Klart Sprog, Klart Sind

Denne tekst er skrevet Wittgensteinsk

1. En mulig definition er: en mulig situation. Problemet med denne er hvad ‘mulig’ betyder. Hvis ‘mulig’ er en logisk mulighed, så er ingen dom logisk umulig. Dette implicerer, at en trekantet firkant ikke er logisk umulig eller ikke er en dom. Denne disjunktion gælder for alle logiske umuligheder. Hvis man accepterer definitionen af ‘dom’, så må man også acceptere, at ingen domme er umulige. Dette passer ikke med hvordan man normalt bruger ordene, for en trekantet firkant og lign. bliver betragtet som en logisk umulighed.

1.1. ‘Situation’ skal forstås på nogenlunde samme måde som det engelske ‘state of affairs’.

1.2 Umuligheder er de situationer der er selvmodsigende. En trekantet firkant er en selvmodsigelse, bevis: Hvis en figur har tre kanter, så har den ikke fire kanter. Antag at, figuren har tre og fire kanter. Ergo, figuren har tre kanter. Ergo, figuren har fire kanter. Ergo, figuren har fire kanter og figuren har ikke fire kanter. Ergo, figuren har ikke tre og fire kanter.

2. En anden mulighed er at ikke forstå ‘mulig’ som en logisk mulighed, men som en anden mulighed. En kandidat er hvad jeg kalder for konceptuel mulighed. Noget er konceptuelt muligt hvis ordene er meningsfulde i den kontekst de står i. Dette løser ovenstående problem.

2.1. Kunne måske bedre kaldes for meningsmæssig mulighed, men dette lyder ikke særlig godt.

2.2. “Giver mening” er en dårlig formulering som er i det danske sprog. Man burde i stedet bruge “er meningsfulde”.

En kort notits. For fremtiden vil jeg benytte domme og dom i stedet for propositioner og proposition. Dette er fordi 1) det anvendes sådan i det danske intellektuelle miljø, og 2) det er lettere at skrive dom.

Begrundelse for 1. er læsning af den bog jeg postede en ordrebekræftelse på forleden i.e. Formel Logik.

Evidentialisme definerer begrundet tro, men er der også en proposition med navnet evidentialisme?

Noget, der tyder stærkt på det sidste, er dette argument: Hvis evidentialisme (E) er sand, så er alle propositioner, som overholder kravene stillet af E, begrundet tro. Men nogle propositioner, som overholder kravene stillet af E, er ikke begrundet tro. Ergo er E falsk.

Forvirringen sker, da man blander flere ting sammen. Hvis man accepterer E, så kan andet præmis umuligt være sandt. Det er således umuligt at udføre dette reductio argument. Det, man egentlig gør, er at acceptere E som en definition, og så se at der er nogle undtagelser if. ens intuitive forståelse af begrundet tro. Man har således ikke accepteret E til at starte med, men kun sammenlignet den med resultaterne af ens intuitive forståelse af ‘begrundet tro’.

Givet ovenstående så er det klart, at E er en definition, og man skal være meget varsom med definitioner, som bagefter bliver brugt som præmisser i et argument.