Klart Sprog, Klart Sind

politiken.dk/indland/ECE1502321/forening-hvor-smaa-boern-skal-vi-redde/

www.b.dk/nationalt/saa-mange-for-tidligt-foedte-faar-men

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/09/003137.htm

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47313963:forening-hvor-små-børn-skal-vi-redde.html

www.bt.dk/danmark/saa-mange-for-tidligt-foedte-faar-men

m.fl (mæn dær står ca. de samme i)

De er tæknisk set ekke øvgenik, da de formentlig ekke er dårliges geners skyld at disse børn bliver a dårligere kvalitet end normal børn (=_df ¬for tidligt fødte), mæn de er ca. samme slags overvajelse. Bør staten lave en grænse for vor dårlig kvalitet børn folk må sætte i verden (genetisk set æller aj)? Som de kan læses i de 2. lenk overover, så giver de en række problemer at børnene fødes for tidligt. Jaj lavede en majet hurtig Google-søgneng ov fandt dænne samleng ov opsummereng a åndersøgelser:

www.prematurity.org/research/not-catchingup2.html

Når man har læst de, så virker de svært ekke at gå end for at staten bør sætte en grænse et æller andet stæd. De er alt for dyrt for samfåndet ekke at gøre de. Så må forældrene prøve igæn ves di stadig ønsker et barn.

Det har stået lidt sløvt til her på bloggen. Det skyldes bl.a. at jeg skal spilde min tid med at skrive ligegyldige opgaver til 1. semester. Men det kunne jo være at nogen ville læse mine opgaver alligevel, og da jeg lige har skrevet og afleveret den sidste, så kan jeg ligeså godt poste dem alle sammen her. Den eneste som mangler er logikeksamensopgaven (som mindede om en matematikeksamen), men da den blev skrevet i hånden, så har jeg ikke en kopi (jeg fik en til eksamen, men smed den ud da jeg gik ud af rummet).

Der er 4 opgave til filosofihistorie 1, og 1 til etik 1. Af mine opgaver kan jeg bedst lide etikopgaven og filosofihistorie opgave 4. Især kedeligt synes jeg at det var at skrive om de gamle grækere.

Filosofihistorie 1

Strieden mellem Sokrates og Thrasymachos i Platon’s Staten (opgave 1, karakter modtaget: 02)

Skriveøvelse 2 (opgave 2, karakter modtaget: 02)

Skriveøvelse 3 (opgave 3, karakter modtaget: 7)

Skriveøvelse 4 (opgave 4, karakter modtaget: 4)

Etik 1

Moralsk realisme og moralsk antirealisme (karakter modtaget: 10)

Der er nogle gange en forskel på hvad der er moralsk/etisk rigtigt (jeg skelner ikke mellem dem) og hvad der er hensigtsmæssigt eller hvad man bør gøre. Menneskelig moral blev skabt gennem evolution til at sørge for at mennesker handlede på en måde som gav de bedste overlevelseschancer for en og ens nærmeste (inclusive fitness og det der). Hvad der er moralsk rigtigt og forkert er det som de fleste neutrale mennesker er enige om er det rigtige eller forkerte. Hvis der ikke er noget de er generelt enige om, så er det moralsk ligegyldigt. Dette er nogenlunde hvad Hume skrev.

Vores moral er dog ikke tilpasset dette miljø, men et gammelt miljø noget lign. chimpansernes (men ikke helt). Dengang var der visse former for adfærd, som det var uhensigtsmæssigt ifht. overlevelsen at tage del i, eksemplet er incest. Det skyldes at incest giver dårlige gener, risiko for arvelige sygdomme etc. Alt sammen noget som evolution tilpassede vores moral til at undgå. Nu om dage har vi dog løst disse problemer med prævention, fosterscreening samt designer babys i fremtiden. Incest er ikke længere noget problem for evolution. Men siden at vores gener ikke har nået at tilpasse sig dette ændrede miljø (det er klart, det er nok maksimum 50 år siden at disse teknologier blev normalt udbredte), så er det stadig moralsk forkert at tage del i incest. Men stadig er incest ulovliggjort¹ fordi at det giver de fleste mennesker en dårlig smag i munden. Incest gør dog ingen skade nu om dage og bør derfor ikke være ulovligt.² Dette har jeg skrevet om før.

