Et argument imod traditionel monoteisme, revideret udgave


Jeg var ikke tilfreds med mit tidligere argument mod traditionel monoteisme. Dette skyldes at jeg havde forsøgt at formulere argumentet i domslogik mens at det krævede prædikatslogik. Jeg har skabt et nyt argument som følger noget af ræsonneringen bag det gamle argument.

Definitioner

D:x = ting.

D:y = ting.

D:t = tidspunkt.

Ex = x eksisterer.

Sxy = x skabte y.

Bxy = x tog en beslutning om at skabe y.

Kxyt = x skabte y ved tid t.

At = Verden blev skabt ved tid t.

g = Gud.

a = Verden.

n Dom Symbol Forklaring
1 Gud eksisterer. Eg Antagelse
2 Hvis Gud eksisterer, så skabte Gud verden. Eg→Sga Præmis
3 Gud skabte verden. Sga Fra 1, 2, MP
4 For alle x og for alle y, hvis x skabte y, så eksisterer der mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og x skabte y ved tid t1. (∀x)(∀y)(Sxy→[(∃t)(t<t1∧Kxyt1)]) Præmis
5 Der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og Gud skabte verden ved tid t1. (∃t)(t<t1∧Kgat1) Fra 3, 4, MP
6 Hvis for alle x og der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og x skabte verden ved tid t1, så eksisterer der mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. [(∀x)(∃t)(t<t1∧Kxat1)]→[(∃t)(t<t1At1)] Præmis
7 Der eksisterer ikke mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. ¬[(∃t)(t<t1At1)] Præmis
8 Der eksisterer mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1 og der eksisterer ikke mindst et tidspunkt således at det tidspunkt er før t1 og verden blev skabt ved t1. [(∃t)(t<t1At1)]∧¬[(∃t)(t<t1At1)] Fra 4, 5, conj.
9 Gud eksisterer ikke. ¬Eg Fra 1-8, RAA

Lidt forklaringer til præmisserne

(2) holder når vi har med traditionel teisme at gøre, traditionel teisme i den forstand at der findes en gud og at denne gud har skabt verden.

(4) er velbegrundet hvis man tænker over det. Hvis noget bliver skabt på et tidspunkt, så eksisterede det ikke umiddelbart før det blev skabt af noget andet, altså der er mindst et tidspunkt før det blev skabt hvor det ikke eksisterede men det andet gjorde. Det et det ‘skabt af’ betyder.

(6) fjerner blot aktøren ved skabelsen således at vi får isoleret tidspunktet.

(7) da tid nødvendigvis er en del af rumtid og rumtid ikke fandtes før verden blev skabt, så var der ikke et tidspunkt før verden blev skabt. Verden skal her forstås som den fysiske verden i en eller anden forstand som stadig gør det muligt, at der findes en ikke-fysisk verden hvori Gud eksisterer.


2 svar til “Et argument imod traditionel monoteisme, revideret udgave”

  1. Hej Emil.

    Jeg forstår ikke du har (1) med. Har du kopieret det fra Quintin Smith eller Oppy?

    4 er en misforståelse. Gud aktualiserede universet (u) og tid (t), samtidigt.

    Ordet “Før” og “Efter” er misvisende, men kan for forstålighedens skyld, godt bruges som analogier til, at skabe forståelse af hvad vi snakker.

    Det skal således forstås sådan, at Gud eksisterer i (t) ved skabelsen af (u), men “før” (u) eksisterer Gud uden tid.

  2. Ingen af dem mig bekendt. Men nu skriver du også en kommentar til et indlæg fra 2009 (3 år siden).

    Jeg giver ikke noget som helst for redefineringer af “før” og “efter” til at være tidsløse. Dette betragter jeg blot som sludder.