Gud eller big bang?

Af Emil Kirkegaard
Man hører ofte religiøse snakke om den første årsag, og som regel ender det med, at gud bliver sat som den første årsag. Ikke overraskende er dette ikke helt logisk plausibelt. Jeg vil i denne tekst præsentere et teistisk argument og derefter vise, hvorfor det ikke er holdbart. Derefter vil jeg præsentere mit eget argument imod en skabende gud.

Teistisk argument (det kosmologiske argument)

Et typisk argument kunne lyde således:

Ingenting kan komme af sig selv, derfor kan universet ikke komme af sig selv og kræver en skaber. Denne skaber er gud.

Logisk set kunne argumentet se således ud:

P1. Alt der findes, har en årsag til sin eksistens.

P2. Universet eksisterer.

C1. Derfor har universet en årsag til sin eksistens.

For at holde det simpelt, vil jeg lade være med at benægte første præmis, selvom det faktisk sker i naturen, at ting ikke har nogen direkte årsag. Andet præmis kan ikke benægtes. Dog er det vigtigt at lave en præcis definition af univers.

Normalt ville man definere univers til ‘alt der eksisterer’, men dette gør, at en skaber ikke kan være til stede. Derfor definerer teister ofte universet til ‘alt materielt’, og gud er naturligvis ikke-materiel – hvad i alverden en ikke-materiel ting så end er.

Teisten laver også en ekstra konklusion efter (3), nemlig:

C2. Gud skabte universet.

Men for at det kan lade sig gøre, så må Gud enten have skabt sig selv eller altid have været der. Teisten får svært ved at hævde, at guden har skabt sig selv, da han i så fald ville modsige hans eget første præmis. Teisten konkluderer derfor, at Gud altid må have været der.

Spørgsmålet er naturligvis: Hvis Gud altid kunne have været der, hvorfor kunne universet så ikke også?

Occams ragekniv1

Først vil jeg introducere en gammel bekendt – nemlig Occam’s ragekniv. Den lyder således:

The simplest explanation is usually the best.

Hvilket oversættes til:

Den simpleste forklaring er ofte den bedste.

Ragekniven bruges til at udelukke ekstra præmisser i forklaringer, hvor de er unødvendige. Den kan bruges, når man har to teorier, som forklarer lige meget. Ragekniven siger så, at den teori med mindst antagelser, dvs. ting man ikke har nogen viden om, er at foretrække frem for den mere komplicerede. I praksis bruger man den ubevidst. Hvis man forestiller sig to teorier, som begge forklarer hvordan en kogeplade virker:

  1. Molekylerne i metallet overfører energien til gryden.
  2. Molekylerne i metallet overfører energien til gryden, og der er en ikke-observerbar trold, som hjælper til.

Så er det let at finde den ekstra antagelse.

Argument imod en skabende gud

Leder man efter antagelser i den teistiske teori om universets skabelse, så vil man finde:

  1. Gud eksisterer
  2. Gud har altid været der eller skabte sig selv

Begge er ting man ikke ved og derfor har antaget.

Leder man efter antagelser i den ateistiske version, så vil man finde:

  1. Universet har altid været der eller skabte sig selv

Hvis man så kikker på det teistiske og den ateistiske argument, vil man se, at den teistiske har flere antagelser end den ateistiske. Derfor bør man vælge den ateistiske if. Occams ragekniv.

Konklusion

Jeg har forklaret, hvorfor et teistisk argument ikke er holdbart, forklaret hvordan Occams ragekniv bruges til at udelukke dårlige forklaring samt argumenteret for, hvorfor jeg mener, at man bør vælge den ateistiske skabelsesteori.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Occams_razor#Variations

Fra ingen evidens til ingen eksistens

Af Emil Kirkegaard

Positive ateister bliver ofte angrebet for at lave fejlslutningen Argument from Ignorance1,

men i denne tekst vil jeg argumentere for, at der godt kan være god grund til at slutte fra ingen evidens til ingen eksistens.

