I dette essay vil jeg beskrive nogle generelle strategiske betragtninger om brætspillet Taifho.

Terminologi

Her vil jeg introducere noget terminologi som gør det lettere at beskrive teorierne senere i essayet.

Springbræt

At bruge en anden (eller mange andre) brikker som springbræt vil sige, at man flytter mere end et felt (ikke nødvendigvis fremad) ved, at hoppe over den anden brik (eller de andre brikker). Både modstanderens og ens egne brikker kan virke som springbræt.

Multi-hop

Et multi-hop er et træk, hvor man hopper over mere end en anden brik. Disse træk er ofte flere point værd. (Se under Point Teori)

Brættet

Ligesom i Skak, så lad os benytte et system til at generere et navn for hver felt på brættet. Bemærk at der i Taifho er 10×10 felter i stedet for 8×8 i skak. Dette skal ikke være nogen hindring for at benytte det samme system. Tallene tælles ud fra den side hvor sort spiller er placeret (men det er arbitrært hvilken farve man vælger) og tælles opad. Bogstaverne tælles henad set fra sort spillers perspektiv. Tallene går fra 1 til 10 og bogstaverne fra A til J. Der er derfor i alt 100 felter (10·10=100).

Notation

Ligesom i skak kan det være en god ide at skrive et spil ned, og derfor skal man bruge en notionsmetode. Det er let at tilpasse skaks notationsmetode til Taifho. Lad c betegne cirkler, f firkanter, r romber, og t trekanter.

Det er endnu lettere at notere en startopstilling da det slet ikke er nødvendigt at nævne placeringen. Man kan blot nævne brikker i den rækkefølge de er placeret i, fra venstre mod højre. En opstilling jeg har brugt mange gange er rtcffctr, altså, rombe, trekant, cirkel, firkant, firkant, cirkel, trekant, rombe.

Hvis vi antager at jeg har startet et spil med opstillingen nævnt ovenover, og at jeg starter med at rykke min venstre firkant frem, så ville dette blive betegnet fD2.

Teorier

Herunder følger nogle generelle strategiske og taktiske bemærkninger.

Point teori

Dette er en teori om hvad der generelt er det bedste træk. Hvert træk er et antal point værd. Dette tal ligger i intervallet [-9;9]. Et træk er det antal point værd som det flytter ens brik fremad på pladen. Hvis et træk flytter ens brik tilbage på pladen, så er det et negativt antal point værd svarende til hvor mange felter brikken flyttede bagud. Teorien bag er simpel. For at vinde så skal man bruge præcis 72 point. Dette er fordi at man har 8 brikker som hver skal 9 felter fremad (9·8=72). Det er generelt en god ide at flytte ens brikker det maksimale antal felter fremad, og altså det er generelt en god ide at foretage træk som er mange point værd.

Betragtninger og undtagelser

Umuliggørelsen af andre egne træk

Nogle træk gør at man ikke kan lave andre træk. Nogle gange kan man foretage et træk som er mange point værd, men dette træk gør, at man ikke kan lave nogle efterfølgende træk som tilsammen ville være endnu flere point værd. Hold derfor øje med hvilke egne træk som man umuliggører ved at foretage et træk.

Umuliggørelsen af andre ikke-egne træk

Nogle træk gør at modstanderen ikke kan lave et træk som er mange point værd. Det er nogle gange værd at lave et sådant træk, også selvom det måske er minus point værd for en selv. Nogle gange kan man således tvinge modstanderen til at lave et dårligt træk senere i spillet hvis han ikke har andre brikker tilbage der er værd at flytte.

Formindskelse af synergi

Nogle gange er det ikke en god ide, at lave et træk som er mange point værd fordi at det således flytter brikken langt væk fra ens andre brikker. Det er især cirkler som let kan foretage et træk som er mange point værd. Cirkler er meget fleksible og kan ofte let placeres således, at man kan lave et træk som er mange point værd med en anden brik, og at uden cirklen ville man ofte være tvunget til at foretage et træk som er relativt få antal point værd. Andre brikker har en mindre synergi effekt (fordi at de er mindre fleksible), og derfor er det ikke så slemt at man får dem rykket langt frem, væk fra ens andre brikker. Se under Synergi.