Loven og moral

Der er formentlig andre ting end incest som ikke burde være ulovligt men alligevel er det fordi, at det er moralsk forkert. Her kan man med rette spørge om loven bør væres tilpasset vores moral eller hvad der er hensigtsmæssigt? Det er pointless at straffe ellers normale mennesker fordi, at de har lyst til at bolle med deres søster/bror/børn (når de er gamle nok).

en.wikipedia.org/wiki/Homicidal_somnambulism

Læs denne meget interessante Wikipedia artikel! Jeg har ikke haft tid til at skrive noget om mine tanker om den, men det er let at se de etiske problemer i den.

Givet at moralsk skepticisme er korrekt og defineret til at betyde at alle moralske propositioner er falske. Så kunne man tro, at det ville være en selvmodsigende position med dette argument som begrundelse:

MS =: Moralsk skepticisme

1. Hvis MS, så “mord er ondt” er falsk. (præmis)

2. MS. (hypotese)

3. “Mord er ondt” er falsk. (1, 2)

4. Hvis “”x er ondt” er falsk”, så “x er godt”. (præmis)

5. “Mord er godt.” (3, 4)

6. Hvis MS, så “Mord er godt” er falsk. (præmis)

7. ~MS (2, 5, 6)

Præmis (1) siger, at hvis moralsk skepticisme er sandt, så er det forkert, at den moralske propositioner “mord er ondt”.

Præmis (2) er vores hypotese, som anvendes i reductio argumenter.

Præmis (4) er det problematiske præmis og er falsk. Det følger ikke, at hvis noget ikke er ondt, så er det godt. Det er muligt at noget (en handling) ikke har nogen moralsk værdi.

Præmis (6) følger af definitionen af MS, ligesom (1).

Min inspiration kommer fra læsningen af filosofiske studier 1978 hvor spørgsmålet bliver behandlet ud fra et utilitaristisk perspektiv. Måden det anses på er sådan: det er en kendsgerning at de fleste danskere stemmer ved folkevalg. Givet at disse mennesker vælger ud fra et utilitaristisk princip, så er det muligt at finde grunden til at de stemmer. Det var dog ret svært at få et utilitaristisk handlingsprincip til at få en person til at stemme.

Det er ikke min hensigt at diskutere en utilitaristisk vinkel her, thi jeg er ingen utilitarist. Jeg er tilhænger af en individ fokuseret egoistisk etik; man træffer de valg der bedst leder til et gode for en selv. Hvad der helt præcist er et gode er en længere diskussion, men lad os antage at det gode er det som gør mig glad, samtidig med at det onde er det som fjerner min gladhed, e.g. smerter.

Spørgsmålet er, bør jeg stemme næste gang der er valg? Med valg menes der folkevalg i almindelighed i.e. Inkl. kommunalvalg og eventuelle EU-afstemninger. Hvad godt gør det mig at stemme ifht. Det onde det er at komme hen til stemmestedet. Jeg siger det onde, fordi at der er andre mere gode handlinger jeg kunne lave og det koster mig sandsynligvis også penge at komme hen til valgstedet.

Bestemmelse over landet er noget jeg godt kan lide; det gør mig glad, thi derfor er det godt. Men når jeg stemmer så er min stemme kun en blandt mange andre og min bestemmelse over landet er derefter kun en ud af alle stemmer i alt. Lad Ms være min stemme, As være alle stemmer og indflydelsesniveauet være IFN.

Hvis jeg var den eneste der stemte, så ville min stemme have en IFN værdi af 1, som er total magt. Men jeg er ikke den eneste der stemmer. Jeg ved ikke hvor mange der c. stemmer, men lad os sige at tallet er omkring 3*10⁶. Mit IFN bliver da utroligt lavt. Hvis at have total magt over landet Danmark ville gøre mig meget glad, repræsenteret af en lykkeværdi på 10, så er min lykkeværdi for at have det IFN jeg har:

Hvor lV er den specifikke lykkeværdi for mig, for at have total magt over Danmark og LV være den endelige lykkeværdi for mig. Hvis vi sætter tallene ind:

Altså en meget lav LV for mig.

