Emil til debat i Norge

For noget tid siden nævnte et norsk medieforsker mig som et eksempel på en pseudoforsker. Det skete tilsyneladende i avisen VG, men kom også til andre aviser:

Jeg kendte ikke til VG indlægget, men jeg opdagede det i KK. Jeg skrev da til KK og fik snakket med en journalist. De ville ikke give mig et interview, men jeg kunne få lov til at skrive et debatindlæg som svar. Udmærket ide. Nedenfor ses det indlæg jeg sendte til avisen. Begrænsningen var 3000 tegn.

I Klassekampen d. 27. Maj kunne man læse en ellers fornuftig artikel om røvertidsskrifter (’predatory journals’) og falsk videnskab (’fake science’). Petter B. Brandtzæg (PBB), medieforsker ved Sintef, nævner mig som eksempel på en ideologisk motiveret pseudoforsker, dog gøres det ikke klart hvilken ideologi jeg skulle være tilhænger af. Hvis PBB havde læst min side, så ville han vide at jeg ikke er tilhænger af nogen politisk ideologi.1

PBB nævner at jeg har påstået at have data som viser at europæere er smartere end indvandrere og muslimer. Det er rigtigt. De stammer fra sessionsprøven ved det danske militær. Tillige fandt en dansk undersøgelse fra 2016 blandt 13,000 børn at børn af ikke-vestlige haltede bagefter danske børn på træk som sprogforståelse, talforståelse, empati og samarbejde. Disse forskelle kunne i mange tilfælde ses allerede når børnene var ½ år og voksede som regel med alderen.2 Forskningen er lavet af bl.a. Aarhus og Syddansk Universitet. Er det også ’fake science’?

PBB nævner at jeg udgiver mange artikler, men det kan vel snarere ses som en ros end kritik. At personer i islam- og indvandrerfjendtlige miljøer er glade for min forskning er irrelevant for validiteten. Venstreorienterede miljøer er som regel glade for forskning som viser, at samfundet er uretfærdigt, men dette kan ikke være en seriøs kritik mod forskningen.

PBB nævner at jeg ofte udgiver artikler i mine egne tidsskrifter (med fagfællebedømmelse). Det er rigtigt. Det skyldes at der ikke findes ordentlige open science alternativer. Jeg er fanatisk tilhænger af open science, deler alle data jeg indsamler samt min analysekode. Jeg opfordrer folk der ikke tror på mine resultater til at analysere dataene selv. Jeg udgiver også nogle gange min forskning i mainstream journaler som Intelligence og til konferencer, men det nævner PBB ikke.3

PBB vurderer at jeg motiveres af mistillid til den etablerede forskning. Ja og nej. Min forskning stemmer fint overens med etablerede forskning på emnet (gruppeforskelle), hvilket enhver der tager sig tid til at sætte sig ind i emnet vil opdage. Gør man det finder man ud af, at der er noget seriøst galt med den måde som medierne omtaler forskningen på. Dette kan ikke overraske, for en undersøgelse fra 2016 blandt norske journalister viste, at 70% ville stemme til venstre for midten og 11% på Miljøpartiet. Lignende resultater ses i alle andre lande jeg har undersøgt, herunder Danmark og Sverige.4

Men det er rigtigt, at der er noget seriøst galt med meget forskning, særligt socialforskning. Forskere har i årtier udført forskning baseret på dårlig statistik (’questionable research practices’), og dette har medført at man ikke kan stole på mange udgivne resultater, den såkaldte replikationskrise.

Det er ofte ikke nemt at finde ud af hvordan verden virker. Der er ingen genveje til at vide hvad man skal tro om kontroversielle emner, man må sætte sig ind i emnet selv. Kan man ikke dette eller er man for doven, så bør man undlade at have en holdning.

4http://teknologipartiet.dk/politisk-bias-i-medierne/

Dette blev godtaget og oversat til norsk. Ikke alle dele af avisen lægges på nettet, men jeg har fået en scannet kopi, som ses nedenfor.

kirkegaard klassekampen 2017

Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af en journalist mere, som måske ville interviewe mig. Også på norsk. Nu ser vi.