Oprindeligt argument

I tusinderne af år har mennesket troet på en eller flere guder – for det meste flere.

Mange af disse guder er nu døde, og ingen vil længere hævde deres eksistens. Alligevel får man en over snuden, hvis man slutter til, at de ikke findes, selvom evidensen for dem er den samme som for julemanden eller nisserne – altså ingen evidens overhovedet.

Man kunne derfor tænke sig til, at alle ting, der ingen evidens er for, ikke findes. En sådan hastig konklusion ville formentlig blive mødt med en indvending lignende den her:

“I år 1700 var der heller ingen evidens for at atomer fandtes. Hvis vi skulle bruge den tankegang, ville vi få forkerte resultater.”

Argumentet er af typen Reductio ad Absurdum2 og har en glimrende pointe, men jeg mener, at man kan ændre argumentet ovenover til et gyldigt argument.

Forbedret argument

P1. Alt der findes efterlader evidens.
P2. Antag at gud findes.
C1. Ergo efterlader gud evidens. (P1, P2)

P3. Hvis man har ledt efter evidens for tusindvis af år uden nogensinde at finde det, så finder der sandsynligvis ingen evidens.
P4. Vi har ledt efter evidens efter gud i tusindvis af år.
C2. Ergo er der sandsynligvis ingen evidens. (P3, P4)
C3. Ergo findes gud sandsynligvis ikke. (C2, P1)

Diskussion af præmisserne.

Protest #1 – Gud tester os

Gud findes og vælger ikke at efterlade evidens for at teste os.

Svar

Vi ser bort fra, at en alt-vidende person ingen grund har til at teste folk, da den allerede kender resultatet af testen. For det første, så tilføjer protesten ovenover blot et ufalsificerbar postulat til den hypotese vi allerede er ved at undersøge og er derfor en ad hoc hypotese, som kan ignoreres. For det andet, så, som Delos B. McKown også bemærkede da han sagde “Det usynlige og det ikke-eksisterende ser meget ens ud.”, om noget eksisterer eller ikke påvirker verden er præcis det samme for os. Ikke-eksisterende kunne sagtens defineres som “påvirker ikke verden”.

Protest #2 – Matrix effekten

Vi har ledt efter et andet univers for tusindvis af år, men aldrig fundet noget evidens, alligevel ville det være absurd at konkludere, at andre universer ikke findes.

Svar

Protesten omdefinerer her meningen af ‘univers’. Univers betyder ‘alt der eksisterer’, man kan logisk set ikke lede efter noget der ikke er en del af alting, der kan kun findes et univers.

Protest #3 – Menneskelige begrænsninger

Vi mennesker er begrænsede i vores forståelse af verden, derfor kan P3 aldrig være sand.

Svar

Videnskabshistorien har bevist mange gange, at vi ikke er så begrænsede, som vi måske synes. Turen til Månen, havets bund, satellitter på Mars og Venus, Relativitetsteorien og Kvantemekanikken er godt evidens for at mennesket tilsyneladende ingen begrænsninger har med hensyn til forståelse af verden.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Argument_from_ignorance

2http://en.wikipedia.org/wiki/Reductio_ad_absurdum

Ateisme – Den nye terminologi.

Af Emil Kirkegaard

Hvad er ateisme?

En ateist er en person, som ikke tror på guder. Dvs. en person som ikke har en tro på, at guder findes.

Ateisme er derudover opdelt i to grupper; svag (eller negativ) og stærk (eller positiv) ateisme. Forskellen ligger i, at den svage ateist ikke benægter at gud findes men blot ikke tror på dem. Den stærke ateist derimod benægter eksistensen af en gud. En teist er en person, som tror på at guder findes.

