Pga. for mange illustrationer er den i .pdf format.
Kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem stavemåde og vokal i dansk retskrivning
Bilag:
Jeg har været i gang med at lave en del undersøgelser af hvilke vokaler de forskellige bogstaver er forbundet med. Dette arbejde er jeg i skrivende stund 56% (=5/9) færdig med første fase af. Undersøgelsen af vokalerne udtale er kvantitativ (i modsætning til alle andre undersøgelser jeg har kunne finde). Her nedenunder ses et eksempel på mine resultater. Her er det A der er blevet undersøgt, og som det kan ses er det bogstav kun forbundet med to forskellige vokaler på dansk.
Jeg har ryddet lidt op i de forskellige kategorier, tilføjet nogle flere til emner jeg skriver relativt meget om (fx politik om paternalisme, specifikt stoflovgivningen). Desuden har jeg samlet de forskellige videnskabelige kategorier under en hovedkategori. Dette blev bl.a. også gjort fordi, at min blog er blevet tilføjet på en liste over danske videnskabelige blogs. Det kom egentlig som en overraskelse, da jeg ikke selv mener at skrive meget om videnskab, eller forsøger at videnskab’isere min filosofi. Dog skriver jeg jo engang i mellem om evolutionær biologi/psykologi som jo er videnskab, og en del af det jeg skriver om sprog må gå under betegnelsen lingvistik (vist også en videnskab).
Her er også noget opdateret statistik for emilkirkegaard.dk (og ikke for emilkirkegaard.com eller deleet.dk, som begge henviser til førstnævnte).
I øvrigt kan jeg fortælle at en meget stor del af søgninger som resulterer i et besøg til min side omhandler “selvmordsmetoder”, som jeg skrev en enkelt artikel om. Hvis jeg ville have tons vis af besøg, så skulle jeg sådan set bare skrive noget mere om selvmord, noget jeg da også har planlagt (dog ikke af den årsag) dog ikke om metoder, men om det etiske ved situationen. Jeg er vist radikalt positivt indstillet overfor selvmord ifht. mange andre, jeg er især influeret af Hume og Seneca.
Det drejer sig om to artikler, begge bragt på 180grader.dk (en netavis som vistnok støtter Liberal Alliance, et parti som er forholdsvis meget mod paternalisme). Skrevet af en person (Lars Kragh Andersen) som arbejder som politimand i København. De indeholder nogle gode tanker især om fordelene ved legalisering af hash, dog giver ikke meget begrundelse for at man bør legalisere alle forbudte stoffer (som der påstås at man bør). Læs selv.
http://www.180grader.dk/Krimi/legalisering-af-narko-fornuft-eller-galskab
http://www.180grader.dk/Krimi/koebenhavnerbetjent-naegter-at-bekaempe-narko
Pop-legender i krig mod kopi-bands
Jeg synes ellers at Led Zeppelin Jam gav en rigtig god koncert dengang jeg så dem i Viborg for et par år siden. Jeg var da ikke i tvivl om at det var et kopi-band, hvordan i alverden skulle man dog være i tvivl når Led Zeppelin har været opløst i mange år, og at dette band’s navn er noget andet end blot ”Led Zeppelin”?
Når Abba blev opløst for mange år siden, hvordan kan nogle så være i tvivl om om det at det rigtige band? Især når navnet jo også er ændret til noget andet end bare “Abba”. Dette er endnu et eksempel på uhensigtsmæssig brug af den nuværende copyright-lovgivning. Her dog i Sverige men med konsekvenser for et dansk band, ser det ud til. Desuden er overskriften misvisende da artiklen ikke nævner noget om at tidl. medlemmer af Abba brokker sig, kun deres pladeselskab. Hvad er motivet? Penge, penge, penge! Hvis der ikke er nogen kopi-bands af Abba, så køber folk nok (måske) flere cd’er/downloads på iTunes. Det kunne man i hvert fald forestille sig at pladeselskabet tror. Ellers kunne det være en styrkedemonstration som blot gøres fordi at det er muligt juridisk.
PS. Jeg ved ikke hvorfor at linjeafstanden bliver ændret til 1 fra 1.5. Det er irriterende.