Næsten uanset hvor lille det onde er, som det er at transpotere sig til et valgsted, så vil det overgå den lykkeværdi jeg får ud af det. Resultatet vil derfor blive negativt:

Lv_stemme er lykkeværdien forbundet med at stemme og onde_stemme er det onde det er for mig at stemme.

Altså bør jeg ikke stemme. Hvis vi derfra antager at alle var etiske egoister (det er de ikke), så ville vi finde at ingen stemte, men kun med den antagelse at de alle troede at alle andre vil stemme. Jo færre der stemmer, jo større bliver lykkeværdien ved at stemme; LV_stemme.
Hvis vi fandt på en værdi for det onde det er at stemme, så kunne man opstille en funktion som viste præcis hvor mange mennesker der skulle stemme før at det kan betale sig for en etisk egoist at stemme i.e, når lykkeværdien ved at stemme er større end ondeværiden ved at stemme; Lv_stemme > Onde_stemme.

Lad os sige, at en fyr scorer en tøs i byen. De ender op med at have sex. Lad os sige, at drengen gør alt hvad han kan for at gøre pigen tilfreds i sengen. Bagefter siger hun lykkeligt til ham, “Ih hvor er jeg bare glad for at du ikke er så egoistisk som de andre!”. Drengen rynker på øjenbrynene, men giver hende ret alligevel–thi det er den letteste udvej. Spørgsmålet er: Handlede drengen egoistisk?

Egoisme er at sætte sig selv i centrum, at handle for at nå sine egne mål. Egoisme bliver tit misforstået til at være en kortsigtet løsning. Men, hvorfor skal egoisme begrænses til at være kortsigtet? Der er flere gode egoistiske grunde til at drengen handlede sådan som han gjorde i sengen.

1. Pigen har en masse veninder som er mulige fremtidige sex-partnere. Hvis man gør det godt overfor tøsen i sengen sikrer han sig en god anbefaling i tøsens netværk.
2. Tøsen bliver måske så godt, at hun gengælder det med flere gange. Dette kan skyldes, at hun normalt bliver udsat for kortsigtet egoisme.
3. Tøsen vil måske indlede et forhold, enten monogamt eller blot sex-partnere. Dette vil give fyren langt mere sex end hvis han ikke gjorde lidt ud af det den første nat.

Mange tager demokratiet for givet og spørger ikke sig selv: hvorfor er demokratiet rigtigt? Eller, mere radikalt: er demokratiet godt? Jeg har tidligere beskrevet hvordan at ‘demokrati’ er et af dette samfunds hellige ord. Jeg vil her forsøge at begrunde demokratiet ud fra lykkeetik – den etisk korrekte handling er den som medfører størst mulig lykke hos flest mulig mennesker.

Et demokrati, er, som navnet antyder, et folkestyre. Ideen kunne måske synes at være, at det store flertal sandsynligvis synes rigtigt, men dette er en fejlslutning (ad populum).

Hvad gør mennesker lykkelige? En ting er kontrol. Et demokrati giver kontrollen til befolkningen, og gør dem dermed lykkelige. Og dog, hvor meget kontrol har hver enkelt menneske i et demokrati? Omtrent ingenting. Måske er det så ikke reel kontrol, som gør ‘flest mulig mennesker’ glade, men ideen om at have kontrol, om ide som demokratiet giver befolkningen.

Måske kan befolkningen godt lide kontrol, fordi at de tror, at hvis de har kontrol(=magt), så kan de opnå de ting, som de ønsker. Men dette hviler på det præmis, at befolkningen ved hvad de ønsker. Dette kan der sås tvivl om, ved at observere diverse politiske talere fordreje befolkningens ønsker, samt reklamer – ved folk virkelig hvad de ønsker? Eller skal de have at vide hvad de ønsker af andre?

En bruger på iidb.org havde noget interessant at fortælle om børnetegnefilm.

Have you seen any children’s cartoons lately? Apparently, the predator – prey dynamic is too much for children to bear. Animals who actually kill other animals are always characterized as villains. My son’s favorite show is something called “Miss Spider.” In it all the spiders actually have chosen to eat berries instead of other bugs. Even the frogs were converted to vegetarianism. Kids his age routinely categorize dinosaurs as the “good ones” or plant eaters, and the “bad ones” or meat eaters. Is this, or is this not a case of people anthropomorphizing animals and judging them by human standards for morality?