Til forskel fra den gamle terminologi så har den nye kun to muligheder. Den gamle terminologi byggede på en misforståelse af spørgsmålet “Tror du på gud?” Her er det kun muligt at svare “ja” eller “nej”. Enten har en man tro, eller også har man ikke en tro på, at guder findes. Nogle såkaldte agnostikere vil protestere her, fordi de mener, at man ikke kan vide, om gud findes eller ej. Men det drejer sig om noget helt andet – nemlig om viden. Ovenstående spørgsmål drejer sig kun om tro. Dermed handler agnosticisme om noget helt andet. Det er muligt for både ateister og teister at være agnostiske, hvis man ikke mener, at man har en reel viden, om gud findes eller ej.

For at finde ud af hvor du er, så skal du bare stille dig selv nogle spørgsmål:

Dansk version:

1. Tror du, at gud findes?
Ja: gå til 2.
Nej: gå til 3.

2. Ved du, at gud findes?
Ja: Gnostisk teist.
Nej: Agnostisk teist.

3. Tror du, at gud ikke findes?
Ja: gå til 4.
Nej: Agnostisk negativ ateist.

4. Ved du, at gud ikke findes?
Ja: Gnostisk positiv ateist.
Nej: Agnostisk positiv ateist.

Logiske beskrivelser af de forskellige muligheder:

Agnostisk teist. B(G)

Gnostisk teist. V(G)

Agnostisk negativ ateist. ~B(G) og ~B(~G)

Agnostisk positiv ateist. B(~G)

Gnostisk positiv ateist. V(~G)

De logiske tegn er angivet efter at:

B(p) = tror at p

G = Guds eksisterer

K(p) := ved at p

~ := ikke.

Referencer:

http://atheism.about.com/od/aboutagnosticism/a/atheism.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Atheism

Engelsk version:

1. Do you think that god exists?
Yes: go to 2.
No: go to 3.

2. Do you know that god exists?
Yes. Gnostic theist
No: Agnostic theist

3. Do you believe that god does not exist?
Yes. Go to 4.
No: Agnostic negative atheist.

4. Do you know that god does not exist?
Yes: Gnostic positive atheist.
No: Agnostic positive atheist.

Logical descriptions of the positions.

Agnostic theist. B(G)

Gnostic theist. K(G)

Agnostic negative atheist. ~B(G) and ~B(~G)

Agnostic positive atheist. B(~G)

Gnostic positive atheist. K(~G)

B(p) := belief that p.
K(p) := know that p.
~ := not.

Ad hoc hypotese

Af Emil Kirkegaard

Ad hoc er latin og betyder “til formålet”.1 En ad hoc hypotese er en hypotese, som er opstillet for at bortforklare data, som ellers ville falsificere ens teori. Et godt eksempel er hos tilhængerne af ESP (extrasensory perception), som er blevet kendt for at beskylde tilskuernes ubevidste negative tanker for at påvirke de følsomme instrumenter.2

Et andet eksempel er i astrologien, hvor man er nødt til at finde en forklaring på, hvorfor personer ikke er som stjernerne sagde, de ville være. Oftest opstilles der en ad hoc hypotese, som fortæller, at de personer, der ikke passer med teorien, er blevet påvirket af andre, hidtil ukendte, kræfter end dem, man kender fra de dominerende planeter.

Videre læsning:

“Logik og argumenter – en hjælp til kritisk tænkning” Jon Espersen.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Ad_hoc#Ad_hoc_hypothesis

2http://www.skepdic.com/adhoc.html

Til forsvar for polygamien

Af Emil Kirkegaard

Terminologi og formål

I medierne sker der ofte en simplificering af termer. Det kan føre til nogle misforståelser.

