Dansk eksamen: Religionsparasitten

Afleveret som dansk A eksamen, 2009. Karakter 12.

Indledning

Jeg skal diskutere forholdet mellem religion og videnskab. Dette er en meget stor opgave, at stille en sølle gymnasieelev; Tusindvis af sider er blevet skrevet om dette. Alligevel vil jeg forsøge at diskutere forholdet mellem disse to.

Konflikt eller ej?

En åbenlys ting, at se nærmere på når man skal diskutere forholdet mellem disse to, og to ting generelt, er at se på om de er konsistente. Konsistens i denne forstand har med sandhed at gøre. Man spørger om de begge, religion og videnskab, kan være sande på en gang.

På første side i opgavesættet er der et citat af Albert Einstein som er meget interessant for denne diskussion.i Einstein er ikke den første der har ment, at religion og videnskab er konsistente. Det har generelt, med naturvidenskabens fremgang siden midten af 1800-tallet, været i de religiøse tænkeres interesse at postulere, at religion, især deres religion, er konsistent med videnskaben. Dog har ikke alle religiøse tænkere eller udøvere valgt denne fremgangsmåde. (Mere om dette senere.) Det interessante ved citatet, er Einstein mente, at religion ikke sagde eller burde sige noget om fakta, men kun om værdipåstande, herunder etik og moral.

Vi skal her være yderst opmærksomme, for der er en kolossal forskel på, at sige, at religion ikke bør sige noget om ikke-værdidomme (fakta), og at religion ikke siger noget om fakta. Den første påstand er præskriptiv eller normativ; Det fortæller noget om hvordan noget bør være. Den anden påstand er beskrivende eller deskriptiv; Den fortæller noget om hvordan noget er. Generelt er filosoffer enige om, at man ikke kan slutte fra den ene til den anden. Når det sker, så kaldes det for en naturalistisk fejlslutning. (Og problemet med forholdet mellem dem kaldes for er-bør problemet.)

Hvis Einsteins udsagn betragtes som deskriptivt, så er det forkert. Religion udtaler sig generelt om mange faktaspørgsmål. Fx: Liv efter døden, biologi (evolution, og livets udvikling) og kosmologi (universets udvikling). Man behøver ikke læse meget i religiøse tekster for at finde ud af dette. Eksempelvis starter “vores egen” kristne bibel med at fortælle hvor verdenen og menneskerne kommer fra. Dette er deskriptive påstande.

Hvis Einsteins udsagn betragtes som normativt, så er det kontroversielt om det overhovedet kan siges, at være sandt eller falskt på samme måde som udsagnet “Du bør gå ud og vaske op, nu!” nok heller ikke umiddelbart kan siges, at være enten sandt eller falskt. Ser man bort fra sandhedsspørgsmålet (eller spørgsmålet om kognitiv meningsfuldhed, som filosoffer kalder det), så kan man spørge sig selv om det er en god ide, at religion lader være med at udtale sig om “fakta”. Hvis religion lod være med det, så ville vi i hvert fald ikke have nogen konflikter (i.e. inkonsistenser) mellem religion og videnskab, for, som Einstein også skriver, så laver videnskab ikke nogen værdidomme; En videnskabelig undersøgelse konkluderer aldrig noget i stil med “Forældre bør bruge mere tid på deres børn.” For at konkludere sådan noget, kræves der nogle accepterede værdier. Eksempelvis, at børn bør behandles bedst muligt. Videnskaben er i denne forstand værdifri.

Så, hvis vi antager, at det er godt hvis religion lod være med at udtale sig om fakta, så kan vi se på det næste spørgsmål: Er det en praktisk mulighed? Svaret er åbenlyst og stensikkert: Nej. De forskellige religioner vil ikke se sig tilfreds med, at deres område bliver reduceret til værdidomme. De vil hellere slås som de gør i USA p.t.

