Dette har med ontologi at gøre. Mindst en person har argumenteret således:

Hvis vi accepterer materialismen, så får man et problem. If. materialisme er der ingen sjæl eller anden ting som forbliver i den samme person konstant. I en materialistisk verden sker der konstant forandringer til en person, thi denne personlighed er et produkt af personens erfaringer og arv. Hvis materialisme var sand, så ville der ingen personlig kontinuitet være, der er ingen grund til at tro, at den person man var i går, for et år siden eller ved fødslen er den samme som man er i dag. Derfor er materialisme falsk.

Man må medgive at der er noget sandhed i argumentationen ovenover. Problemet er den metode det får en til at acceptere konklusionen–materialisme er falsk. Den starter med et pragmatisk gode, personlig kontinuitet, og viser at dette ikke er sandt givet materialisme. Muligheden for at personlig kontinuitet slet ikke er sandt, tages ikke i betragtning. Dette gode antages som noget man ikke kan undvære, selvom at man er nødt til at ofre sandheden for det. Denne argumentation ville være lige gyldig om materialisme var sandt eller ej. For den er ikke en argumentation for at materialisme er sand, det er en argumentation for ikke at acceptere materialisme.

Der er flere mulige materialistiske løsninger til problemet med personlig kontinuitet, de to mest åbenlyse er at finde en metode som jeg gjorde her¹, eller at acceptere at personlig kontinuitet er en illusion.

1Identifikationsproblemet og dualisme, deleet.dk/2008/03/27/identifikationsproblemet-og-dualisme/

I min tidligere artikel om materialisme, nævnte jeg et empirisk argument for materialisme:

Når man har observeret en stor del begivenheder, er der grund til at tro, at disse er repræsentative for helheden. Næsten alt vi har observeret indtil videre har været materielt, derfor er der grund til at tro, at alt er materielt.¹

Vigtigt er det at bemærke, at jeg skrev næsten, da vi har observeret nogle fænomener som vi ikke er sikre på om er materielle eller immaterielle, hvis jeg havde skrevet ‘alt’, så ville jeg have antaget min konklusion og dermed begået en cirkelslutning.²

For nyligt læste jeg en sag for det fysiske sind hvor han giver præcis det samme argument som jeg:

There is a strong empirical case fir holding that concrete phenomena of many different kinds; chemical, biochemical, biological [...] Indeed there is a strong empirical case for holding that all concrete that aren’t mental phenomena or [partially mental phenomena] are physical [...].

[...]

The discovery that all nonmental phenomena are physical [...] is some evidence that all phenomena, are physical [...].³ (Italics are original)

Hvorfor er det faktum at alle ikke-mentale fænomener er fysiske, evidens for at alle fænomener er fysiske? Det er det fordi, at det er positiv evidens⁴ for hypotesen om at alle fænomener er fysiske.

Selvom det blot er sandsynlighed og ikke en sikker konklusion, så taler det kraftigt på vegne af materialisme.

1Kirkegaard, E. Tre argumenter for materialisme

2Også kaldt ‘begging the question‘

3Melnyj, Andrew. A case for physicalism about the human mind.

www.infidels.org/library/modern/andrew_melnyk/physicalism.html

4Positiv evidens bekræfter en hypotese/teori, negativ evidens afkræfter en hypotese/teori.

Af Emil Kirkegaard

Indledning og klargøring

Der findes ret få argumenter for materialisme, taget i betragtning af dets position i filosofien. Jeg er bekendt med tre.

Men først må jeg hellere gøre klart hvad jeg mener med materialisme og dualisme. Jeg taler om substans materialisme og dualisme, frem for fx egenskabs dualisme. Med andre ord, om hvad der eksisterer som grundelement. Materialisme kan defineres forskelligt, en typisk definition kunne lyde:

Materialisme er troen på, at kun materielle substanser eksisterer.

Det er en stærk definition af materialisme, og det gør den sværere at forsvare. En mere blød definition kunne lyde:

Materialisme er troen på, at kun materielle substanser kan eksistere uafhængigt af andre substanser.

Vi der betragte den førstnævnte definition som stærk materialisme og den sidstnævnte som blød materialisme. Jeg har altid troet på hård materialisme, men her på det senere er jeg blevet i tvivl om blød materialisme måske er (d)et bedre valg. Bemærk også, at materialisme her benyttes som synonym for fysikalisme.

Dualisme kan defineres lig hård materialisme:

Dualisme er troen på, at materielle og immaterielle substanser eksisterer.