Når mange aviser bruger ordet flerkoneri som synonym for polygami, så er det forkert. Flerkoneri er mandens frihed til at have flere koner – det gælder ikke nødvendigvis den anden vej. Bigami er heller ikke det samme som flerkoneri, idet bigami på græsk betyder “to gift”, hvorimod polygami betyder “mange gift”. Bigami er derfor også polygami. Monogami betyder “en gift”. Polygami, i juridisk sprog, er derfor retten til at blive gift med mange.1

Argument for kvinders rettigheder

Et meget brugt argument, er argumentet for kvinders rettigheder. Polygami skulle være et billede på undertrykkelse af kvinder. Dog er der nogle problemer med dette argument:

1.

Er der overhovedet tale om undertrykkelse? Argumentet bygger på det præmis, at polygami altid eller ofte fører til undertrykkelse. Det er imidlertid forkert. I realiteten er der ikke meget forskel på, om man lever sammen – gift eller ugift. Mange lever sammen i andre kombinationer end en mand og en kvinde, uden nogen undertrykkelse finder sted. Men selv hvis der var tale om undertrykkelse; har man så ikke lov til selv bestemme, om man vil undertrykkes eller ej?

Desuden er der ikke blevet fremlangt beviser for, at polygami er mere undertrykkende end monogami.

2.

Det er ikke kun kvinder, man må have flere af. Man må også have flere mænd. Denne misforståelse stammer måske fra mediernes brug af flerkoneri i stedet for polygami, som jeg tidligere var inde på.

Argument fra juridiske besværligheder

Argumentet kan gengives sådan:

Det er for besværligt at finde ud af, hvem der får hvad mht. arv – og forældremyndighedssager. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at man kan blive gift mere end to mennesker.

Argumentet hviler på et præmis, som man måske ikke lægger mærke til, der lyder:

Alt, der er besværligt, er uhensigtsmæssigt (og bør derfor være ulovligt).

Er dette præmis sandt? Overvej følgende analogi:

Hr. Petersen vil gerne udbygge sit hus. Det kræver en række tilladelser, som er ret besværlige at anskaffe. Hr. Petersen vælger alligevel at udbygge sit hus og kan gøre det uden at bryde loven.

Pointen er, at blot fordi noget er besværligt, bør det ikke forbydes. Det bør være op til den enkelte at beslutte, om man vil gøre noget, der er besværligt. Ergo, det bør ikke være forbudt ved lov. Et modargument til dette kunne lyde:

Mht. til forældremyndigheden er der jo tale om mennesker – i kontrast til huse. Det er sandsynligt, at når en retssag om forældremyndigheden trækker ud, så lider børnene i mellemtiden. Derfor bør polygami ikke lovliggøres af hensyn til børnenes tav.

Dette argument virker dog begge veje, idet børn også kunne lide ved retssager om forældremyndigheden i helt normale ægteskaber. Der er tale om en gradsforskel. Det er måske rimeligt at antage, at retssager med mere end to parter er mere indviklede og derfor tager mere tid end almindelige retssager. For at løse det problem kunne man gøre det lovpligtigt, for mennesker i polygami med børn, at skrive under på et dokument, der sikrer børnene fra starten. Det samme burde måske også gøres i normale ægteskaber, samtidig med skilsmisseraten stiger.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Monogamy

http://en.wikipedia.org/wiki/Polygamy

Af Emil Kirkegaard

Indledning

Det er nærmest blevet en kliché at spørge “Er der liv efter døden?” i diverse debatforums. Gang på gang skal man diskutere det samme gamle spørgsmål igen og igen – og næppe med nye argumenter på pro-life siden. Heldigvis er videnskaben ikke så passiv. Den er i fuld gang med at finde tons vis af beviser på, hvordan vores psyke, bevidsthed, ånd, sjæl, eller hvad du end måtte ønske at kalde det, er et resultatet af vores fysiske hjerne, som kan måle og vejes.

Jeg vil nu præsentere mit argument imod et liv efter døden.

Argumentet

P1: For at have en bevidsthed kræves det, at man har en funktionel hjerne.

P2: Når vi dør, har vi ikke længere en funktionel hjerne, idet død per definition er, når hjernen er død.