Det er også værd at bemærke, at hvis man reducerer religions område til værdidomme, så medfører det ikke, at religion har eneret til dette område. Der er mange andre tankegange der har noget, at sige om værdier. Fx politiske ideologier og etiske systemer. Der er ingen grund til at tro, at religion skulle have eneret til dette område. Hvis man troede det, så ville man essentielt redefinere religion til noget lign. etik.

Einstein er ikke den eneste der har prøvet denne vej for at ‘redde’ religion fra videnskab.ii En anden videnskabsmand, Stephen J. Gould, forsøgte også at vise, at religion og videnskab er konsistente. Han kaldte sit forslag for non-overlapping magisteria, NOMA. Hans forslag var stort set identisk med Einsteins. Og, af de samme grunde som dem har jeg skitseret ovenover, er hans forslag ikke blevet accepteret generelt af videnskabsfolk eller tænkere (herunder filosoffer).

New Atheism

Debatten om videnskab og religion er blevet genoplivet for nyligt, da flere forfattere begyndte, at skrive religionskritiske bøger. Denne bevægelse er kendt som New Atheism. Bagmændene bag denne bevægelse er Richard Dawkins (The God Delusion), Daniel Dennett (Religion as Natural Phenomena) Sam Harris og Christoffer Hitchens (The End of Faith, A Letter to a Christian Nation). Disse er blevet kendt som de fire ryttere (The Four Horsemen). Dette spiller på en gammel myte om fire ryttere der kommer før dommedag.

Jeg vil kommentere på en artikel bragt i Politiken den 27. oktober 2007. I denne artikel interviewes Richard Dawkins bl.a. om forholdet mellem religion og videnskab. De meste af artiklen handler dog ikke om dette forhold. Da han blev spurgt om hvornår han selv mistede troen, så svarede han, at det skyldtes, at han lærte biologi. Mere specifikt så var det fordi, at han lærte evolutionsteorien. Denne forklarer på en elegant måde den biologiske forskellige og kompleksitet vi observerer. Før at evolutionsteorieniii blev udtænkt var der ingen god naturvidenskabelig forklaring på hvorfor, at der var så mange forskellige dyr og hvor de stammede fra. Folk havde, åbenbart, brug for en forklaring og kunne ikke nøjes med uvished, så de fandt på en supernaturlig forklaring: Gud havde villet det sådan.

Da der så blev fundet en naturvidenskabelig forklaring på tingene, så blev gud skubbet væk. Dette fænomen, at religion (jeg tillader mig, at benytte det synonymt med supernaturlig her) oprindeligt forklarede noget, men at man så fandt en naturlig forklaring på det senere, kaldes for hullernes Gud (God of the gaps). Navnet er indlysende, da Gud (det supernaturlige) udfylder “huller” i vores viden. Når vi så finder noget viden, at fylde hullet op med (for at fortsætte metaforen), så er der ikke længere plads til Gud i hullet. Man skal således finde et nyt hul til Gud hvis man stadig ønsker at tro på ham. Et andet eksempel på dette fænomen er torden. Før i tiden blev torden forklaret supernaturligt med fx Tors hammer, men så fandt man en naturlig forklaring (spændingsforskelle i skylagene), og den supernaturlige blev derfor unødvendig. Ud fra en masse lign. observationer, kan man således lave et induktivt argument for, at alle huller i vores viden der er fyldt med en supernaturlig forklaring med tiden vil blive byttet ud med en naturlig forklaring. Der er således ikke brug for Gud til at forklare noget med mere.