Slutspillet

Når man nærmer sig slutspillet, så skal man forsøge at få sine brikker placeret således, at de let kommer på plads. Husk på at man kan bruge brikker som står på J-linjen som springbræt. Det er generelt en god ide, at cirklerne er dem som kommer sidst på plads, da disse er lettere at få på end de andre brikker og mens de er i spil, kan de bruges som springbrætter.

Man bør være specielt opmærksom på hvordan ens romber og trekanter er placeret, da romberne kun kan bevæge sig på felter af en farve, og trekanterne er nødt til at foretage et -1 træk for at komme over på en anden farve (undtagen hvis man foretager et multi-hop).

Synergi

Når ens brikker står samlet, så har de en god synergi (fordi at de kan bruge hinanden som springbræt), når de står langt fra hinanden eller alene, så kan de generelt ikke bevæge sig så langt (undtagen hvis modstanderens brikker kan bruges som springbræt). En brik der står helt alene kan kun bevæge sig et felt og kan derfor maks. bruges til at lave et 1 point træk.

Fleksibilitet

De forskellige brikker har ikke samme fleksibilitet. Cirklerne har generelt den højeste (og aldrig mindre end andre brikker fordi, at de kan foretage alle træk som andre brikker kan foretage) fleksibilitet. Det er derfor godt at holde cirklerne tæt ved ens andre brikker, da de let kan placeres således, at man kan foretage træk som er mange point værd med andre brikker.

Udgives i .pdf grundet illustrationer.

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

“Indledning
Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den
metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg beskrive, analysere og forklare hvordan man i det
danske sprog udtaler tal. Derefter vil jeg i tredje afsnit perspektivere kort til det engelske sprogs
talsystem. Til sidst vil jeg i fjerde afsnit forklare hvorfor at dansk’s måde at udtale tal på er et
problem.”

Tal i det danske sprog

Vi ved alle at der er 7 uge dage (alle os der bruger den vestlige kalender). Nogle gange føles en søndag alligevel som en lørdag, når man har fri om mandagen. Hvorfor?

Vi sætter ugedagene i forbindelse med andre ting end deres placering i vores kalendersystem. Der findes fire forskellige slags dage ifht. til to kriterier:

1. Skal man stå tidligt op?
2. Skal man gå tidligt i seng?

Vores typiske uge indeholder mindst en af alle disse type. Typerne er:

Type 1: Tidligt op, tidligt ned

Type 2: Tidligt op, sent ned

Type 3: Sent op, sent ned

Type 4: Sent op, tidligt ned

Op forstås som stå op, og ned forstås som gå i seng.

Vi kan nu se, at vores typiske uge indeholder fire type 1 dage, en type 2 dag, en type 3 dag og en type 4 dag. Dette kan ses i skema 1.

Hvis man har fri en mandag, så skal man ikke tidligt op, og derfor ændres typen for både mandag og søndag. Derfor vil mandagen føles som en søndag, mens at søndagen vil føles som en lørdag, givet at man har fri lørdag, og i øvrigt givet, at man ikke skal noget specielt udover arbejdet.

Abduktion ≡ slutning til bedste forklaring.

Det er givet, at enten eksisterer et objekt eller også gør det ikke. Hvis vi laver en forklaring til et fænomen og denne forklaring ikke indeholder entitet E. Givet at denne forklaring er den bedste vi kender til. Har vi så givet grund til at tro, at E ikke findes? Nej. Den er blot ikke en del af vores forklaring.

Lad os sige, at vi har to forklaringer til samme fænomen. Den ene forklaring indeholder en postuleret entitet mere i modellen end den anden forklaring. Lad os sige, at forklaringer forklarer lige meget og på andre relevante punkter er ens. Hvilket en forklaring bør vi da vælge? Den sidste, thi den simpleste forklaring er givet alt andet lige, sandsynligvis den bedste.

Den entitet som ikke indgår i vores forklaringsmodel er ikke blevet tilbagevist, der er blot ingen grund til at tro på den. Den er forklaringsmæssigt impotent.

Det burde nu være tydeligt, at der ingen prima facie grund er til at tro, at blot fordi at en entitet ikke indgår i en forklaringsmodel, så er der grund til tro den ikke findes.

Lad os tage religionens oprindelse. Der er mange mulige teorier, men de to typiske er guddommelig indvending og psyko- og sociologiske årsager. Vi kan kalde den første for den supernaturlige forklaring og den anden for den naturlige, thi den første postulerer en supernaturlig entitet til at forklare noget naturligt, mens at den naturlige postulerer en naturlig forklaring. Den første postulerer således et supernaturlig domæne mens den anden ikke gør, og derfor er den anden mere simpel.

