folkesundhed.dk/upload/socialt_udsattes_sundhed_litteraturgennemgang.pdf
Ser ud tel at have umiddelbart ubrugelige tal. Ville kræve lign. tal for danskere.

www.sus.dk/files/publikationer/groenlaender_rapport_0903%5B1%5D.pdf

rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2931/3/opgavePDF.pdf

Ser ud tel at ekke have nogen tal.

www.kofoedsskole.dk/media/88de6d74-e0fa-41ba-bffa-badc54c7c19a-Groenlaender-folder.pdf
Har tal, mæn di er vage og uden kilde.

“I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE.
Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig
på samfundets bund. Det er de socialt udsatte
grønlændere, som mange kender fra storbyernes torve,
pladser, herberger og værtshuse.”

www.unipress.dk/docs/managed/9788779340312/Ebog.pdf

“Man kan endelig rejse spørgsmålet,om der er emner,man skal undlade at
spørge om i en undersøgelse som denne. I den foreliggende undersøgelse er
der eksempelvis ikke blevet spurgt om alkoholforbrug eller andre misbrugs­
problemer, til trods for at det indgik i undersøgelsen fra 1972,og til trods for
at det hører med til myterne, at der blandt grønlændere i Danmark optræder
store misbrugsproblemer. Der er heller ikke blevet spurgt om vold og mis­
røgt i barndom og ungdom, selvom det fremgår af de skildringer,der findes
af de dårligst fungerende grønlændere, at dette ofte er en del af den sociale
arv (Nielsen,  1998).Når der ikke er blevet spurgt om disse forhold, skyldes
det ikke,  at jeg mener,  at det er emner, man skal undlade at undersøge og
beskrive.Men jeg mener nok, at man i så fald skal anvende andre metoder til
at indsamle oplysningerne end dem,der er anvendt her.Det kan utvivlsomt
af mange opleves som krænkende at blive udspurgt om sådanne forhold af
en anonym interviewer gennem en telefon.Og derfor er det ikke sket. ”

“Når grønlændere omtales i danske medier,  handler det næsten altid om de
grønlændere,  der ikke har kunnet klare tilværelsen i Danmark. Det handler
om de hjemløse og fordrukne grønlændere,  som ind imellem har præget
gadebilledet i de store byer.Men disse udgør et lille mindretal af de omkring
7000 grønlændere,der i dag bor i Danmark.”

“Det hovedindtryk, der står tilbage efter denne bogs mange analyser, er, at
der er mange forskellige slags grønlændere i Danmark.De fleste grønlænde­
re er socialt og familiemæssigt godt integreret i det danske samfund.De har
ægtefælle, børn og mange venner i Danmark.Og mange har et godt job, så
de økonomisk kan forsørge sig selv.Men der er også nogle grønlændere,der
er socialt marginaliserede, og der er forholdsvis mange, der er afhængige af
økonomisk hjælp fra det offentlige. Nogle grønlændere besidder mange
sociale og politiske ressourcer og er politisk aktive. Men der er også en del,
der holder sig borte fra enhver form for politisk aktivitet,og som synes præ­
get af en afmagtens tavshed.Omkring halvdelen af de grønlændere, der
lever i Danmark har en form for dobbeltidentitet, hvor de oplever sig som
både grønlændere og danskere,mens omkring en tredjedel opfatter sig pri­
mært som danskere, og omkring en femtedel opfatter sig primært som
grønlændere.”

“Ligesom uddannelsesniveauet har en selvstændig betydning,har beskæfti­
gelsessituationen det også.Til trods for,  at den foreliggende undersøgelse
næppe er nået ud til de allersvageste af de grønlændere,der lever i Danmark,
er det en meget stor del af de undersøgte,der er afhængige af offentlig hjælp.
Hvis vi kun ser på de grønlændere, der er i den arbejdsdygtige alder, viser
det sig,  at omkring halvdelen af de undersøgte modtager en eller anden
form for offentlig hjælp.Heraf modtager omkring 10 pct.uddannelsesstøtte
fra enten Grønland eller Danmark,men der er derudover 12 pct., der mod­
tager førtidspension,  18 pct.der modtager kontanthjælp,og 11 pct.der mod­
tager arbejdsløshedsunderstøttelse.Alt i alt tyder det på, at mange grønlæn­
dere har vanskeligt ved at klare sig på det danske arbejdsmarked.”

 

Altså, dær er flere på overførselsendkomster ifht. etnisk danskere. Så, circumstantial evidence for dråk, mæn entet klart. Hvis tallene findes, så fandt jeg dem ikke på ca. 30 min. søgning.

SKRIVEØVELSE/EKSAMENSESSAY 3. ERKENDELSES- OG VIDENSKABSTEORI

 

Besvar et af følgende 3 spørgsmål. Maksimalt 5 sider. Aflevering 31. maj kl. 12 i POSTKASSEN på Sekretariatsgangen bygn 1467, 6. sal (for enden af gangen).

 

  1. Fremstil ligheder og forskelle mellem kausale og intentionelle forklaringer hos Jan Faye.
  2. Fremstil og diskuter horisontbegrebet hos Gadamer.
  3. Redegør for forholdet mellem ”teorier” og ”kort” hos John Ziman.

17. maj 2011, Henning Høgh Laursen

 

Nogen gode idéer? Umiddelbart (1). De andre lyder forfærdeligt.