Forskelle på vestlige og ikke-vestlige børn


Information omtaler, Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske , en ny rapport som har set på forskelle på børn fordelt på forskellige kategorier som alder, moderens uddannelse, om forældrene er sammenlevende og oprindelsesland. Rapporten hedder Børns tidlige udvikling og læring og er nem at finde på Google.

Rapporten er skrevet i typisk blank slate manér. Der er ingen omtale af gener eller arvelighed, skønt det er velkendt at disse træk er meget arvelige og at arveligheden gør observerede korrelationer mellem fx moderens uddannelsesbaggrund og børnenes træk umulige at fortolke. Rapporten nævner selv problemet, kind of:

Derudover belyser undersøgelsen også betydningen af familiebaggrund (moderens uddannelse, familiestatus og etnisk oprindelse) for udviklingen på forskellige alderstrin. Det er vigtigt at huske, at vi alene ser på sammenhænge (korrelationer), ikke årsagssammenhænge, og at de enkelte baggrundsfaktorer ikke er uafhængige af hinanden.

Trods det er rapporten som regel skrevet på en måde som inviterer kausale fortolkninger og de anvendte analyser antager implicit blank slate modeller (begår dermed det som kaldes den sociologiske fejlslutning).

Det empiriske udgangspunkt for rapporten er stærkt:

Hvilke data bygger rapportens analyser på?
De data, som forskningsrapporten bygger på, er indsamlet som led i følgeforskningen til udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud. I alt 14 kommuner deltager i programmet med tilsammen ca. 13.000 børn fordelt på 400 dagplejere i 65 legestuegrupper samt 140 institutioner, herunder vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Programmet er igangsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) i perioden 2014 – 2017 med det formål at udvikle og afprøve indsatser og pædagogiske redskaber til at støtte det pædagogiske personale i en tilrettelagt og reflekteret praksis, som bidrager til at styrke børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddene.

g-faktoren som ikke bliver nævnt

Rapporten omtaler mange gange at der er positive sammenhænge mellem de forskellige kompetencer de måler. Det er på trods af at de har brugt metoder som fjerner disse forskelle (partielle korrelationer hvor man har fjernet sammenhængen med kontrolvariabler). Andre ting bliver nævnt som er utroligt åbenlyse for nogen som har læst differentialpsykologi:

Ovenstående betyder noget for børnenes skolegang og livsmuligheder på sigt. Såvel dansk som international forskning viser, at socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer tidligt i livet påvirker senere læring i skolen. En sammenfatning af sammenhænge mellem tidlige kompetencer i børnehaven til 2. klasse, baseret på en såkaldt metaanalyse af 70 undersøgelser (dvs. en sammenfattende analyse af tidligere undersøgelser med samme fokus), viser fx en moderat sammenhæng mellem tidlige sproglige og tidlige matematiske kompetencer og senere tilsvarende faglige kompetencer i skolen, mens der er en svag sammenhæng mellem socioemotionelle kompetencer i dagtilbuddet og tilsvarende mål i skolen (La Paro & Pianta, 2000). En anden metaanalyse baseret på 299 undersøgelser, der alene fokuserer på sproglige kompetencer viser, at børns sproglige kompetencer inden skolestart er en stærk indikator for, hvordan børn lærer at læse og stave, når de kommer i skole (National Early Literacy Panel, 2008).
Et nyt dansk studie, der har undersøgt sammenhængen mellem ordforrådsudviklingen hos 2.120 børn mellem 16 og 30 måneder og deres senere læse- og matematikkompetencer målt i nationale læsetest i 6. klasse, viser, at størstedelen af de børn, der havde et lille ordforråd i de tidlige år, ligger under middel i læsning i 6. klasse (Bleses, Makransky, Dale, Højen, Aktürk Ari & Vach, 2016). Der er også en sammenhæng mellem ordforråd og nationale test i matematik, om end den er svagere. Og tilsvarende viser amerikanske studier, at børnenes tidlige matematiske kompetencer har betydning for tilegnelsen af tidlige matematiske kompetencer i grundskolen (Clements & Sarama, 2008).

Med andre ord: generel intelligens forudsiger fremtiden og der er diverse sammenhænge af evner (“kompetencer”) på tværs af type af tests.

