Warning: include_once(/var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-includes/header.php) [function.include-once]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-content/themes/ef-practical/functions.php on line 2

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening '/var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-includes/header.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-content/themes/ef-practical/functions.php on line 2

Warning: include_once(/var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-includes/header.php) [function.include-once]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-config.php on line 91

Warning: include_once() [function.include]: Failed opening '/var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-includes/header.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-config.php on line 91

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-content/themes/ef-practical/functions.php:2) in /var/www/emilkirkegaard.dk/public_html/da/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Klart Sprog, Klart Sind https://emilkirkegaard.dk/da Emil O. W. Kirkegaard blog Sat, 18 Apr 2020 17:26:53 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.4.1 Ingen COVID-19 overdødelighed i Danmark https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3440 Sat, 18 Apr 2020 17:26:53 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3440 Ovre på den engelske søsterblog er der et indlæg om de nye data fra DST som viser at der ikke er nogen overdødelig. Jeg poster dem også lige her, men se den anden post for detaljer.

]]>
Nyt papir ude: Are Danes’ Immigration Policy Preferences Based on Accurate Stereotypes? https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3435 Thu, 02 Apr 2020 17:11:02 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3435 Som allerede nævnt på den engelske søsterblog, så har vi et nyt papir udgivet:

Stereotypes about 32 country-of-origin groups were measured using an online survey of the adult, non-elderly Danish population (n = 476 after quality control). Participants were asked to estimate each group’s net fiscal contribution in Denmark. These estimates were then compared to the actual net fiscal contributions for the 32 groups, taken from a report by the Danish Ministry of Finance. Stereotypes were found to be highly accurate, both at the aggregate level (r = 0.81) and at the individual level (median r = 0.62). Interestingly, participants over- rather than underestimated the net fiscal contributions of groups from countries with a higher percentage of Muslims. Indeed, this was true at both the aggregate and individual levels (r = −0.25 and median r = −0.49, respectively). Participants were also asked to say how many immigrants from each group should be admitted to Denmark. There was a very strong correlation between participants’ aggregate immigration policy preferences and their estimates of the 32 groups’ fiscal contributions (r = 0.98), suggesting that their preferences partly reflect accurate stereotypes. Most of the analyses were pre-registered.

Vi fortsætter altså festen med politisk ukorrekt stereotypforskning, og med fokus på danske data.

Siden at vi naturligvis ikke modtager nogen form for støtte af universiteter eller fonde, så er vi afhængige af donationer. Du kan give dit bidrag her. Hvis du vil give et større beløb, så skriv en email til mig (emil@emilkirkegaard.dk).

Videopræsentation

Jeg har også lavet denne engelsksprogede videogennemgang:

]]>
Ny kronik: Fejlinformering skader skole- og indvandrerpolitik: Svar til Albert Gjedde (24nyt) https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3432 Thu, 02 Apr 2020 17:05:41 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3432 Vi har en ny kronik ude!

Emnet overrasker ingen. Det er et svar til Albert Gjedde’s modkronik mod vores forrige. Frem og tilbage. Vi valgte 24nyt at bringe det i, fordi vi ville være meget detaljerede med kildehenvisninger og påstande. En større avis ville nok ikke have taget vores svarkronik. Vi tænker fortsat at skrive flere af disse.

]]>
Ny kronik: Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også (Information) https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3425 Fri, 28 Feb 2020 15:08:28 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3425 Sammen med Helmuth Nyborg i gårdagens Information.

Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg

Interessant at avisen valgte at bringe den, men de har faktisk af og til bragt ret fornuftige artikler om videnskab som venstrefløjen ikke bryder sig om. De skriver selv:

Derfor bringer Information kronikken

Det er velunderbygget videnskabeligt, at der er en forskel i intelligenskvotient mellem befolkningsgrupper med forskellige etniske baggrunde. Men årsagen til IQ-forskellene er der uenighed om. Dette indlæg er udtryk for en af positionerne i denne debat, som Information mener, er af væsentlig almen interesse.

Information har tidligere bragt en længere artikel om forskning i IQ-forskelle, som kan læses her.

