Klart Sprog, Klart Sind

www.business.dk/ledelse/carlsberg-indfoerer-kvindekvoter

www.180grader.dk/Politik/carlsberg-indfrer-kvindekvoter-ledelse-www-business-dk

Så er de åbenbart på tide at stoppe mæd at drække Carsberg (dette enkluderer Tuborg som er ajet a Carlsberg). Ak ja, de er svært at købe så de stæmmer overens mæd ens holdnenger.

Jaj forstår ekke vorfor at man ekke savsøger disse virksomheder. Måske fordi at de ekke er i strid mæd dansk lovgivneng at køndiskriminere? Jaj kunne i vert fald ekke umiddelbart fende en lov mod dette. Dæn lov som man skulle tro dækkede de dækker de faktisk ekke. Ser man på Dansk Wikipedia, så fender man tre relevante/næsten relevante paragraffer:

Mænneskerettigheder

“(Menneskerettighedserklæringens artikel 2:) Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.”

Mæn dette handler sådan set bare om di andre mænneskerettigheder, så mædmendre at dær fendes en sådan rettighed som sekrer lighed på arbajdsmarkedet, så jælper dænne paragraf ekke någet. Mæn de ser ud tel at dær er en mænneskerettighed som sekrer dette:

“Artikel 23

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.” (kilde)

Gætter på at stk. 1 ovenfor er relevant hær sælom ledt tolkneng er nødvændig. Vad skal man præsis forstå ved frit valg a beskæftigelse? Sådan set tvenger man jo ekke kvenderne tel at arbejde i bestyrelser, virksomhederne kønsdiskriminerer bare mht. ansættelse, velket i en snæver tolkneng ekke er i strid mæd ovenstående.

Hæller ekke stk. 2 ser ud tel at have någet direkte at sige mht. om virksomheder må diskriminere mht. køn. Man kan godt ansætte personer æfter køn ov give dæm samme køn.

Danske love

Vad mæd danske love?

Dansk Wikipedia nævner to:

“§ 1. Stk. 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.” (Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.)

Ves man ekke læser godt æfter skulle man tro, at dænne er relevant, mæn faktisk nævnes køn ekke. De tætteste er “seksuelle orientering” mæn dette er jo tæknisk set ekke relevant da di fleste personer a bægge køn er hetrosæksuælle (tel de modsatte køn) æller i vert fald mest hetrosæksuæl (i de sæksuælle spæktråm).

Dæn anden lov som Wikipedia nævner er rasismeparagraffen:

“§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. “ (Straffeloven)

Mæn dænne handler blot om væm man må ‘svine tel’. Man kan sagtens diskriminere på bavgrånd a køn uden at svine folk tel, i vert fald i rasismeparagraffen’s ‘forståelse’.

Jaj kikkede videre i straffeloven. Dæn næste lov som nævner ordet “køn” er en lov om tortur som er uden relevans (§157a). Så er dær insæstloven (§210) som hæller ekke har relevans. Så er dær en lov om at diverse sæksualforbrydelser osse gælder homosæksuælle relasjoner (§225), igæn uden relevans.

Så, jaj googlede ledt mere, ov fandt “Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd” ana.¹ “Ligestillingsloven”. Dette lyder låvende! (Pun intended!)

“§ 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

§ 1 a. Kapitel 2 gælder for

1) enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed og

2) myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Stk. 2. Kapitel 2 gælder ikke for anvendelse af køn som faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, hvis anvendelse af køn er en afgørende faktor ved beregningen.

Stk. 3. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., barselloven, lov om lige løn til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder, der er omfattet af disse love.”

Dette lyder som någet man kan bruge tel någet. Nu skal man bare have en spesifik paragraf som er relevans. Vi læser videre:

“§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.”

Dette lyder relevant, de skal bare tolkes ledt. Dær står i §1a at dette osse gælder virksomheder, ov i så fald virker de.

