Til forsvar for polygamien

Af Emil Kirkegaard

Terminologi og formål

I medierne sker der ofte en simplificering af termer. Det kan føre til nogle misforståelser.

Når mange aviser bruger ordet flerkoneri som synonym for polygami, så er det forkert. Flerkoneri er mandens frihed til at have flere koner – det gælder ikke nødvendigvis den anden vej. Bigami er heller ikke det samme som flerkoneri, idet bigami på græsk betyder “to gift”, hvorimod polygami betyder “mange gift”. Bigami er derfor også polygami. Monogami betyder “en gift”. Polygami, i juridisk sprog, er derfor retten til at blive gift med mange.1

Argument for kvinders rettigheder

Et meget brugt argument, er argumentet for kvinders rettigheder. Polygami skulle være et billede på undertrykkelse af kvinder. Dog er der nogle problemer med dette argument:

1.

Er der overhovedet tale om undertrykkelse? Argumentet bygger på det præmis, at polygami altid eller ofte fører til undertrykkelse. Det er imidlertid forkert. I realiteten er der ikke meget forskel på, om man lever sammen – gift eller ugift. Mange lever sammen i andre kombinationer end en mand og en kvinde, uden nogen undertrykkelse finder sted. Men selv hvis der var tale om undertrykkelse; har man så ikke lov til selv bestemme, om man vil undertrykkes eller ej?

Desuden er der ikke blevet fremlangt beviser for, at polygami er mere undertrykkende end monogami.

2.

Det er ikke kun kvinder, man må have flere af. Man må også have flere mænd. Denne misforståelse stammer måske fra mediernes brug af flerkoneri i stedet for polygami, som jeg tidligere var inde på.

Argument fra juridiske besværligheder

Argumentet kan gengives sådan:

Det er for besværligt at finde ud af, hvem der får hvad mht. arv – og forældremyndighedssager. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at man kan blive gift mere end to mennesker.

Argumentet hviler på et præmis, som man måske ikke lægger mærke til, der lyder:

Alt, der er besværligt, er uhensigtsmæssigt (og bør derfor være ulovligt).

Er dette præmis sandt? Overvej følgende analogi:

Hr. Petersen vil gerne udbygge sit hus. Det kræver en række tilladelser, som er ret besværlige at anskaffe. Hr. Petersen vælger alligevel at udbygge sit hus og kan gøre det uden at bryde loven.

Pointen er, at blot fordi noget er besværligt, bør det ikke forbydes. Det bør være op til den enkelte at beslutte, om man vil gøre noget, der er besværligt. Ergo, det bør ikke være forbudt ved lov. Et modargument til dette kunne lyde:

Mht. til forældremyndigheden er der jo tale om mennesker – i kontrast til huse. Det er sandsynligt, at når en retssag om forældremyndigheden trækker ud, så lider børnene i mellemtiden. Derfor bør polygami ikke lovliggøres af hensyn til børnenes tav.

Dette argument virker dog begge veje, idet børn også kunne lide ved retssager om forældremyndigheden i helt normale ægteskaber. Der er tale om en gradsforskel. Det er måske rimeligt at antage, at retssager med mere end to parter er mere indviklede og derfor tager mere tid end almindelige retssager. For at løse det problem kunne man gøre det lovpligtigt, for mennesker i polygami med børn, at skrive under på et dokument, der sikrer børnene fra starten. Det samme burde måske også gøres i normale ægteskaber, samtidig med skilsmisseraten stiger.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Monogamy

http://en.wikipedia.org/wiki/Polygamy

Af Emil Kirkegaard

Indledning

Det er nærmest blevet en kliché at spørge “Er der liv efter døden?” i diverse debatforums. Gang på gang skal man diskutere det samme gamle spørgsmål igen og igen – og næppe med nye argumenter på pro-life siden. Heldigvis er videnskaben ikke så passiv. Den er i fuld gang med at finde tons vis af beviser på, hvordan vores psyke, bevidsthed, ånd, sjæl, eller hvad du end måtte ønske at kalde det, er et resultatet af vores fysiske hjerne, som kan måle og vejes.