Også ret positivt overrasket over, at de har sat kilder med hyperlinks. I alt god oplevelse.

Omtale af kronikken findes:

]]>
Danske love og voldsmandens veto https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3411 Mon, 28 Oct 2019 05:38:52 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3411 Politiet er enormt lempelige med deres omgang med ANTIFA og andre venstrefløjs terrororganisationer. Men det er ikke fordi at der mangler juridisk grundlag for handling. Her er en kort opsummering.

Straffeloven giver rigeligt med mulighed for at straffe folk der forhindrer afholdelse af en demonstration ved vold. §133 er en generel bestemmelse mod opløb:

§ 133. Den, som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person eller gods, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. På samme måde straffes de, der ved et opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere, samt enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til mængden om at skilles.

Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere efter den bestemmelse, der gælder for den pågældende forbrydelse.

Bestemmelsen finder klar mulighed for at blive brugt mod lederne af terrororganisationer og deres talspersoner, dvs. politiet burde stifte Twitter m.fl., for at få information på personerne bag diverse kontoer.

§137 er særligt rettet mod personer som forhindrer andre i at samles lovligt:

§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færøernes lagting, kommunale eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.

§81 gør det en skærpende omstændighed (læs: straffes hårdere) hvis man angriber folk pga. deres lovlige ytringer:

§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,

2) at gerningen er udført af flere i forening,

3) at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,

4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik,

5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,

7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,

8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,

9) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,

10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år,

11) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,

12) at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person under undvigelse herfra,

13) at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der har udstået straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,

14) at gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.

Pernille kunne jo passende spørge Justitsministeren hvorfor disse love ikke anvendes i større grad end er tilfældet. Man burde også kræve en oversigt over deres seneste anvendelser.

]]>
Man må ikke kønsdiskriminere, undtagen lige når man godt må https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3408 Sat, 31 Aug 2019 22:03:17 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3408
  • Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
  • Loven starter jo ok godt ud:

    § 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

    Men så:

    § 3. Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 2 på eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn.

    Stk. 2. Ministeren for ligestilling kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse efter stk. 1.

    Stk. 3. § 13 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. finder anvendelse på områder, der er omfattet af denne lov.

    Så altså, hvis ministeren for det område (“Ressortministeren”) lige synes det, så kan man altså godt kønsdiskriminere som det passer en. Der er derfor intet der forhindrer at danske universiteter lige stoppede med at ansætte mænd indtil der var opnået 50% lighed overalt (forstået, på de gode positioner, ikke skraldemænd).

    ]]>
    Etnisk homogami: også i Danmark https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3402 Mon, 08 Jul 2019 20:18:37 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3402 Unitos har lavet en ny rapport om vielser på tværs af ophav. Den er kun 11 sider så du kan sagtens finde tiden til at læse den. Men nogle figurer opsummerer resultaterne fint:

    Andelen som gifter sig med en dansker er nok det bedste mål for integration, og det er ret lavt i alle tilfælde: om man ser på mænd eller kvinder, 1. eller 2. generation. Man kan også selv gå lidt på opdagelse i DSTs databank. VIE4 har data om oprindelsesland og vielser, dog ikke med generation. Jeg brugte data herfra til at eksemplificere åbne data til mit foredrag hos Dansk Psykolog Forening tilbage i maj (der er en film fra dette men den er ikke blevet redigeret endnu).

    Hvis man kunne tænke sig nogle evolutionære spekulationer om diverse mønstre i sådanne data, så kan jeg anbefale denne artikel:

    ]]>
    Folketingsvalg 2019: forudsigelser https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3387 Tue, 04 Jun 2019 19:19:34 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3387 Læsestof som baggrund:

    • http://sandsynligvis.dk/2019/05/27/hvem-vinder-valget/
    • https://www.altinget.dk/artikel/nye-partier-paa-stribe-huseffekter-og-ekspertens-raad-det-skal-du-vide-om-valgkampens-mange-meningsmaalinger
    • http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-09-27-hav-denne-artikel-ved-haanden-hver-gang-du-ser-en-meningsmaaling-frem-mod-valget

    Dette er et temmelig underligt valg i dansk historie. Baggrunden for muligheden for at have valg som dette er, at det lykkedes at overtale de gamle partier, om at ændre vilkårene for at nye partier kan komme på valgsedlen. Før i tiden var det ekstremt svært og dyrt, men efter at det blev muligt at samle stiftere online er det blevet relativt nemt. Ironisk nok viser en måling at… der er flertal som synes det er for nemt!