Lad os sige, at der også er andre grunde til at vælge den anden teori, ville vi så have modbevist et supernaturligt rige? Nej. Vi har blot vist, at der ingen grund er til at tro på det–i hvert fald i dette tilfælde.

VI ser således, at det kræver noget ekstra at modbevise noget.

Et spørgsmål om simpelhed

Lad os sige, at vi ønsker at forklare en fænomen. Vi har to lige gode forklaringer med en forskel. Den første postulerer en hidtil ukendt entitet, den anden postulerer at den postulerede entitet ikke findes. Vi kan måske ikke forestille os et sådant scenarium, men dette er ikke pointen. Spørgsmålet er i al sin simpelhed: Hvilken teori er simplest? Dette åbner for en diskussion af hvad det vil sige, at noget er simpelt. Mit umiddelbare bud er: Hvor mange dele består teorien af?

Dele er et for vagt ord, for præcis hvad tæller med som en del? Er det ikke-verificerede påstande? Vores to teorier ovenover laver lige mange ikke-verificerede påstande, men deres påstande er af en forskellig art. Den ene påstand hævder eksistensen af en hidtil ukendt entitet, mens at den anden benægter den. Måske er det ikke nok, blot at se på antallet af entiteter–selvom dette også er en god ide–måske er det en god ide at se på simpelheden af den enkelte entitet.

Men hvordan sammenligner vi en entitet med mangel på samme entitet?

Vi ved, at jo mere kompleks en entitet er, jo mindre sandsynlighed har den for at findes. Følgelig må det gælde, at hvis vi postulerer at en entitet ikke findes, så bliver det mere sandsynligt jo mere kompleks den benægtede entitet er. Ud fra denne overvejelse kan vi konkludere, at den anden teori er mere sandsynlig.

Givet, at der er en stor IQ fordeling blandt mænd.  Givet at IQ hjælper med at blive den dominerende han.

En mulig evolutionær forklaring.

Evolution er langsom, meget langsom. Og i forhold til vores samfundsudvikling er den endnu langsommere. Vores gener er stort set ens med generne fra et menneske fra 10.000 BCE. Hvis vi skal finde en forklaring på hvorfor noget er som det er i generne, så skal vi lede i urmenneskets historie. Urmennesket levede i mindre flokke, ligesom nutidens aber. I flokken var der en dominerende han, som bollede hvis ikke alle så næsten alle hunnerne. Således ville en enkelthans gener sprede sig meget, mens de resterende hanners gener ikke vil sprede sig meget, eller slet ikke.

Det er ikke lige til, at blive den dominerende han. Det kræver gode gener og held. Hvis de fleste mænd har et niveau på 100, og der ved hver mutation kan ske en lille ændring, så vil generne langsomt forbedres blandt hannerne. Men et gen der muliggør en større ændring i den ene eller anden retning, ville have større mulighed for at komme til at sidde i en dominerende han. Således kan det forklares at der er en stor variation i hannernes egenskaber. En dominerende han med en mulighed for at give større variationer i hans afkom, vil få en masse børn. Halvdelen af dem vil være hunkøn, mens den anden halvdel vil være mænd. Af de mænd vil der være en større variation end hos andre dominerende hanner, og dermed større sandsynlighed for at få en søn som har en stor positiv variation. Denne søn vil derefter være bedre end alle andre hanner, og derefter vil han blive den dominerende han igen ad infinitum.

Det er min vurdering at det er på tide, at man videnskabeliggører etikken, således at man kan forklare moral på samme måde som man forklarer alt andet i verden. Begrundelserne skal ikke længere være intuition etc. men empirisk evidens.

Betragt den menneskelige moral. Grundlæggende er der to muligheder: relativisme og absolutisme.

Definitioner

Relativisme er ideen om at moral ingen grundlæggende begrundelse har, og således ikke er normativ for alle mennesker (eller intelligent væsner). Ingen moral kan siges at være grundlæggende irrationel.

Absolutisme er ideen om at der findes en normativ moral som alle mennesker bør leve efter.

