Jaj var helt frestet tel at skrive “whine” istædet for tuderi i titlen.
www.b.dk/kultur/det-danske-sprog-mister-status
dsn.dk/nyt/nyheder/2012/dansk-sprogs-status-2012
Disse udtalelser har en baggråndsantalgese om at man bør bevare dansk, æller om at dansk er godt æller sådan någet i dæn stil. Well, måske skal man bare lade udveklengen gå sin gang? Jaj er normalt fortaler for at guide styre udveklengens gang når de kommer tel språv. Folk som støtter op om dette sedder i dæn mærkelige situasjon, at di ekke samtidig kan forsvare saj mæd at språv er ‘organisk’ ov bør have lov tel at udvekle saj naturligt når vi taler om reformer a dansk. Så velken en er de, skal vi forsøge at styre udveklengen æller aj?
“Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvordan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremme brugen af engelsk og andre sprog især i uddannelsessystemet.“
Vorfor ekke bare bruge engelsk når dette språv tydeligvis er hovedspråvet som anvændes enden for de fag, typisk naturvidenskab? Dette gør de jo bare næmmere at kommunikere mæd resten a verden som ekke kan dansk.
Dansk kommer uden tvivl tel at blive svækket mendre anvændt i fremtiden. Dette man kan så forsøge at sætte hastigheden ned på mæd diverse teltag. Fx kan man give bøder tel folk som taler engelsk på TV, i aviser etc. Dette er naturligvis en ret fasistisk telgang, mæn siden at politikerne jo er glade for dæn slags, så åndrer de da en at di ekke ser sjangsen hær tel at kontrollere ledt mere.
Ledt mendre begrænsende, så kunne man tvenge folk på universiteterne tel at skrive deres opgaver på dansk. Så vidt jaj ved, så tellader di fleste fakultéter at man kan skrive på engelsk as well. Jaj har i vert fald skrevet næsten alle mine opgaver på engelsk. Dette er praktisk da jaj i så fald ekke skal tel at oversætte diverse termer. Udover at spare maj for tid, så slepper man osse for termer som lyder mærkelige, samt gænerelt uforståelige tækster.
“I 2009 blev der bevilget 1 mio. kr. i tre år til at iværksætte en sprogkampagne
der skal højne danskernes sprogglæde. Kampagnen løber fra efteråret 2009 til maj
2012 og indeholder en lang række underholdende formidlingsaktiviteter der skal få
danskerne til at reflektere over deres sprogbrug og sætte fokus på sproglig mang-
foldighed og tolerance. Kampagnen, som styres af Dansk Sprognævn i samarbejde
med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, har
bl.a. budt på en tv-serie om dansk sprog med tilhørende undervisningsmateriale,
Retskrivningsordbogen og råd om korrekt dansk på mobile platforme, sprogkon-
kurrencer, konferencer, sjove sprogtest og aktiviteter i de sociale medier. “ (DSN’s notat)
Gad vide vad formålet var mæd dænne kampanje. Jaj aldrig hørt om dæn, hæller ekke folk jaj lige spurgte hade hørt om dæn. Mæn vi har i vert fald brågt 1 mio. kroner på dæn. Man er jo frestet tel at spørge om danskerne måske var stoppet mæd at snakke tel hinanden ves vi ekke har brågt 1 mio. kroner på dette…?
Jaj forstår hæller ekke vorfor at man vel sætte fokus på “ sproglig mangfoldighed og tolerance”… Burde man så ekke nætop hilse engelsk vælkommen, æller vad? Vad mæd at være mere åben overfor reformerede stavemåder? De må jo siges at være entolerant når man ekke gør de.
“Disse initiativer kan betragtes som en mild form for adfærdsregulering idet man
ved at give information om dansk og ved at øge dansk sprogs bevågenhed i den
offentlige debat vil bevirke at danskerne fortsat vil være glade for og stolte af deres
sprog. “
Mæn vorfor skulle danskerne være stolte over deres språv? De er jo ekke fordi di nulevende danskere har opfåndet, desajnet språvet. Æller fordi at dansk er et godt språv. Dansk er et elændigt språv, lissom engelsk, og gænerelt andre naturlige germanske ov romantiske språv.
“Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at
være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen
i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden
og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt
hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.
Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes
i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog,
dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange
danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.”
Mæn vad nu mæd di andre lande som klarer saj fint uden at tale et andet språv? Påstår DSN virkelig, at NZ, AUS, USA, Kanada (minus Quebec) + diverse smålande… mangler et æller andet? En nasjonal idæntitét måske? Vad mæd di forskællige tysktalende lande. Æller bælgien?
“For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed
deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebat-
ten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis
der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette
udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udeluk-
ket fra at deltage i samfundsdebatten.”
Folk som ekke kan læse engelsk i år 2012 i dansk er di samme folk som ekke ville kunne læse en fysikrapport ves dæn stod på dansk.
“På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin videns-
bærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny
viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik,
historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse
fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men
også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at
analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog,
uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke
længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.”
Måske er dette en go teng. Dær var jo dæn dær åndersøgelse som viste, at folk ræsonnerer bædre når di tænker i et fremmedspråv. Strange indeed.
“Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet.
Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil
dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg
som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som
undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække
flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber.
Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der
kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver
taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt
dansk.”
Dæm ov deres tolknenger. -.-
Ves man skulle måle et språvs status/værdi.. burde man så ekke nætop se på teng som vor praktisk de er? Dette er jo hovedårsagen tel at vælje engelsk. Ekke fordi at de er et godt språv i saj sæl. De er et elændigt språv. Mæn de er godt at kunne engelsk, da man i så fald kan kommunikere mæd store dele a verdens befolkneng.
“Sprognævnet ser følgende risici:
• Introduktionen af engelsk som undervisningssprog i flere eller alle fag kan med-
føre at dansk og danskundervisningen bliver taget mindre alvorligt af elever og
lærere, og at motivationen til at læse og skrive korrekt dansk falder. “
Ja sælføljelig. Vorfor skulle man lære et relativt ubrugeligt språv som dansk ves de ekke var fordi at man skulle bruge de? Folk lærer hæller ekke bastisk bare fordi.
Jaj gider ekke blive ved. Dæn nysgerrige læser kan sæl læse videre. Dette notat kommer formentlig ekke tel at gøre nogen forskæl. Hældigvis for de! Fuck dansk. 
