Har netop sendt følgende email til Kriminalforsorgen:

Hej KF,

På jeres hjemmeside kan man finde statistik over personer i de danske fængsler mht. udlændinge af forskellig slags:

http://www.kriminalforsorgen.dk/Etnicitet-og-statsborgerskab-7539.aspx

Der er uheldigvis problemer med jeres tal. For det første er jeres tabeller ikke konsistente fra år til år hvad angår hvilke lande der er inkluderede. For det andet inkluderer nogle år slet ikke information om statsborgerskab (fx 2005). For det tredje så tallene ikke tilgængelige i et maskinvenligt format (fx Excel). Det gør analyse besværligt da I således tvinger andre til at bruge tiden på at skrive tallene af eller kopiere dem (måske med held). Det giver ikke meget mening da jeres tal naturligvis stammer fra et maskinvenligt format til at starte med, så hvorfor ligger de ikke tilgængeligt i et sådan format?

Jeg vil derfor gerne efterspørge at I lægger Excel-filer på jeres hjemmeside som løser alle de ovenstående problemer. Det burde relativt nemt kunne gøres. Filen kan derefter blot opdateres en gang om året med de nyeste tal.

Mvh.

Emil

Forsker

Har BCC til nogle folk der går op i åbne data. Det kan da ikke være rigtigt at de ikke kan finde ud af en så simpel opgave. Og jo, det kan det nok godt for SKAT har tidligere præsteret at være ufatteligt tåbelige på samme område.

Hvorfor har DST ikke bare en tabel med disse tal i deres samling?

Tallene er i øvrigt ret interessante. Fx:

kf tabel kf graf

Jeg poster denne her fordi der stadig ingen er som har opsat et aktindsigtportal.

Jeg har per dags dato sendt aktindsigter til Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen. Det sker på baggrund af dette citat:

Asylsøgere fra nordafrikanske lande som Marokko, Algeriet og Tunesien er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Det viser tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen for perioden fra 2014 til første halvår af 2016.

Hviderusland og Georgien topper listen over nationaliteter, der relativt set oftest bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven. Men derefter følger fire nordafrikanske lande. som bl.a. omfatter tyveri og vold.

For hver 100 asylsøgere fra Algeriet er der rejst 115 sigtelser, mens tallet er 98 for Marokko. Marokkanere tegner sig i absolutte tal for flest sigtelser af alle.

Til sammenligning var der under 3 sigtelser pr. 100 asylsøgere fra store asyllande som Syrien og Eritrea.

Det lyder jo spændende, men der er som sædvanligt ingen kilder. Derfor:

Jeg søger hermed om aktindsigt i de data som ligger til grund for denne artikel:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE9032897/nordafrikanske-asylsoegere-dominerer-opgoerelse-over-sigtelser/

Jeg gør opmærksom på at jeg gerne vil modtage dataene i regneark format (fx XLSX). Der er præcedens for at offentlige myndigheder skal sende data i et maskinlæseligt format, jf. http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/skat-nej-til-data-adgang/

Mvh.
Emil

Succes!

Først sendte de mig alligevel en PDF, selvom jeg udtrykkeligt havde bedt om en excel fil. I andet forsøg fik jeg en DOCX fil. Det er godt nok…

kriminalitet-blandt-asylansogere-danmark

Internt på Open Knowledge Denmark maillisten, skriver en person som kommentar til mit forslag til en aktindsigtportal:

Det lyder godt, jeg kan godt programmere lidt i Python men har ikke særligt godt styr på det. Har læst dit forslag fra bloggen og tænker om man ikke kan automatisere nogle af tingene mere, så man ex ikke skal uploade besvarelserne til aktindsigt men det kan foregå automatisk fra en mailserver kun lavet til aktindsigtmails.

I mit forslag skrev jeg:

Den optimale løsning ville være at det offentlige selv lavede en central platform hvor alle aktindsigter blev noteret i og hvor man kunne gøre tingene offentlige hvis man ville (som den som søger). Men nu ved vi godt hvordan det plejer at gå med offentlige IT-projekter, så den ide må nok opgives. I hvert fald er der ingen offentlig portal lige nu.