Observationer

Relativismen er meget udbredt i det vestlige samfund. Det ses tydeligst i sproget, hvor udtryk som “det er din mening”, “smag og behag” er meget brugte. Absolutismen ser man ikke meget til i den vestlige kultur, men nogle gange sker det, at de kristne begynder at tale om de ti bud og den gyldne regel.

Teoriers forklaringsværdi

Videnskab forsøger at opstille teorier som forklarer data i verden. Hvordan kan vi opstille en teori som forklarer moral? Skal denne teori være baseret på relativisme eller absolutisme? Det er dette jeg vil forsøge at besvare.

Når en teori forklarer data, så betyder det, at teorien forudsiger det data. Dermed også er teorien ikke forudsiger andre data. Hvis en teori ikke forudsiger nogen data frem for anden data, så har teorien ingen forklaringsværdi. Se mere diskussion her.¹

Lad os opstille en teori baseret på absolutisme, kald denne A1. Teorien fortæller os, at der findes en bestemt moral eller etik, som mennesker bør følge. Tilmed siger den, at alle mennesker vil finde denne moral, hvis de prøver.

Dette teori er åbenlyst falsk. Alle mennesker tilskriver sig ikke til den samme moral. Nogle mennesker mener at frihed er det vigtigste, mens andre mener at lighed er. En tredje mener at kage er det bedste. Hvis vi ser på historien, så er det også tydeligt at moral har noget med kultur at gøre. Den modstand der er i kristendommen imod sex før ægteskab, går igen i de efterfølgende kulturer.

Men, vi kan ændre teorien således, at den ikke forudsiger at folk vil have den samme moral, hvis de prøver. Lad denne teori hedde A2. Jeg kan ikke forestille mig nogen måde man kan falsificere denne teori på og man kan også spørge sig selv hvilke data den så forklarer? Teorien er forklaringsmæssigt udygtig.

Et andet problem er at den antager at der findes en almen gældende moral, men hvor helt præcis er denne moral? Er den skjult i menneskers underbevidsthed, eller er den i et platonisk rige?

Lad os i stedet betragte en relativistisk moralteori. Denne teori, R1, forudser at alle mennesker vil have forskellige moralske systemer og at ingen af dem af baseret på rationel basis.

I verden observerer vi at alle mennesker har en forskellig moral til en hvis grænse. Der er visse træk såsom medmenenskelighed, modstand overfor mord, modstand mod tyveri, som går igen. Dette modsiger teorien, og den må derfor forkastes.

En ny teori R2 kan dog opstilles. Den forudser at der vil være visse fællestræk i menneskers moral og at disse kan forklares ud fra evolution. Mennesker er fysisk svage dyr. De har brug for at holde sammen for at overleve. Alle de grupper af mennesker der har været gennem tiderne som ikke har haft en arvelig modstand imod drab, er blevet udslettet fordi at individerne i gruppen dræbte hinanden. Således er der kun den gruppe tilbage som ikke udslettede sig selv.

Hvis man undersøger de forskellige moralsystemer, så vil man også finde at der ingen rationel basis er for moral. Dette er hvad R2 forudser. R2 ville have været falsificeret hvis vi havde observeret at moral har en rationel basis.

Derfor kan vi, i min meget hurtige og overfladiske diskussion slutte os til, at relativisme er den bedste forklaring på den menneskelige moral.

1Emil Kirkegaard. “Tanker om teorier”: deleet.dk/?p=91

I dag modtog jeg en besked fra postbudet, om at min pakke ventede på mig inde på posthuset. Derfor tog jeg på udflugt ind til posthuset for derefter at få at vide, at min pakke først var der i morgen. Fejlen bestod i, at jeg ikke havde set efter på sedlen hvornår jeg kunne hente min pakke. Kim, derimod, havde set efter, men havde ikke tænkt over det.

En model over et forløb fra observation til handling kunne se således ud:

Observation → Konklusion → Handling

(Tænkning) (Huske)

Jeg havde ikke set sedlen, derfor nåede jeg ikke til den handling(eller mangel på) jeg burde have nået. Kim tænkte ikke, hvilket svarer til at han ikke kom videre fra observation. Processen mellem observation og konklusion er tænkningen – bearbejdningen af den data hjernen har modtaget.

Man kunne også forestille sig, at en tredje person, e.g. Hanne, havde set sedlen og havde tænkt og nået den konklusion, at man ikke bør køre ind efter pakken i dag. Dog nåede hun ikke til Handling, fordi at hun havde glemt sin konklusion.

