Sprognævn: Vil i fred, stumme h.
Selvom det er en aprilsnar, så er det værd at se nærmere på. Det er ikke fordi at der er noget galt med mange af de argumenter som gives i artiklen.
Ved artiklen var der også en afstemning, og jeg er overrasket over resultatet. Jeg troede at en sådan sprogreform ville være mere kontroversiel, men 26% mener at det er en “God ide” mens 68% synes det er en “Dårlig ide” og 5% ikke “Det ved jeg ikke”. Men det bør bemærkes at det mere er unge mennesker der læser aviserne på nettet, og at resultatet derfor ikke er repræsentativt for den danske befolkning. Da ældre mennesker generelt er mere konservative, så forventer jeg at det rigtige tal for “God ide” ligger længere nede, nok omkring 15-20%, hvilket stadig er overraskende meget.
Der blev også oprettet en debatside til folk som havde lyst til at diskutere emnet. Ikke overraskende var argumenterne for sprogkonservatisme mht. stumt H totalt elendige. Jeg citerer de indlæg som blev citeret af Politiken selv:
“Fin aprilsnar. Jeg hoppede på den indtil udtalelsen om effektiviseringer i det offentlige. Men hvis jeg nu skal tage spørgsmålet alvorligt, så synes jeg, det ville være en skam at fjerne det stumme h. Det ville være grimt og en forfladigelse af vores skriftsprog. Men jeg staver også stadig mayonnaise på den gammeldags måde, så jeg er måske bare tabt fra begyndelsen.”
“Skulle det vise sig ikke at være aprilsnar, så er det tåbeligt og meningsforstyrrende og plat at forsimple det danske sprog med sådanne nye retskrivningsregler”.
Bevares, den med store effektiviseringer i det offentlige var en overdrivelse, men der vil ske små effektivisering på sigt, da man kan udtrykke den samme mening med færre bogstaver. Dette medfører blandt andet at det tager kortere tid at skrive tekst ned med samme betydning, samt at det tager kortere tid at overføre data uden H, og at det fylder mindre. Minimale besparelser, javist, men besparelser på sigt. På sigt fordi at folk lige skal vænne sig til det, og at i starten vil der sikkert ske en mindre forringelse.
Uheldigvis er Dansk Sprognævn meget konservative, så vi skal ikke regne med at se nogle fra-oven-støttede forbedringer af det danske sprog foreløbigt. Jeg citerer fra afslørings artiklen:
“Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, forsikrer, at de foreslåede ændringer »ingen gang har på jord«:
»Det stumme h foran v-ord er indarbejdet i ganske få, men til gengæld ganske hyppige ord, så det ville være alt for indgribende, hvis vores anbefaling stod til troende. Og faktisk er det ikke noget, der i praksis er årsag til mange stavefejl«, siger sprogdirektøren og tilføjer:
»Der vil givetvis være lingvister, der vil støtte den falske anbefaling, men det ligger slet ikke i sprognævnets natur at lave så radikalt om på stavningen. Her er vi meget konservative«, beroliger Sabine Kirchmeier-Andersen.”
Jeg vil umiddelbart gætte på at hun har ret i at det ikke forårsager mange stavefejl, men det er stadig dumt. Det virker svært at samle data for hvor mange stavefejl sådanne stavemåder faktisk resulterer i. Jeg bliver nok nødt til at kontakte Dansk Lærerforening for at spørge om de har udgivet noget data om det, ellers må jeg nøjes med at kontakte enkelte lærere hvorefter at min information bliver en anelse anekdotisk.
“Sprogprofessor Jørn Lund medvirkede også i aprilsnar-artiklen, og han er enig i, at sprognævnets ‘anbefalinger’ ville være helt urealistiske.
»For det første ville det skabe store generationsforskelle. Vi er jo vant til det stumme h, og generelt er det umuligt at ændre i sprogets hyppigste gloser, fordi det vil gøre ordbillederne helt fremmede for de fleste. Efter et par måneder i skolen vænner langt de fleste sig til det stumme h, så der er ingen grund til at lave det om«.
»For det andet ville en implementering af de falske anbefalinger hindre adgangen til vores litterære kulturarv. Vi kan jo se, hvordan de få ændringer, der blev gennemført i 1948 (navneord skulle ikke længere staves med stort, bolle-å erstattede aa, og kunde, skulde og vilde skulle staves kunne, skulle og ville, red) betyder, at nogle gymnasieelever bliver meget ulykkelige, hvis de skal læse en tekst af ældre dato, hvor navneordene står med stort. Så tænk på, hvad det her forslag ville betyde. Det ville langt overgå majonæse/mayonaise-konflikten«, siger Jørn Lund.”
Store generationsforskelle? Det tvivler jeg stærkt på. Især efter at han selv pointerer, at langt de fleste vænner sig til det stumme H efter et par måneder i skolen. Det ville ligeledes tage et par måneder, eller måske år hvis det går rigtig langsomt, for brugere af det danske sprog at vænne sig til manglen af H. Det er forkert at, hvis “efter et par måneder i skolen vænner langt de fleste sig til det stumme h, så der er ingen grund til at lave det om”. Der kunne sagtens være alle mulige andre grunde til at lave det om, såsom at det bryder med det fonetiske princip.
Heller ikke det andet argument (i bred forstand) er særlig godt. Javist, det vil i lille grad hindre adgangen til vores kulturarv. (Dette sker i øvrigt automatisk hele tiden, så vi kan ligeså godt forsøge at styre det i en hensigtsmæssig retning.) Det eksempel han giver er en noget større ændring end denne beskedne fjernelse af det stumme H. Desuden så er det en overdrivelse at nogle gymnasieelever bliver meget ulykkelige over det, medmindre at “nogle” refererer til et så lille antal at det er praktisk ligegyldigt. Desuden kan man jo påpege at gymnasieelever generelt bliver “meget ulykkelige” ligegyldigt hvad man som lærer beder dem om. Men det er rigtigt at det vil overgå majonæse konflikten (jeg vidste ikke at der var nogen konflikt).