Ergo, når vi ikke længere har en funktionel hjerne, har vi ikke længere en bevidsthed.

Diskussion

Nuvel, nu kan man tvivle på argumenttypen, relevansen eller et eller flere af præmisserne.

Argumentformen er den kendte modus ponens, så den kan ikke betvivles.1

Den næste ting er relevansen. Det kunne typisk ske ved at hævde, at bevidstheden er en slags sjæl eller andet pseudovidenskabeligt. Men det er sådan set ligegyldigt, hvad man kalder bevidstheden – den er stadig afhængig af hjernen. Det kunne også hævdes, at bevidstheden er irrelevant for livet efter døden. Men i så fald kan man ikke sige, at det er det samme liv, der lever igen. Bevidstheden er vores bevis for, at det er den samme person, der er tale om og ikke blot et nyt liv.

Sidst men ikke mindst kan man tvivle på et eller flere præmisser.

Det første præmis lyder:

“For at have en bevidsthed kræver det, at man har en funktionel hjerne.”

Der er stærke induktive beviser for dette, idet man aldrig har observeret en person uden en funktionel hjernen, men som havde en bevidsthed. Nuvel kan det hævdes, at induktive beviser kan være upålidelige, men så må man huske, at hvis man vil benægte induktive beviser her, så må man også benægte dem i andre sammenhænge. Fx er det induktivt bevist, at hjertet pumper blod rundt i kroppen, da man aldrig har observeret en person uden et funktionelt hjerte, hvor der stadig var blodgennemstrømning.

Det andet præmis lyder:

“Når vi dør, har vi ikke længere en funktionel hjerne, idet død er defineret som hjernedød.”

Man kan vist højest betvivle ordet “funktionel”, men hvis man brugte ordet “levende”, så skulle man bevise, at stærkt retarderede mennesker også har en bevidsthed, og det er jeg ikke sikker på er muligt. Derfor vælger jeg “funktionel” i stedet. Derefter kan man betvivle, hvad der menes med ordet “funktionel”, og det betyder, at den indeholder minimum, for hvad en hjerne skal have for at kunne danne en bevidsthed. Det er på nuværende tidspunkt ikke fuldt forklaret inden for videnskaben, men det står klart, at en hjerne er nødvendig. Tværtimod er der ingen grund til at antage at videnskaben, med tiden, ikke skulle kunne forklare dette. Død er defineret som hjernedød.2

Konklusion

Mit argument imod liv efter døden er holdbart, og så længe det er holdbart, kan liv efter døden umuligt være korrekt.

1http://en.wikipedia.org/wiki/Modus_ponens

2http://en.wikipedia.org/wiki/Death#Definition

Den frie vilje?

Af Emil Kirkegaard

Definitionen af fri vilje

Hvis man slår definitionen af frihed op, finder man:

1. En tilstand hvor man selv bestemmer uden at være kontrolleret af andre = UAFHÆNGIGHED1

Altså er det fri vilje, hvis man selv bestemmer hvad man tænker.

Allerede her bliver det problematisk, for hvad vil det sige, at man selv bestemmer, hvad man tænker? Bestemmer man allerede før, man tænker noget, at man vil tænke det? I så fald; hvordan skulle man gøre det uden at tænke? Og hvad med ordet ‘man’. Betyder det, at en persons sind er én ting? Forskning inden for neurologien siger det modsatte. Eksempelvis kan patienter pludselig skifte personligheder, hvis visse dele af hjernen beskadiges, hvilket fortæller os, at sindet ikke er en ting men et resultat af mange individuelle processor i hjernen.2

Truslen fra determinisme

Determinisme er ideen om, at årsag virkning altid virker, og at alt der sker, derfor er blevet bestemt af årsager. Dette udelukker den frie vilje, da frihedens ukontrolenhed konfronterer determinismens forudbestemmelse.