Dawkins fortsætter med at fortælle, at han vil gøre alt for at undgå, at blive kaldt ind som vidne i en retssag i USA. Det han hentyder til, er retssagerne om evolution og intelligent design (ID) i skolerne i USA.iv I den amerikanske grundlov (konstitution) står det tydeligt, at skolen ikke må give en religion fordele frem for andre. Dette gælder åbenbart også ateisme, som ikke er nogen religion. Ideen er, at der ikke må blive undervist i evolution i skolen hvis dette kan forårsage, at folk bliver ikke-religiøse. Det er en lidt underlig argumentation, da man ligeledes kunne forbyde undervisning i historie, da folk kan blive ikke-religiøse af at lære om grusomheder i verdenshistorien, specifikt kirkens egne eller dem i 2. verdenskrig. Eller forbyde undervisning i religionslære, da folk har det med at blive ikke-religiøse når de opdager, at der findes andre religioner end deres egen, og at de alle påstår at være sande. Maksimalt en af dem er sande, og minimalt er ingen af dem sande.v

Dawkins siger dog, at siden, at der findes religiøse videnskabsfolk, så er det muligt at forene de to verdenssyn. Hvis man tager ‘forene’ til at betyde, at de er konsistente, så er dette en fejlagtig argumentation. Det følger ikke, at hvis nogen tror på p og q, at p og q er konsistente. Folk tror nogle gange på inkonsistente ting. Det gør videnskabsmænd også. Der er ingen grund til at sætte dem op på en høj piedestal. Dawkins siger dog også, mere forsigtigt, at evolution ikke implicerer, at Gud ikke findes, men at man evolution medfører, at der ikke længere er nogen tungtvejende grunde til a tro på Gud. Således åbner han op for, at der kan være andre grunde, men at han ikke finder dem særlig gode.

Det siges nogle gange, at videnskaben ikke kan svare på de grundlæggende spørgsmål som “Hvem er jeg?” “Hvorfor er jeg?”. Måske skyldes det, at disse spørgsmål er så vage, at det ikke er til at finde ud af hvad de egentligt betyder. I filmen Anger Management laver de denne pointe med det første spørgsmål. Hovedpersonen bliver spurgt om hvem han er. Han fortæller så hvad han arbejder med, hvor gammel han er, nogle typiske personlighedstræk etc., men ingen af disse bliver betragtet af underviseren som et svar på hvem han er.

Hvis de grundlæggende spørgsmål er etiske eller andre værdirelaterede spørgsmål, så er det rigtigt, at videnskaben ikke kan svare på disse. Hvis de grundlæggende spørgsmål er noget som “Hvordan opstod mennesket?”, så kan videnskaben godt svare på dem.

Religionsparasitten

En anden måde at se på forholdet mellem religion og videnskab, er at se på hvordan de anser hinanden.vi Lad os begynde med videnskaben. Traditionelt har videnskaben ikke beskæftiget sig med religiøse emner; Der har været en berøringsangst overfor det religiøse. (Som Lone Frank også nævner i udsendelsen Religionsparasitten.) Denne er dog forsvundet nu; Videnskaben studerer nu religiøse på mange forskellige måder. Man studerer religiøse i kognitiv psykologi ved at skanne deres hjerner mens de får religiøse oplevelser. Man studerer sammenhængen mellem religion og andre ting, såsom intelligenskvotient (IQ), løn, glæde etc. Man forsøger også at forklare hvorfor, at folk bliver religiøse. Nogle mener dog, at det er forkert, at studere religion overhovedet inkl. religiøse og deres adfærd. Dog er det ikke den holdning der er den herskende i det videnskabelige miljø, der, som altid, er drevet af nysgerrighed. Dennett bruger over 100 sider i hans bog Religion as a Natural Phenomena på at begrunde hvorfor, at man bør undersøge religiøse og religion videnskabeligt.

Synet på religion som en kognitiv parasit stammer fra biologi. En parasit er ” et dyr, en plante el. en mikroorganisme som lever i el. på et andet levende væsen og ernærer sig heraf, fx bændelorm, lopper og mistelten”.vii Analogien er, at religion er et slags tro, der “lever” i vores hjerne. Dette er alt sammen meget metaforisk, for det giver ikke mening, at tale om at ideer lever. For at forstå analogien i detaljer skal man kende til memteori. Dette er dog for langt væk fra dette essays kerne, at inddrage, så jeg vil blot henvise den interesserede læser til at se nærmere på det.viii