Forskellene

Rapporten omhandler forskelle på tre områder: 1) socioemotionelle, 2) sproglige, 3) matematiske. De måles på forskellige måde og har forskellige subdimensioner

Figurerne skriver “dansk” vs. “ikke-vestlig”, hvilket kan synes at være en underlig skelnen da data for vestlige således må formodes at blive ignoreret. Det er ikke tilfældet. Figurerne er forkerte da “dansk” faktisk betyder “vestlige”. De skriver ikke hvordan personerne præcist er kategoriseret, så det er nok noget i retning af vestlig = Europa + områder engelsktalende personer har besat dvs. USA, Canada, Australien, New Zealand). Det er vigtigt fordi en meget inklusiv gruppe af vestlige betyder at forskellene minimeres. Vestlig inkluderer fx Bulgarien. Omvendt set inkluderer ikke-vestlig velfungerende asiatiske lande som Japan.

Socioemotionelle

Det socioemotionelle omhandler primært to ting:

Empati beskriver udvikling af evnen til at skelne mellem sig selv og andre personer, og dermed evnen til at kommunikere egne følelser, afkode andres følelser og sætte sig ind i andre personers følelser.
Selvregulering & Samarbejde beskriver barnets interesse for at udforske sin omverden samt beskriver barnets evne til at regulere og tilpasse sin adfærd til omgivelserne. Derigennem bliver barnets interaktion med omverden stimuleret og raffineret. Dette medfører udviklingen af adaptive færdigheder og samarbejdsevne, der fremmer samspillet mellem barn og omverden i dagligdagen.

Vi springer primært over de forskelle som har med alder og forældrekarakteristika at gøre da disse er relativt uinteressante. Eksempel:

figur3

Forskellene på oprindelse ser således ud:

figur7 figur8

De er ret store. Over 2.5 års forskel. Det kan man se ved at sammenligne scoren for de ikke-vestlige på 5.5 år vs. de vestlige på 3 år. Der er ikke paritet, så forskelle i udviklingen er over 2 år.

Ikke inkluderet i brødteksten, men som kan findes i bilaget er forskellene på de tidligere aldre:

figur56 figur57 figur58 figur59

Altså, forskellene kan ses mere eller mindre fra fødsel (fra 0.5 år og opefter).

Jeg ved ikke hvorfor de har brugt 3 forskellige figurer på noget der burde være 1 figur: forskellene fra 0.5 til 5.5 år.

Sproglige

De sproglige evner måles forskelligt for forskellige aldersgrupper, men inkluderer velkendte tests som ordforråd. Det betyder nok ikke så meget præcis hvilken test man bruger, skønt ordforråd plejer at have en meget høj g-loading, så den er generelt at foretrække.

Resultater for de 3-5.5-årige:

figur16 figur15

figur71figur72

For de 0.5-2.5-årige:

figur69 figur70

Tilfældige udsving taget i betragtning, så er forskellene meget konsistente over tid. Forskellene i ordforråd er temmelig store. De vestlige er over 2 år foran i aldersgruppen 3-5 år. De kan ses allerede fra ca. 1 års-alderen. Forskellene for rim er lidt mindre end 2 år, men skyldes nok at det er en nemmere (mindre g-loadet) test. Per Spearmans hypotese vil vi forvente de største forskelle på de bedste tests.

Matematiske

Den matematiske test har to dimensioner: geometri og talforståelse, og de måles via 8 forskellige subtests.

Der er tilsyneladende kun resultater for de 3-5.5-årige:

figur20figur76

Forskellene i matematiske evner er ret små, lidt over et halvt år. Et fund som er konsistent med sproglige bias i målingerne. Hvis forældrene ikke taler dansk, så giver det jo fin mening at børnene er bagud i dansk også selvom de er lige så smarte som de danske. Det kræver en nøjere undersøgelse at finde ud af.

Sammenlagt

  • Man kan se tydelige forskelle på vestlige vs. ikke vestlige i alle næsten aldersgrupper og på alle tests.
  • Forskellene kan ses fra de tidligste aldre, fx 1 år. De kan dermed ikke forklares med skoler, pædagoger, skolelærere osv.
  • Forskellene er størst på de vigtigste tests. Fx er forskellen på ordforråd over 2 år i aldersgruppen 3-5. Vestlige børn på 3 år har større ordforråd end ikke-vestlige på 5 år.
  • De nævner ikke ét ord om arvelighed.
  • De giver ingen d-scorer, så det er lidt svært at vurdere forskellene. Heller ingen standardafvigelser, så man kan ikke udregne d-scorerne. Jeg har lavet gæt baseret på forskellen i udviklingsår, jf. mental alder.
  • Der er ingen faktoranalyse som finder g-faktoren, men den bliver dog nævnt indirekte i et af deres afsnit fordi de bliver ved med at finde positive korrelationer mellem deres tests. Også selvom de har brugt partielle korrelationer.
  • Tallene kan bruges til at studere Spearmans hypotese, men det kræver at de giver adgang til dem.
  • Tallene kræver i alt fald en genanalyse for at udregne forskellene i d-værdier og på g-faktoren.
, ,