    Samtidig har Danmark et meget lav stemmegrænse ifht. andre lande. Tyskland har 5%, Sverige og Norge har begge 4%. I disse lande mener man åbenbart at personer som ikke udgør 4-5% af befolkningen ikke bør have noget at skulle sige, hvilket jo lyder ret udemokratisk.

    I 2019 valget er der 4 partier der forsøger at komme ind — Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Stram Kurs, og Klaus Riskær Partiet —  alle sammen på den borgerlige side. Det er jo noget underligt når nu at de borgerlige står til at tabe valget med enormt nederlag. Spørgsmål her med 1 dage tilbage er jo så: klarer de den? kommer de ind?

    Den dårligste metode her er at finde den seneste valgmåling og tage den for gode varer. I nuværende stund lader seneste måling til at være Voxmeter’s fra den 4. juni (dvs. i dag). Den ser således ud:

    https://voxmeter.dk/meningsmalinger/ Tallene i parentes er ændring ifht. sidste valg.

    I følge den kommer altså ingen af de fire partier ind. Men enhver ved, eller burde vide, at disse tal jo svinger en del fra dag til anden, primært pga. statistisk usikkerhed i samplingen. En bedre og nem ide er derfor bare at tage gennemsnittet af fx de sidste 2 uger. Wikipedia samler alle disse data og udregner et tal for sidste 15 dage, hvilket er godt nok til os. Det ser sådan ud:

    Så i følge disse tal, så kommer Nye Borgerlige, og Stram Kurs ind, mens Kristendemokraterne, og Klaus Riskær ikke gør. Men okay, vi ved jo godt at tallene nok ikke har stået helt stille de sidste 15 dage, så man burde lave en slags vægtet gennemsnit for at få en bedre ide. Jeg har downloadet dataene fra Wikipedia, og det ser sådan ud:

    Så, det ser ud til her at Stram Kurs ligger lige på grænsen og er i nedadgående retning, mens at Kristendemokraterne er opadgående og måske klarer den hvis de er meget heldige. Omvendt ser det ud til at Nye Borgerlige er ret sikre på at komme ind mens Klaus Riskær på sikker på ikke at komme ind. Men hvis vi kikker på tallene, så ser vi at nogle af disse målinger er større end andre og derfor burde gives mere vægt. Det kan vi gøre ved at vægte dem efter kvadratroden af størrelsen, og det ser sådan ud:

    Det er lidt svært at se, men umiddelbart er konklusionen den samme som ovenfor. Men vi ved også at nogle analyseinstitutter er mere nøjagtige end andre, udover antallet af personer de spørger. Det skyldes forskelle i deres metodologi, såsom: telefon med person, telefon med robot, internetquiz, og hvordan de udvælger hvem der bliver inviteret, hvordan de vægterne personerne, osv. Emnet er enormt kompliceret, og man kan finde 100vis af artikler om det siden at både Brexit og Trump vandt selvom det ikke var forventet. I Danmark findes analyser af mulig bias fra meningsmålingerne. En simpel og kort analyse er Gennemsnit af meningsmålinger forudsiger valgresultatet skrevet af Martin Vinæs Larsen. Hans primær figur er:

    Venstre side viser hvilke partier der er problemer med at forudsige, og til højre hvilken retning fejlen typisk er i. Ikke overraskende viser det sig at DF har lidt bias imod sig, omtrent 1.25%point, men det har S også med omtrent -1%point. Mit personlige gæt på dette fund er at folk er mindre tilbøjning til at sige, at de stemmer på partier som bliver set ned på i medierne, hvilket primært er DF i de historiske data. Forklaringen for S gætter jeg på skyldes at indvandrer stemmer på S i stor grad, men sjældent spørges effektivt i målingerne.