Stadig vil jeg dog godt forklare nærmere hvordan biologer (inkl. Dawkins og Lone Frank) ofte ser på religion. De ser det som et biprodukt af nogle naturlige funktioner i hjernen. Evolution “vælger” ting ud fra deres overlevelsesværdi. Nogle gange sker det, at et træk et generelt godt for overlevelsen af et dyr, men i visse tilfælde dårligt. En analogi fra naturens verden er visse insekters søgen efter lys. Dette træk er generelt et godt træk, da det på en eller anden måde forårsager, at dyret har en større chance for at overleve. I naturen findes der kun en eller to stærke lyskilder: Solen og Månen. Men nu har mennesket opfundet deres egne lyskilder. Disse tiltrækker også disse insekter, som da flyver direkte ind i pæren og dør.

Sådan er det angiveligt også med religion. Dawkins peger på lydighed overfor ens forældre som et træk, der hjælper religion på vej. Dette træk er generelt godt for mennesker, men i visse tilfælde er det dårligt.

I den føromtalte udsendelse siger Lone Frankix, at med det samme, at videnskaben starter med at studere religion, så mister den sin hellighed og derfor findes der ingen Gud i himlen. Dette er dog noget sludder. Det kan sagtens være, at religion er et naturligt fænomen, som man kan studere videnskabeligt, men at Gud stadig findes.

Senere i samme udsendelse kommer der en teolog på banen. Formentlig som kontrast til ærkeateisten Lone Frank. Han forsøger, at opdele religion og videnskab, og ser dem som konsistente. Hans inddeling er noget vag, så jeg kan ikke engang diskutere den, da jeg ikke ved hvad han mener. Dette er typisk for teologer. Hvis de sagde noget konkret, så ville man kunne tilbagevise deres påstande, men hvis de siger noget vagt, så kan man ikke tilbagevise deres påstande.

Men det giver alligevel en indgangsvinkel til at diskutere anden del: Hvordan ser religion på videnskaben? Historisk set, så har der været forskellige meninger. Nogle kirker og traditioner har holdt fast i videnskaben og ment, at den er konsistent med religion. Andre har forsøgt at dæmpe videnskaben med magt. Tænk på Galileo Gallilei, som blev spærret inde i sit hus af den katolske kirke. Der var også en anden der blev brændt på målet. Begge fordi, at de lavede udtalelser der var i strid med den katolske kirkes lære. Selv har Gallileo katolik. Den katolske kirke indså dog, at det var bedst, at forsøge at alliere sig med videnskaben i stedet for at bekæmpe den. I dag findes der rigtig mange dygtige katolske videnskabsmænd.

Af kirkelige traditioner der bekæmper videnskab, er det lettest at se på USA. De mange forskellige evangeliske protestantiske kirker derovre må siges, at have gjort et godt stykke arbejde, for kun omtrent halvdelen af USA’s befolkning tror på evolution samt alt den videnskab der hænger sammen med evolution. (Fx geologi, dateringsmetoder.) Kirken I Danmark har ikke været anti-videnskabelig, som følge heraf, bl.a., har Danmark den næst højeste procentvise andel af befolkningen der tror på evolution. Herhjemme er det mig bekendt kun Jehovas Vidner der er anti-videnskabelige. Danmark har tradition for ikke at være ekstremistiske, dette er et eksempel. Omvendt står det dog til på Færøerne, hvor der er masser af fundamentalistiske kristne.

Afslutning

Jeg vil slutte af med en opsummering.