Der kan være flere grunde til at tro på determinisme. Den bedste, synes jeg, er årsag virkning. Hvis årsag virkning altid er sandt, så fører det til determinisme, da man, hvis man kendte alle naturlovene, kunne beregne, hvad der ville ske i fremtiden, hvis man vel og mærke kendte alle omstændighederne. Det sker næppe i praksis, men indenfor fysikken kan man med stor præcision beregne, hvordan ting vil bevæge sig. Kendsgerningen, at vi har fløjet til månen tur retur, er et godt bevis på dette.

En anden grund til at tro på determinismen er, at hvis en alvidende gud findes, så må alt være planlagt, da guden jo ved alt, der sker i fremtiden. Dette er måske ikke direkte vigtigt for mange fritænkere og skeptikere, men det kan blive yderst vigtigt, når der debatteres Problem of Evil, fordi determinisme udelukker fri vilje, som flittigt bliver brugt som forsvar imod Problem of Evil.

Truslen fra indeterminisme

Dette argument stammer fra David Hume og viser, at den fri vilje faktisk også er inkonsistent med indeterminisme. Indeterminisme har nogle forskellige betydninger, som alle er meget forskellige fra eller direkte modsatte determinisme. Wikipedia nævner fire:

  1. Ingen begivenheder er forudbestemt.
  2. Nogle begivenheder er ikke forudbestemte.
  3. Nogle begivenheder er delvist forudbestemte.
  4. Alle begivenheder er delvist forudbestemte.3

I alle tilfælde og især i (1), ville det være svært at vise, at det var viljen, der gjorde, at personen tænkte noget, fordi årsag virkning er sat ud af drift.

Redefinering af fri vilje – special pleading

Det er naturligvis, på god apologisk vis, muligt at redefinere ‘fri vilje’, så det passer med både determinisme og indeterminisme, men jeg mener, at det er special pleading. Hvorfor skal den frie vilje benytte en helt anden og speciel version af ‘frihed’ end andre ting? Det virker mere som om, man gør en undtagelse uden nogen begrundelse for at redde en lære, der står for skud.

Implikationer af mangel på fri vilje

Hvis man nu accepterer, at den frie vilje ikke eksisterer. Hvilken indflydelse gør det så på hverdagen? – Ikke megen, for vores viden om naturens love er ikke fuldstændig, og intet tyder på, at den vil blive det i fremtiden. Samtidig er der også begrænsninger for vores viden om de faktiske tilstande i verden. Især inden for kvantemekanikken er der visse begrænsninger for hvor meget, man kan vide – fx Heisenbergs usikkerhedsprincip.4

Mennesker vil derfor stadig leve under en illusion af fri vilje.

1Politikens nudansk ordbog 19. udgave

2Mange kilder, se under “The scientific case against immortality” http://www.infidels.org/library/modern/keith_augustine/immortality.html

3http://en.wikipedia.org/wiki/Indeterminism – egen oversættelse

4http://en.wikipedia.org/wiki/Uncertainty_principle

Målsætning for deleet.dk

Sidens formål er at:

  • Virke som en reference når man debatterer ved at have en række argumenter, forklaringer og teorier på skrift som hurtigt kan linkes til, for derved at spare tid.
  • Være et sted, hvor jeg kan udtrykke mine holdninger til alt muligt.
  • Være et sted, hvor jeg kan lære webmanagement og sprede viden i verden på ægte oplysningsfilosofisk manér.
  • Være et produkt som jeg kan vise frem og skrive i mit CV, for at vise at jeg egner mig som skribent.

Målgruppe

Deleet.dk’s målgruppe er:

  • Alle med interesse i filosofi, argumentation, politik og videnskab, kort sagt, de ting der er artikler om på siden.
  • Alle der ikke gider skrive det samme ti gange i forskellige debatter og dermed har brug for at linke til et argument, eller at kopiere et argument fra deleet.dk’s samling, med andre ord, alle online debattører.