Bemærk vordan stk. 3 er tæt på at give ‘sjove’ resultater når dær forefendes relevante forskælle på kønnene, såsom forskæl i IQ gænnemsnit, forskæl i IQ variasjon, forskæl i empati gænnemsnit, forskæl i fysisk styrke gænnemsnit m.fl.

Så, de er faktisk ulovigt de som Carlsberg m.fl. har gang i? De ser jo sådan ud, mæn hov, §3?

“§ 3. Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 2 på eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn.

Stk. 2. Ministeren for ligestilling kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1.

Stk. 3. § 13 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. finder anvendelse på områder, der er omfattet af denne lov.”

Jaj har aldrig hørt om “Ressortministeren”. Google var ekke umiddelbart nogen stor jælp. Så prøvede jaj ordbågen (PNO) ov fandt dænne definisjon “et område man har myndighed el. faglig kompetence inden for” velket ekke var særlig brugbart.

Så, mæd andre ord, så er kønsdiskriminereng som udgangspångt ulovligt mædmendre at en æller anden minister har fastsat (?) en ræjl om at dette er ‘OK’.

De ser i øvrigt ud tel, at dæm som skrev loven mente någet andet end “ligestilling” da di skrev dette. De ser ud tel at mene “enshed”. Altså, dær er ekke “ligestilling” på et område før at kønsbalangsen er ca. 50/50. Jaj skriver “ca.” fordi at dær er ledt flere kvender end mænd i samfåndet, især balndt pangsjonister (0.78 blandt >65-årige). Dette skyldes majet sempelt at kvender lever længere tid end mænd (~4 års forskæl). Dær fødes en smule flere drenge (~1.05), så i di første år er dær ledt flere drenge. Altså, lige endtel at di begønder at dø a biluløkker ov dæn slags. Se fx: www.indexmundi.com/denmark/sex_ratio.html ov en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_life_expectancy

Noter

[helt irrelevant, så bemærker jaj lige dæn lættere problematiske homograf som bliver dannet når man ændrer tog tel tåg, da dette i flertal bliver tel tåge som er et andet navneord]

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/27/101228.htm

“- Hvis du vil være lokofører, skal du være parat til at kunne bære, at slå en ihjel. Rent statistisk vil du som lokofører i løbet af din karriere komme til at dræbe en person, siger Ulrik Salmonsen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund – og som selv har et lig i bagagen. “

Jaj er ledt i tvivl om vordan man skal forstå dænne kommentar, statistisk set. Mener han, at stort set alle tågførere kører mendst en person ijæl i løbet a deres karriære, æller mener han bare at gænnemsnitligt, så kører en tågfører ≥1 person ijæl i løbet a en karriære? Så vidt jaj kan se, så snakker di ekke om nogen bestæmt åndersøgelse som jaj kan slå op på nættet.

Tallet lyder umiddelbart ret højt. De lyder som om, at man bruger en masse penge på at rydde op æfter folk som ekke gider leve længere. De ville være mere praktisk ves disse personer kunne få jælp på anden vis tel at dø. Så kunne man osse sørge for at beslutnengen ekke tages spontant. Ov så behøvede man ekke rydde op æfter dæm (koster penge, ulækkert), trafikken ville ekke blive påvirket (tid er penge), ov man skulle ekke betale sykolog-jælp tel dæm som telfældigvis så uløkken, enkl. tågføreren (jaj gætter på at staten betaler for krisejælp).

www.b.dk/politiko/radikale-rygning-burde-vaere-forbudt

“Camilla Hersom peger dog på, at det med den nuværende situation, hvor tusindvis af danskere ryger cigaretter hver dag, ikke kan lade sig gøre at forbyde rygning totalt.”

Vad mæd di tusinder som ryger hash vær dag? De kan sagtens lade saj gøre at forbyde teng som en masse mænnesker gør. Tusindvis kører osse for stærkt vær dag, mæn stadig er de forbudt (ov bør formentlig blive ved mæd at være forbudt).