Jeg har argumenteret for at der er en klar konflikt mellem religion og videnskab. Jeg har argumenteret for, at forsøg på at inddele dem slår fejl, hvis man ser dem som deskriptive, og hvis man ser dem som præskriptive er der intet håb for at de vil virke. Jeg har argumenteret for, at supernaturlige forklaringer med tiden vil blive udskiftet med naturlige, og at vi derfor har god grund til a tro, at ingen supernaturlig forklaring er sand. Jeg har kritiseret den praktik der er i de amerikanske domstole med, at hvis noget kan forårsage ændringer i religiøsiteten hos en person, så bør der ikke undervises i det. Jeg har kritiseret den påstand, at videnskaben ikke kan svare på grundlæggende spørgsmål ved at vise, at disse er mere eller mindre vage, og der derfor ikke er noget spørgsmål at svare på før de bliver afklaret. Jeg har forklaret hvordan videnskaben, specifikt, biologer, ofte ser på religion og hvorfor, at det anses som en parasit eller et biprodukt af evolution. Jeg har skitseret hvordan forskellige religioner og traditioner ser og så på videnskaben.

i Citatet er:

(…) Videnskaben kan kun bekræfte, hvad der er, men aldrig, hvad der burde være, og indenfor dens domæne er værdidomme af enhver art værdiløse. Religion har på den anden side kun at gøre med vurdering af menneskelig tænkning og handlen: Den kan ikke med nogen ret tale om kendsgerninger og forbindelse mellem kendsgerninger. Efter denne fortolkning må den tidligere velkendte konflikt mellem videnskab og religion tilskrives en fejlbedømmelse af situationen. (…) Situationen kan udtrykkes ved et billede:
Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind. (…)”

ii I øvrigt underligt, at han ville det, da han selv var ateist overfor de normale monoteistiske guder.

iii Lidt misvisende, da der historisk set har lavet mange forskellige. Der er naturligvis tale om Darwins evolutionsteori. En af de gamle græske filosoffer, mente at livet havde udviklet sig fra havet. Et godt gæt må man sige. Også i 1800-tallet var der forskellige evolutionsteorier, men ingen af dem var slået meget igennem. En nævneværdig en er Lamarckisme. Essentielt er det ideen om, at egenskaber kan nedarves. Hvis man snakker med folk kan man stadig finde nogne der tror på denne teori endnu. Eksempelvis tror mange, at lillefingere vil forsvinde pga., at man ikke bruger den. Hvis man vil vide mere om dette så se Richard Dawkins’ The Blind Watchmaker.

iv Se bagsiden af opgavehæftet.

v Ud fra disse kendsgerninger og lidt flere, så kan man opstille et godt argument for alle religioners falskhed. Jeg henviser den interesserede læser til filosof Raymond D. Bradleys essas hvis titlen jeg ikke kan huske. Filosof David Hume har også skrevet om det i hans essay om religion.

vi Tilgiv mig for min personificering er termerne. Det er naturligvis ikke religion i sig selv der ser noget. Det er de religiøse og præsterne. På samme måde med videnskaben. Det er videnskabsmændene der ser noget, ikke videnskab selv. Det ville være noget vrøvl.

vii Politikens Nudansk Ordbog, 2005.

viii Memteori blev oprundet af Richard Dawkins i hans bog The Selfish Gene. Det blev uddybet i hans senere bøger. Andre forfattere som Dennett tog det også til sig. En introduktion til emnet er skrevet af Susan Blackmore og hedder The Meme Machine.

ix Bemærk det sjove i, at man ikke blot kan benytte forfatterens efternavn i dette tilfælde, da man således ville referere til en kvinde som Frank. 

Intelligens og religion

 

Af Emil Kirkegaard

Her den eneste tid har det været oppe i de danske medieri, at alle faktisk ikke har den samme IQ. Jeg siger det sådan, fordi at det åbenbart kommer som en overraskelse for nogen, hvilket det ikke burde. Den politiske korrekthed forbyder folk, at mene at nogen er mere intelligente end andre. Jeg vil give grund til at tro det modsatte.

Intelligens og religion

Scientific American, lavede en undersøgelse blandt den normale befolkning, videnskabsmænd med B.S. niveau og blandt ‘eminente’ videnskabsmænd, og fandt at religiøsiteten faldt drastisk jo mere videnskabelig man var. En hel række andre undersøgelser viser lignende resultater.ii Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at en ny undersøgelse finder det samme.

