Gaver og Julen


Kommentarer

Det kan ikke være fair, at alle de andre “ateistiske” eller “religionskritiske” “blogs” skal kritisere julen uden at jeg er med, så her er mit bidrag.

Jeg kan desværre informere læseren om, at jeg har forsøgt mig med noget originalt (læs: forsøgt) i stedet for den gode gamle information om at julen bør ligge i foråret eller sommeren; at julen ligger omkring december for, at det derfor ikke var så stort et kulturchok for de hedenske folkeslag at blive kristne fordi, at de kunne beholde deres viltersolhvervshøjtid.

Gaver og Julen

Gaver er per definition noget man giver uden at nogen bør give noget tilbage. Det er det som ‘gave’ betyder.1 En gave er en helt speciel ting i min relationsteori mellem mennesker, i den forstand, at den ikke indgår i superhandlen mellem personerne. Med superhandlen, så mener jeg den samlede handel af alle tidligere og nutidige handler mellem to personer. En gave er noget man giver uden, at man bør få noget igen. Nøgleudtrykket er “at give”, en gave er det objekt (materielt eller immaterielt) man giver.

Samtidig er en gave noget der ikke kan være tvunget, for så ville det heller ikke være en gave. At give noget kan pr. definition kun være frivilligt.

Det kan diskuteres hvilket ‘bør’ der er tale om. Er det mon et moralsk elle et kulturbør?

Hvis man giver noget som en gave, men derefter kræver at få noget tilbage, så betyder det blot, at man løj dengang, at man kaldte det en gave.2

Bemærk, at det ikke følger, at hvis man har givet nogen en gave, så kan man ikke forvente at få nogen igen.3 E.g. det kunne være tilfældet, og er det formentlig ofte, at de fleste personer vil “gengælde” en gave. ‘Gengælde’ i den forstand, at de vil give en gave tilbage afsenderen. Forskellen på gave bytninger og normale handler er, at der ikke er nogen tvang ved en gave bytning, i.e. det er ikke obligatorisk at give nogen tilbage uden at bryde en aftale (noget for noget-aftalen).

Julen

Antaget, at der er tale om et konventionsbør, så bør man, når man giver en gave, ikke kræve at få noget tilbage, for så var det ikke en gave, men en (forsøgt) handel. Sådan er det dog ikke i juletiden. Man har i min familie lavet den regel (regler for gaver!), at det ikke er obligatorisk, at give til personer over 18 år og at det er obligatorisk, at give til personer under 18 år! Men dette strider imod hvad en gave er. Det kan aldrig være obligatorisk, at give en gave. Hvis man nægter, tror jeg, så ville man blive dømt lidt ude af familien.

Det er forkert, når man i min familie taler om gaver. Det der er tale om, er en slags kollektiv handel på kryds og tværs.

Hvis vi antager, at min familie (en flok bonderøve, men nogle af dem er søde nok) er repræsentative for mange andre familier, så er situationen skidt for dansk julekultur.

1Se fx disse definitioner af ‘gift’: http://dictionary.reference.com/browse/gift

2Der kan være særtilfælde hvor dette ikke gælder. Fx hvis personen har glemt, at det var givet som gave.

3Denne ser ud til, at skyldes at man mange gange bruger “kan ikke” i sproget hvor man mener “bør ikke” eller måske noget helt andet. Fx: “Man kan sgu da ikke dræbe sin egen mor!”

,

4 svar til “Gaver og Julen”

  1. Jeg har beskæftiget med meget med gaver, men har aldrig tænkt over den korrekte sproglige betydning. Jeg tror måske jeg vil lave et blog om det på min side, hvis det er i orden med dig?
    Bedste hilsner, chris

  2. Det var godt nok lang tid siden, at jeg skrev det der indlæg, så jeg havde helt glemt det. Men, sure, gør som du lyster. 🙂

  3. haha kan godt lide dit syn på det med, at en gave i princippet burde være noget man fik og ikke skulle give noget til gengæld:) Faldt lige over din blog og syntes det var et meget underholdende emne du har taget fat på.