Tilfældigheder i spil er ukontrollerbare variabler i spil. Ukontrollerbare for hvem? Der findes flere forskellige. Fx i kortspil. Hvis vi antager at kortene er blandet ordentligt og der ikke er snydt, så er det ukontrollerbart af alle spillerne hvilke kort man får udleveret. I modsætning til modpartens opstilling i Stratego, som er ukontrollerbar for den ene spiller men ikke den anden. Det er den første slags tilfældighed jeg snakker om når jeg snakker om tilfældigheder i spil som ikke bør være der. En sådan slags tilfældigheder finder man i alle kortspil jeg kender til, i alle spil med terninger jeg kender til og i mange computerspil. Især drejer det sig om hit chance i RPG spil og om critical hits. Det sidste ser man også i FPS spil som Team Fortress 2 (=TF2) hvor det dog er muligt at slå det fra. En anden form for tilfældighed i TF2 er at våbene ikke har en fast skade, men skader et tilfældigt tal inden for et interval. Dette kan man også slå fra og det bliver det også i mere seriøse sammenhænge.
Af spil som ikke har nogen tilfældigheder af denne type kan nævnes brætspil som Skak, Stratego, Dam men også mange RTS spil mangler sådanne tilfældigheder.
Dog kan det være nødvendigt med sådanne slags tilfældigheder, men man bør så vidt muligt forsøge at fjerne dem hvor de ikke er nødvendige.
Den manglende aktivitet her skyldes ikke at jeg ikke skriver mine tanker ned, men skyldes at jeg arbejder på et større projekt – et reformforslag af dansk retskrivning. Pt. har jeg skrevet omkring 40 sider men jeg er ikke færdig endnu. Når jeg har sikret mig kvaliteten af projektet, så udgiver jeg det naturligvis her på bloggen. I kan se frem til at jeg udgiver nogle studier af det danske sprog som jeg har foretaget og vil foretage i forbindelse med projektet.
Er det ikke lidt en pinlig affære at skrive en bog om filosofi-historie og så lave en masse fejl i den?
Bogen nævner udviklingen af logik af bl.a. Frege og her går det grueligt galt.
Argument form og gyldighed
Men skriver at:
”Inden for logikken forklares begrebet gyldighed ved hjælp af begreberne logisk form og sandhed: et argument er logisk gyldigt, hvis og, og kun hvis, det gælder for ethvert argument med samme logiske form, at hvis dets præmisser alle er sande, er dets konklusion også sand.”1
Men dette er jo forkert. Her er et gyldigt argument:
E1. Emil ved at solen findes.
E2. Solen findes.
Dette argument har bl.a. formen (argumenter har ofte mange forskellige forme):
E1′. P.
E2′. Q.
Denne form er ugyldig, i.e., ikke alle argumenter med denne form er gyldige. Nogle er dog. Det er meget let at finde et argumenter med samme form som ovenover som ikke er gyldigt. Eksempel:
E3. Jorden er rund.
E4. Mars er blå.
Syllogisme-lære
Bogen nævner noget om syllogisme-lære og giver to eksempler på gyldige argumentforme:
Alle logikere er pedanter.
Nogle tyskere er logikere.
Ergo, nogle tyskere er pedanter.
Og:
1. Ingen logikere er operaelskere.
2. Alle logikere er pedanter.
3. Ergo, nogle pedanter er ikke operaelskere.2
Ligesom man skulle til at læse videre, så tænker man ”Jeg må hellere lige se om deres argumentformer nu også er gyldige.”, og det viser sig at den anden ikke er det. Den formaliseres nemlig bedst som:
1′. ¬(∃x)(Lx∧Ox), eller (∀x)(Lx→¬Ox) eller (∀x)(Ox→¬Lx)
2′. (∀x)(Lx→Px)
3′. ⊢ (∃x)(Px∧¬Ox)
Konklusionen følger ikke af præmisserne. Fejlen der laves er at antage, at der findes mindst en logiker; (∃x)(Lx), men dette følger ikke af præmisserne. Fejlslutningen her har faktisk et navn, den eksistentielle fejlslutning.3 Til bogens forsvar kan det siges at argumentet på Aristoles’s tid blev set som gyldigt da man antog, dengang, at universelle domme implicerede eksistentielle domme: (∀x)(Fx)→(∃x)(Fx). Denne antagelse droppede man i moderne logik.
Det ovenstående argument ville faktisk være gyldigt hvis man formulerede det første præmis en lille smule anderledes:
1”. Nogle logikere er ikke operaelskere.
1”’. (∃x)(Lx∧¬Ox)
Noter
1pp. 58-59.
2p. 64.
Jeg har lige færdiglæst bogen og jeg er temmelig glad for den. Den gennemgår forskellige principper som man kan stave ord efter. Derefter gennemgår den hvordan man faktisk staver danske ord. Derefter gennemgår den forskellige undersøgelser af hvilke stavefejl og andre fejl der bliver lavet på dansk. Derefter gennemgår den et par reformforslag til dansk. Alt sammen på under 100 sider! Kan klart anbefales! Kan lånes på biblioteket.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7405985.stm
Det kan altså godt lade sig gøre at sætte en reformation af et større europæisk sprog i gang.