Jeg vil nu præsentere mit argument imod et liv efter døden.

Argumentet

P1: For at have en bevidsthed kræves det, at man har en funktionel hjerne.

P2: Når vi dør, har vi ikke længere en funktionel hjerne, idet død per definition er, når hjernen er død.

Ergo, når vi ikke længere har en funktionel hjerne, har vi ikke længere en bevidsthed.

Diskussion

Nuvel, nu kan man tvivle på argumenttypen, relevansen eller et eller flere af præmisserne.

Argumentformen er den kendte modus ponens, så den kan ikke betvivles.1

Den næste ting er relevansen. Det kunne typisk ske ved at hævde, at bevidstheden er en slags sjæl eller andet pseudovidenskabeligt. Men det er sådan set ligegyldigt, hvad man kalder bevidstheden – den er stadig afhængig af hjernen. Det kunne også hævdes, at bevidstheden er irrelevant for livet efter døden. Men i så fald kan man ikke sige, at det er det samme liv, der lever igen. Bevidstheden er vores bevis for, at det er den samme person, der er tale om og ikke blot et nyt liv.

Sidst men ikke mindst kan man tvivle på et eller flere præmisser.

Det første præmis lyder:

“For at have en bevidsthed kræver det, at man har en funktionel hjerne.”

Der er stærke induktive beviser for dette, idet man aldrig har observeret en person uden en funktionel hjernen, men som havde en bevidsthed. Nuvel kan det hævdes, at induktive beviser kan være upålidelige, men så må man huske, at hvis man vil benægte induktive beviser her, så må man også benægte dem i andre sammenhænge. Fx er det induktivt bevist, at hjertet pumper blod rundt i kroppen, da man aldrig har observeret en person uden et funktionelt hjerte, hvor der stadig var blodgennemstrømning.

Det andet præmis lyder:

“Når vi dør, har vi ikke længere en funktionel hjerne, idet død er defineret som hjernedød.”

Man kan vist højest betvivle ordet “funktionel”, men hvis man brugte ordet “levende”, så skulle man bevise, at stærkt retarderede mennesker også har en bevidsthed, og det er jeg ikke sikker på er muligt. Derfor vælger jeg “funktionel” i stedet. Derefter kan man betvivle, hvad der menes med ordet “funktionel”, og det betyder, at den indeholder minimum, for hvad en hjerne skal have for at kunne danne en bevidsthed. Det er på nuværende tidspunkt ikke fuldt forklaret inden for videnskaben, men det står klart, at en hjerne er nødvendig. Tværtimod er der ingen grund til at antage at videnskaben, med tiden, ikke skulle kunne forklare dette. Død er defineret som hjernedød.2

Konklusion

Mit argument imod liv efter døden er holdbart, og så længe det er holdbart, kan liv efter døden umuligt være korrekt.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Modus_ponens

2http://en.wikipedia.org/wiki/Death#Definition

Den frie vilje?

Af Emil Kirkegaard

Definitionen af fri vilje

Hvis man slår definitionen af frihed op, finder man:

1. En tilstand hvor man selv bestemmer uden at være kontrolleret af andre = UAFHÆNGIGHED1

Altså er det fri vilje, hvis man selv bestemmer hvad man tænker.

Allerede her bliver det problematisk, for hvad vil det sige, at man selv bestemmer, hvad man tænker? Bestemmer man allerede før, man tænker noget, at man vil tænke det? I så fald; hvordan skulle man gøre det uden at tænke? Og hvad med ordet ‘man’. Betyder det, at en persons sind er én ting? Forskning inden for neurologien siger det modsatte. Eksempelvis kan patienter pludselig skifte personligheder, hvis visse dele af hjernen beskadiges, hvilket fortæller os, at sindet ikke er en ting men et resultat af mange individuelle processor i hjernen.2

Truslen fra determinisme

Determinisme er ideen om, at årsag virkning altid virker, og at alt der sker, derfor er blevet bestemt af årsager. Dette udelukker den frie vilje, da frihedens ukontrolenhed konfronterer determinismens forudbestemmelse.