Desuden er de en nasty omgang paternalisme som di har gang i. Bvadr!

politiken.dk/uddannelse/ECE1540187/elever-nej-til-pornofiltre—ja-til-sex-paa-skemaet/

Politikens nætlæsere er forbavsende puritanistiske.

Iøvrigt, voldsjæmmeside? Jaj tror aldrig at jaj er stødt på en. Jo jo, en engang imællem støder man da på en happy slapping (tæknisk set vold), æller någet endnu værre på diverse filmsider på nættet, mæn en side direkte dedikeret tel at vise vold, de tror jaj aldrig at jaj har hørt om (før nu altså).

“»Det er ærgerligt, fordi netop denne undervisning burde være med til at forhindre, at elever benytter sig af porno- og voldshjemmesider fra en tidlig alder. Der er behov for at reformere undervisningen«, siger hun.”

Alt æfter vad præsis “tidlig alder” refererer tel, så er en sådan kommentar udtrøk for en forkert måde at se på porno på. De er relativt normalt for børn at masturbere, sæl fra en ‘tidlig alder’. Porno er en slags kånst som bruges tel at opnå sæksuæl stimulasjon. Vordan kunne de være forkert at bruge? Især når tallene viser, at porno reduserer sækskriminalitet. Ekke overraskende. Folk som har svært ved at fende sæksuælle partnere kan få stimuleret fantasien mæd film a andre som har sæks.

www.b.dk/politiko/til-kamp-for-kvalitet-i-gymnasiet

Dette er et spændende endlæg som har fat i majet a de rægtige. De bliver dog et problem at fastholde hendes forslag om at kvaliteten a en studænter-eksamen altid skal forblive dæn samme. Ves man hær blot tænker på, at alle som består skal have en ves mængde faglig viden, ov man samtidig vel have flere elever gænnem systemet, så kan de godt lade saj gøre, mæn de kommer tel at blive dyrt. De er ganske enkelt ekke telfældet, at 95% a en årgang (dvs. i en sempel modæl: alle mæd en IQ>80¹) har ævnerne tel at bestå en studænter-eksamen uden signifikant jælp.

Mæn sælom man jælper disse elever, velket koster en enorm mængde penge som nødvændigvis skal tages fra andre stæder i samfåndet, så betyder de ekke, at disse mænnesker bliver smartere. Di bliver klågere, mæn ekke smartere (i vert fald ekke ret majet). Så om man dæræfter vel sige, at en studænter-eksamen er de samme værd æller avspajler samme kvalitet, er et fortolknengs-spørgsmål. “Ja”, folk dær består har alle sammen klaret di eksamener som vi har holdt konstant (antaget at dette løkkedes). Mæn en gænnemsnitlig person mæd en studænter-eksamen er stadig væsentligt mendre entelligænt end tidligere, velket har en stor effækt når man skal tel at lære någet mere videre i uddannelses-systemet. Ves vi anvænder samme forsemplede modæl som tidligere, så er min. IQ for en person mæd en studænter-eksamen lige nu ~94. Ves at 95% a en årgang får en studænter-eksamen, så bliver min. IQ 80. Endnu mere entresant ville de være at se på gænnemsnittet, mæn jaj kunne ekke lige fende ud a vordan man rajner dette ud. Ves nogen ved vordan man gør, så sig tel.

Gænnemsnittet er pt. ~109, ov ville blive ~102 ves 95% a en årgang skulle have en studænter-eksamen.

Average IQs

Givet at artiklen er skrevet a en person fra DF, så er dæn forbavsende god.

Noter

www.b.dk/nationalt/danske-elever-laeser-daarligt-fordi-de-ikke-gider

Jo jo, vad mæd nogle andre teorier?