Intelligens og køn

Statistikken fra ovenover viser også en forskel i tro mellem kønnene. Kvinder er mere religiøse end mænd. Hvis mere intelligens fører til mindre religion, ville man forvente at kvinder er mindre intelligente, og det er ikke overraskende hvad nogle forskere finder.

inyhederne.tv2.dk/article.php/id-5958212.html

nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-129994.html

nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-190437.html

nyhederne.tv2.dk/article.php/id-243256.html

iikspark.kaist.ac.kr/Jesus/Intelligence%20&%20religion.htm

Tanker om religion, sindssyge og respekt

Af Emil Kirkegaard

Hvis man tror, at der hele tiden er nogen der følger efter en og holder øje med en, så er man paranoid og bør komme i behandling. Men hvis en million andre mennesker deler ens vrangforestilling, så er det ikke nok til at komme i behandling. Hvor går grænsen, er det nok med 100.000 mennesker? Hvad med 10.000? Der ser ud til at være en slags mængde tolerance.

Jeg taler naturligvis om religion og sindssyge. Meget radikale ateister har det med at sige, at religiøse er sindssyge og burde komme i behandling. De religiøse forsvarer sig med, at en sådan person lever med et snæversynet holdning til verden og at det ville sende ¾ af Jordens befolkning i behandling, hvilket er urealistisk.

Det er blevet bemærket, at religiøse ingen problemer har med at se det absurde i andre religioners verdenssyn, men totalt fejler at se det absurde i deres eget. Det er fejlagtigt at tro, at alle religiøse er tanketomme tumper, der ikke forstår sig på logik eller videnskab. I virkeligheden er langt de fleste religiøse næsten1 på niveau med ateisterne mht. kritisk tænkning, de ekskluderer bare et lille område kaldet religion.

I bund og grund er religion bygget på den ide, at det er en dyd at tro på noget som ikke er bevist, “faith is a virtue”, hedder det på engelsk, dansk kan ikke siges at have noget tilsvarende ordsprog. Det kan bemærkes, at det måske er en endnu større dyd, at tro på noget rigtigt absurd, som fx en treenig gud, som er en og tre på en gang.

“Militante” ateister bliver ofte beskyldt for at være intolerante, fordi at de aktivt bekæmper religion. Den bagved liggende holdning hos dem der laver beskyldningerne, er at religion skal vises en vis respekt, som andre overtroiske ting ikke skal – ingen brokker sig hvis man kritiserer folk der tror på den afskyelige snemand eller Lock Ness uhyret.

Nogle mener, at religion og videnskab er to adskilte dimensioner og at det ikke giver mening at bruge ‘logik’ på noget i den religiøse dimension. Som begrundelse, bliver der ofte citeret en eller anden subjektiv ting, såsom etik. Problemet er ikke deres begrundelse, for jeg mener at etik er subjektivt, men det betyder ikke, at religion generelt er subjektivt og derfor uangribeligt med fornuft. Men religion handler ikke kun, om de subjektive værdier, religion laver påstande om naturen, om den objektive verden, og alle påstande om den objektive verden er indenfor den ‘videnskabelige dimension’, altså i den objektive dimension.

For at vende tilbage til det første emne, hvornår skal folk indlægges? Jeg vil mene, at det skal ske, når de er til fare for sig selv eller andre, det er de fleste religiøse ikke og derfor skal de ikke indlægges, uanset om de måske lider af vrangforestillinger.

1Undersøgelser viser, at ateister generelt har en lidt større IQ. kspark.kaist.ac.kr/Jesus/Intelligence%20&%20religion.htm

Kristendommen er en slave religion – Logos

Kristendommen er en slave religion – Logos

Af Emil Kirkegaard

Jeg vil argumentere for, at kristendommen er en slavereligion pga. tre ting:

  1. Moralske love
  2. Anti-materielle goder
  3. Autoritet

1.

