Politiken: Pia K. taget i faktasjusk to gange på et døgn
Dæn åbenlyse løsneng er væl at politiske debatter skal foregå på en måde således, at politikerne kan nå at tjække deres sager igænnem… dvs. på skræft, og så slepper man osse for en del retoriske træcks som kun virker verbalt. Mæn så igæn, not gonna happen. /sadface
Så ville nogen måske sige: vordan skal folk som er for dåmme æller for dårlige tel at læse, mølje mæd i diskusjonerne og vælje et parti at stæmme på? Well, they shudnt.
Minimum 100 kr. Giv din demokratiske mening til kende! Jeg tager et billede med min telefon som bevis. Skynd dig. Tilbuddet udløber snart.
Nu skal der snart stemmes i Danmark, men kun halvdelen af danskerne ved, at der er valg.[1] Politikerne har som sædvanligt gang i de immoralske kampagner med at forsøge at bestikke vælgerne. Og igen skal man høre på grundene til at stemme. Hvordan var det nu, at de var igen?
“Hvis du ikke stemmer, så har du ikke ret til at brokke dig”
Denne er forholdsvis normal. Det er som om, at mange har lært den udenad et sted fra. Måske deres forældre? Hvorfor skulle man ikke have ret til at brokke sig hvis man ikke stemte? Jeg kan ikke finde på nogen bare mulig god grund. Så, det er egentlig ikke nødvendigt, at gå videre med diskussionen af implikationen, da den er ubegrundet. Men komikeren George Carlin (RIP) havde et svar til denne påstand. Han argumenterede således:
“And secondly, because I believe that if you vote, you have no right to complain. People say ‘if you don’t vote, you have no right to complain’. But where’s the logic in that? If you vote, and you elect dishonest incompetent people who get into office and screw everything up, then you are responsible for what they have done. You caused the problem, you voted them in, YOU have no right to complain. I, on the other hand, who did not vote, who did in fact not even leave the house on election day, am in no way responsible for what these people have done and have every right to complain as loud as I want about the mess you created, that I had nothing to do with.”
George Carlin, Back in Town 1996
Denne bidske kommentar er dog heller ikke selv alt for plausibel. Fx kunne det være, at politikeren6 var blevet valgt uanset hvad man stemte, og at man derfor ikke er ansvarlig for at have stemt hvad man stemte. Dette er dog lidt farligt, for hvem er så ansvarlig? Det virker umuligt at finde ud af. En bedre version er, at man er ansvarlig som en del af en mængde af dem der stemte en politiker ind, dvs. de stemmer der var nok til at få politikeren ind. Så hvis 10,000 stemte en politiker ind, så har de hver især 1/10,000 del af skylden. Man er således ikke alene skyld problemet, og så det følger ikke, at man ikke må brokke sig.
Men ingen af de ovenstående implikationer er sande. De er begge inkonsistente med ytringsfrihed. Man har ret til at brokke sig over staten uanset om man stemte eller ej.
“Man har pligt til at stemme”
Hvor står det henne? Ikke i loven i hvert fald. Det er derfor ikke nogen lov-pligt. Er det en moralsk-pligt? Jeg kan ikke lige finde på nogen grund til, at tro, at man har en moralsk pligt til at stemme.
“Hvis man ikke stemmer, så er man ligeglad med sit land”
Igen, hvorfor? Jeg er ikke ligeglad med mit land, og jeg stemmer ikke. Dette er nok til at vise, at implikationen er falsk. Videre: Ved sidste valg stemte 84,5% af befolkningen.[2] Vil man virkelig påstå, som følge af implikationen, at 15,5% af befolkningen ikke har ret til at brokke sig? Hvad nu hvis man var på ferie da der var valg? Hvad med politiske aktivister, som ikke havde tid til at stemme den dag? Det skulle gerne være klart, at implikationen er falsk. Men det er jo hvad man havde forventet, når man har med politisk argumentation at gøre. Det er næsten ligeså slemt som religiøs.
Abstrakt
Et forslag til en blanding af teknokrati og demokrati
Jeg har fundet på et spændende argument mod demokrati.
Argumentet og relevant terminologi
Demokrati er enten indirekte eller direkte demokrati i en eller anden grad. Under direkte demokrati laves beslutningerne direkte af folk med bestemmeret (det er ikke nødvendigt at alle har det, fx børn og åndssvage). Under indirekte demokrati vælges typisk nogle repræsentanter for dem med bestemmeret–disse kaldes ofte politikere.
Disse politikere gør hvad flertallet mener der bør gøres, for ellers bliver de ikke genvalgt og de vil gerne genvælges. Derfor, under indirekte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker der skal ske.
Under direkte demokrati vælger folk med bestemmeret det som du gerne vil. Derfor, under direkte demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.
Derfor, under demokrati bliver der besluttet det som dem med bestemmeret ønsker skal ske.
Holdningerne om et bestemt emne hos dem med bestemmeret skifter ofte. Evidens for dette er meningsmålinger.
Derfor, under demokrati bliver der besluttet forskellige ting om de samme emner ofte.
I demokrati tages der større politiske beslutninger. E.g. gymnasiereformer.
Sandsynligvis, større politiske beslutninger kræver noget tid før at de giver noget godt resultat og giver et dårligt resultat hvis beslutningerne laves om.
Derfor, under demokrati laves større politiske beslutninger om ofte.