IQ

Dær er en klar sammenhæng mællem IQ ov en persons ævne tel at lære at læse/skrive. Mæd et så besværligt skræftspråg som de dansk har, så er de ekke alle som er smarte nok tel at lære de, i vert fald ekke mædmendre at vi bruger enorme mængder penge på di svage elever. Disse penge må nødvændigvis tages fra andre elever æller andre stæder i samfåndet. Vi må nøje overvaje om dette er pengene værd.

Ortografien

“Finnish is written with the Swedish variant of the Latin alphabet that includes the distinct characters Ä and Ö, and also several characters not used in Finnish (including for example C, Q, X, Z, Ž, and Å). The Finnish orthography follows the phoneme principle: each phoneme (meaningful sound) of the language corresponds to exactly one grapheme (independent letter), and each grapheme represents almost exactly one phoneme. This enables an easy spelling and facilitates reading and writing acquisition. The rule of thumb for Finnish orthography is: write as you read, read as you write. However, morphemes retain their spelling despite sandhi.” (Wiki)

Læsere a dænne blog kan nok godt rajne ud vor jaj gerne vel hæn mæd dette.

Skolelæreruddannelsen

TL;DR skolelæreruddannelsen i Fenland er mega nice.

www.huffingtonpost.com/justin-snider/keys-to-finnish-education_b_836802.html

I USA tel sammenligneng er dæn rimelig dårlig. Dette kan man se ved at dæn teltrækker dåmme mænnesker. Cf. Gene Expression’s data, se “Elementary Education”. Jaj gætter på at någet lign. er telfældet i Danmark. Jaj har sjældent mødt en kvik lærer/lærer-studerende.

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/13/083747.htm

Ca. samme tal gør saj gældende i Danmark, uden tvivl. Kønsforskællen er ekke overraskende. Kvender er bare mere overtroiske, religiøse påstande æller bare normale overtroiske påstande æller aj.

Jaj gætter på at gender feministerne enten 1) ekke kommenterer på dette, æller 2) tolker de på en god måde. De sidste ville være dåmmere end de første. Folk som er overtroiske spilder mere/flere tid+penge på teng som ekke virker. Ves man gør dette ov ens mål er at blive sjæf, så er dær en mendre sjangse for at de løkkes for en.

www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2012/02/08/160153.htm

Nu må di fandme holde op. Dænne udulige sjurnalist nævner ekke engang dæn gode grånd tel at man opdeler rækkerne: Drenge er stærkere end piger. Så ves man ekke opdeler rækkerne, så vænder drengene mere i snit. Da dær ekke er nogen særlig grånd tel at lade dette ske (modsat i virkeligheden vor dær er en særlig grånd tel at have folk som er mere kvalifiserede), så kan man fint opdele rækkerne.

Paradoksalt nok, givet di andre teng som gender feministerne siger, så vel dette forslag føre tel en favorisereng a drengene. Hurra! æller? Gad vide vad di vel sige tel de bagæfter? Altså når tallene viser, at drengene vænder mere. At drengenes større muskelmasse+højde skyldes, at dær er sosjale stereotyper som gør at di lajer mere ov hårdere end pigerne ov dærfor er stærkere? Come on! Vor langt vel di gå?

Sjurnalisten nævner hæller ekke grånden tel at de for hankøn er cool at skore mange, mæn dårligt for hunkøn. Di snakker bare om sosjale stereotyper. Derp. Dæn virkelige grånd er naturligivis naturlig. L2evolutionary psychology.

www.ted.com/talks/stephen_coleman_the_moral_dangers_of_non_lethal_weapons.html

Dette er især utrøkkende når politikerne samtidig har endført love som ‘Ordensbekendtgørelsen‘. Dænne lov er totalt vanvittig. Dæn har fx følgende paragraffer:

“§ 3. Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.

Stk. 2. Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

Stk. 3. Det er forbudt at færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for andre.