Kan hentes i .pdf her. Det er noget mere praktisk mht. opsætning. Graferne kan hentes her.

I en teknologihistorietime under emnet teknologietik, diskuterede vi om teknologi er per se rigtigt, forkert eller neutralt på en etisk skala. Min lærer og min kammerat tog neutralist positionen, i.e. at teknologi er neutralt. Jeg havde tidligere foreslået en måde hvorpå, at man kunne illustrere ideen om at en teknologi kan anvendes til både rigtige og forkerte handlinger. Til min illustration brugte jeg en (sinus)svingning til at afspejle rigtige og forkerte handlinger ved brug af en teknologi. Handlingerne ligger mellem grafen og x-aksen, og deres etiske værdi afmåles på y-aksen. Således vil en positiv y-værdi afspejle en rigtig handling og en negativ y-værdi afspejle en forkert handling. En neutral y-værdi er en etisk neutral handling. En højere værdi angiver en mere rigtig handling.

En teknologis gennemsnitlige etiske værdi vil if. funktionen ovenover være 0, dvs. neutral.

Det er bevidst at der kun fokuseres på en svingning, for flere ville give det samme gennemsnit men gøre tingene unødvendigt komplicerede, derfor er en svingning at foretrække.

For at vende tilbage til emnet, så var min indvending imod mine to venners neutralist holdning overfor teknologi, at det måske er rigtigt at al teknologi set i det store billede er neutralt. Men ser man på en enkelt teknologi, så vil denne næppe give et neutralt gennemsnit (0). Endvidere mener jeg også, at teknologi i det store billede kan anses for at være etisk positiv, det diskuterer jeg i min engelsk opgave The power to follow your every move.

Funktionen for bølgen ovenover er:

5 * sin(x)

Amplituden bestemmes efter hvor udviklet en teknologi er, thi jo mere udviklet en teknologi er, jo større effekt kan den forårsage og denne effekt kan muligvis benyttes til både et etisk korrekt og et etisk forkert formål.

Eksempelvis kan vi betragte atom-teknologien. Denne teknologi hører til dem der kan anvendes til rigtige og forkerte formål. Et rigtigt formål ville være atom-energi, som både er CO2-neutralt og miljøvenligt, samtidig med at have et højt udbytte. Mens at et forkert formål ville være at lave atom-våben.¹

Omvendt kan vi betragte et spyd. Denne teknologi kan i bedste tilfælde måske dræbe en hjort og i hvert fald dræbe et menneske. Dermed håber jeg at vist, at en mere avanceret teknologi har en større potentiel kræft. Men det er ikke fatalt for min teori, hvis denne hypotese skulle vise sig at være falsk.

Jeg skrev tidligere, at mange teknologier sandsynligvis ikke er neutrale. Det kan min matematiske forklaring godt gengive ved at tilføje en konstant, som illustreret nedenunder:

Formelen for funktionen ovenover (rød), er:

3 * sin(x) – 5

Det er her tydeligt at se, at denne teknologi kun kan anvendes til et moralsk forkasteligt formål. Det er svært at finde eksempler på en sådan teknologi, men kandidater er biologiske vira, som er fremstillet til at dræbe mennesker. Her er det antaget at alle drab er forkerte, hvilket ikke alle accepterer, herunder mig.

Omvendt kan der fremstilles en helt igennem ‘god’ teknologi:

Formelen for denne funktion er:

2 * sin(x) + 8

Konstanten er her sat til 8, som må siges at være meget højt, hvis vores etiske skala går fra [-10; 10].

En teknologi der teoretisk kunne svare til den blå funktion er penicillin, som måske ikke kan siges at have nogen slette potentielle konsekvenser.

Slutteligt skal og bør det bemærkes, at dette er work-in-progess, og at mange mulige indvendinger derfor ikke er taget meget i betragtning. Jeg regner med at uddybe min etikteori i senere tekster, samt håber på, at jeg kan finde et godt navn såfremt at den virkelig er original.

1Simplistisk set. Det er blevet foreslået, at atom-våben har været med til at sikre verdensfreden, thi at den medfører at ingen tør gå i krig med en atom-magt, derfor blev der ingen krig mellem USSR og USA. Omvendt, så kan et atomvåben i det forkerte hænder, e.g. en terrorist, være katastrofalt.