    Men bortset fra biaser mod specifikke partier, hvad med analyseinstitutterne selv? I Claus Thorn Ekstrøm’s skriv ovenfor har han udregnet en kvalitetsfaktor for ‘husene’ (som de kaldes) baseret på tidligere valg. Disse er:

    Bureau Vægt
    Epinion 0.33
    Greens 0.17
    Gallup 0.14
    YouGov 0.14
    Megafon 0.11
    Norstat 0.09
    Voxmeter 0.05

    Det kan godt have en stor effekt for Voxmeter gives den laveste vægt da den typisk rammer mest ved siden af. Samtidig er det den mest populære service. Her ses antallet af målingerne fra forskellige huse i 2019 tallene:

    Institutet Antal Procent
    Voxmeter 44 45.83
    YouGov 19 19.79
    Megafon 9 9.38
    Epinion 8 8.33
    Norstat 7 7.29
    Gallup 5 5.21
    Greens 4 4.17

    Altså 46% af målingerne kommer fra den dårligste kilde, og kun 8.33% fra den bedste (Epinion). Hvordan ser det ud hvis vi vægter tallene efter både sample size og kvalitet?

    Nu ser forholdet noget anderedes ud for Stram Kurs. Hvis vi finder tallene og deres konfidensintervaller for valgdagen, så er tallene:

    Parti Forudsigelse SE Lower CI Upper CI Sandsynlighed >2%
    D 3.43658 0.35049 2.74963 4.12353 99.998%
    P 2.42934 0.41761 1.61084 3.24785 84.805%
    K 1.79559 0.11607 1.56808 2.02309 3.911%
    E 0.19932 0.15361 -0.10175 0.5004 0.000%

    Jeg har slutteligt også udregnet chancen for at partiet kommer over de 2% spærregrænsen er på. Umiddelbart lader der til at være ingen chance for a Nye Borgerlige ikke kommer ind, omtrent 85% chance for at Stram Kurs kommer ind, knap 4% for Kristendemokraterne, og cirka ingen chance for Klaus Riskær.

    Der er mange usikkerheder til disse tal:

    • Måske analyseinstitutterne har forbedret/forværret sig siden sidste valg og vi derfor bruger dårlige kvalitetsvægte.
    • Det var ikke klart hvilken span værdi der var optimal til at bruge til loess funktionen. Jeg kørte en krydsvalidering (CV), og fandt at det kom an på sikkerheden for partiet. For de 4 partier af mest interesse var de CV-optimale værdier på .40, .70, .70 og .85. Jeg har ovenfor brugt den samme standardværdi for alle funktionerne, som er 0.75.
    • Analysen ovenfor tager ikke højde for retningsbestemt bias fra kilderne, kun om de rammer relativt rigtigt eller forkert. Det er muligt at bruge en fudge factor til at justere for retningsbestemt bias (se nedenfor).
    • Måske der er særlige vilkår i dette valg, som påvirker bias i målingerne. En særlig Paludan effekt?

    Man kan finde R koden til denne post her: (Rpubs + Rstudio lader ikke til at virke lige nu?)

    Bonus: egen analyse af mulighed bias for institutterne for denne periode

    Hvis vi tager Voxmeter som sammenligningsgrundlag:

    Vi kan nok godt antage at Voxmeter er noget ved siden af hvis vi ser på gennemsnittet af de andre kilder. I så fald kan vi konkludere at der lader til at være bias mod Nye Borgelige, SF, og Klaus Riskær, mens at ingen partier har konsistent bias for sig.

    Update: efter valget

    Der var lige nogle sidste øjeblik målinger som ikke kom med ovenfor. Og jeg burde også have udregnet sandsynlighederne for alle partierne. De kommer her.