Lad mig beskrive nogle forskellige scenarier: fra drømmeland til virkelighed.

Det offentlige laver deres egen åbne portal og alle aktindsigter foregår via den automatisk.

I det mest usandsynlige scenario laver det offentlige sin egen åbne portal. Koden ligger på Github og alle aktindsigter skal fremover køre via deres system. Systemet har åben adgang til anonyme statistikker via API som kan bruges til forskning og bare generelt at holde øje med om tingene virker som de skal. Det offentlige formår på magisk vis at bygge en sådan portal op relativt hurtigt og billigt. Der er en overgangsperiode til at skifte til den nye portal på fx 1 år. Når man laver en aktindsigt, så kan man markere den som offentlig hvilket betyder at alle andre også kan få adgang til at se al kommunikation vedrørende og alt materiale udleveret.

Nogle private laver en åben portal og det offentlige bruger den

I det lidt mere sandsynlige scenario laver nogle private i stedet portalen, og det offentlige bruger den i varierende grad. Dvs. at det er muligt for nogen fra det offentlige at logge ind på systemet og besvare en aktindsigt. Overgangsperioden er på mange år fordi ingen regler tvinger det offentlige til at bruge den, og siden at den er på private hænder (non-profit), så er det også juridisk tvivlsomt om man kan gøre det. Man kan godt sende aktindsigter til det offentlige via portalen, men de svarer som regel ikke på dem via portalen, så man skal manuelt oploade deres svar.

Nogle private laver en åben portal og det offentlige ignorerer den

Her antages det at portalen primært er med til at holde styr på aktindsigterne, og ikke at man kan modtage aktindsigter via portalen. Hvis man da får et svar fra det offentlige før man dør, så sendes svaret typisk per epost eller sneglepost og man skal selv lægge det ind i systemet.

Jeg havde designet mit forslag til scenario #3, men det skulle relativt simpelt kunne tilpasses #2 hvis det offentlige er villige til at gøre det. Det tror jeg dog næppe. Jeg vil gætte på at man i næsten alle tilfælde ville få svar via epost/sneglemail eller email hvis man er meget heldig, selvom man udtrykkeligt har bedt om at få svar via systemet.

Men hvis man skulle lave noget til scenario #2: En ide ville være at sige at de skal svare til en bestemt email, og at alle emails modtaget til denne antages at komme fra systemet som svar på denne aktindsigt. Her ville man generere en ny semi-tilfældig email-adresse til hver aktindsigt, fx akt_20_12_16_kljbwe@aktindsigtportalen.dk. En mail til en aktindsigt som blev sendt den 20. december 2016. De sidste tilfældige bogstaver er blot tilføjet for at andre ikke kan svare på det offentliges vegne ved at sende emails. Det ville de nemt kunne hvis emailen blot var akt_20_12_16@aktindsigtportalen.dk og i øvrigt ville der være flere aktindsigter fra den samme dato, så man skulle alligevel tilføje noget. Alternativt kunne man opsætte godkendte svarmail-lister, men så skulle man holde styr på hvilke emails folk har i det offentlige, eller i hvert fald hvilke domæner de sender fra. Det er en mulighed.

Jeg har netop sendt denne email:

Emil O. W. Kirkegaard <the.dfx@gmail.com> Mon, Jun 13, 2016 at 2:22 AM
To: post@statsforvaltningen.dk

Jeg søger hermed aktindsigt i denne sag, særligt om hvad der er sket siden 2012.

Jeg vil også gerne have et estimat på de samlede omkostninger per år (eller per måned) med denne praksis med at printe e-mails ud og køre dem med lastbil.

Med venlig hilsen,

Emil

Automatisk svar:

post@statsforvaltningen.dk <post@statsforvaltningen.dk> Mon, Jun 13, 2016 at 2:23 AM
Reply-To: “post@statsforvaltningen.dk” <post@statsforvaltningen.dk>
To: “the.dfx@gmail.com” <the.dfx@gmail.com>

**Automatisk kvittering for modtagelse af din e-mail**

Dette er en kvittering for, at Statsforvaltningen har modtaget din email. Din e-mail vil blive behandlet hurtigst muligt. Denne e-mail kan ikke besvares.