Derfor, under demokrati får vi dårlige resultater.
Kommentar til argumentformen
Dette er et temmelig avanceret argument der er meget svært at formalisere, men jeg har forsøgt ovenover, at gøre det klart hvordan jeg slutter. Det er især svært at skrive ‘kræver’ på en klar logisk måde, men jeg håber, at I forstår hvad jeg mener. Argumentet skulle gerne være gyldigt. Så er spørgsmålet om hvorvidt præmisserne er sande og sande i hvilken grad. Et præmis som jeg er i tvivl om, er hvordan argumentet fungerer når et styresystem ikke er helt indirekte eller helt direkte.
Min inspiration kommer fra læsningen af filosofiske studier 1978 hvor spørgsmålet bliver behandlet ud fra et utilitaristisk perspektiv. Måden det anses på er sådan: det er en kendsgerning at de fleste danskere stemmer ved folkevalg. Givet at disse mennesker vælger ud fra et utilitaristisk princip, så er det muligt at finde grunden til at de stemmer. Det var dog ret svært at få et utilitaristisk handlingsprincip til at få en person til at stemme.
Det er ikke min hensigt at diskutere en utilitaristisk vinkel her, thi jeg er ingen utilitarist. Jeg er tilhænger af en individ fokuseret egoistisk etik; man træffer de valg der bedst leder til et gode for en selv. Hvad der helt præcist er et gode er en længere diskussion, men lad os antage at det gode er det som gør mig glad, samtidig med at det onde er det som fjerner min gladhed, e.g. smerter.
Spørgsmålet er, bør jeg stemme næste gang der er valg? Med valg menes der folkevalg i almindelighed i.e. Inkl. kommunalvalg og eventuelle EU-afstemninger. Hvad godt gør det mig at stemme ifht. Det onde det er at komme hen til stemmestedet. Jeg siger det onde, fordi at der er andre mere gode handlinger jeg kunne lave og det koster mig sandsynligvis også penge at komme hen til valgstedet.
Bestemmelse over landet er noget jeg godt kan lide; det gør mig glad, thi derfor er det godt. Men når jeg stemmer så er min stemme kun en blandt mange andre og min bestemmelse over landet er derefter kun en ud af alle stemmer i alt. Lad Ms være min stemme, As være alle stemmer og indflydelsesniveauet være IFN.
Hvis jeg var den eneste der stemte, så ville min stemme have en IFN værdi af 1, som er total magt. Men jeg er ikke den eneste der stemmer. Jeg ved ikke hvor mange der c. stemmer, men lad os sige at tallet er omkring 3*106. Mit IFN bliver da utroligt lavt. Hvis at have total magt over landet Danmark ville gøre mig meget glad, repræsenteret af en lykkeværdi på 10, så er min lykkeværdi for at have det IFN jeg har:
Hvor lV er den specifikke lykkeværdi for mig, for at have total magt over Danmark og LV være den endelige lykkeværdi for mig. Hvis vi sætter tallene ind:
Altså en meget lav LV for mig.
Næsten uanset hvor lille det onde er, som det er at transpotere sig til et valgsted, så vil det overgå den lykkeværdi jeg får ud af det. Resultatet vil derfor blive negativt:
Lvstemme er lykkeværdien forbundet med at stemme og ondestemme er det onde det er for mig at stemme.
Altså bør jeg ikke stemme. Hvis vi derfra antager at alle var etiske egoister (det er de ikke), så ville vi finde at ingen stemte, men kun med den antagelse at de alle troede at alle andre vil stemme. Jo færre der stemmer, jo større bliver lykkeværdien ved at stemme; LVstemme.
Hvis vi fandt på en værdi for det onde det er at stemme, så kunne man opstille en funktion som viste præcis hvor mange mennesker der skulle stemme før at det kan betale sig for en etisk egoist at stemme i.e, når lykkeværdien ved at stemme er større end ondeværiden ved at stemme; Lvstemme > Ondestemme.
Mange tager demokratiet for givet og spørger ikke sig selv: hvorfor er demokratiet rigtigt? Eller, mere radikalt: er demokratiet godt? Jeg har tidligere beskrevet hvordan at ‘demokrati’ er et af dette samfunds hellige ord. Jeg vil her forsøge at begrunde demokratiet ud fra lykkeetik – den etisk korrekte handling er den som medfører størst mulig lykke hos flest mulig mennesker.
Et demokrati, er, som navnet antyder, et folkestyre. Ideen kunne måske synes at være, at det store flertal sandsynligvis synes rigtigt, men dette er en fejlslutning (ad populum).
Hvad gør mennesker lykkelige? En ting er kontrol. Et demokrati giver kontrollen til befolkningen, og gør dem dermed lykkelige. Og dog, hvor meget kontrol har hver enkelt menneske i et demokrati? Omtrent ingenting. Måske er det så ikke reel kontrol, som gør ‘flest mulig mennesker’ glade, men ideen om at have kontrol, om ide som demokratiet giver befolkningen.
Måske kan befolkningen godt lide kontrol, fordi at de tror, at hvis de har kontrol(=magt), så kan de opnå de ting, som de ønsker. Men dette hviler på det præmis, at befolkningen ved hvad de ønsker. Dette kan der sås tvivl om, ved at observere diverse politiske talere fordreje befolkningens ønsker, samt reklamer – ved folk virkelig hvad de ønsker? Eller skal de have at vide hvad de ønsker af andre?
