Forsvar af Wikipedia som pålidelighed kilde

Egentlig skrevet som bilag til en teknologirapport, men jeg poster det her, da det kan være af interesse.

—-

Da jeg ved at dette vil komme op, skriver jeg forsvaret nu. Forsvaret vil bestå af to dele: (1) en tilbagevisning af kendte argumenter imod Wikipedia som en pålidelig kilde, og (2) et argument for at Wikipedia er en pålidelig kilde.

Del 1

Følgende er det mest normale argument for at Wikipedia er en dårlig kilde. Wikipedia er en dårlig kilde, fordi alle kan gå ind og ændre det der står. Jeg hævder at begge præmisser er tvivlsomme. Lad os skrive argumentet mere formelt op:

1. Hvis Wikipedia kan redigeres af alle, så er det en upålidelig kilde.

2. Wikipedia kan redigeres af alle.

3. Ergo, Wikipedia er en upålidelig kilde. (1, 2, MP)

Argumentet er gyldigt, men er det holdbart? Det kommer an på om (1) og (2) er sande.

Lad os se på præmis (1). Hvorfor er det sandt? Formentlig fordi at så kunne alle skrive, og det som de ville skrive, ville ofte indeholde fejl eller direkte være hærværk. Det er muligvis korrekt at mange mennesker tager fejl om mange ting, men det er også sandsynligt at folk som ikke ved noget om det, ikke vil bruge tiden på at skrive noget om det. For det meste skrives artiklerne af folk med interesse i emnet, og disse har en meget lavere fejlrate.

Mht. hærværk, så har Wikipedia mange initiativer som beskytter imod dette, samt at brugere der laver hærværk hurtigt udelukkes fra at kunne redigere igen. Større artikler er også ikke redigerbare for alle, så det er også ofte falsk at det kan ændres af alle.

Endvidere, så er der mange eksperter på områderne som holder øje med artiklerne. Det fungerer ved at hver gang noget laves om ved artiklen, så får man en besked fx per mail.

Ydermere har Wikipedia en ganske effektiv selvkontrol. Mange kritiske brugere markerer artikler uden referencer med en advarsel til andre. Er artiklen markeret med en sådan advarsel, bør man ikke anse informationerne som pålidelige.

Generelt kan det også siges om pålidelighed med leksika, at det ikke er selve leksikonet man bør tage efter, men hvor at de har fået informationerne fra. I normale leksika er det ofte svært at finde ud af hvilken kilde der er brugt, men på Wikipedia kan man finde kilde-oversigten i bunden.

Jeg konkluderer, at præmis (1) bygger på ignorance om hvordan Wikipedia fungerer.

Del 2

Wikipedia er blevet testet af videnskabsmænd for pålidelighed og man har fundet at den var ganske god taget i betragtning. Fx viste en undersøgelse publiceret i Nature, at Wikipedia var næsten lige så god som et meget anerkendt leksikon–Encyclopædia Britannica1.

Andre undersøgelser har fundet lignende gode (for Wikipedia) resultater. Givet dette konkluderer jeg, at der er grund til at tro at Wikipedia er en pålidelig kilde.