Efter reglerne i Persondataloven må vi ikke sende e-mails til dig med personfølsomme oplysninger, medmindre e-mailen kan signeres og krypteres. Vi kan kun sende signerede og krypterede e-mails som svar på en allerede signeret og krypteret e-mail. En e-mail signeres og krypteres ikke automatisk, hvis du sender en almindelig e-mail til os til post@statsforvaltningen.dk. Vi svarer dig derfor ikke pr. e-mail, men sender vores breve til dig som almindelig post, medmindre du har sendt din e-mail krypteret.

Hvis du gerne vil have din post fra os i din dokumentboks, skal du sende en besked til os fra din dokumentboks på borger.dk.

Hvis din henvendelse vedrører De Sociale Nævn eller Beskæftigelsesankenævnene vil e-mailen blive videresendt til Ankestyrelsen, da sagsbehandlingen af klager på disse områder pr. 1. juli 2013 overgik til Ankestyrelsen, som blev klageinstans.

Husk at skrive dit navn, adresse, eventuelt telefonnummer og journalnummer, hvis du allerede har en sag i Statsforvaltningen. På Statsforvaltningens hjemmeside www.statsforvaltningen.dk kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål, finde
ansøgningsblanketter, m.m.

Venlig hilsen
Statsforvaltningen

At de vil sende et papirbrev tyder jo ikke godt. Hvorfor ikke bare sende mig en krypteret besked med min offentlige PGP-nøgle? Jeg er sikker på at jeg kunne finde på andre løsninger som er sikre nok og ikke kræver at man bruger 8 kroner i porto og en konvolut, og tid på at sende et papirbrev.

Politikerne fra de centrale partier har gjort det (endnu) sværere at få fat i information som det offentlige ligger inde med men som ikke umiddelbart er offentligt tilgængelige. Det er dog stadig muligt at kræve informationer udleveret og nogle gange lykkedes det, og ofte ikke. Siden mange aktindsigter omhandler informationer man alligevel har tænkt sig at dele frit bagefter, så ville det give mening hvis der var en åben platform til aktindsigter.

Den optimale løsning ville være at det offentlige selv lavede en central platform hvor alle aktindsigter blev noteret i og hvor man kunne gøre tingene offentlige hvis man ville (som den som søger). Men nu ved vi godt hvordan det plejer at gå med offentlige IT-projekter, så den ide må nok opgives. I hvert fald er der ingen offentlig portal lige nu.

Men opgaven med at bygge en platform til aktindsigter er en relativ beskeden opgave som nok kunne klares på under en uge hvis man havde en lille gruppe duelige programmører men samtidig ville det samfundsmæssige udbytte måske være meget stort. At have en åben platform ville også gøre det muligt at samle detaljeret statistik om hvor ofte folk får afslag, hvilke love som bruges til at give afslag (relevant for debatten om den nye offentlighedslov) og hvor lang tid det tager (meget lang tid). Faktisk har det offentlige en interesse i at have en platform fordi det betyder at de vil modtage færre kopier af de samme anmodninger.

Forslag til opsætning

Her er et lille bud på hvordan en sådan side kunne sættes op. Databasen tænker jeg ville se nogenlunde sådan her ud:

aktindsigt_database

Jeg har skrevet det på engelsk fordi det er nemmere at arbejde med da alt andet i programmering står på engelsk og fordi det i så fald er nemmere at arbejde sammen på tværs af sprog.

Databasen består af 4 primære objekter:

  1. User (bruger). Denne type er som regel indbygget i det web framework man bruger. Det er i Django, som er det Python framework jeg har tænkt mig at bruge. Brugerobjektet har folks kode-hash, emails og den slags.
  2. Request (anmodning). Dette er de anmodninger om aktindsigt som folk har lavet. Der er en henvisning til den bruger som har oprettet den i systemet. Endvidere er der information om hvor der er søgt aktindsigt (fx Finansministeriet; recipient), hvad status er på anmodningen (godkendt, afvist, venter på svar) og hvis den er afslået, hvilken paragraf har de så brugt til at afvise den med. Her burde man måske også tilføje om der er klaget over afgørelsen til ombudsmanden da det er mit indtryk at dette ofte bliver gjort, nogle gange med succes.
  3. Communication (kommunikation). Ideen er at hver gang der er et stykke kommunikation om en given anmodning så oprettes den som et objekt i sig selv. Den har så sin egen dato og modtager/afsender, så det er nemt at søge i. Der er også teksten hvis det er tekstbaseret. Teoretisk kunne det også være et telefonopkald, så ville man blive nødt til at vedhæfte en lydfil. Det er dog nemmere at holde det til tekst, og man kunne evt. nedskrive ting der bliver sagt i en telefonsamtale. Kommunikationsobjekterne er bundet til den anmodning som de hører til.
  4. Content (indhold). Hvis indsigten resulterer i at man får noget data udleveret, så oploader man her det man har fået udleveret. Det kunne være ting som PDF- eller excel-filer. Loven siger at de skal give én informationen i det format man ønsker.

Jeg forestiller mig at processen med at lave en anmodning ville være nogenlunde sådan her:

  1. Opret en bruger på siden hvis nødvendigt.
  2. Skriv en email til et offentligt embede om noget information man ønsker udleveret.
  3. Opret derefter en anmodning på systemet, notér hvem anmodningen er sendt til og indsæt den email du skrev til embedet i en kommunikation.
  4. Herefter venter man på at de svarer. Som regel får man en bekræftelse i løbet af et par dage. Den indsættes man så i systemet også, inkl. hvilke dato den er fra. Det er fra den dato som de har et par uger til at svare (sker dog sjældent i praksis).
  5. Efter som regel et halvt år eller sådan, så får man et svar, enten med de informationer man ønskede sig eller med et afslag. Uanset hvad, så indsætter man deres email i systemet og opdaterer statussen på anmodningen. Fik man nogle informationer, så oploader man dem til systemet også.

Hvis man laver et sådant system, så ville det være relativt nemt at gøre alle dataene åbent tilgængelige og med søgesystemer som gør det meget nemmere for andre at finde ting andre har fået udleveret og holde øje med hvad der bliver udleveret, hvem der er langsom til at udlevere dem, og hvilke paragraffer som bliver brugt til at afvise dem med.

Domæner

Der er flere mulige domæner man kunne bruge. Vi overvejer:

Vi hører gerne fra folk der er interesserede i et samarbejde. Vi er to som kan Django men som er mindre gode til front-end design, og heller ikke kender juraen alt for godt.

Jeg har dags dato, 28. april 2016, sendt en aktindsigt til Københavns Politi:

Kære Københavns Politi,
Jeg ved at I bruger meget tid på at holde vagt ved politiske demonstrationer. Særligt her på det sidste omkring Pegida/For Frihed og andre lign. anti-indvandring demonstrationer. Ofte hører man senere i medierne at nogen blev anholdt. Her er et eksempel:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/fem-anholdt-ved-islamkritisk-demo
I denne artikel skriver journalisten hvem der blev anholdt: 5 pro-indvandring folk. Men I mange andre artikler fremgår det ikke. Fx:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/islamkritisk-demonstration-moedt-af-vrede-antifascister-en-anholdt
Det fremgår kun at 1 person blev anholdt.
Jeg vil gerne have en oversigt over de sidste 10 års anti-indvandring og pro-indvandrings demonstrationer. På den liste skal det fremgå:
1. Hvor mange deltagere der var (politiets eget estimat). Også deltagere til samtidige moddemonstrationer hvis disse forefindes.
2. Hvor mange anholdte der var.
3. Blandt de anholdte, hvilken side konflikten de var på.
Jeg vil gerne have dataene i en excel-fil.
Jeg har vedhæftet en fil som viser eksempel data fra den første artikel ovenfor.
Formålet er forskning i politisk ekstremisme i Danmark.
Hvis I har nogen spørgsmål, så kontakt mig gerne på denne email.

Jeg poster den her så jeg kan referere til hvornår den blev afsendt.

Man kan søge aktindsigt hos offentlige myndigheder om at få dem til at udlevere diverse tal de har. Dog tager det dem typisk en million år at svare.