Der kan være flere grunde til at tro på determinisme. Den bedste, synes jeg, er årsag virkning. Hvis årsag virkning altid er sandt, så fører det til determinisme, da man, hvis man kendte alle naturlovene, kunne beregne, hvad der ville ske i fremtiden, hvis man vel og mærke kendte alle omstændighederne. Det sker næppe i praksis, men indenfor fysikken kan man med stor præcision beregne, hvordan ting vil bevæge sig. Kendsgerningen, at vi har fløjet til månen tur retur, er et godt bevis på dette.

En anden grund til at tro på determinismen er, at hvis en alvidende gud findes, så må alt være planlagt, da guden jo ved alt, der sker i fremtiden. Dette er måske ikke direkte vigtigt for mange fritænkere og skeptikere, men det kan blive yderst vigtigt, når der debatteres Problem of Evil, fordi determinisme udelukker fri vilje, som flittigt bliver brugt som forsvar imod Problem of Evil.

Truslen fra indeterminisme

Dette argument stammer fra David Hume og viser, at den fri vilje faktisk også er inkonsistent med indeterminisme. Indeterminisme har nogle forskellige betydninger, som alle er meget forskellige fra eller direkte modsatte determinisme. Wikipedia nævner fire:

  1. Ingen begivenheder er forudbestemt.
  2. Nogle begivenheder er ikke forudbestemte.
  3. Nogle begivenheder er delvist forudbestemte.
  4. Alle begivenheder er delvist forudbestemte.3

I alle tilfælde og især i (1), ville det være svært at vise, at det var viljen, der gjorde, at personen tænkte noget, fordi årsag virkning er sat ud af drift.

Redefinering af fri vilje – special pleading

Det er naturligvis, på god apologisk vis, muligt at redefinere ‘fri vilje’, så det passer med både determinisme og indeterminisme, men jeg mener, at det er special pleading. Hvorfor skal den frie vilje benytte en helt anden og speciel version af ‘frihed’ end andre ting? Det virker mere som om, man gør en undtagelse uden nogen begrundelse for at redde en lære, der står for skud.

Implikationer af mangel på fri vilje

Hvis man nu accepterer, at den frie vilje ikke eksisterer. Hvilken indflydelse gør det så på hverdagen? – Ikke megen, for vores viden om naturens love er ikke fuldstændig, og intet tyder på, at den vil blive det i fremtiden. Samtidig er der også begrænsninger for vores viden om de faktiske tilstande i verden. Især inden for kvantemekanikken er der visse begrænsninger for hvor meget, man kan vide – fx Heisenbergs usikkerhedsprincip.4

Mennesker vil derfor stadig leve under en illusion af fri vilje.

1Politikens nudansk ordbog 19. udgave

2Mange kilder, se under “The scientific case against immortality” http://www.infidels.org/library/modern/keith_augustine/immortality.html

3http://en.wikipedia.org/wiki/Indeterminism – egen oversættelse

4http://en.wikipedia.org/wiki/Uncertainty_principle

Målsætning for deleet.dk

Sidens formål er at:

  • Virke som en reference når man debatterer ved at have en række argumenter, forklaringer og teorier på skrift som hurtigt kan linkes til, for derved at spare tid.
  • Være et sted, hvor jeg kan udtrykke mine holdninger til alt muligt.
  • Være et sted, hvor jeg kan lære webmanagement og sprede viden i verden på ægte oplysningsfilosofisk manér.
  • Være et produkt som jeg kan vise frem og skrive i mit CV, for at vise at jeg egner mig som skribent.

Målgruppe

Deleet.dk’s målgruppe er:

  • Alle med interesse i filosofi, argumentation, politik og videnskab, kort sagt, de ting der er artikler om på siden.
  • Alle der ikke gider skrive det samme ti gange i forskellige debatter og dermed har brug for at linke til et argument, eller at kopiere et argument fra deleet.dk’s samling, med andre ord, alle online debattører.