    Parti Forudsagt SE Lower CI Upper CI Prob 2pct Valgresultat Afvigelse t
    A 26.64 0.37 25.92 27.37 100.00% 25.90 -0.74 -2.003
    O 10.02 0.22 9.58 10.45 100.00% 8.70 -1.32 -5.920
    V 20.25 0.30 19.66 20.84 100.00% 23.40 3.15 10.480
    Ø 8.47 0.17 8.15 8.80 100.00% 6.90 -1.57 -9.429
    I 2.70 0.15 2.42 2.99 100.00% 2.30 -0.40 -2.768
    Å 2.93 0.12 2.68 3.17 100.00% 3.00 0.07 0.596
    B 8.00 0.20 7.60 8.39 100.00% 8.60 0.60 3.020
    F 7.93 0.19 7.55 8.30 100.00% 7.70 -0.23 -1.171
    C 5.57 0.19 5.19 5.94 100.00% 6.60 1.03 5.383
    K 1.79 0.09 1.63 1.96 0.82% 1.70 -0.09 -1.096
    D 3.29 0.27 2.76 3.81 100.00% 2.40 -0.89 -3.330
    E 0.35 0.11 0.14 0.56 0.00% 0.80 0.45 4.236
    P 1.91 0.25 1.42 2.41 36.19% 1.80 -0.11 -0.439

    t værdien er hvor mange standard errors som resultatet var fra det forudsagte. En slags overraskelsesfaktor. Tal mere ekstreme end +/- 2 kan læses som at have mindre end 5% chance hvis modellen var rigtig. Modellen er naturligvis ikke rigtig som sådan, men nogenlunde. Stram Kurs kom altså ikke ind, og modellen med de sidste tal inkluderet gav partiet omtrent 36% chance. Der var ikke generelt nogen stor social desirability bias at se, ifht. partierne som medierne hader mere end normalt (Stram Kurs, Nye Borgelige, DF). Omvendt set klarede Venstre sig enormt godt ifht. målingerne og Enhedslisten ret dårligt. Faktisk klarede blå blok sig som sådan ret okay, hvis man tænker på at rød blok lå med 8-10% føring i flere måneder, men endte med sølle 2.5%.

    ]]>
    Foredrag: Åbne data og metoder https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3381 Mon, 27 May 2019 17:20:14 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3381 Slides

    https://docs.google.com/presentation/d/1utAdWPZWwGqMs_3ZMgZLsgjIqVHUd3JxSIQwrTrWw24/edit#slide=id.p

    Materiale

    https://osf.io/7bzc9/

    Video

    (kommer senere)

    ]]>
    De famøse 27%: pressen rettede aldrig deres egen fejl om Helmuth Nyborg https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3367 Tue, 16 Apr 2019 07:43:49 +0000 https://emilkirkegaard.dk/da/?p=3367 Helmuth Nyborg bliver af og til kritiseret for at have påstået at mænd er 27% smartere end kvinder. Påstanden skyldes en artikel fra Politiken (2002), men gentaget et stort antal gange af de andre medier (DR, JP, TV2, m.fl):

    Hvad hjerneforskere har diskuteret i et århundrede, og almindelige mennesker skændtes om i årtier, er nu ifølge professor Helmuth Nyborg dokumenteret sort på hvidt: Mænd er mere intelligente end kvinder. 27 procent mere, for at være helt nøjagtig.

    Tallet er ikke en gang forkert, det er nonsens. IQ-skalaen er ikke en såkaldt ratio skala, hvilket betyder at det ikke er meningsfuldt at gange og dividere tal fordi at skalaen ikke har noget absolut 0. Gennemsnittet for IQ-skalaen er arbitrært, man kunne lige så bruge bruge 1000, 0 eller -10. Da procenttal er baseret på at dividere med 100 (pro-cent = per 100) giver procenttal ikke mening. Læser man artiklen som Helmuth senere udgav (i 2005, pressens omtale var baseret på et foredrag på en kongres i 2002, hans resumé har ikke noget tal på 27), så kan man regne ud hvor fejlen hos journalisten måske kom fra:

     

    Altså, der angives en point biserial korrelation (hvilket egentlig bare er en Pearson korrelation med én binær variabel og en kontinuær) på .274 (fra en faktoranalyse, en noget underlig metode at bruge her), og andet sted kan man også finde en forventet forskel på 0.27 d baseret på hjernestørrelse:

    Dette sidste tal kan godt omregnes til en Cohen’s d, som er 4.05 IQ point.

    ]]>