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: kbh@politi.dk
dato: 10. februar 2015 kl. 19.10

Hej Politi,

Jeg søger hermed aktindsigt om at få samme information som I har udleveret til journalisten her:

Det drejer sig oprindelsesland og statsborgerskab for personer som blev varetægtsfængslet i København. Journalisten omtaler tal fra 2013. Jeg søger dog aktindsigt i tal for alle år I har.

Jeg vil gerne have tallene i en regnearkfil (.xls eller .ods).

Formålet er forskning i indvandring i Danmark.
Mvh.
Svar:
fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 11. februar 2015 kl. 09.08

Jeg skal hermed foreløbig bekræfte modtagelsen af Deres henvendelse.

 

Med venlig hilsen

 

Anette Klausen

kontorfuldmægtig

 

 

Juridisk Sektion

Politigården, opgang F, 1. sal, fag 20

1567 København V

Tlf.         +45 3314 1448

Direkte: +45 3521 2517

E-mail:   adk002@politi.dk

Web:      www.politi.dk/koebenhavn

Og:

fra: kbh-ledelsessekretar@politi.dk
til: the.dfx@gmail.com
dato: 13. februar 2015 kl. 12.40

Københavns Politi, Juridisk Sektion, bekræfter hermed modtagelsen af Deres mail af 10. februar 2015 hvori De har begæret aktindsigt.

Jeg kan oplyse, at De som udgangspunkt kan forvente, at modtage et svar på henvendelsen indenfor 7 dage fra modtagelsen. Såfremt besvarelsen nødvendiggør indhentelse af arkiverede sager, må sagsbehandlingstiden dog forventes at være op til 4 uger.

Sagen behandles under journalnummer 0100-10170-00271-15

Med venlig hilsen

Lise Nielsen

kontorfuldmægtig

Politigården, opg. F, 1.sal, fag 20

Ledelsessekretariatet

1567 København V

Tlf:          +45 33141448

Direkte +45 35212008

Lokal      (11) 2008

E-mail    lni011@politi.dk

Og endelig 6. marts 2015 kl. 12.20 kom der et svar. Det bestod i en PDF med tallene. Det tog altså i alt ca. 26 dage.

Jeg venter stadig på svar for:

fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 2. januar 2015 kl. 22.07
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg kunne godt tænke mig al den data som ligger bag jeres udgivelse “Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014“.

Altså, jeg kunne godt tænke mig data for de fem kriterier* efter alle boligområder i Danmark, ikke bare dem som I viser i jeres faktaark. Jeg kunne godt tænke mig dem for alle de år I har data fra. I har jo publiceret ‘ghettolisten’ i flere år, så det ville være spændende at have data for alle år at sammenligne med.

Formålet er forskning og formidling.

Mvh.
Emil

* De fem kriterier er:
1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år ogderover (gennemsnit for de seneste 2 år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alenehar en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboerei samme aldersgruppe.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct.af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Jeg har i dag sendt følgende:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: mbbl@mbbl.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.44
Kære Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Jeg vil minde jer om at jeg stadig ikke har fået et svar. Jeg vil derfor gøre opmærksom på at aktindsigt som udgangspunkt har en frist på 7 arbejdsdage. Min forespørgsel blev indsendt 2. Januar. Det er mere end 3 måneder siden. http://aktindsigtshaandbogen.dk/aktindsigtssagen/quick-guide-med-kommentarer/sagens-afgoerelse/rettidig-behandling-af-aktindsigtsanmodningen-36-stk-2-og-3.html

Hvornår kan jeg forvente at få dataene?

Mvh.

Emil

Og nu jeg var i gang:
fra: Emil Ole William Kirkegaard <the.dfx@gmail.com>
til: tmf@tmf.kk.dk
dato: 16. april 2015 kl. 18.41
Hej KK,

Jeg vil gerne have aktindsigt i brugen af de omtalte cykler. http://politiken.dk/indland/ECE2629473/koebenhavn-dropper-prestigeprojekt-bycyklerne-laegges-i-graven/

Siden at cyklerne har GPS m.v., så må I have data for hvor meget de bliver brugt.

Mvh.

Se her for mere: http://www.voxliberalis.dk/hvad-med-undskyld/