Hvis man ønskede at skabe et samfund, hvor befolkningen overholder loven, så kunne man vælge at have en stor mængde ordensudøvere, der holder øje med befolkningen og straffer dem om nødvendigt. Deres blotte tilstedeværelse er også en faktor, da den skaber en iboende frygt for at blive opdaget og at det følgeligt ikke kan betale sig at forsøge med noget kriminelt. Denne taktik er dog krævende i resurser, da den kræver en stor mængde mennesker der kun har til formål at holde befolkningen inden for lovens rammer, disse mennesker kunne bruges til andre formål.

Hvis man skulle optimere noget, så ville man først kikke på udøverne. Er det muligt at skære i deres antal? En kløgtig person vil hurtigt se, at det er frygten der holder befolkningen på plads, ikke selve ordensmagten, thi den skaber blot frygten. Hvis man på en eller anden måde kunne skabe en ide om, at der altid bliver holdt øje med en, så kunne man skære kraftigt ned i antallet af nødvendige ordensudøvere – den altseende gud er født.

Den anden ting man ville kikke på er straffen. Straffen er nødvendig for frygten, for uden straffen er der intet at frygte. Samtidig ønsker vi ikke at bruge for mange resurser på at straffe folk, thi de kunne bruges til noget andet. Hvis man kunne give folk en ide om, at straffen var utrolig hård, så ville frygten intensiveres, thi man bliver jo altid set af den altseende gud – helvede er født.

Derfor er det mere bedre at få gud til at holde øje, i stedet for ordensmagten.

2.

I et samfund er der typisk en meget ulige magtfordeling, især i de ældre samfund, der ofte var enevældige eller lign. Dem der har magten, ville være interesseret i at beholde den, derfor måtte der noget til for at holde befolkningen yderlige på plads. Hvis man kunne give dem den ide, at de ikke har lyst til materielle goder, så ville det være meget nemmere selv at tage dem alle, udover dem der er strengt nødvendige for overlevelsen.

Effekten kunne skabes med den ide vi allerede skabte tidligere, nemlig gud. Hvis denne gud nu var imod materielle goder, og ville straffe befolkningen for at have dem, så ville det være meget nemmere. Jesus sagde:

v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Vi har allerede tidligere skabt ideen om den tvedelte verden, den rigtige verden og en verden hvor man bliver straffet eller belønnet alt efter hvor godt man har fulgt de love som magtindehaverne havde lavet. Det virkede også som en god ide, at love befolkningen en belønning for deres arbejde med at overholde lovene – og var himlen født.

Der var også en fornuftig grund til at forsødne befolkningen endnu mere, thi man havde jo taget alle deres materielle goder fra dem og lovet dem det gode i himlen. En lille finesse manglede dog stadig: Ideen om frelsen og dermed belønningen var nær, derfor er biblen fyldt med referencer om at frelsen er nær.

3.

Man havde også brug for at i større grad kunne kontrollere befolkningens bevægelser, hvis man nu fx skulle ud i en krig, så ville det være godt at kunne give en bedre begrundelse end “fordi jeg siger det”, ideen om en gud, en overmægtig person, kunne også benyttes til dette formål. Det krævede blot, at ikke alle kunne tale med denne gud, men kun nogle få som stod magtindehaveren nært – præsterne var født.

Med disse præster kunne man lade som om, at man modtog ordre fra gud, og give dem til befolkningen. Samtidig havde man allerede givet befolkningen den ide, at hvis de udførte guds ordre, så blev de belønnet, selv om de døde. Vi ser her en minimeret frygt for døden, som gør soldater i krige mindre bange, og dermed mere effektive. Som en ekstra gevinst, så passede den glimrende til de evolutionære instinkter som mennesket har, nemlig overlevelsesinstinktet – liv efter døden var født.

Til sidst, så var det også vigtigt at kunne bevare magten, dette kunne gøres ved at få gud til at beordre befolkningen, at oprør var stærkt imod guds ønsker. Paulus skriver i romerbrevet kap. 13:

v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Konklusionen er dermed meget tydelig – kristendommen ER en slavereligion.