Stk. 4. Begås de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.“

Dænne lov er endnu mere sændsyg end straffeloven, velket i saj sæl er en bedræft a dimænsjoner!

Stk. 1 er basically istrid mæd Grundloven mht. at demonstrere (mere om dette). Vad skulle formålet ællers være mæd at demonstrere end at forestyrre dæn offentlige orden ved støjen, råben, skrigen?

Bøsseparader er ulovlige if. både stk. 2 da disse vækker offentlig forargelse. De er ligefrem ulovligt bare at befende saj i de offentlige råm i någet tøj som andre fender forargeligt.

Stk. 3. er så åndsvagt bred, at de ligefrem er ulovligt at gå jæm fra byen “kan give anledning til ulempe for andre” er altid telfældet mædmendre at di har en æller anden majet stærk tolkneng a “kan” i sænde. I så fald er de ekke nævnt så vidt jaj kan se.

Jaj forvænter en stigneng a politivold vha. brug a ekke-dødelige (æller ofte ekke dødelige, jf. de som skete i de russiske teater) våben.

De nærmeste straffeloven kommer på at være ligeså sændsyg er væl blufærdighedsloven:

“§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.”

ov blasfemi-paragrafen:

“§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.“

Grundloven

“§ 5. Optog og møder på veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller af en repræsentant for denne og indeholde angivelse af formålet med mødet eller optoget, tidspunktet, mødestedet og ruten samt det forventede antal deltagere.

“§ 2. Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer.

Stk. 2. Ved en vej forstås i denne bekendtgørelse offentlig eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.” (Ordensbekendtgørelsen)

sammenlign mæd:

Ҥ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.“ (Grundloven)

Alt æfter vordan “vej” tolkes, så er dette i strid mæd Grundloven. Især fordi at dær legges op tel at “vej” tolkes majet bredt. Et torv medt i byen som ekke er i nærheden a en vaj ville i dette telfælde gå ånder “[...]lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter”.

Skræmmende!

politiken.dk/politik/ECE1532088/ekspert-liberal-alliance-har-et-godt-stykke-ad-vejen-koebt-sig-til-valgsejr/

politiken.dk/politik/ECE1529693/mandatfremgang-kostede-liberal-alliance-16-millioner-kroner/

m.fl. fik maj tel at åndersøge sagen nærmere.

Løn

www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/saa_meget_tjener%20pdf.ashx (åben som en pdf fil)

Fattige tider? Vest ekke ves man er folketengsmædlæm! Di tjæner ~600.000 dkk om året plus diverse tellæg. Se tabællen nedenfor.

Partiernes penge

Politiken prøvede bravt på at give en kilde, mæn ves man tjækker kilden, så kan man kun læse om partistøtten dær. Istædet skulle man klikke videre på et lenk tel en anden side for at fende tallene. Di gør de godt nok besværligt for en at blive klågere. De er ånderligt, som de osse nævnes i artikel #1, at partiernes endtægt er lavere end de antal penge di har brågt på reklamer. Vordan i alverden kan dette lade saj gøre? Får di reklamer istædet for penge i gave? Ves man fx ser på LA’s endtægt i 2009:

så kan de ses, at di har tjænt omkræng 3.2 mio. dkk. Dette er majet langt fra di ~16 mio. di har brågt på reklamer.

Disse penge er et enormt resurse spild. Man burde ekke spilde så mange penge på sådan någet. Dette gælder osse valgplakater. Hær er et forslag: gør de ulovligt at reklamere for partier. Istædet så har staten en jæmmeside vor folk kan læse om di forskællige partier ov stæmme på. Dette enkluderer osse at skrive ånder således at nye partier kan stelle op. Man kan væl drømme:

“Regeringen har proklameret, at den vil nedsætte et udvalg, som skal se nærmere på reglerne for partistøtte for eventuelt at ændre dem.”

inb4 at dær ekke kommer tel at ske någet a betydneng.