Indeed! Måske er dette oprindelsen til den forskruede etik overfor dyr nu om dage? Hvad kommer ind med ske…

Det er min vurdering at det er på tide, at man videnskabeliggører etikken, således at man kan forklare moral på samme måde som man forklarer alt andet i verden. Begrundelserne skal ikke længere være intuition etc. men empirisk evidens.

Betragt den menneskelige moral. Grundlæggende er der to muligheder: relativisme og absolutisme.

Definitioner

Relativisme er ideen om at moral ingen grundlæggende begrundelse har, og således ikke er normativ for alle mennesker (eller intelligent væsner). Ingen moral kan siges at være grundlæggende irrationel.

Absolutisme er ideen om at der findes en normativ moral som alle mennesker bør leve efter.

Observationer

Relativismen er meget udbredt i det vestlige samfund. Det ses tydeligst i sproget, hvor udtryk som “det er din mening”, “smag og behag” er meget brugte. Absolutismen ser man ikke meget til i den vestlige kultur, men nogle gange sker det, at de kristne begynder at tale om de ti bud og den gyldne regel.

Teoriers forklaringsværdi

Videnskab forsøger at opstille teorier som forklarer data i verden. Hvordan kan vi opstille en teori som forklarer moral? Skal denne teori være baseret på relativisme eller absolutisme? Det er dette jeg vil forsøge at besvare.

Når en teori forklarer data, så betyder det, at teorien forudsiger det data. Dermed også er teorien ikke forudsiger andre data. Hvis en teori ikke forudsiger nogen data frem for anden data, så har teorien ingen forklaringsværdi. Se mere diskussion her.¹

Lad os opstille en teori baseret på absolutisme, kald denne A1. Teorien fortæller os, at der findes en bestemt moral eller etik, som mennesker bør følge. Tilmed siger den, at alle mennesker vil finde denne moral, hvis de prøver.

Dette teori er åbenlyst falsk. Alle mennesker tilskriver sig ikke til den samme moral. Nogle mennesker mener at frihed er det vigtigste, mens andre mener at lighed er. En tredje mener at kage er det bedste. Hvis vi ser på historien, så er det også tydeligt at moral har noget med kultur at gøre. Den modstand der er i kristendommen imod sex før ægteskab, går igen i de efterfølgende kulturer.

Men, vi kan ændre teorien således, at den ikke forudsiger at folk vil have den samme moral, hvis de prøver. Lad denne teori hedde A2. Jeg kan ikke forestille mig nogen måde man kan falsificere denne teori på og man kan også spørge sig selv hvilke data den så forklarer? Teorien er forklaringsmæssigt udygtig.

Et andet problem er at den antager at der findes en almen gældende moral, men hvor helt præcis er denne moral? Er den skjult i menneskers underbevidsthed, eller er den i et platonisk rige?

Lad os i stedet betragte en relativistisk moralteori. Denne teori, R1, forudser at alle mennesker vil have forskellige moralske systemer og at ingen af dem af baseret på rationel basis.

I verden observerer vi at alle mennesker har en forskellig moral til en hvis grænse. Der er visse træk såsom medmenenskelighed, modstand overfor mord, modstand mod tyveri, som går igen. Dette modsiger teorien, og den må derfor forkastes.

En ny teori R2 kan dog opstilles. Den forudser at der vil være visse fællestræk i menneskers moral og at disse kan forklares ud fra evolution. Mennesker er fysisk svage dyr. De har brug for at holde sammen for at overleve. Alle de grupper af mennesker der har været gennem tiderne som ikke har haft en arvelig modstand imod drab, er blevet udslettet fordi at individerne i gruppen dræbte hinanden. Således er der kun den gruppe tilbage som ikke udslettede sig selv.

Hvis man undersøger de forskellige moralsystemer, så vil man også finde at der ingen rationel basis er for moral. Dette er hvad R2 forudser. R2 ville have været falsificeret hvis vi havde observeret at moral har en rationel basis.

Derfor kan vi, i min meget hurtige og overfladiske diskussion slutte os til, at relativisme er den bedste forklaring på den menneskelige moral.

1Emil Kirkegaard. “Tanker om teorier”: deleet.dk/?p=91