Dualisme betyder egentligt blot ‘tohed’, så man kunne fristes til at mene, at de to substanser var noget andet end materielle og immaterielle. Fx kunne jeg godt forestille mig en dualistisk materialisme, som fastholder at der findes to forskellige materielle substanser. Forvirringen ligger i, at materialisme ikke kaldes for monisme, selvom der er tale om en tro på en enhed. Dette er fordi, at der også findes idealisme, som er troen på, at kun immaterielle substanser findes, og at vi derfor befinder os i en ide- eller konceptverden.

Sidst må vi gøre os klart, hvad vi mener med ‘substans’. Den almene ordbog er ikke til meget hjælp her, da den definerer substans á la materialisme. Substans er en svær ting at definere, da man egentlig kun kan komme med synonymer og ikke en definition. ‘Ting’ virker som det bedste synonym, og jeg har valgt ‘substans’ i stedet for ‘ting’ fordi, at ‘ting’ har en flertydighed i sproget jeg gerne vil undgå.

Argument #1 – Empirisme

Jeg er bekendt med et empirisk argument for materialisme, som lyder således:

Når man har observeret en stor del begivenheder, er der grund til at tro, at disse er repræsentative for helheden. Næsten alt vi har observeret indtil videre har været materielt, derfor er der grund til at tro, at alt er materielt.

Med andre ord:

P1. Hvis man observerer et stort antal substanser og disse har en fælles egenskab, så er der grund til at tro, at alle substanser har en fælles egenskab.

P2. Vi har kun observeret substanser med den fælles egenskab at være materielle.

C1. Ergo er der grund til at tro, at alle substanser har den egenskab at være materielle.

Første præmis bruges i naturvidenskaben til at finde naturlove. Man har haft stor succes med at finde naturlove, som stort set ingen bestrider. P1 er dermed ikke omstridt i intellektuelle miljøer eller generelt.

Andet præmis er noget sværere at forsvare. Især sindet er et problem for dette præmis, thi sindet føles ikke særlig materielt. En skeptiker vil naturligvis hævde, at følelser sjældent eller aldrig er brugbare til at opdage sandhed med. Med hensyn til sindet vil det være bedst, at hævde vi endnu ikke har empirisk testet om sindet er materielt eller immaterielt, og at dualismen derfor ikke kan bruge det som mod-eksempel.

Materialisten vil formentlig også bruge et ‘dualism of the gaps’ argument. Før i tiden troede man, at mange ting besad en ‘tohed’, men senere blev vi klogere og opdagede at de kun besad en ‘enhed’. De ting som vi nu tror indeholder en ‘tohed’ indeholder i virkeligheden blot en ‘enhed’, som vi endnu ikke har opdaget.

Argument #2 – Simpelhed (Occam’s Razor)

Occam’s Razor er et anerkendt filosofisk og videnskabeligt værktøj, der fjerner dårlige teorier/forklaringer. Occam’s Razor siger, at når alle andre ting, er lige, så bør man vælge den simpleste teori. Materialisme er simplere end dualisme af åbenlyse grunde. ‘Alle andre ting’ er de ting som jeg har tidligere forklaret.¹

Med andre ord:

P1. Når alle andre ting er lige, så bør man vælge dem simpleste teori.

P2. Mellem dualisme og materialisme er alle andre ting lige.

P3. Den simpleste teori er materialisme.

C1. Ergo bør man vælge materialisme.

Første præmis er ikke kontroversielt, da det benyttes af stort set alle både i filosofien og videnskaben, og at benægte det, har den konsekvens at man ikke kan skære unødige hypoteser fra.

Andet præmis er kontroversielt. Andet præmis kan ikke begrundes af materialisten, men skal begrundes af dualisten som hævder, at dualisme er en bedre forklaring end materialisme m.m.

Tredje præmis er heller ej kontroversielt, det er tilmed ubestrideligt, da enhver kan se, at materialisme er simplere end dualisme, om end det kan starte en debat om hvad der menes med simpelhed. Det vil jeg tage op i en senere artikel.

Argument #3 – Indvendinger imod dualisme

Hvis man gør med til, at der er et dilemma mellem dualisme og materialisme, som jeg har antaget her, idet at jeg ikke har debatteret for eller imod idealisme, så kan man argumentere for materialisme ved at vise, at dualisme er falsk.

Der findes mange indvendinger imod dualisme, William G. Lycan nævner dem², og jeg vil gengive dem her:

Indvendinger

1. Intersektions problemet. Hvis sindet eller noget andet er immaterielt, hvordan kan det så påvirke noget materielt?
2. Sjæle giver ikke mening i lyset af evolution.³

Bemærk at 2′eren ikke er imod dualisme per se, men imod sjæle, som er en typisk dualistisk medfølge.

1Se Kirkegaard, E. ‘Om teorier’

2William G. Lycan. ‘Giving dualism it’s due’

3Se Kirkegaard, E. ‘Hjernen og bevidstheden’