Posts tagged ‘Dansk Sprognævn’

Hvis man ikke vidste det, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dem hvor det gør nogen forskel!). Jeg er i hvert fald i gang med at læse dem alle sammen igennem for interessante artikler.

Link.

Og til dem der venter på mit essay om et reformforslag til dansk, så bliver ovenstående til dette i Lyddansk, som det passende hedder.

Ves man ekke vedste de, så kan man faktisk læse en hel del af Dansk Sprognævn’s (DSN) nyhedsblade gratis online, lovligt også endda (for dæm vor de gør nogen forskæl!). Jaj er i vært fald i gang mæd at læse dæm alle sammen igænnem for enteressante artikler.

Link.

Indlægget her er skrevet on the fly i WordPress.

Der er mange gode ord på listen. Det ville være interessant at vide hvilke kriterier de anvender for hvornår et ord skal med på listen? Man bør også huske på, at det ikke er så specielt vigtigt om en eller anden autoritet accepterer ens stavemådevalg, så længe det er effektivt eller af andre årsager prisværdigt. Der er tilsyneladende tale om både normative og deskriptive kriterier.

“Johnny” er fx optaget som et nyt slangnavn for et kondom. Men jeg tvivler på at dette ord har nogen stor udbredelse. Dets inklusion skyldes snarere, at Dansk Sprognævn (dsn.dk) synes, at det er en god kampagne.

“kikke” er også acceptabelt som en alternativ stavning af “kigge”. Dette skyldes måske at DSN ønsker, at slippe af med de hårde “g”‘er på dansk, og gøre sproget mere konsistent i dets stavning ifht. udtalelsen. Jeg plejer altid at bruge “kikke”, som i “kikkert”. Det hedder ikke en “kiggert”. Selvom stavemåden “kikke” (ca. 80.000 hits på Google) nyder meget beskeden udbredelse ifht. “kigge” (ca. 1.200.000 hits på Google).

Noget andet man lægger mærke til, er at der er så ekstremt mange engelske ord/fraser eller delvist engleske ord/fraser på listen. Jeg hilser denne ændring velkommen og ser helst at dansk i dets nuværende form hurtigst muligt uddør. I virkeligheden kommer det til at gå relativt hurtigt. Aldrig før har verden set sådan en mængde kommunikation på tværs af lande før, og det foregår for det meste på engelsk. Det forårsager, at alle sprog generelt bliver engelsk-ficerede (påvirket af engelsk hen imod engelsk).

Men jeg håber også at engelsk snarligt får den sproglige reform som sproget har brug for. Især på området med unødvendige bogstaver (tænk på ord med extra “u”‘er og ord med “ph” i stedet for “f”, fx “philosophy” i stedet for “filosofy”) kunne man godt tænke sig en forbedre. Tag denne test. Selv akademikere kan ikke stave disse ord rigtigt!